Sille og Sigurd - 04 2021 by FDFerne

Le de rh æ fte

Sille og Sigurd i den gamle kirke

November 2021

Kære Leder Tag med Sille og Sigurd tilbage i Danmarkshistorien, når de under et besøg med FDFerne i Roskilde Domkirke møder fortidens gamle konger og dronninger. På en rundtur i den gamle kirke stikker Felix af, og Sille og Sigurd må lede efter ham. Snart opdager de, at kirken gemmer på mange hemmeligheder, og at de får hjælp fra uventet kant. Deres søgen fører dem gennem krypter, lofter og skjulte døre – og ikke mindst igennem de gamle sagn og myter, der er en del af kirkens og Danmarks historie. Historien om Sille og Sigurd i den gamle kirke er blevet til i samarbejde med Roskilde Stift i anledning af Stiftets 1000-års-jubilæum i 2022. Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. I hæftet finder du en lang udgave af histo-

rien, som du kan læse højt for klassen til jeres møder – et kapitel hver gang. Den lille bog er en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem og læse selv. Bagest i hæftet finder du to andagter og en række aktiviteter, der knytter sig til historien og får Sille og Sigurds oplevelser helt tæt på. Hvor meget I bruger fra materialet og hvor mange mødeaftener I fordeler aktiviteterne over, kan I tilrettelægge, som det passer jer bedst. Vi håber, at materialet kan danne ramme om nogle sjove og meningsfyldte møder. Rigtig god fornøjelse. På vegne af redaktionen, Mia Fanefjord Hansen, redaktør

Redaktør Mia Fanefjord Hansen Redaktion Rikke Vingborg, Joan Svarre & Lene Thanild Schøler T egninger Jakob Kramer Layout FDF-layout Tryk Zeuner A/S OPLAG 900 - ISSN: 1603-4082 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen silleogsigurd@FDF.dk

Sille og Sigurd i den gamle kirke Her er Sille, og her er Sigurd og her er historien om dengang de fór vild i en gammel domkirke…

Kapitel 1

”Er alle med?” spurgte Kalle. ”Vent lige på mig,” sagde Sille og spænede ud fra toget på Roskilde Station sammen med Felix. Alle vennerne fra FDF var sammen med Sille og Sigurd taget ud for at se Roskilde Domkirke. De havde taget toget hele vejen til Roskilde og skulle nu hen imod kirken. ”Hvor langt er der?” spurgte Gry. ”Det er bare rundt om hjørnet og så nede for enden af torvet,” svarede Kalle. ”Om lidt kommer vi til en af de største kirker i Danmark,” fortalte Kalle, mens de gik. ”Den er over 800 år gammel og er en del af Danmarkshistorien,” sagde han. ”Hvordan det?” spurgte Sigurd. ”Fordi der ligger en masse konger og dronninger begravet,” fortalte Kalle. De gik ind til en stor gul gård, som lå ved siden af domkirken. ”Hvad skal vi her? Skulle vi ikke ind i domkirken?” spurgte Tilde. ”Det er fordi, dette er en del af domkirken. Det hedder Roskilde Palæ, og det er her, vi skal mødes med biskoppen, der skal vise os rundt,” sagde Kalle. I det samme kom en mand ud fra gården. ”Og HER har jeg nøglen til domkirken!” sagde han og holdt en stor gammel nøgle op i luften. ”Det er mig, der er biskop her i Roskilde”. ”Hvad er en biskop?” spurgte Sille. ”Det er sådan en som mig, som holder styr på alle præsterne her i området og sørger for, at de opfører sig ordentligt!” svarede biskoppen. Han grinede. ”Altså en slags skoleinspektør, bare for præster?” spurgte Viktor. ”Ja! Det kan man godt sige,” sagde biskoppen. ”Følg med mig! Vi skal ind i det gule palæ her,” sagde biskoppen og åbnede døren. ”Men skulle vi ikke ind i kirken?” spurgte Tilde igen. ”Jo, vent bare,” sagde biskoppen hemmelighedsfuldt. De gik efter ham ind i et stort rum med en masse borde og stole. “Det ligner sådan et sted, hvor voksne sidder og snakker i lang tid,” sagde Tilde surt. Hun ville meget hellere ind i kirken. Biskoppen gik hen i den ene ende af rummet, lagde armen på væggen og gav den et hårdt tryk. KRRSSHH, lød det. Paneler og tapet gav efter, og en hemmelig dør i væggen åbnede sig bag ham. Børnene gjorde store øjne. Tilde stod helt stille med åben mund. “Sig mig, skulle du ikke med ind

i kirken?” grinede biskoppen. Tilde kom til sig selv og fulgte efter de andre gennem den hemmelige dør. “Palæet og kirken hænger sammen,” fortalte biskoppen. “Denne her gamle gang forbinder de to bygninger. Den hedder Absalonsbuen!” For enden af den gamle gang var en stor tung trædør, som biskoppen åbnede med sin nøgle. Den var så tung, at de måtte skubbe den op ved fælles hjælp. De fortsatte gennem en flot stengang og en trædør mere. Gangens loft buede, så det lignede noget fra et slot. ”Hold da op, det er helt magisk!” udbrød Sille. ”Så bare vent til du ser selve kirken,” sagde biskoppen og åbnede den sidste dør. De trådte ud i et gigantisk kirkerum med langt op til loftet. FDFerne syntes, det var kæmpestort. Rundt omkring var der store kalkmalerier og en masse rum med kister ude i siderne. Inde i midten af det hele var et stort alter med en masse træstole rundt om. Hele kirken var lavet af mursten med en masse udsmykninger og figurer. Felix løb rundt i alle hjørner for at se det hele. Sigurd fik fat i ham. ”Her skal du ikke klatre rundt, Felix. Du kan blive væk, og der er mange ting, man ikke må pille ved herinde,” sagde han. ”Kom med denne vej, så skal I se noget sjovt,” råbte biskoppen, som var gået længere ind i kirken. FDFerne skyndte sig efter ham.

Historie af Nikolaj Vinther Sørensen, Sarah Kamilla Amfelt og Anna Cecilie Skinnerup Nielsen

”Alle disse rum ude i siderne hedder kapeller,” sagde han og pegede. ”Kan I se de kister?” Børnene nikkede. ”Inde i dem ligger gamle døde konger og dronninger. Vi har 40 af dem her i domkirken.” Biskoppen fortalte videre, mens de gik forbi det ene kapel efter det andet med kister. I et af kapellerne var der to store gravmonumenter og en kæmpe søjle i midten. ”Dette er Helligtrekongers kapel,” fortalte biskoppen. “Kong Christian den første er begravet under kapellet, og de store monumenter her er for kong Christian den tredje og Kong Frederik den anden,” sagde biskoppen. “Hvad er det der?” spurgte Sigurd. Han pegede på den store søjle i midten. Der var en masse streger på den. ”Søjlen viser højden på mange tidligere konger og dronninger.” FDFerne syntes, det var sjovt at se, hvor høje Danmarks konger og dronninger havde været. ”Der står jo også Kronprinsens og Kronprinsessens højder!” udbrød Sigurd. ”Ja, den bliver stadig brugt i dag,” fortalte biskoppen. ”Den højeste var kong Christian den første. Han var 219 centimeter høj!” ”Så høj kan man da ikke blive!” sagde Tilde. ”Du har ret,” grinede biskoppen. “Man har målt kongens skelet, og det viste sig, at han faktisk kun var 185 centimeter høj.” “Snød han?” sagde Sille. ”Han ville gerne være den største og stærkeste, så han brugte alle kneb!” sagde biskoppen. “Hov! Følg med mig, klokken er snart hel!” Biskoppen satte i løb. ”Hvad skal der ske?” spurgte Sille, mens de prøvede at følge med. ”Så slår klokken, og ridderen Sankt Jørgen slår en drage ihjel!” sagde biskoppen. De forstod slet ikke, hvad han snakkede om. Henne ved den store udgangsport pegede biskoppen op. Langt oppe under taget hang et gammelt ur. Det var ikke et almindeligt rundt ur med to visere og tal. Uret var nogle figurer. Klokken slog hel. ”Se, figurerne begynder at bevæge sig!” udbrød Sille. Ridderen Sankt Jørgen borede sit sværd igennem dragen over klokkespillet, mens en træmand slog på en stor klokke og en trækvinde på sin lille klokke, mens hun rystede på hovedet. ”Det er Per Døver og Kirsten Kimer, der slår på klokken,” sagde biskoppen. Felix blev lidt bange for træfigurerne og gemte sig bag Sigurd. FDFerne syntes, at det var sjovt. ”På den måde bliver det onde altid slået ihjel hver time,” sagde biskoppen og smilede.

De satte kurs mod alteret. Bag det var en kiste med en statue af en kvinde liggende ovenpå. ”Her ligger Dronning Margrete den første begravet,” sagde biskoppen. ”Dronning Margrete?” spurgte Tilde forvirret. ”Ja, den første,” sagde biskoppen. ”Hun var dronning over Danmark, Norge og Sverige og den første Dronning, som styrede ligesom kongen. Og det var meget unormalt for en kvinde dengang,” fortalte biskoppen. ”Hun var rigtig sej!” syntes Gry. Det syntes de andre også. ”Hun blev gift som 10-årig med den norske konge, men fik alligevel magt over hele Skandinavien,” sagde biskoppen. ”Hun fik lavet en bryllupskjole af det pureste guld. Men den blev desværre stjålet af en svensk konge for over 300 år siden.” fortsatte han. “Jeg gad godt at prøve en kjole lavet af guld,” hviskede Sille til Tilde og Gry. De videre hen til nogle kalkmalerier, der var malet på væggen. ”Ham her hedder Titivillus,” fortalte biskoppen. Han pegede på et kalkmaleri af en lille grøn djævel. ”Tuti… hvaffor noget?” spurgte Tue. ”Titivillus,” sagde biskoppen. ”Han er en djævel, og han er altid ude på løjer,” forklarede han. ”Det er jo ligesom dig, Felix,” grinede Sigurd. ”Han holder øje med dem, der sladrer om andre,” fortalte biskoppen. ”Det ser næsten ud som om, han bevæger sig,” hviskede Sille til Sigurd. ”Sludder, det er jo bare et maleri,” sagde Sigurd. Felix fulgte ikke med, da de andre gik videre. Han kiggede op på Titivillus. Så rakte han tunge til djævlen. Det fik Titivillus til at blinke med øjet –

og så sprang han ud af væggen. Felix spjættede, men så kiggede de lidt på hinanden. Titivillus satte i løb, og Felix løb med. ”Nu løber Felix væk,” udbrød Sille. De var stoppet ved trappen til krypten. ”Åh nej,” sagde Sigurd. ”Vi må efter ham, han løb den vej!” sagde Sille. ”Han løb efter noget grønt. Det lignede Titivillus!” ”Aarh, det er jo bare et maleri,” sagde Sigurd, mens de løb. ”Men se lige væggen derovre!” udbrød Sille og pegede der, hvor Titivillus var malet. Sigurd blev helt hvid i hovedet. Titivillus var væk.

Kapitel 2

Sille og Sigurd løb, alt hvad de kunne efter Felix, men det var svært at følge med. De løb forbi mange gravsteder og porte. Til sidst kunne de slet ikke få øje på Felix mere. De måtte stoppe for at få vejret. De var kommet langt væk fra de andre. De stod helt alene ved domkirkens store altertavle. Den skinnede som guld. De så sig omkring, men kunne slet ikke få øje på de andre FDFere. “Tue? Gry? Hvor er I?!” råbte Sille. Det rungede i domkirkens store rum. Ingen svarede. ”Kaaaaalle?!” råbte Si-

gurd. “Hvor er de mon blevet af,” sagde Sille. Hun var lidt bange. “Sig mig, hvem er I? Og hvor kommer I fra?” lød en stemme bag dem. Sille og Sigurd stivnede. Langsomt vendte de sig om, og en gennemsigtig hvid skikkelse kom til syne. ”Et sp-sp-spøgelse!” udbrød Sigurd forfærdet. Den hvide skikkelse havde en lang flot kjole på, et hvidt klæde om hovedet og en kæmpestor krone. Den kom nærmere. “Hun ligner en dronning,” hviskede Sille til Sigurd. Nu var hun faktisk mere nysgerrig end bange. ”Hv-hv-hvem er du?” sagde Sigurd. “Jeg hedder Margrete,” svarede spøgelset. Sille og Sigurd kiggede målløse på hinanden. ”Dronning Margrete den første?” spurgte Sille. Spøgelset nikkede. “Vi øh… hedder Sille og Sigurd,” sagde Sigurd. “Goddag, Sille. Goddag, Sigurd,” sagde dronningen til dem. ”Hvordan er I to havnet her?” “Biskoppen viste os og de andre FDFere rundt i kirken,” fortalte Sille. “Men så løb Felix væk, og nu leder vi efter ham.”

”Vi er vist blevet væk fra de andre,” sagde Sigurd. Margrete den første kiggede på dem. “Jeg har ikke set jeres venner,” sagde hun. “Men jeg vil gerne hjælpe jer med at lede efter Felix. Kom med mig.” Sille og Sigurd kiggede på hinanden. Det var nok en god ide at følge med dronningen. Hun var jo begravet her, så hun måtte kende kirken godt. Sammen med Margrete gik de hen til et kapel. Et stort jerngitter spærrede vejen derind. Dronningen gik lige igennem gitteret. ”Hov!” sagde Sille. ”Vi vil med!” Margrete den første vendte sig om. ”Nå ja, sommetider glemmer jeg, at jeg er et spøgelse.” Hun trykkede håndtaget ned på en jerndør i gitteret. Døren knirkede, da hun åbnede den. Fem kister var der i kapellet – alle sammen i flotte farver. På væggene var der nogle kæmpestore malerier. “Det her er kong Christian den fjerdes kapel. Ham har I nok hørt om. Det var ham, der byggede Rundetårn og meget af København,” fortalte Margrete. Sille fik øje på et langt flot sværd, der lå på den midterste og største kiste. Hun løb hen til kisten,

tog sværdet op og råbte: “Kom an!” til Sigurd. Det begyndte at rumstere nede fra kisten. Sille blev bange. “Hvem vover at gribe mit sværd?” rungede en dyb stemme. “Det… det er bare mig,” sagde Sille nervøst. Et spøgelse stak hovedet op

gennem kistens låg. Sille sprang tilbage. Spøgelset havde runde kinder, en klap for øjet og en stor hat på. ”Det må være kong Christian den fjerde,” hviskede Sigurd. Kongen skulede til Sille, som skyndte sig at række sværdet tilbage. ”V-værsgo, Deres Majestæt, her er Deres sværd,” sagde hun. Kongens øjne blev venlige. Han tog sværdet og lagde det på plads oven på kisten. Så forsvandt han ned gennem kistens låg igen. “Kong Christian den fjerde fik en gang stjålet sit sværd,” fortalte Margrete. ”Siden da har han passet ekstra godt på det.” De ledte bag kisterne, men Felix var ikke at se nogen steder. Da de gik ud af kapellet, susede noget forbi dem. Sille vendte sig om og nåede lige at se en lille grøn skikkelse. Felix var lige i hælene på den. “Dér er de!” råbte Sille. De satte i spurt efter dem. Men Titivillus og Felix var hurtige. De løb ind og ud mellem kirkebænkene, hvor Sille og Sigurd ikke kunne følge efter dem. Op forbi alteret, om bag en søjle og rundt om et hjørne. Og så var de pist væk igen. Sigurd stod ved siden af alteret og pustede ud. ”Du havde ret, Sille! Det VAR Titivillus!” sagde han. Så satte han sig ned på en gammel stol af træ. Dem var der faktisk rigtig mange af lige her ved alteret. ”Hvordan skal vi nogensinde få fat på Felix?” sukkede han. ”Der er så mange steder, man kan gemme sig her i kirken.” Sille nåede ikke at svare. I det samme hørte de nogen mumle. Lyden kom fra den anden ende af kirken. Sille og Sigurd fik øje på nogle hætteklædte spøgelser i lange brune dragter. De gik på en lang række og kom tættere

og tættere på. Munkene lagde slet ikke mærke til Sille og Sigurd. De satte sig på de brune træstole ligesom Sigurd, mens de både mumlede og gabte. “De ser godt nok trætte ud,” hviskede Sille. “Det er munkene fra klosteret,” fortalte Margrete. ”De kommer her i kirken fem gange i døgnet for at bede. Det er derfor, de er så trætte.” ”Se, de der sjove ansigter,” Sille pegede på stolene og grinede. På alle armlæn var der skåret forskellige ansigter i det gamle træ. ”Det er så munkene kan finde deres stol i mørke. Når de beder om natten, kan de føle sig frem til den rigtige stol,” fortalte Margrete. ”Vi må hellere komme videre, så vi ikke forstyrrer dem, hviskede Sille. De gik forbi en stentrappe, der førte ned til krypten under kirken. “Hvad er der dernede?” Sigurd pegede. “Se, dét er noget vældig interessant,” klukkede Margrete. Hendes ansigt lyste op i et stort smil. De gik ned ad trappen, og for enden var et jerngitter med en dør. Margrete tog en stor nøgle frem og drejede den i låsen, som gav et højt metallisk klik, der rungede i kirken. På gulvet inden for døren sad fem bittesmå spøgelser og legede med kugler. Sille og Sigurd gik et par skridt baglæns. De havde ellers næsten vænnet sig til at støde på spøgelser nu. Men det her var alligevel noget andet. De var meget mindre. Faktisk var de på samme alder som Sille og Sigurd, så det ud til. “H-hvem er I?” fik Sigurd fremstammet. Børnene kiggede op. Så grinede de. “Hvem er du?” spurgte det ene spøgelsesbarn tilbage. ”Jeg hedder Sigurd, og det her er Sille,” svarede Sigurd. ”Hvad laver I hernede?” fortsatte han. ”Vi leger!” svarede

Kapitel 3

spøgelsesbarnet og kastede en kugle hen langs gulvet. ”Vil I være med?” Sille og Sigurd kiggede på hinanden. ”Ja da,” svarede Sille og grinede. Spøgelserne virkede ikke spor uhyggelige. De trillede kuglerne frem og tilbage. Det gjaldt om at ramme hinandens. Margrete var også med. Efter lidt tid kunne Sigurd ikke dy sig længere. Spøgelsesbørnene havde fået ham til at tænke over noget. “Gør det egentligt ondt, når man dør?” spurgte han. “Det kan jeg ikke huske,” svarede det nærmeste spøgelsesbarn. ”Det er så længe siden.” KLIIIRR KRASSHH, lød det pludselig bag dem. En gammel støvet rustning væltede ned på det hårde stengulv. Sigurd var gået baglæns ind i den, da han skulle tage sigte med sin kugle. ”Shhh!“ tyssede et andet lidt større spøgelsesbarn. ”Vil I måske have, at helhesten skal høre os!?” Der blev helt stille. De andre spøgelsesbørn så næsten bange ud. ”Hvaffor en hest?” sagde Sille, åbenbart lidt højt. ”Shhh!” Nu var det Margrete, der tyssede. ”Helhesten,” svarede hun med lav stemme. ”Man siger, at hvis man hører Helhestens hove, så kommer den efter dig – og dét er ikke spor sjovt.” ”Den holder til i graven med den blanke sorte sten,” sagde det store spøgelsesbarn. Sille gøs. De hørte en dyb rumlen i det fjerne. ”I må se at komme videre, hurtigt!”

Sille, Sigurd og Margrete skyndte sig ud på stentrappen. Den rumlende lyd blev højere. ”Kom med, denne her vej,” sagde Margrete bestemt. De fulgte efter hende hen til et af kapellerne. Et spøgelse stavrede rundt derinde. Han havde store træklodser på fødderne og så næsten ud som om, han gik på stylter. “Se, Sille! Det må være Kong Christian den første,” hviskede Sigurd. “Hvordan vidste I det?” spurgte Margrete. Hun så helt overrasket ud. “Biskoppen fortalte, at han snød med sin højde for at virke højere,” grinede Sille. “Jeg snyder aldeles ikke med min højde!” jamrede spøgelset. Det vendte om på hælen og gik fornærmet sin vej. I det samme hørte de noget pusle oppe under loftet. De nåede lige at se Felix pile i fuld fart efter Titivillus ind igennem et hul i væggen højt oppe. “Der var de igen!” udbrød Sigurd. ”De løber op på loftet,” sagde Margrete. ”I kan bruge døren her. Den fører lige derop,” sagde hun og pegede på en lillebitte trædør i væggen. Døren var mindre end både Sille og Sigurd. ”Jeg bliver her og holder vagt, hvis de kommer tilbage,” sagde Margrete. Det lød som en god ide, syntes Sille og Sigurd. De kravlede igennem døren og møvede sig på maven ad den smalle gang, der gik op til loftet. ”Vi er inde bag væggen, Sille!” grinede Sigurd. Hvor var det spændende. De kravlede i lang tid, op og op og op. Endelig nåede de loftet, hvor store træbjælker gik på kryds og tværs under kirkens tag. Langt væk kunne de ane Felix og Titivillus hoppe fra bjælke til bjælke. Det så sjovt ud, men også ret farligt. ”Feeelix!” råbte Sigurd. Der var for langt mellem bjælkerne. De kunne ikke hoppe efter dem. Snart var de ude af syne. Sigurd sukkede. Han så sig omkring og opdagede, at Sille slet ikke var gået med. Hun stod stadig ovre ved gangen, de var kommet ad. ”Hvor er den smuk!” sagde hun. Hun lød helt fortryllet. ”Hvad er det, der er smukt?” sagde Sigurd. ”Her er jo bare en masse støv!” Men så fik han også øje på den. ”Det er jo Margretes guldkjole!” udbrød han. Sille var allerede i fuld gang med at tage den på. Hun kiggede ned ad sig selv og drejede rundt. Kjolen glimtede og skinnede. ”Den lå bare der på bjælken,” sagde Sille. ”Vi kan ikke bare lade den ligge. Vi må give den tilbage til hende.” Sille krøb ud af kjolen igen, og de hjalp hinanden med at folde den sammen. “Det er min gamle bryllupskjole!” sagde Margrete, da de igen var kommet ud af den lille trædør. ”Jeg

troede, den var væk for altid. Hvor har I fundet den?” “På loftet,” grinede Sigurd. ”Nu kan du få den tilbage.” Han rakte den til dronningen, men i det samme begyndte klokkerne at bimle i kirkens store rum. Ding ding ding! “Nu slår klokken hel!” sagde Margrete. ”Det betyder, at jeg må tilbage i min grav.” Hun susede ned ad trapperne. Sille og Sigurd kunne næsten ikke følge med. Margrete stoppede først, da de nåede helt hen til hendes grav. ”Det var jo mig, der skulle hjælpe jer med at finde jeres ven,” sagde hun. ”Nu har I

i stedet hjulpet mig med at finde det, jeg havde mistet. Tak skal I have.” Hun kiggede på Sille og Sigurd. ”Vi er glade for, at vi kunne hjælpe,” sagde Sille. Margrete smilede. ”Nu er I på egen hånd. Jeg kan…” Margrete nåede ikke at tale færdig, før klokkens sidste slag lød. Hun forsvandt. ”Tusind tak for hjælpen,” sagde Sille til hendes kiste. ”Og for alle de gode historier,” sagde Sigurd. De kiggede på hinanden. Margrete havde vist dem hele kirken. Men de havde stadig ikke fundet Felix. Sille tænkte, så det knagede. ”Munkene er

også væk nu,” sagde hun så. Og ganske rigtigt. De mange træstole foran alteret var tomme. Sille begyndte at gå. Sigurd fulgte efter hende hen til det sted, de havde leget med spøgelsesbørnene. De var også væk. ”De må være forsvundet, da klokken slog hel,” sagde hun. ”Ligesom Margrete.” Sigurd forstod, hvad Sille prøvede at sige. ”Tror du så også, Titivillus er tilbage på væggen?” sagde han. De løb hen til det sted, hvor Biskoppen havde vist dem kalkmaleriet. Og dér sad den lille grønne djævel fint på sin plads. ”Men hvor er Felix så?” sagde Sille. ”Og de andre,” tilføjede Sigurd. ”Måske er de bare gået udenfor?” foreslog Sille. ”Lad os løbe ud og kigge. Så kan de hjælpe os med at finde Felix.” De nåede kun rundt om den nærmeste søjle. BUMP, lød det, da Sille løb lige ind i Biskoppen. ”Hov, var I der?” sagde han. ”Hvor har i dog været

henne?” sagde Kalle. ”Vi har ledt efter jer.” Sille begyndte at forklare. Hun fortalte, at Felix var løbet efter Titivillus, og at de havde prøvet at finde ham. Hun fortalte også, at Margrete den første havde hjulpet dem, at de havde leget med spøgelsesbørn i krypten og mødt flere gamle konger. Jagten på Felix havde ført dem op på det gamle loft, hvor de havde fundet Margretes forsvundne guldkjole. ”Det lyder som lidt af et eventyr,” sagde Kalle med et glimt i øjet. ”Jeg troede slet ikke, der fandtes spøgelser.” ”Det gør der heller ikke!” sagde Viktor bestemt. Han troede ikke på Silles historie. ”Kirken gemmer ellers på mange hemmeligheder,” grinede Biskoppen lumsk. ”ARRGH, se dér!” skreg Tilde. Hun pegede på døbefonten et stykke derfra. Noget bevægede sig i den. En lodden, grumset og drivvåd skabning med

kløer og store tænder kravlede langsomt over kanten. Den gryntede og knurrede fælt. ”Det er Titivillus!” hvinede Gry. Alle stirrede. Selv Kalle og Viktor så skræmte ud. Skabningen tippede ud over kanten og landede med et bump på det kolde kirkegulv. Så gryntede den lidt mere. Viktor vovede sig tættere på. ”Ej, det er jo Felix,” sagde han og lød næsten skuffet. Han ville gerne have set en vaskeægte djævel. “FELIX!” råbte Sille og Sigurd i kor. De løb hen og satte sig ved ham. ”Hvordan havnede du i døbefonten?” sagde Sille. Felix krøb tæt ind til hende. Han var kold og våd. Sille dækkede ham til med sin trøje. ”Godt I fandt jeres lille ven,” sagde Biskoppen. ”Kom, vi skal denne vej ud.” De gik mod udgangen. Sille og Sigurd gik bagest. Sille aede Felix, mens hun bar ham. ”Sille, var det ikke virkeligt, det vi så?” hviskede Sigurd. ”Eller

var det vores fantasi?”. ”Det føltes altså virkeligt,” svarede Sille. Imens var Felix ved at komme til sig selv i Silles trøje. Han begyndte at knurre, mens han stirrede stift på den søjle, de gik forbi i samme øjeblik. Sille og Sigurd kiggede op. Og dér på søjlen sad Titivillus med et smørret smil og rakte tunge. ”Se, Sille!” Titivillus pilede op ad søjlen og forsvandt langt oppe under hvælvingerne. ”Så var det alligevel virkeligt!” sagde Sille. ”Jeg vidste det!” Denne gang prøvede Felix ikke at løbe efter den lille djævel. Han blev liggende i Silles arme. ”Jeg tror, jeg ved, hvordan Felix havnede i den døbefont,” mumlede Sigurd og skulede efter Titivillus. ”Farvel for denne gang,” sagde Biskoppen, da de atter stod ude i gården. FDFerne takkede og satte kurs mod toget. De var alle meget trætte. Sille og Sigurd faldt i søvn, så snart toget satte i gang. For dem havde turen været meget mere end Biskoppens gode historier.

Andagter Intro

Her er to andagter, der tager udgangspunkt i tematikker fra historien om Sille og Sigurd i den gamle kirke. Andagterne inviterer til refleksion og samtale med børnene om det at være menneske i sammenhæng med andre. Du kan bruge andagterne på jeres møder i kredsen og gøre forkyndelsen levende med Sille og Sigurds oplevelser. Det er en god ide at læse andagterne på forhånd, så du ved, hvad der skal ske.

Kampen mellem godt og ondt

I historien ser Sille og Sigurd et gammelt ur og oplever, hvordan ridderen Sankt Jørgen hver time slår dragen ihjel med sit sværd. Det gamle ur symboliserer kampen mellem det gode og det onde i verden.

Læs højt

I begyndelsen, før noget andet var til, var der kun Gud. Men så skabte Gud himlen og jorden. Han skabte dag og nat, sol og måne, alle slags dyr og planter, og til sidst skabte han mennesket. Og han var glad for alt det, han havde skabt. De allerførste mennesker hed Adam og Eva, og de boede et dejligt sted kaldet Edens have. Her var alting godt. Dyr og mennesker levede fredeligt med hinanden, ingen spiste andre dyr, men alle levede af det frugt og grønt, der voksede i haven. Her var ikke noget, der hed tid, stress, sorg, smerte, død, mobning, kedsomhed osv. Adam og Eva gik hver dag rundt i haven sammen med Gud og spiste af den dejlige frugt. Kun ét træ i haven måtte de ikke spise af – det havde Gud forbudt dem. Træet hed Kundskabens Træ og stod lige midt i haven. En dag, Eva var ude at gå alene, nåede hun til dette træ, hvor hun mødte Satan selv forklædt som slange. Slangen lokkede hende til først selv at spise af frugten på det forbudte træ og derefter at få Adam til det samme. Da Gud så det, vidste han, at ondskaben var kommet ind i verden, og han blev vred og smed men-

Dengang Gud skabte alting, var det ikke meningen, at der skulle være ondskab i verden. Men Satan vil gerne alt det onde – han vil gerne alt det, Gud ikke vil. Satan, eller Djævlen, som vi også kalder ham, er Guds modstander her i verden. ’Satan’ betyder faktisk ”modstander” på hebraisk. Men heldigvis er Gud stærkere end Satan. Satan elsker at få mennesker til at gøre en masse ondt. Han elsker at se mennesker blive kede af det og prøver på alle mulige måder at få os til at gøre nogle dumme ting, mod os selv og mod andre. Han elsker, når vi lyver for hinanden, mobber andre, ødelægger ting med vilje, stjæler fra andre, bliver uvenner, og hvad vi ellers kan gøre hinanden kede af det med. Men så er det godt at tænke på, at vi bare kan folde hænderne og bede til Gud: ”Fri os fra det onde”, som vi gør, når vi beder Fadervor – det er det værste, Satan ved, og så tør han ikke komme for tæt på. Satan er nemlig bange for Gud. I biblen kan man læse, hvordan Satan udfordrer Gud, men også hvordan han taber denne kamp. Gud har en gang for alle bevist, at han er den stærkeste af de to, da Jesus stod op fra de dødes rige, som vi fejrer det påskedag. Satan har magt til at skabe død og ødelæggelse, men Gud har magt til at skabe liv – selv af det, der er dødt.

Bøn

Kære Gud i himlen Tak fordi du skabte alting så godt, både himmel og jord og alt, hvad der lever på den. Tak fordi du også skabte mennesket og elsker os på trods af, at vi nogle gange handler ondt imod hinanden og dig. Tak, fordi du aldrig opgiver os. Afslut med fadervor.

Andagter efter inspiration fra DetMedGud.dk

Start med at synge nr. 39 i March og Lejr: "Alt det mindste som Gud skabte".

nesket ud af Edens have, for at det ikke skulle gøre mere skade. Men Gud forlod ikke Adam og Eva og deres efterkommere.

Vores fælles historie

Som mennesker deler vi en fælles historie med hinanden. Der er ting, symboler og steder, der samler os og har fælles værdi for os – og som også vil have værdi for de generationer, som endnu ikke er født. Det er omdrejningspunktet for denne andagt. Medbring et dannebrogsflag, som kan stå på bordet, hænge på væggen eller måske har deltagerne et dannebrogsflag med. Start med at synge nr. 82 i March og Lejr: “Dagen er til ende”.

Læs højt

Dannebrog er Danmarks og danskernes flag. Dannebrog betyder ”dansk tøj” eller bare ”vel forarbejdet stof”. Ifølge legenderne blev flaget ikke lavet af mennesker, men faldt ned fra himlen på Valdemarsdag i 1219. Dette gør sandsynligvis flaget til verdens ældste eller i hvert fald det flag, der uafbrudt har været anvendt længst gennem historien. De ældste kilder fortæller, at danskerne i året 1219 var med en kæmpe hær på korstog i det, vi i dag kender som Estland. Hård presset og ydmyget påkaldte de Guds hjælp og modtog som svar et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden rød dug. Samtidig hørtes en himmelsk røst, der forkyndte, at når denne fane løftedes, ville danskerne vinde.

Næsten ligegyldigt hvor vi færdes, får vi jævnligt korset at se. I en kirke. På en kirkegård. Indgraveret i en ring eller fastgjort til en halskæde. Korset er kristendommens symbol overalt i verden. Men hvorfor har de kristne valgt korset som symbol? Korset viste hen til den helt afgørende begivenhed i kristendommens historie, nemlig at Guds Søn ofrede sig selv på korset for at skaffe os alle mulighed for tilgivelse og et evigt liv. Korset er enkelt. En vandret streg, der krydses af en lodret. Den ene rækker ud – ligesom Guds kærlighed. Den anden rækker op – ligesom Guds hellighed. Den ene repræsenterer bredden i hans kærlighed, den anden højden af hans hellighed. Hvor vidt rækker Guds kærlighed? Ud over hele verden. Er du en del af verden? Så er du også omfattet af Guds kærlighed. Da han skulle vise os, hvor langt hans kærlighed rakte, strakte han armene ud til siden. Sådan døde han – af kærlighed til dig.

Bøn

Kære Himmelske Far Tak fordi din kærlighed rækker uendelig langt, så lang at vi mennesker aldrig vil kunne forstå det. Tak fordi du har omsorg for os og tålmodighed med os. Tak fordi du igennem korsets tegn minder os om det igen og igen. Velsign du Danmark, det danske folk og alt, hvad der er dansk. Afslut med fadervor.

Moderne historikere tror ikke på mirakler, og siden har man forsøgt at forklare, hvad der egentlig skete under slaget ved Tallinn. Krigen var et korstog, så flaget kan have været en korsfarerfane, der rev sig løs under kampen. En anden mulighed er, at det var ærkebiskop Anders Sunesøn, der tog en tilfældig fane, kastede den op i luften og sagde de himmelske ord. Men sagn eller ej - siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol. Dannebrog står for Danmark, danskerne og danskheden. Det er et symbol for fest og glæde – både til store nationale begivenheder og i fødselsdagslagkagen. Religionen kommer også flot til udtryk i Dannebrog, som rummer det fine hvide kors i midten. Kors-symbolet kender vi jo fra kristendommen.

Aktiviteter Her finder du en række sjove mødeideer og lege, som får Sille og Sigurds oplevelser i den gamle kirke helt tæt på.

Kuglespil

Lav fem huller i jorden, i en kreds med et sjette hul i midten. Alle spillere lægger et par kugler i målet. Det er en puljen til vinderen. Tegn en linie to-tre meter fra hullerne, og herfra triller i på skift en kugle i midterhullet. Jo længere væk, desto sværere bliver det selvfølgelig. Skyder man sin kugle i mål, får man alle de kugler der allerede ligger dér. Triller man en kugle ned i ét af de fem forhindringer, er kuglen tabt og lægges over i puljen i midterhullet. De kugler, som ikke rammer ned i nogen af hullerne, må man bruge igen i en ny runde af spillet. Spillet fortsætter til én spiller har vundet hele puljen af kugler.

Tag en snak om jeres lokale verdensarv

Roskilde Domkirke har siden 1995 været på UNESCOs verdensarvsliste. Det betyder, at den er et vigtigt sted for hele verden, fordi den fortæller noget om vores fælles historie. Hvilke bygninger og steder i jeres lokalområde har særlig betydning? Tag en snak med børnene om et sted i byen, mange kender – hvad gør stedet særligt, og hvilke oplevelser har børnene hver især haft med det?

Lege

Her er tre lege, der kan knyttes til historiens temafortælling.

Marker på jorden et område, som I kalder for "djævlens hov". Deltagerne stiller sig op i en rundkreds omkring "djævlens hov" og holder hinanden i hænderne. Nu gælder det for deltagerne om IKKE at træde på "djævlens hov". Start legen med i kor at tælle ned og til sidst råbe TRÆK. Nu skal deltagerne forsøge at trække hinanden ind i cirklen og få de andre til at røre "djævlens hov". Den, der først sætter sin fod på "djævlens hov", går ud af legen. Den sidste tilbage har vundet legen. Leg gerne flere runder af legen så man ikke er "ude af legen" alt for længe.

Dronningens skat

Vælg en deltager, der skal være "dronningens vagt". Vagten" skal stå vagt om dronningens skat (fx et håndklæde). De øvrige deltagere stiller sig i en cirkel omkring vagten. Deltagerne skal nu prøve at stjæle dronningens skat. Vagten skal brøle frygtindgydende og gribe ud efter deltagerne, når de kommer tæt på. Han må fjerne sig så meget fra skatten, som han tør. Den, han rører (som prøver at stjæle skatten), fryser til is og bliver stående sådan, til omgangen er slut. Omgangen er slut, når alle er frosset, eller en har taget skatten. Så bytter vagten plads med den nye, som har skatten. Tag gerne flere runder af legen.

Spøgelses-ballondans

Sluk først lyset. Alle skal være spøgelser og får derfor en kæde om anklen i form af en ballon. Det gælder det om at sprænge de andres balloner, men pas på at din egen ballon ikke sprænger. Hvis din ballon sprænger, er du ude af legen.

Skattejagt i domkirken

Brug et møde eller en kredslejr på at aflægge Roskilde Domkirke et besøg. På en rundvisning kan I undervejs få fortalt de gamle historier, sagn og myter, der knytter sig til kirken. Der er mange rum og klenodier at gå på opdagelse i. I kan under besøget lede efter ti gamle skatte, der gemmer sig i kirken:

Aktiviteter er udviklet med inspiration fra Roskilde Stifts formidlingscenter

Forskellige kuglespil var sjove lege i gamle dage. Måske er de stadig sjove? I historien leger spøgelsesbørnene med kugler, og Sille og Sigurd er med.

Djævlens hov

1. Find billedet bestående af 56.000 små guldfir-

kanter, der tilsammen viser en grædende Jesus. Er tårerne hvide eller røde?

2. Find kong Christian IXs sarkofag med to guld-

kroner, rigsæblet, scepter og et sværd ovenpå. De tre kvinder ved sarkofaget symboliserer kærlighed, sorg og erindring. Hvilken af kvinderne holder et barn?

3. Find kong Christian VIIs sorte kiste bæres af fire sfinxer, som ofte blev brugt ved begravelser i det gamle Egypten. Hvilke to væsener udgør tilsammen en sfinx?

4. Find den 340 år gamle rustning, der tilhørte rid-

der Joachim Hahn. Er sværdet kortere eller længere end rustningen?

5. Find kong Christian IVs kiste. Hvilke farver er der på kisten?

6. Find prædikestolen. Den er lavet af både sten,

træ, gips – og forgyldt med guld! Måske kan I finde løven - hvilken farve har manken?

7. Find altertavlen af guld. Den er næsten 500 år

gammel, og billederne herpå fortæller historier om Jesu liv og død. I tavlens ene hjørne er et æsel – hvad bærer det på?

8. Kig op og find det gamle ur, der hver time viser

Sankt Jørgen slå dragen ihjel. Hvilket våben bruger Sankt Jørgen til at dræbe dragen?

9. Find kongesøjlen, hvor højden på Danmarks

konger og dronninger er målt. Er kong Christian Is højde markeret nederst eller øverst på søjlen?

10. Find dronning Margrete Is sarkofag. Hvilken farve har figurerne på siden?

Gør Sille og Sigurd endnu bedre Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne høre din mening om materialet. Skriv til os og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gøres anderledes? Redaktionens email-adresse: silleogsigurd@FDF.dk