Sille & Sigurd - 03 2021

Le de rh æ fte

Sille og Sigurd og ridderne

August 2021

1

Kære Leder Modige riddere og skønne jomfruer. Sille og Sigurd lander sammen med deres fire FDF-venner tilbage i tiden hos Kong Arthur og hans ædle ridder. Tre af dem er imidlertid blevet syge, og så må Tue, Viktor og Sigurd træde til og hjælpe Arthur i den store ridderturnering mod hans ærkerival Prins Kværke. Der er lagt op til drama i denne fortælling om de to skovbørn og deres venner.

Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. I hæftet finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd og ridderne, som er en genudgivelse af en gammel klassiker. Den kan du læse højt for klassen til jeres møder – et kapitel hver gang. Den lille bog er en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem og læse selv.

Bagest i hæftet finder du tre andagter og en række aktiviteter, der knytter sig til historien. Hvor meget I bruger fra materialet, og hvor mange mødeaftener, I fordeler aktiviteterne over, kan I tilrettelægge, som det passer jer bedst – der er nok til tre aftener eller en hel weekend i riddernes tegn.

Vi håber, at materialet kan danne ramme om nogle sjove og meningsfyldte møder. Rigtig god fornøjelse.

Mia Fanefjord Hansen, redaktør

Redaktør Mia Fanefjord Hansen Redaktion Rikke Vingborg, Joan Svarre & Lene ­Thanild Schøler T ­ egninger Jakob Kramer Layout FDF-layout Tryk Zeuner A/S OPLAG 900 - ISSN: 1603-4082 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen silleogsigurd@FDF.dk

2

Her er Sille, og her er Sigurd og her er historien om dengang de besøgte Kong Arthur og alle hans riddere.

Kapitel 1 Et gamm elt ur

”Helt ærligt, Viktor. Vi kan altså ikke komme igennem her,” sagde Tilde. Hun havde sat den ene hånd i siden og stod nu og kiggede opgivende på sin kammerat. ”Hvorfor ikke?” blev Viktor stædigt ved. ”Det er meget kortere, hvis vi tager den vej. Vi skal gå mindst 2 km mere, hvis vi skal udenom.” ”Ja, men prøv lige at se. Det er et mega tæt krat!” gav Tilde igen. ”Jeg tror nu godt, at man kan kravle igennem det,” sagde Sigurd. ”Grenene sidder ikke så tæt helt nede ved jorden.” ”Nej, kom nu Tilde. Det skal nok gå,” sagde Gry. Hun sendte Tilde et opmuntrende smil, og så blev det sådan. Med Viktor forrest begyndte det lille hold bestående af Sille, Sigurd, Tue, Viktor, Gry og Tilde at mase sig gennem krattet.

Det var onsdag aften, og deres leder, Kalle, havde sendt dem på løb i skoven. Både Sille og Sigurd syntes, det var et af de sjoveste steder at være på løb. Her var en masse gode gemmesteder, store hule træer og masser af buskads og så selvfølgelig krattet.

Det tog lang tid at kravle gennem krattet. Børnene måtte hele tiden standse for at filtre grene fra hinanden, og et par gange var de endda nødt til at vende om og gå en anden vej, fordi krattet var så tæt. Viktor brokkede sig en del undervejs, for det var ikke sjovt at være forrest og tage af for alle grenene, men til sidst kunne børnene én efter én kravle ud i en lille lysning. Eller det vil sige næsten alle børnene, for Sille var kommet bagud, og den lille flok måtte stå og vente på hende. Sigurd var flere gange henne og kigge ind mellem grenene for at se, hvor hun blev af. ”Av for pokker,” lød det pludselig inde fra krattet. ”Hvad er der galt Sille?” råbte Sigurd bekymret. ”Jeg skar mig på et eller andet,” svarede Sille.

Inde i krattet havde hun sat sig på numsen for at kigge på sin hånd. Det blødte lidt fra håndfladen.

Der skulle nok et plaster til, men det måtte vente til hun kom ud til de andre, så hun skubbede de blade, der lå foran hende til side og kravlede videre. Et øjeblik efter havde hun kæmpet sig ud til

de andre i lysningen. ”Det er ikke slemt,” sagde hun og viste sin hånd til Sigurd. ”Jeg skal bare have et plaster på.”

Sigurd dykkede straks ned i den taske, han altid havde hængende over skulderen og fiskede et plaster frem. ”Hvad skar du dig på?” spurgte Sigurd. ”Jeg ved det ikke helt,” sagde Sille og rakte hånden frem. Der lå et fint, rundt guldsmykke i en guldkæde. ”Lad mig se,” sagde Sigurd og tog smykket ud af Silles hånd. Det var godt beskidt af jord og blade, så han hev en serviet op af ­lommen for at rense det. ”Det ser ud som om, der er en inskription. Hvad er det, der står…­ C A R P E D I E M.” ”Carpe Diem,” sagde Sille. ”Gad vide, hvad det betyder?” ”Hvad er det, der er i siden?” sagde Tue pludselig. ”Det ser ud som om, det kan åbnes!”

Ganske rigtigt, Der var en lille hægte på siden af smykket. Sigurd løsnede den forsigtigt og lukkede smykket op. ”Jamen, det er jo et ur,” udbrød Sille. ”Gad vide, om det virker?” Sigurd vendte uret, trak ud i en lille knop på siden af det og begyndte at dreje den frem og tilbage for at trække uret op.

I det samme skete der noget meget mærkeligt.

3

Historie af Vibeke Kajbæk

En tæt tåge lagde sig i skovrydningen, og samtidig steg en hest med rytter op af uret.

Sigurd udstødte et brøl og kastede uret fra sig. ”I har kaldt på mig, hvem er I, og hvad laver I her?” lød en dyb stemme i det samme.

Gry, Tilde og Sille fór sammen, og greb hinandens hænder. ”Bare rolig,” hviskede Viktor og lagde armene om Tilde og Sille. ”Vi skal nok passe på jer.” ”Vi… vi er bare på løb i skoven,” fik Sigurd fremstammet, mens tågen langsomt forsvandt. ”Hvem er du?” ”Jeg hedder Arthur. Jeg er konge her,” svarede stemmen. ”Der er ikke nogen konge i Danmark! Vi har en dronning, og hun hedder Margrethe,” røg det ud af Sille. ”Sille!” udbrød Sigurd, men mere fik han ikke sagt, for Sille så slet ikke ud, som hun plejede. Hendes fine FDF-skjorte og nye nederdel, var pludselig forvandlet til en brunlig kjole med et groft bånd om livet. Sigurd kiggede rundt. Tilde og Gry havde samme slags tøj på som Sille, og drengene lignede heller ikke de drenge, der var taget på løb i skoven. Tue og Viktor havde begge nogle sjove, brune bukser og grå bluser på.

4

Sigurd lænede sig frem og greb gulduret, som han for få minutter siden havde kastet fra sig. ”Hør nu her,” sagde Kong Arthur, idet han sprang af sin hest. ”I er hjerteligt velkomne her! Uret som du har der i hånden, har bragt jer til mig.

En gang imellem får jeg et besøg fra en anden verden – og i dag er det jer, der er mine gæster.”

Børnene gik tøvende hen til Kong Arthur og præsenterede sig. ”Lad os komme af sted,” sagde Kong Arthur, da han havde hilst på alle børnene, og sammen gik de gennem skoven. Inden længe nåede de til et flot, gammelt slot. ”Er det dit slot,” spurgte Sille, og kiggede over på Kong Arthur. ”Ja, det er det. Velkommen til Camelot!” svarede Kong Arthur med et smil.

Skovbørnene fulgte efter Kong Arthur ind gennem slottets tunge porte. De blev ført hen ad lange gange og op ad imponerende trappeopgange, inden de til sidst endte i en gigantisk sal. Inde i salen var der et stort rundt bord fyldt med alskens mad, frugt og drikkelse, og ved bordet sad ni riddere og spiste. ”Hvor er de sidste tre riddere?” spurgte Kong Arthur, og kiggede rundt på de ni ved bordet.

”De ligger på deres værelser. De har været dårlige hele dagen,” sagde en af ridderne med munden fuld af mad.

En anden ridder sad med et stort kalkunlår i hånden og gnaskede i det, samtidig med at han grinende sagde: ”De kunne vist ikke tåle kogekonens vildsvineragout i går.” ”Jamen hvad så? – Ridderturneringen starter i dag. Jeg har brug for jer alle sammen, ellers mister jeg mit kongedømme til den grumme Prins Kværke,” udbrød Kong Arthur.

Prins Kværke var en ond prins, som i lang tid havde prøvet at vriste kongedømmet fra Kong Arthur, men uanset hvor store hans anstrengelser havde været, så var der ligesom noget, der gik galt hele tiden.

Kong Arthur satte sig ved det store bord, og lagde opgivende sit hoved i hænderne. ”Gad vide om Kværke har noget med det her at gøre,” sukkede han.

Det næste stykke tid sad ridderne og snakkede lidt frem og tilbage. De blev hurtigt enige om at gøre sig ekstra meget umage i ridderturneringen, men det ændrede ikke ved, at de stadig manglede en bueskytte, en god fægter og en fremragende rytter.

”Hvad er det for en turnering Arthur?” spurgte Sille, og Kong Arthur begyndte at fortælle: ”Det er en turnering, hvor man skal igennem en masse forskellige dyste. Nogle skal kaste en blide, andre skal fægte, og der er øksekast. Den slags.

Alle mine ædle riddere har hver deres speciale, og lige nu mangler jeg tre riddere… Åhhh, det er ganske forfærdeligt!” ”Kan vi ikke hjælpe? Tue er ret god med en bue og en pil, Viktor er fantastisk til at fægte – han vandt engang en fægteturnering derhjemme, og øhhh… jeg har engang siddet på en hest,” foreslog Sigurd.

Kong Arthur kiggede op på Sigurd med et smil. ”Jamen I er jo slet ikke trænede,” sagde han og rystede på hovedet. Men det blev for meget for Sille. Hun kiggede vredt på Kong Arthur. ”Hvis du virkelig gerne vil blive ved med at være konge, så syntes jeg, at du skulle tage og give drengene en chance. Det eneste, de vil, er at hjælpe, og du har faktisk ret meget brug for deres hjælp lige nu!”

5

Kong Arthur blev helt forskrækket. Han var ikke vant til at blive talt til på den måde. ”Du har sikkert ret,” fik han fremstammet. ”Men så bliver jeg altså nødt til at se, hvor gode drengene er. Hvis de skal være med i denne turnering, skal jeg være sikker på, at de kan vinde.”

Kapitel 2

Den store turnering Kong Arthur rejste sig og førte de tre drenge med ned bag slottet. Samtidig dukkede tre tjenere op for at tage sig af pigerne, så de kunne blive klædt ordentligt på til turneringen.

Da Kong Arthur og de tre drenge nåede ud på plænen bag slottet, stod en flok tjenere allerede klar med heste, buer, pile og et sværd. ”Nå, hvem skal så op på hesten?” spurgte Kong Arthur. Han vendte sig rundt og kiggede fra den ene dreng til den anden. ”Det skal jeg,” sagde Sigurd med forventning i stemmen. Han nærmest dansede hen til hesten.

Den var stor, og der skulle da også hele to forsøg til, før han sad i sadlen. ”Det bliver sværere, når du har rustning på!” sagde Kong Arthur med en dyster og næsten opgivende stemme, mens Sigurd fik en lanse i den ene hånd og et skjold i den anden.

6

Det tog lidt tid for Sigurd at få det hele til at fungere, men til sidst lykkedes det ham at galopere frem og tilbage med lansen strakt vandret frem foran sig. ”Ja, jeg har set mange riddere, der havde mere styr på tingene, men jeg må indrømme, at det faktisk ser ud som om, Sigurd måske kunne have en chance,” sagde Kong Arthur med et skeptisk smil. ”Hvem skal skyde med bue og pil?”

Tue trådte frem, tog buen, lagde pilen på strengen, sigtede og ramte lige i plet. ”Det ser jo ud til, at du har helt styr på det dreng,” sagde Kong Arthur glad. ”Kan du gøre det igen?”

Det kunne Tue. Han sendte den ene perfekte pil af sted efter den anden, men han havde også skudt med bue og pil mange gange før. ”Nå, så må det være dig, der skal fægte,” sagde Kong Arthur og pegede på Viktor. Han lød ikke helt så opgivende efter at have set Tue skyde. ”Lad mig se, hvad du kan knægt.”

Viktor tog fat i det store sværd. ”Det, det er godt nok tungt,” prustede han.

Kong Arthur rystede på hovedet ved synet af Viktor, der kæmpede med sværdet. ”Prøv at svinge det rundt nogle gange,” sagde han så.

Viktor kæmpede med sværdet det bedste, han havde lært, men det var ikke let for en dreng på Viktors størrelse at håndtere så stort et sværd.

Kong Arthur stod ved siden af og sukkede opgivende.

”I er min eneste chance, drenge. Der skal sikkert mirakler til, men jeg bliver nødt til at tage chancen og lade jer deltage i ridderturneringen, for mit kongerige må for alt i verden ikke gå tabt til Prins Kværke,” sagde han så. ”Men hvis I vinder denne turnering, vil jeg belønne jer og gøre jer til mine nye riddere!” Arthur håbede inderligt, at der var en lille chance for, at drengene og ridderne ville vinde over Prins Kværke. ”Lad os gå om til stalden,” fortsatte Kong Arthur. ”Sigurd, du skal have rustning på, og I andre skal også have det helt rigtige udstyr på.”

Kong Arthur trak drengene af sted i retning af Camelots stalde og på samme tid trådte Sille, Gry og Tilde ud på slotspladsen. ”Hvor er du bare smuk, Sille,” sagde Gry og kiggede beundrende på den fornemme, røde silkekjole, som Sille havde fået på. ”I er mindst lige så smukke,” sagde Sille og smilede til sine to veninder.

Gry havde en fin, grøn kjole på, og på hovedet havde hun en sjov spids hat med et bånd for enden. Tilde var iført en flot gul kjole med satinbånd rundt om livet.

De tre piger gik hen til den tribune, der var sat op på slotspladsen. Her satte de sig glade og forventningsfulde til at vente på drengene. Foran dem var slotspladsen omdannet til en stor arena.

Der var telte i alskens farver rundt langs kanten, og der var fyldt med mennesker som var kommet for at heppe på det hold, de helst ville have til at vinde turneringen.

I den ene ende af arenaen stod Prins Kværke med sine riddere, Tilde syntes, de så temmelig onde ud. I den anden ende stod Kong Arthurs riddere.

De var i fuld gang med at gøre klar til turneringen.

Efter et lille stykke tid kom Sigurd, Tue og Viktor frem på slotspladsen. Pigerne smilede og vinkede til dem, men drengene opdagede det slet ikke, for i det samme trådte Kong Arthur frem, på en stor balkon. Der blev helt stille på slotspladsen.

7

”Som nogle af jer sikkert ved, er tre af mine riddere udgået af turneringen, da de er syge. I stedet har jeg fundet tre nye duellanter, som skal kæmpe mod Kværke-ridderne,” bekendtgjorde Kong Arthur.

Gry kiggede over på Kværkes riddere. De stod og grinede skummelt. Hun puffede til Sille. ”Prøv lige at se, hvordan de står og griner ad vores drenge.”

Sille havde godt lagt mærke til, hvordan ridderne stod og pegede, og hvordan de på skift brølede af latter. ”Jeg er sikker på, at ham Kværke har haft noget at gøre med den sygdom hos Kong Arthurs riddere,” sukkede Sille. Både Gry og Tilde nikkede.

De havde tænkt den samme tanke. ”Lad turneringen begynde!” råbte Kong Arthur i det samme. Folkemængden brød ud i en jubel som ingen ende ville tage, og alle ridderne samledes i midten af arenaen for at hilse på hinanden.

Kong Arthur gik hen og satte sig sammen med Sille, Gry og Tilde. ”Pyha, hvor ser de storsnudede ud,” bemærkede Tilde og pegede ned på Kværkes riddere. Sille lænede sig over mod Kong Arthur. ”Ved du hvad, Arthur?” sagde hun. ”Jeg tror altså, at Kværke har været med til at gøre dine riddere syge. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har sådan en mavefornemmelse.”

8

”Nu skal man jo passe på med, hvad man siger,” sagde Kong Arthur. ”Tænk sig, hvis det ikke er sådan.”

I det samme lød en trompet. Det var tegnet til, at alle ridderne skulle finde deres modstander og den plads, hvor de skulle udkæmpe deres dyst. ”Nøj, hvor er det spændende,” udbrød Sille. Hun kunne næsten ikke sidde stille på sin stol.

Arthur grinede. ”Ja, nu håber jeg virkelig, at jeres tre venner kan leve op til forventningerne. Det er meget svært at vinde en ridderdyst. Især med de modstandere, der er i arenaen i dag.”

Så gik turneringen i gang. Først blev der skudt med blider. Bagefter blev der kastet med økser og så var det pludselig Tues tur til at kæmpe.

Der skulle skydes med bue og pil. Prins Kværkes ridder lagde ud med at ramme plet to gange, men han missede den sidste. Da det blev Tues tur, ramte han plet alle tre gange, og hver gang han ramte, kom der et begejstret brøl fra folkemængden. Så snart Tue havde sat den sidste pil i midten af skydeskiven, rakte han begge hænder i vejret og dansede en lille sejrsdans. Prins Kværkes ridder vrissede ad ham, men Tue lod som ingenting. Han havde jo vundet bueskydningen. ”Hvor er han bare sej!” udbrød Sille. Hun havde rejst sig op og stod nu sammen med Kong Arthur, Tilde og Gry og klappede af Tue. ”Ja, en ægte ridder!” sagde Arthur og vinkede til Tue, der bukkede op mod tribunen. ”Og som en ægte ridder modtager han den ros, han skal have, når han vinder.”

Lidt efter var det Viktors tur til at kæmpe. Han skulle fægte mod det, der så ud til at være Prins Kværkes største ridder. Sværdet var stort og tungt. Større end det, Kong Arthur havde givet ham, da de trænede tidligere på dagen, og Viktor havde store problemer med at håndtere det. Han tabte første runde. Han kunne simpelthen ikke holde sværdet i én hånd, men værre var det, at hver gang han løftede det, væltede han bagover, til stor morskab for hele forsamlingen, og der blev grinet højlydt.

Gry kiggede ængsteligt over på Sille. ”Jeg tror ikke, at han klarer det,” sagde hun. ”Bare han ikke kommer alvorligt til skade.” ”Bare rolig, han skal nok klare det,” sagde Sille trøstende, selvom hun var alt andet end overbevist om, at Viktor kunne klare fægtekampen mod den enorme ridder.

Nede i arenaen havde Viktor ændret taktik. Han havde lagt sit skjold, og brugte i stedet begge hænder til at holde sværdet. Det gik meget bedre, og det lykkedes Viktor at få slået så hårdt til sin modstanders skjold, at de nu begge måtte nøjes med at bruge sværdet. ”Nu skal han bare tabe sit sværd,” tænkte Viktor.

Han kiggede op mod pigerne og Kong Arthur, som alle havde rejst sig op på tribunen, og pludselig fik han øje på en gammel, hvidskægget mand

der sad bagved Kong Arthur. Det så ud som om, den gamle kastede noget ned mod arenaen, men Viktor havde ikke tid til at tænke nærmere over det, for i det samme kom Prins Kværkes ridder løbende mod ham med sværdet løftet. Viktor kæmpede for sit liv. Sværdene blev svunget frem og tilbage, og pludselig – ka-tjinng… Viktor hørte lyden af stål mod stål og registrerede, at sværdet fløj ud af hans modstanders hånd.

Tilskuerne var ellevilde.

9

Kapitel 3

En ægte ridder Tue havde vundet bueskydningskonkurrencen, og Viktor havde vundet sværdduellen, og nu var der kun én dyst tilbage. Kong Arthur og Prins Kværke stod lige pointmæssigt, så det gjaldt både kongetronen, kongeriget og æren.

Sidste dyst var lansekamp til hest, og denne gang var det Sigurd, der skulle i arenaen. Han var ikke helt tryg ved situationen. Han kunne ikke lade være med at tænke på, hvor dårligt det var gået til træningen, og han var overbevist om, at det nærmest ville være et mirakel, hvis de vandt turneringen. ”Han virker nervøs,” sagde Sille og kiggede bekymret ned på Sigurd. Tilde nikkede. ”Bare det nu går godt!” hviskede hun.

I det samme lød der en høj trompetfanfare. Hestene i arenaen reagerede omgående på lyden, og pludselig havde Sigurd nok at gøre med at blive siddende i sadlen, mens hesten under ham galoperede lige mod hans modstander. I næste nu lød der et ordentligt brag, og Sigurd mærkede en sviende og brændende fornemmelse i sin skulder. ”Han er såret!” råbte Sille og sprang op fra sin stol på tribunen. ”Bare rolig,” sagde Kong Arthur. ”Det klarer vi bagfter.”

Sille satte sig ned igen. Hun havde tåer i øjene, og pludselig havde hun slet ikke lyst til at se mere af turneringen. Hun ønede kun, at Sigurd snart var færdig. Nede i arenaen gjorde Sigurd sig klar til næste omgang, og da trompeten lød igen, var han forberedt. Han klamrede sig til hesten, mens han koncentrerede sig om at rette sin lanse mod modstanderen. ”Bare jeg overlever!” tænkte han, da de to heste kun var et par meter fra hinanden. Øjeblikket efter lød der et drøn. Sigurd havde ramt plet. Han havde ramt, så hans lanse var flækket hele vejen ned til grebet, og modstanderen var røget af sin hest.

På tilskuertribunen ville jublen ingen ende tage.

Menneskemængden havde rejst sig op og stod nu og klappede ad Sigurd. Sille, Gry og Tilde masede sig gennem mængden. De ville ned til Sigurd, der med besvær var kommet af hesten. Tue og Viktor kom også stormende. ”Åhh Sigurd, lad mig hjælpe dig med at få brynjen af,” sagde Sille, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Det var ikke let at få udstyret af

10

Sigurd, men da det lykkedes, kunne børnene se, at han havde fået et slemt sår. ”Pas på søde børn, vi skal have lappet den nye ridder sammen,” lød en stemme pludselig bag børnene. Sille snurrede rundt og fik øje på en gammel, hvidskæggede mand. Den mand, som Viktor tidligere havde set oppe på tribunen. Manden gik hen til Sigurd og lagde nogle blade på såret. Efter nogle minutter fjernede han dem igen, og som ved et mirakel var Sigurds sår helet. Man kunne slet ikke se, at han havde været ramt. ”Hvordan gjorde du det?” udbrød Sille. ”Det er ren magi,” sagde den gamle mand, og så gik han sin vej. ”Hvor er mine nye riddere?” råbte Kong Arthur i det samme. Han var netop kommet ud af slottets port og stod nu på slotstrappen og kiggede ud over pladsen. Han havde sit berømte sværd Excalibur i hånden. Børnene skyndte sig hen til ham. ”Knæl I ædle riddere, og lad mig gøre det klart for gud og hvermand, hvem I er!” brølede Kong Arthur, så snart børnene var nået hen til ham.

Drengene skyndte sig at gøre, som de fik besked på. De knælede foran Kong Arthur, der hævede sit sværd, og slog det en gang på både højre og venstre skulder af hver dreng. ”Du Tue, hedder nu Ridder Tue Bue, Mesteren af bueskydning,” begyndte Kong Arthur. ”Du Viktor, hedder nu Ridder Viktor Sværd, Mesteren af sværdfægtning, og du Sigurd, hedder fra i dag Ridder Sigurd Mesterrytter, Ridderen over dem alle. I er nu mine ædle riddere, og skal følge mig, så længe I er i denne verden.”

Så vendte Kong Arthur sig mod Prins Kværke og hans riddere. ”Jeg lover dig, Kværke,” sagde han. ”Dine riddere kommer aldrig til at vinde denne turnering, men nu har du endnu et år, hvor dine riddere kan træne. Jeg ønsker jer held og lykke, gå nu med fred.”

Prins Kværke stirrede olmt på Kong Arthur, men han sagde ikke noget. Han vendte bare rundt og forlod slottet sammen med sine riddere. ”Så blev han vist sur,” sagde Sigurd med et smil.

Kong Arthur nikkede. ”Lad os gå en tur om i slotsparken,” sagde han så. ”Vi trænger vist alle sammen til at komme lidt væk fra alt det her.”

Slotsparken var utrolig smuk. Der var en lille sø, masser af blomster og smukt klippede buske.

Inde midt i parken stod en kæmpe sten, og i stenen sad et sværd, hvis skaft var besat med guld, sølv, diamanter og alskens ædelstene. ”Det er flot, ikke!” sagde Kong Arthur. Han havde med det samme bemærket, at børnene slet ikke kunne få øjnene fra sværdet i stenen. ”Kun en sand konge kan trække sværdet op. Det lykkedes for mig engang for længe siden. Det er derfor, jeg er konge.”

Sigurd gik helt hen til stenen. Han stod lidt og kiggede vurderende på den. Til sidst tog han fat i sværdet. ”Mener du sådan her?” Sigurd trak til, og til sin egen store forbløffelse hev han sværdet op af stenen. ”Hvordan gjorde du det?” Kong Arthur stirrede forundret på Sigurd. ”Kun en sand konge kan gøre det!” ”Jeg ved det ikke helt,” fik Sigurd fremstammet. ”Det smuttede ligesom bare op.”

Jeg var den første, der trak sværdet op af stenen, og blev konge,” sagde Arthur højtideligt. ”Nu har du gjort det Sigurd, og nu skal du være konge. Du er ren i sindet og har et ædelt hjerte.”

Sigurd pillede lidt forlegent ved sværdet. Hans fingre standsede ved en inskription på klingen.

Det var den samme inskription, som på uret.

Pludselig løftede Sigurd hovedet. Han kiggede beslutsomt på Kong Arthur. ”Arthur, du har været en gæstfri konge, men jeg kan ikke blive din afløser. Vi skal hjem til vores egen verden. Kalle kan sikkert slet ikke forstå, hvor vi bliver af,” sagde Sigurd, mens han forsigtigt satte sværdet på plads i stenen.

Kong Arthur sendte Sigurd det største smil. ”Kongeriget er dit, men du er så ædel en ridder, at du giver afkald på det. Vi er nu begge konger, lad os sammen gribe dagen – carpe diem” sagde han så.

Lige i det øjeblik vidste Sigurd, hvad inskriptionen betød, at gribe dagen, at leve lige nu og her, at

lade være med at bekymre sig om hvad, der vil ske engang. Det var jo lige det, børnene havde gjort, da de valgte at kravle gennem krattet i stedet for at gå udenom. Måske var der en mening med, at de skulle den vej i dag, og måske var der en mening med, at de skulle finde uret, besøge en anden verden og hjælpe Kong Arthur med at vinde ridderturneringen, måske… ”Hvordan kommer vi egentlig hjem igen?” Silles spørgsmål bragte Sigurd tilbage til virkeligheden. ”Det må du vist hellere spørge Sigurd om,” sagde Kong Arthur, og Sigurd og nikkede. Han var slet ikke i tvivl om, at det var uret, der skulle få dem alle sammen hjem igen. ”Vi stiller uret igen. Det er gået i stå, så det skal nok også trækkes op,” sagde han og fiskede uret, som Sille havde fundet, op af lommen. Han åbnede forsigtigt låget, tog fat i knoppen og drejede rundt. I det samme kom tågen rullende, ligesom den havde gjort, da børnene så Kong Arthur på hesten. Børnene sagde hurtigt farvel og gav Kong Arthur et stort kram. ”Indtil vi ses igen,” sagde Kong Arthur, og så forsvandt han langsomt i tågen. Et øjeblik efter var børnene tilbage i lysningen. ”Vi er tilbage – se! Vi har vores eget tøj på igen,” udbrød Sille og kiggede ned ad sig selv. De andre grinede. ”Hvad så ædle Ridder Sigurd, tror du, Kalle savner os?” fortsatte Sille. ”Årh hold da op, han har sikket travlt med at lave et eller andet spændende klar til os. Vi må hellere se at komme tilbage,” sagde Sigurd, og så hev han sit skovkort op af lommen. ”Vi skal denne vej.”

11

_­­

Andagter Andagt 1: Når man får nyt navn Tema

Da Kong Arthur udnævner Sigurd, Viktor og Tue til riddere, giver han dem nye navne, På samme måde får Paulus sit navn efter han er blevet omvendt til kristendommen. I dåben får vi mindst to navne; nemlig vores eget navn, og så får vi navn af Guds barn. Ligesom skovbørnene og Paulus bliver vi med vores nye navne skrevet ind i en ny historie - skovbørnene bliver en del af Kong Arthurs historie og Paulus og alle, der er døbt, bliver en del af Guds historie.

Rækkefølge

Genfortællingen af Apostlenes gerninger 9, 1-19

I historien om Sille og Sigurd og ridderne får børnene nye navne, fordi de har bevist, at de er modige. I Bibelen er der også nogen, der får nye navne, fordi de viser en ny side af sig selv. Her er en historie om en af dem.

Saulus var en led fyr. Eller egentlig prøvede han bare at sørge for, at alle opførte sig ordentligt, og det kan man godt blive ret upopulær af.

Saulus var jøde, ligesom Jesus var dengang han var på jorden. Men Saulus synes overhovedet ikke, at Jesus var en jøde, der opførte sig ordentligt. Jesus fortalte historier om Gud, der ikke stod i Torah-rullerne, som er jødernes bibel og minder meget om Det gamle Testamente. Saulus kunne ikke lide det. Han ville have Jesus til at stoppe.

Endelig fik Saulus og dem, der tænkte som ham, sørget for at Jesus døde. Men der var rigtig mange, som syntes, at Jesus sagde rigtige ting, og de blev ved med at gentage dem, og der var mange mennesker, der lyttede til det. Saulus var rasende!

Faktisk var han så gal, at han truede med at slå dem, der troede på Jesus, ihjel. Det må være frygteligt at være så vred, at man ikke kan finde

12

Bøn

Kære Far i Himmelen Tak fordi vi må være med i din historie og være en af dem, der er allervigtigst for dig.

Hjælp os til at gå ud og sørge for, at andre føler, de er de allervigtigste i verden. Det bliver andre nemlig glade for.

Fadervor...

Andagt 2: Når man skal bevise noget Tema

I ridderturneringen skal Sigurd, Viktor og Tue ­bevise, at de er rigtig gode til deres discipliner. De skal kæmpe for Kong Arthurs gunst. Lav en ridderturnering for børnene og få dem til at ­bevise, hvor gode de er. Afslut mødet med andagten, der

Andagter af Maria Krogsøe Mienert og Bettina Alveen

Sang: M & L nr. 81 “Når jeg ser mig om”.

Fortælling: genfortælling af Apostlenes Gerninger 9,1-19. Børnene kan farvelægge kopier af tegningen på side 15 imens.

Bøn og Fadervor.

på andet end at slå, sparke, eller andet der gør ondt, for at sørge for at de holder op.

En dag rejste Saulus mellem to byer sammen med nogle andre. Rejsen gik stille og roligt, som den plejede, men pludselig var der et virkelig skarpt lys fra himlen, der lyste på ham. Saulus faldt om og kunne ikke rejse sig. Han vidste ikke hvad der skete, og han var bange. Så kom der en stemme fra himlen, den sagde: “Saulus, hvorfor forfølger du mig?”. Saulus vidste ikke, hvad han skulle svare, og spurgte “hvem er du?” Stemmen svarede “Jeg er Jesus, den du forfølger. Nu skal du gå ind i byen og hør, hvad du skal gøre”.

Saulus rejste sig fra jorden og var meget forvirret.

Han kunne ikke se noget. Selv om han åbnede øjnene, var det som om, noget havde lagt sig over dem. I tre dage kunne han intet se, og han var så forvirret og bange over det der var sket, at han ikke spiste eller drak.

Saulus blev ført ind til byen af sine hjælpere og mødte dér en mand, der hed Ananias. Ananias havde hørt det hele fra Gud og var klar til at tage imod Saulus. Ananias var slet ikke vred på Saulus, selvom Saulus ville slå ham ihjel. Han hjalp ham og lagde hånden på hans øjne, så han kunne se igen. Det var ligesom magi, men det var Guds magi. Siden den dag blev Saulus helt forandret.

Han hjalp alle de kristne og blev faktisk en af dem, der fortalte allermest om Jesus til alle. Han skiftede navn til Paulus, for nu var han et helt nyt menneske, og så kunne alle se at han ikke var ond mere.

handler om, hvordan vi aldrig skal bevise os overfor Gud, for han kender vores inderste og elsker os, uanset hvordan vi klarer os i hverdagen.

Rækkefølge

Aktivitet: Brug “Det store ridderløb” – en af aktiviteterne i dette lederhæfte.

Andagt Sang: M&L nr. 86 “Man er som man er”.

Fortælling om den fortabte søn og Emil fra Lønneberg.

Bøn og Fadervor.

Fortælling om den tabte søn og Emil fra Lønneberg

Der er mange historier om modige mennesker, der beviser, at de er seje og kan gøre svære ting.

Men i Bibelen er der er en historie, der handler om en helt på en helt anden måde.

Det er historien om faren, der har to sønner. Måske kender du den? Den handler om, at den ene søn rejser væk og tager sin arv med sig. At få sin arv betyder normalt, at ens mor eller far er død, så sønnen havde ret tydeligt sagt, at han aldrig mere ville komme tilbage, og at hans far lige så godt kunne være død. Det var ikke så sjovt for sønnen at være rejst, for efterhånden slap pengene op, og så er det svært at leve.

Sønnen måtte sulte og tog til sidst tilbage til sin far for at arbejde for ham, og der skete det utrolige, at faren slet ikke var vred på ham. Han havde været meget urolig for, hvad der var sket med sønnen og var glad for at se ham igen. Sønnen havde gjort noget dumt, han ville gerne være sej og modig og rejse ud i verden, og selvom det gik galt elskede hans far ham stadig og var slet ikke vred.

I en af historierne om Emil fra Lønneberg har hele sognet samlet ind, så Emil kan blive sendt til Amerika. De vil gerne have ham langt væk, for de synes hele tiden, at han laver ballade.

Emils mor vil ikke have det. Hun siger, at de elsker Emil lige meget hvad. Ligesom faren elsker sin søn, selvom han laver dumme ting, og ligesom Gud altid elsker os, både når vi er modige og hjælper andre, men også når vi er bange og slet ikke seje.

Bøn

Kære Far i Himmelen Det er nogle gange svært at være dygtig. De fleste

ved godt, hvad de skal gøre for at være dygtige, for at opføre sig ordentligt, rydde op og alt det.

Det er bare svært at gøre hele tiden.

Tak fordi du elsker os, selvom vi nogle gange gør det helt forkerte. Hjælp mig til altid at gøre mit bedste, selvom det er svært.

Fadervor...

Andagt 3: Når man skal noget, der er svært Tema

Sigurd, Viktor og Tue gjorde noget, der var rigtig svært for dem, da de kæmpede i Kong Arthurs ridderturnering. Fortæl hvordan Jesus samme nat, som han blev forrådt, tog til Getsemane Have og bad til Gud: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.”

(Lukas 22, 39-46). Fortæl at selv Jesus har skullet gøre noget, som han syntes, var rigtig svært for ham, men at der er nogen ting, som man ikke kan undgå, og at vi aldrig er alene i det svære, som vi skal.

Rækkefølge

Sang: M&L nr. 64 “I gravens stille mørke”.

Fortælling: Uddrag af “Sille og Sigurd og ridderne”.

Samtale ud fra spørgsmålene.

Bøn og Fadervor.

Uddrag af historien

Sidste dyst var lansekamp til hest, og denne gang var det Sigurd, der skulle i arenaen. Han var ikke helt tryg ved situationen. Han kunne ikke lade være med at tænke på, hvor dårligt det var gået til træningen, og han var overbevist om, at det nærmest ville være et mirakel, hvis de vandt turneringen. ”Han virker nervøs,” sagde Sille og kiggede bekymret ned på Sigurd. Tilde nikkede. ”Bare det nu går godt!” hviskede hun.

I det samme lød der en høj trompetfanfare. Hestene i arenaen reagerede omgående på lyden, og pludselig havde Sigurd nok at gøre med at blive siddende i sadlen, mens hesten under ham galoperede lige mod hans modstander. I næste nu lød der et ordentligt brag, og Sigurd mærkede en svidende og brændende fornemmelse i sin skulder. ”Han er såret!” råbte Sille og sprang op fra sin stol på tribunen.

13

_­­

”Bare rolig,” sagde Kong Arthur. ”Det klarer vi bagefter.”

Sille satte sig ned igen. Hun havde tårer i øjnene, og pludselig havde hun slet ikke lyst til at se mere af turneringen. Hun ønskede kun, at Sigurd snart var færdig.

Nede i arenaen gjorde Sigurd sig klar til næste omgang, og da trompeten lød igen, var han forberedt.

Han klamrede sig til hesten, mens han koncentrerede sig om at rette sin lanse mod modstanderen. ”Bare jeg overlever!” tænkte han, da de to heste kun var et par meter fra hinanden. Øjeblikket efter lød der et drøn. Sigurd havde ramt plet. Han havde ramt, så hans lanse var flækket hele vejen ned til grebet, og modstanderen var røget af sin hest.

Spørgsmål til samtale

Hvad er det sværeste, du nogensinde har gjort?

Er der noget, som du er bange for at skulle gøre?

Hvad kan du gøre for at blive mindre bange for de svære ting?

Bøn

Kære Far i Himmelen Det er ikke rart at være bange. Det er lidt som om man krymper indeni. Sigurd var sej og hjalp Kong Arthur, selvom han var bange. Jeg håber, jeg også kan være sej og gøre ting, jeg egentlig synes er lidt svære, hvis det kan hjælpe andre.

Hjælp mig til at være modig.

Fadervor…

14

15

Aktiviteter Våbenskjoldsløb

Der udleveres en perle som bevis for, at man har gennemført de enkelte prøver: Mod, visdom og styrke

I skal nu i hold samle så mange våbenskjolde som muligt, inden jeg afbryder legen. Det hold, der har fundet flest, har vundet.

Perlerne sættes på en lille snor og monteres på en sikkerhedsnål.

Praktisk

Løbet er et stjerneløb med syv poster. Der gives point på posterne. Når alle poster er gennemført, sendes holdene hen til kongen for at blive slået til riddere.

X antal skjolde (små kartonkort med billede af et våbenskjold, du finder mange flotte på Google) gemmes og hænges op på et markeret område.

Nogle skal være gemte, andre er lettilgængelige.

Lav et sværd og en hest

Sigurd ridder på en hest, da han skal i lanseduel.

Og Viktor slås med sværd. En legeudgave af begge dele, er nemme at fremstille selv. Sværdet laves af liggeunderlag og gaffatape med en kerne af elektrikerrør. Klip to ens sværd ud af liggeunderlaget.

Tape de to sværd godt sammen med et lidt kortere stykke elektrikerrør inden i. Brug godt med tape.

En kæphest laves nemt af en sok, der sættes på en kæp. Man kan sy knapper på som øjne, og lave manke af garn. Høstbindegarn kan bruges som tøjler.

Det store ridder-løb

I historien om Sille og Sigurd og ridderne bliver Sigurd, Viktor og Tue slået til riddere, efter at de har kæmpet i ridderturneringen. I middelalderen kunne enhver fri person blive ridder. For at blive ridder var der dog en oplæringsperiode, som den kommende ridder måtte igennem. Under oplæringen skulle ridderaspiranten lave sit eget udstyr, han skulle modtage kristendomsundervisning og endelig skulle han deltage i styrkeprøver. Den kommende ridder

16

På dette løb skal de unge ridderaspiranter igennem opgaver, der viser om de er værdige til at deltage i en senere ridderturnering og senere slås til ridder. De skal lære om, og prøves i: mod, visdom og styrke.

Praktisk

Post 1: Mod

Lær at være modig! Det er vigtigt, at man som ridder kan være tapper, ellers vil det være umuligt at stå igennem de prøvelser, en ægte ridder møder.

Opgave: På denne post skal deltagerne igennem en af nedenstående tillidsøvelser. Det er meningen, at alle på holdet skal udfordres: Tillidsøvelse 1: Lad børnene gå sammen to og to, og lad på skift den ene prøve at gribe den anden.

Tillidsøvelse 2: Deltagerne stiller sig i en rundkreds. De skal stå så tæt, at skuldrene rører ved hinanden. En af deltagerne får bind for øjnene og stiller sig ind i midten af cirklen. Deltageren i midten gør sig stiv og lader sig vælte ud mod deltagerne i cirklen. Deltagerne i cirklen skal nu skubbe væltepeteren rundt imellem sig.

Materialer: Et tørklæde.

Post 2: Mod

Vis at du er modig! På sidste post lærte I lidt om at være modig. Nu skal I vise, om I duer, når det

Olsen, Katja Henning og Camilla Pelzer med udgangspunkt i FDF Viborg 1s sommerlejrmateriale 2012

Opgave

skulle selvfølgelig også afprøve sine talenter. Det foregik ofte i ridderturneringer. Når ridderaspiranten var færdigudlært, blev han slået til ridder.

AKTIVITETER AF Pernille

I historien kæmper Kong Arthurs riddere og de tre drengene i turneringen i rustninger, med sværd og skjolde. Ridderne i historien har selvfølgelig også et våbenskjold, og som I kan se på tegningerne, ligner det ret meget vores FDF-skjold. Sådan var det i middelalderen, der havde hver adelsslægt sit eget våbenskjold og hjelmtegn. Det var oprindeligt en praktisk foranstaltning, når riddere var i kamp, for så havde man en chance for at kende ven fra fjende. Og det var både på krigens valplads og ved turneringer, hvor tilskuerne jo gerne skulle kunne kende dem fra hinanden.

gælder. På denne post skal vi nemlig teste jeres mod, og I skal kæmpe mod en drage! Hvis I klarer prøven, får I denne perle, som bevis på at I har bestået den første prøve på jeres vej mod at blive slået til ridder.

Opgave: På denne post skal børnene kæmpe mod og besejre en drage. De skal vælte små dragefigurer ved at skyde til måls efter dem med bolde.

Materialer: Plastikdrager, bolde.

Post 3: Visdom

Lær om visdom! At en ridder skal besidde visdom er en selvfølgelighed. Det er vigtigt, at ridderen kan sætte sig ind i modstanderens tanker og huske, hvad han har lært om folk og om verden.

Opgave: På denne post møder børnene en skjald, som fortæller dem en historie. Børnene lytter, mens de måske bliver budt på noget at spise. Inden skjalden begynder sin fortælling, skal han gøre opmærksom på, at børnene skal lytte godt efter, for de skal svare på spørgsmål om historien bagefter. Når historien er fortalt, stilles der spørgsmål om forskellige ting, både spørgsmål der går på historien og spørgsmål om andre ting.

Post 5: Styrke

Vis at du har styrke! Det er altafgørende, at en ridder er i besiddelse af styrke. Styrke og udholdenhed vil gøre ham i stand til at gå i kamp iført sit tunge udstyr, kæmpe med sine tunge våben og vinde over sine stærke modstandere.

Opgave: På denne post skal børnene dyste i tovtrækning. Holdet kæmper mod de ledere, der har posten. Når dysten er forbi, får holdet udleveret en sandsæk. Denne skal holdet medbringe til næste post for at vise, at de er i besiddelse af udholdenhed.

Materialer: Tov, en sandsæk til hvert hold.

Post 6: Styrke

Vis at du har styrke! I middelalderen skulle en ridder demonstrere sin styrke på mange forskellige måder, og det var vigtigt, at han trænede og holdt sine færdigheder ved lige, så han altid var parat til at drage i kamp for sin konge.

Opgave: På denne post skal børnene vise deres styrke ved at kaste så langt, de kan med en trækævle.

Materialer: Trækævle, målebånd.

Materialer: Ridderfortælling eller legende.

Forbered 5-10 spørgsmål.

Post 4: Visdom

Vis at du besidder visdom! Alkymi er en tidlig videnskabelig praksis, der blev praktiseret i Europa fra middelalderen op til det 19. århundrede. Alkymien er mest kendt for de middelalderlige alkymisters forsøg på at frembringe guld ved forskellige kemiske reaktioner. De søgte også at opdage livseliksiren, som kunne forlænge livet.

Opgave: På denne post skal børnene brygge en eliksir, der skal give dem styrke. Børnene samler tre ingredienser til en styrkedrik. For eksempel: brombærblade, grannåle og hybenblomster. Ingredienserne bringes tilbage til alkymisten. Denne putter urterne i kogende vand sammen med et lille drys teblade. Når eliksiren er færdig, skal alle børn drikke en slurk, inden de går videre til næste post.

Materialer: brombærblade, grannåle, hybenblomster, gryde, vand, bål, teblade.

Post 7: Vis at du har det, der skal til

Vis at du har det, der skal til! Man skal have styrke, man skal have overblik, man skal have udholdenhed, man skal have mod og måske skal man være smidig. Ellers kan man let få problemer i sin gerning som ridder. Ovenstående egenskaber er vigtige at være i besiddelse af, når man skal slås til ridder.

Opgave: På denne post skal børnene vise at den riddertræning, de har været igennem indtil nu har båret frugt. De skal gennemføre en forhindringsbane, der udfordrer dem på alle de egenskaber, de har brug for og på den måde vise, at de er klar til at blive slået til riddere.

Materialer: Forhindringsbane. En hurtig måde er at bruge minestrimmel, pløkker og pinde til at markere de forhindringer, man skal over, under, eller zig-zagge mellem.

Løbets afslutning – slå til ridder

Når en væbners uddannelsen blev skønnet til at være færdig, blev han slået til ridder. Det foregik

17

på følgende måde: Aftenen før gik væbneren ind i et kapel og bad til Gud hele natten. Om morgenen blev han badet og iført en hvid skjorte, en guldtunika og en purpurfarvet kappe, og derefter slået til ridder af kongen eller en ridder, der handlede på kongens vegne. En væbner kunne også slås til ridder på slagmarken, hvis han havde kæmpet usædvanligt heltemodigt. I så fald ville en ridder slå ham på skulderen med sit sværd og udtale: Vær du ridder.

Opgave: Når børnene har gennemført løbets syv poster, er de klar til at blive slået til riddere. Dette foregår på denne post. De møder en ridder/konge, der beder dem om at knæle i en kreds omkring ham. Mens de sidder der, beder de en bøn sammen og til sidst går kongen rundt til alle børnene, slår dem på skulderen med et sværd og siger: Vær du ridder!

Materialer: Udklædning til ridder/konge, sværd.

Markedsdag

Når der i middelalderen var ridderturnering i byen, var der oftest også markedsdag. Det er nemt at holde en markedsdag hjemme i kredsen. Få seniorerne eller forældre i kredsen til at være med, så I er en stor gruppe voksne, der kan have forskellige boder. Sæt boderne op i et stort rum eller udendørs på en stor plads. Børnene kan rotere mellem dem, som de har lyst til. Alternativt kan I vælge de aktiviteter ud, I bedst kan lide, til en almindelig mødeaften.

Læderpung: Der klippes et rundt stykke læder på størrelse med en middagstallerken. Der laves huller rundt langs kanten med en afstand på cirka 2 cm. Der skal være et lige antal huller. En lædersnøre væves ind og ud i hullerne. Når man er hele vejen rundt, strammes snøren og enderne bindes sammen. Man har nu en fin læderpung.

Gøgl: Lær at gøgle. Man kan blive undervist i jonglering med forskellige effekter, diablo, djævlestokke. Husk at flere af FDFs landsdele har en gøglerkasse, man kan låne.

Bålmad: Bag pandekager over bål, eller snobrød eller æbler fyldt med farin, bananer med pålægschokolade. Denne aktivitet er bedst udendørs.

Lav perler: Grav et hul i jorden, det skal være

18

mindst 20-30 centimeter dybt. Tænd et bål i hullet, og lad det brænde, indtil der kun er gløder tilbage.

Små klumper ler formes til perler, og der laves hul med en tynd pind eller en tændstik. Perlerne lægges i en metaldåse med savsmuld. Savsmulden skal dække perlerne både i toppen og i bunden.

Dåsen stilles ind i gløderne fra bålet og lad den stå, indtil savsmulden er brændt op. Det tager mindst to timer. Pas på, når I tager dåsen ud af gløderne, da både dåse og perler er meget varme.

Brug perlerne til at lave en flot perlekæde eller hæng dem på uniformen i en snor.

Alternativt kan man bruge en trangia. Varm træperlen i spritten, så den får farve. Det er selvfølgelig en opgave for de voksne. Hvis perlen får for meget, kan man tage en stålbørste og børste skidtet af – dette giver også nogle flotte effekter på perlen.

Filt en bold: Vikl flere lag uld stramt omkring en ½ prop eller lignende. Vikl eventuelt en eller flere uldtråde rundt om bolden. Afslut med en knude så ulden ikke falder af. Dyp bolden i varmt sæbevandet, så den bliver våd helt igennem. Sæbevandet laves ved at piske 1 spiseskefuld sæbespåner i 2 liter varmt vand. Rul bolden imellem hænderne (som når du former boller), først forsigtigt og så hårdere og hårdere. Bliv ved til bolden er hård og fast.

Til sidst skylles sæben ud af bolden med rent vand og bolden lægges til tørre. Bolden skal tørre helt.

Det kan tage lang tid.

Tin-kors: Der laves en støbeform ved at presse et model-kors ned i en blok ler. Leret tørres før støbeprocessen går i gang. Smelt tin i en gryde og hæld det over i formen med en ske. Korset kan lirkes op efter fem-ti minutter, hvorefter det puttes i en skål med koldt vand. Overskydende tin klippes af og korset files til med sandpapir. Sæt korset fast i kanten af et bord med en skruetvinge (HUSK at lægge noget imellem kors og skruetvinge, så der ikke kommer mærker). Bor hul i toppen af korset og sæt en lædersnor i det.

Skønjomfru-hat: Del en serviet, så den kun har et lag. Åbn den helt og fold den sammen til en trekant. Fold den ene spids ned, vend servietten og fold den anden spids ned. Lim serviettens spids fast ved kanten midt på den lange side af et stykke karton. Rul et kræmmerhus af karton-stykket. Start ved servietten. Lim den øverste spids fast med en klat snedkerlim. Lim kun ved spidsen. Hold evt. kræmmerhuset sammen med en hæfteklamme for-

neden, mens du limer. Klip så hatten til i bunden.

Fold et andet af serviettens lag sammen til en trekant og klip den øverste spids af, ca. 10 cm fra foldningen. Fold stykket sammen på midten og pres den ene ende ind i revnen, over sammenlimningen, så det sidder i spænd. Brug eventuelt en saks til hjælp. Før stykket rundt om hatten og lim det fast til indersiden af hattens bundkant.

Ridderhjelm: Klip tre strimler i bølgepap. Hver strimmel skal være der er 65 cm lang og 3 cm bred. Sæt en strimmel rundt om hovedet og stram den til, så den passer. Saml strimlen med en hæftemaskine og klip det overskydende stykke af. Hæft strimmel nummer to over sammenføjningen med hæftemaskinen og ret strimlen til med hjelmen på hovedet. Fastgør strimlen midtpå og lav et ombuk ved næsespidsen. Før strimlen om og saml med en hæfteklamme. Sæt den sidste strimmel fast til hjelmens sider med hæftemaskinen. Spraymal evt. hjelmen med sølvmaling og Tegn nitter på med sort tusch.

Pilefløjte (tværfløjte): Lav en fløjte af pil. Et lige stykke pil flækkes på midten på den lange led og marven kradses ud i den ene halvdel. Skær så en lille fordybning på midten af den flade side på hver af de to halvdele. Pas på ikke at skære for meget af ad gangen. Læg et græsstrå ind mellem de to stykker pil. Det skal være så langt, at det kan nå fra den ene ende af pilestykket til den anden. Saml fløjten ved at sætte en elastik om hver ende.

Nu kan der laves de herligste lyde, hvis man blæser ind i hullet i midten af fløjten.

Ringridning: Det gælder om med en lanse at fange en ring, der er hængt op i en snor. Børnene rider på ryggen af hinanden. Brug gardinringe og et kosteskaft.

Ringspil: Med ringe lavet af tov skyder man til måls efter en række pinde, der er banket ned i jorden.

Bueskydning: Det skydes til måls efter en helt almindelig skydeskive. Øksekast: Længdekast med en økse lavet af liggeunderlag/elektrikerrør/gaffatape.

Slå løg ned med sværd: En række stolper bankes i jorden og der fastgøres en bold på toppen af hver stolpe (på et søm). Børnene løber forbi stolperne og forsøger at slå flest mulig bolde ned med et sværd.

Lanse: Slå et kålhoved ned fra en pæl med en lanse. Børnene løber med lansen (kosteskaft) og slår kålhovedet ned.

Balancere med sværdet: Balancer dit sværd på pegefingeren i længst tid. Alle starter på samme tid.

Sværdet placeres yderst på pegefingeren. Det skal stå på spidsen. Det gælder nu om at kunne balancere længst med sværdet.

Ridderturnering

Højdepunktet i historien om Sille og Sigurd og ridderne er den store ridderturnering hvor Kong Arthurs mænd kæmper mod Prins Kværke og hans riddere. I middelalderen var det vigtigt, at en ridder holdt sine færdigheder ved lige, når han ikke var i krig. Det foregik ofte i store ridderturneringer, hvor riddere fra forskellige klaner kæmpede mod hinanden. Det kunne ofte blive nogle meget blodige kampe

Der kæmpes i følgende discipliner Stokkekamp: Det gælder om at vælte modstanderen ned fra en stolpe der er hævet en smule over jorden. Der kæmpes med kosteskafter.

19

Gør Sille og Sigurd endnu bedre Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne høre din mening om materialet.

Skriv til os og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke?

Hvad kan gøres anderledes?

Redaktionens email-adresse: silleogsigurd@FDF.dk

20