Sille og Sigurd - 02 2023

Sille og Sigurd

og bamsetyven

Maj 2023

Lederhæfte

Kære leder

Nogle gange kan det være svært at gøre noget, når man er bange. Så er man nødt til at samle alt sit mod, og det handler denne historie om. Med venners hjælp er man modigere, end man tror, og sammen med vennerne må Sille og Sigurd følger spor i mørket, for at finde tyven, der har taget deres bamser.

Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd og bamsetyven. I det lille hæfte findes en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem. Den lange historie egner sig til højtlæsning på FDF-møderne, hvor du kan læse et kapitel til hvert møde.

Bagerst i hæftet er der to andagter. Den ene handler om finde lyset i mørket, selvom man godt kan miste modet og være rigtig bange. Den anden handler om at blive væk og blive fundet igen – ligesom hyrdens får, der blev væk, men som kom hjem igen.

Aktiviteterne giver denne gang inspiration til en lækker suppe, I kan lave på Trangia, og en guide til at lave jeres egne bamser.

God læselyst!

Redaktør Stina Lykke Hyllested Volf

Redaktion Jannich Stæhr, Stine Vrist Jepsen, Nike Sørensen

Tegninger Jakob Kramer

Layout Superego Holstebro

Tryk Zeuner A/S

Oplag 600

ISSN 1603-4082

Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen slhv@FDF.dk

2

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien om dengang, de tog ud for at få deres bamser tilbage…

KAPITEL 1

Det var en blæsende forårsdag. Sille og Sigurd stod klar med deres rygsække på. Det samme gjorde Tue, Viktor, Gry og Tilde. Selv Felix havde en lille rygsæk på. De skulle på telttur i skoven, og de glædede sig. Bussen var lige kørt rundt om hjørnet og holdt nu foran børnene.

Kalle kom gående rundt om bussen med sin rygsæk på. Den var næsten lige så stor som Sille og Sigurd.

”Er I klar på telttur?” spurgte Kalle smilende.

”Ja,” svarede Sille, Sigurd og Gry.

”Jeg har pakket ekstra varme sokker med,” sagde Tue begejstret.

”Bare vi ikke blæser væk,” grinede Viktor.

Tilde svarede ikke.

”Hvad med dig Tilde?” spurgte Kalle og satte sig på hug ved siden af Tilde.

”Tror du virkelig, at vi kan blæse væk?” spurgte Tilde og så lidt bange ud.

”Bare rolig,” sagde Kalle og gav hende et kram, ”vi sætter bare bardunerne godt fast med pløkke i jorden, og så sker der ikke noget.”

Det fik Tilde til at smile igen.

”Har alle husket en sovebamse?” spurgte Kalle.

Alle børnene viste deres bamse til Kalle. Selv Felix hev en lille egern-bamse frem fra tasken.

”Så er vi vist klar,” grinede Kalle. ”Alle ombord på bussen.”

Børnene rakte deres rygsække til buschaufføren. Han lagde dem forsigtigt på plads i bagagerummene under bussen. Derefter gik børnene op i bussen og fandt en plads.

Sille sad ved siden af Viktor. Sigurd sad ved siden af Gry. Tue sad ved siden af Tilde. Kalle fandt en plads og fik Felix som sidemakker.

På vej i bussen sang de sange fra March og lejr. De fik alle lov til at vælge en sang hver.

Efter sangene var de stadig ikke kommet frem til skoven.

”Er der lang vej endnu?” spurgte Gry.

”Vi skal køre et stykke vej endnu,” sagde Kalle. ”Jeg har fundet en rigtig flot og sjov skov. Den har nogle rigtig fine farver, og der er en naturlegeplads, hvor man kan alt muligt. I morgen, når vi har spist morgenmad, skal vi derhen og lege.”

Børnene talte om alle de forskellige lege, de kendte, som var gode at lege i en skov. Der var fangeleg, gemmeleg og kongens efterfølger. De kunne bygge huler og de kunne finde dyrespor.

3 Histore

af: Doris Vest Steen

Og de kunne sanke brændenælder til brændenældesuppe. Sille og Sigurd havde også prøvet orienteringsløb en gang. De havde fået et kort og et kompas. På kortet var der tegnet nogle cirkler ind, der blev kaldt for poster. Det galt om at finde posterne i den rigtige rækkefølge. Det havde været sjovt.

Pludselig stoppede bussen, og de var fremme. Buschaufføren rakte børnene og Kalle deres rygsække.

”Kan I nu have en rigtig god tur,” smilede buschaufføren og vinkede til børnene.

Børnene vinkede tilbage og vendte sig mod Kalle.

”På med rygsækkene,” sagde Kalle. Han tog sin egen kæmperygsæk på.

”Er den ikke tung?” spurgte Tue.

”Lidt,” svarede Kalle, ”men ikke for tung til mig.”

De gik afsted ind i skoven ad en sti. Solen var på vej ned, og det blæste en del. Træerne svajede og gyngede. De knirkede faretruende, som om de var ved at knække midt over, men de knækkede ikke. De bøjede bare i vinden.

Kalle havde haft ret. Det var en rigtig flot skov med en masse flotte farver. De kom pludselig til en plads, hvor der ikke var nogle træer. I midten af pladsen var der et bålsted, og ovre ved træerne på den anden side af pladsen, var der et lille hus.

”Så er vi fremme,” sagde Kalle og tog sin rygsæk af.

4

Børnene tog også deres rygsække af. De var lidt trætte af at gå med rygsækkene på. Felix lagde sig hen over sin lille rygsæk og tog sig en lur.

”Hov!” sagde Tilde pludselig. ”Vi har ikke noget telt med. Hvad skal vi sove i? Skal vi sove i det lille hus der?”

”Nej, det er et toilet,” sagde Kalle smilende.

”Hvad gør vi så?” sagde Tilde.

”Bare rolig,” sagde Kalle og åbnede sin rygsæk. ”Se, hvad jeg har taget med.”

Kalle trak et telt op. Det var derfor, han havde haft den store rygsæk med.

Sille tog imod teltet, og sammen med Sigurd og de andre fik de hurtigt sat teltet op. De startede med at rydde græsset for grene og grankogler, så de kunne ligge fladt. Og så slog de teltet op. Det var lidt svært i blæsevejret, men ved fælles hjælp lykkedes det. Kalle hjalp med at stramme bardunerne, så det stod helt fast og sikkert.

Derefter foldede børnene deres liggeunderlag og soveposer ud inde i teltet. De lagde deres bamser oven på soveposerne. Det så hyggeligt ud.

Imens havde Kalle sat to Trangia-sæt op, som de skulle lave aftensmad på. Kalle havde købt ind til pasta med kødsovs. Det blæste så meget, at de satte sig ind i teltet for at spise. Det var rigtig hyggeligt at alle sad sammen inde i teltet. Og det var som om, at maden bare smagte bedre, når de sad i et telt i skoven, end når de sad hjemme ved spisebordet.

Da de havde spist, løb Sille og Sigurd hen til en vandhane ved siden af toilettet. Kalle havde sagt, at det hed en vandpost. Den stod der, så man kunne få drikkevand og opvaskevand, når man sov på pladsen. Det var nærmest ligesom en almindelig vandhane – bare ude i skoven og på siden af et toilet. Lidt mærkeligt, men også meget smart.

Opvasken blev klaret mens de sang. Bagefter gik de en tur i skoven sammen med Kalle. Det var

blevet lidt mørkt, og der kom mange underlige lyde ude fra træerne. Kalle sagde, at det bare var vinden, som fik træerne til at svaje. Der var ikke noget at være bange for. Det hjalp lidt, og så længe de gik sammen med Kalle, var de ikke bange.

”Godnat,” sagde Kalle, da de lidt senere lå i deres soveposer. ”I morgen skal vi på naturlegepladsen.”

Kalle lynede teltet. Vinden havde godt fat i teltdugen. Det føltes næsten som om, at nogen ruskede i teltet.

”Jeg håber bare, at teltet bliver stående,” sagde Tilde. ”Og at der ikke kommer vand ind.”

”Det skal nok blive stående,” sagde Sille beroligende.

”Og det skal nok også holde os tørre,” sagde Sigurd. ”Bare vi ikke lægger os helt op ad teltdugen.”

”Hvorfor ikke?” spurgte Viktor.

”Fordi teltet er delt i to,” sagde Gry. Et indertelt og et ydertelt. Så længe de ikke rør hinanden, løber regnen ned ad yderteltet.”

”Det er altså smart,” sagde Tue.

5

”Hvad er det for en knagende lyd?” spurgte Tilde forskrækket.

”Det er måske en trold?”, grinede Viktor.

”Det er nok bare vinden i træerne,” sagde Sigurd. ”Ligesom Kalle sagde, da vi gik tur.”

”Det kommer inde fra teltet,” sagde Sille.

Hun tændte sin lommelygte og lyste rundt i teltet. Lyden kom nede fra fodenden af teltet. Da Tilde lyste derned. fangede lyskeglen Felix. Han lå i en sok og snorkede.

”Det var bare Felix.”

Alle børnene grinede. De prøvede at grine lavt, for de ville ikke vække Felix. Så slukkede Sille sin lommelygte igen.

”Godnat,” sagde hun.

”Godnat,” sagde de andre.

Alle børnene faldt hurtigt i søvn, selvom vinden stadig ruskede godt i teltet og træerne omkring dem.

KAPITEL 2

”Godmorgen inde i teltet,” kaldte Kalle glad.

Han lynede teltet op og stak hovedet ind. Børnene lå og gabte i deres soveposer. Felix strakte gabte også og strakte sig i den sok, han brugte som sovepose. Han havde helt uglet morgenpels.

”Er det allerede morgen?” spurgte Tue og gned sine øjne.

”Det kan I tro,” svarede Kalle glad. ”Morgenmaden er snart klar.”

”Juhuu,” udbrød Viktor og kravlede frisk ud af sin sovepose. ”Jeg glæder mig til naturlegepladsen.”

Det gjorde de andre også. De kom hurtigt i tøjet og fandt deres spisegrej frem. Udenfor sad Kalle ved de to Trangia-sæt.

Der duftede dejligt af havregrød. Vinden havde lagt sig lidt, men det blæste stadig. Børnene tog jakker på udenpå deres FDF-skjorter.

Kalle drak en kop kaffe.

”Smager det der virkelig godt?” spurgte Sigurd.

”Du må gerne dufte til det,” svarede Kalle. Han rakte sin kop frem, og Sigurd duftede til kaffen.

”Det kan jeg ikke lide,” sagde Sigurd.

”Det er også helt okay,” smilede Kalle. ”Jeg var også voksen, før jeg kunne lide at drikke kaffe. Men jeg har gjort en kande med varmt vand klar til the. Har I lyst til det?”

Det ville alle børnene gerne, for det var dejligt med noget varm the i det kolde, blæsende vejr. De fandt deres kopper frem fra taskerne. Efter opvasken bad Kalle børnene om at tage en varm trøje på under deres FDF-skjorte

”Men vi har allerede jakker på,” sagde Viktor.

”Det er rigtigt,” sagde Kalle. ”Hvis det bliver for varmt, kan man tage en trøje af, hvis man har den

6

på. Men hvis det bliver for koldt, kan man ikke tage en trøje på, hvis den ligger hjemme i teltet.”

Selv Viktor kunne godt se det smarte i dét. Børnene tog derfor en trøje på under FDF-skjorten.

Derefter lagde de deres bamser på deres soveposer. Det lignede, at bamserne lå og sov.

”Kom med,” sagde Kalle.

De fulgte en sti, som førte ind i skoven. Efter nogle få minutter kom de frem til naturlegepladsen.

”Vi starter med at lege kongens efterfølger,” sagde Kalle glad. ”Kom, følg efter mig.”

Og så gik Kalle afsted. Han kravlede op i rutsjebanen på ét ben. Han rutsjede ned ad den, mens han holdt sig for øjnene. Han kravlede baglæns igennem et stort rør. Han kravlede hen ad en bom, mens han hang under den. Og børnene fulgte efter og gjorde ligesom ham. Felix var den bedste til at klatre. Han pilede hurtigt afsted.

Bagefter foreslog Viktor, at de legede gemmeleg. Gry skulle finde de andre. Hun fandt Kalle først, fordi han var så stor, at han næsten ikke kunne gemme sig.

Sille fandt et egern, som sad og holdt øje med, hvad de lavede. Det var sødt.

”Hej med dig,” sagde Sille og satte sig på hug, ”vil du lege med?”

Felix så også egernet og løb hen til det. og lynhurtigt kravlede de to egern op i det højeste træ for at lege.

De gik tilbage til teltpladsen, for at spise frokost. De var alle sammen røde i kinderne af den friske blæst. Men efter frokost gik de tilbage til naturlegepladsen og legede fangeleg.

Bagefter delte de sig i to mindre grupper. Sille, Felix, Viktor og Tilde gik med Kalle ud for at se, om de kunne finde nogle dyr. De gik kun lige rundt i

kanten af naturlegepladsen. De fandt både spor af dådyr og et muldvarpeskud.

Imens gik Sigurd, Tue og Gry i gang med at bygge en hule. Sigurd skulle til at knække en gren af, men Kalle så det og stoppede ham.

”Vi skal huske at passe på naturen,” forklarede Kalle. ”Træerne skal have lov til at passe sig selv. I må meget gerne bygge en hule, men I må kun bruge de grene, der liggende på jorden.”

”Nåja,” sagde Sigurd, ”det havde jeg ikke lige tænkt over.”

”Det er helt i orden,” sagde Kalle og gav Sigurd et knus. ”Jeg er sikker på, at I kommer til at bygge en sej hule.”

7

Sigurd, Tue og Gry gik i gang med at finde grene til deres hule, og da de andre kom tilbage fra at lede efter dyr, var hulen klar.

”Kom og se vores hule,” sagde Sigurd stolt.

De havde bygget hulen ved at lægge grene op ad et væltet træ. Der var plads nok i hulen til, at der kunne ligge to børn på langs. De kunne også næsten sidde oprejst derinde.

”Wauw, det er godt nok en sej hule,” sagde Kalle. Han kravlede også derind. Han kunne kun lige være der, og hans fødder stak endda ud.

”Den er vist lidt for lille til dig,”, grinede Gry.

De grinede alle sammen. Kalle var den, der grinede højst.

Tiden gik hurtigt, fordi de havde det sjovt. Så det var allerede begyndt at blive tid til at lave aftensmad. De fulgtes tilbage til teltpladsen. Mens de gik, fandt de igen March og lejr frem for at synge en sang.

8

KAPITEL 3

Tilbage ved teltpladsen gik de i gang med at lave aftensmad. Vinden havde heldigvis lagt sig. Kalle satte de to Trangia-sæt op, mens Sille og Sigurd fandt ingredienserne i Kalles taske. De skulle bruge ris, som var i kogeposer. Blomkål, som skulle skæres i mindre stykker. Karry fra en pose. Hakkede tomater på dåse. Kokosmælk på dåse. Og så en ting mere, som de ikke vidste, hvad var.

”Hvad er det her?” spurgte Sigurd. Han havde fundet en pakke med noget hvidt og gummiagtigt i.

”Det er noget specielt grillost,” svarede Kalle. ”Det smager virkelig godt.”

”Det ved jeg ikke, om jeg kan lide,” sagde Tue forsigtigt.

”Heller ikke mig,” sagde Sigurd.

”Jeg tror ikke, jeg kan lide det,” sagde Tilde.

”Jeg kender det godt,” sagde Gry. ”Vi får det nogle gange derhjemme.”

”Også mig,” sagde Viktor. ”Må jeg stege det?”

”I får alle lov til at hjælpe til,” grinede Kalle. ”Og jeg synes, at I alle sammen skal prøve at smage det. Hvis I ikke kan lide det, er det okay. Men jeg lover, at det ikke er farligt.”

”Hvad nu hvis vi ikke kan finde ud af at lave maden rigtigt?” spurgte Tilde. ”Hvad hvis vi kommer det forkert i gryden?”

”Vi hjælper bare hinanden,” sagde Kalle. ”Vi hjælper hinanden med at huske rækkefølgen. Hjælper hinanden med at skære. Hjælper hinanden med at holde øje. Hvis vi hjælper hinanden, så kan vi klare alt.”

Kalle grinede, og børnene grinede også. De var klar til at hjælpe hinanden med at lave aftensmaden sammen.

Sille og Gry hjalp med at skære blomkålen i stykker. Tue fik til opgave at holde øje med risene.

Viktor og Tilde fik lov til at stege den specielle ost. Det var sjovt, for den smeltede ikke. Den fik bare nogle brune kanter. Det duftede lækkert. Sigurd fik lov til at blande det hele sammen og smage det til.

De var alle sammen blevet meget sultne. Det havde været en lang og sjov dag. Maden smagte dejligt. Selv Tilde, Tue og Sigurd syntes, det smagte godt.

Efter maden var det tid til at vaske op. Og tid til at børste tænder. Børnene gik over til vandposten. Først vaskede de op, og bagefter børstede de tænder. Det var ved at blive lidt mørkt. Da de kom tilbage til teltet, var Kalle der ikke.

”Kalle?” kaldte Sille.

”Kalle?” kaldte Sigurd. ”Hvor er du?”

Der kom intet svar.

”Åh nej,” sagde Tilde, ”tror I, han er væk?”

”Bare rolig.” sagde Sille og gav Tilde et kram. ”Jeg er sikker på, at han snart kommer tilbage.”

9

”Ikke hvis skovtrolden har spist ham,” sagde Viktor og grinede.

Tilde syntes ikke, det var sjovt. Hun var lige ved at græde.

”Der findes ikke trolde,” sagde Gry. ”Det var ikke sjovt sagt, Viktor.”

Viktor så på Tilde. Han fik lidt dårlig samvittighed.

”Undskyld, Tilde,” sagde han. ”Kom. Lad os gå ind i teltet og vente. Han kommer sikkert tilbage om lidt.”

De gik ind i teltet.

”Hvor er min bamse?” spurgte Tue.

”Min er også væk,” sagde Viktor.

Alle bamserne var væk.

”Der ligger en seddel,” sagde Sille.

Hun viste de andre børn et stykke papir.

”Der står noget,” sagde Sille og læste højt. ”Hvis I vil se jeres bamser igen, må I følge mit spor. Brug jeres lommelygter. Hilsen Bamsetyven.”

”Der sidder noget bag på,” sagde Sigurd

Han hev noget af papirets bagside. Det var en refleks. Børnene så på den. Så fik Sille en idé. Hun fandt sin lommelygte frem. Refleksen skinnede klart, da hun lyste på den.

”Vi skal bare lyse på den,” sagde hun. ”Der er sikkert et spor af reflekser.”

”Det tør jeg altså ikke,” sagde Tilde. ”Det er ved at blive mørkt.”

”Vi går sammen,” sagde Sigurd. ”Alle sammen.”

”Så kan vi passe på hinanden,” sagde Gry.

”Afsted,” sagde Viktor og løb ud ad teltet med sin lommelygte tændt.

Selv Felix havde fundet en lille lommelygte frem. Han var også klar på at finde Bamsetyven.

Det var blevet lidt mørkere. Ikke så mørkt, at de ikke kunne se, men mørkt nok til, at det var lidt uhyggeligt. Børnene lyste rundt med deres lommelygter. De lyste rundt om teltet. De lyste hen mod bålpladsen. De lyste mod det lille toilet. De lyste mod vandposten. Sille lyste i retning af stien. Der var noget, som fangede lyset og blinkede.

”En refleks!” råbte Sille.

Børnene løb i retning af refleksen.

I et af træerne hang der en refleks. Det lignede samme refleks som den, der sad på sedlen fra bamsetyven.

Sigurd lyste videre ned ad stien.

”En refleks mere!”, sagde han.

Hans lommelygte havde fundet en refleks til.

Børnene løb hurtigt afsted mod refleksen.

Alle undtagen Tilde. Hun stod tilbage og var bange. Felix kravlede op på hendes skulder.

”Kom med,” sagde Gry.

”Nej,” sagde Tilde, ”jeg tør ikke. Det bliver meget mørkt om lidt. Hvad hvis vi farer vild?”

Sille gik tilbage til Tilde. Hun gav hende et kram.

”Kan du huske hvad Kalle sagde?” spurgte Sille.

”Nej,” svarede Tilde. Hun var tæt på at græde.

”Hvis vi hjælper hinanden, så kan vi klare alt!” sagde Sille.

Hun smilede og gav Tilde et kram igen.

”Vi har brug for din hjælp til at finde bamsetyven,” sagde Sille.

De andre børn var kommet hen til Tilde.

”Vi kan ikke gøre det uden dig,” sagde Sigurd.

”Vi har brug for alle lygter,” sagde Viktor.

Tilde smilede igen. Hun lyste henad stien med sin lygte.

”Hov,” sagde hun, ”jeg kan se en refleks mere.”

Hun havde ret. Der var en tredje refleks længere nede ad stien. Børnene løb mod den. Kort efter fandt de endnu en refleks.

”Jeg synes, at jeg kan genkende, hvor vi er,” sagde Viktor. ”Vi er på vej mod naturlegepladsen.”

De gik videre mod den næste refleks. Pludselig gik Viktors lommelygte ud. Han slog et par gange på den. Det hjalp ikke. Så slukkede Silles lommelygte. Og så Grys. Alles lommelygter gik ud. Alle på nær Felix’ lommelygte.

”Åh, nej.” sagde Tilde. ”Nu finder vi aldrig hjem igen.”

”Bare rolig,” sagde Tue. ”Jeg kan godt fikse dem. Felix, kan du lyse for mig?”

Felix var kravlet op på hovedet af Tilde. Han virkede også bange, men han lyste hen på Tue med sin lille lommelygte. Tue tog batterierne ud af sin lommelygte. Han pustede ned i hullet, hvor de sad. Så satte han batterierne i igen og tændte for sin lommelygte. Den virkede igen.

”Prøv bare at gøre som mig,” sagde han til de andre.

De andre børn gjorde som Tue. De tog batterierne ud af deres lommelygter. De pustede ned i hullet, hvor batterierne sad. De satte batterierne i igen og tændte for lommelygterne. Og så kunne alle lommelygterne lyse igen.

”Du er genial, Tue!” sagde Gry.

Børnene fulgte reflekserne videre ad stien, indtil de kom til den store åbning, hvor naturlegepladsen lå. Det var blevet meget mørkt.

I lyset fra deres lommelygter kunne de se en hel samling af reflekser. De var oppe i toppen af rutsjebanen.

”Jeg tror, at vores bamser er deroppe,” sagde Sille.

”Jeg tror, at du har ret,” sagde Sigurd.

”Kom venner,” sagde Tilde, ”vi skal redde vores bamser!”

12

13

Tilde førte an. Hun gik forrest med sin lommelygte rettet mod toppen af rutsjebanen. De andre fulgte lige bagefter. Alle lyste mod rutsjebanen. De stod nu lige ved bunden af den.

”Hvem kravler op?” spurgte Viktor.

”Jeg ved ikke, om jeg tør,” sagde Gry.

”Heller ikke mig,” sagde Tue.

”Vi kravler op sammen,” sagde Tilde. ”Stigen er bred nok til, at vi kan kravle to og to.”

Tilde var blevet meget modig. Selv Felix så ud til at ville kravle op selv.

”Skal vi kravle op sammen?” spurgte Sigurd.

Tilde nikkede. Og så kravlede de op to og to.

Sigurd og Tilde. Sille og Viktor. Gry og Tue. Felix sad stadig på hovedet af Tilde. Da de kom tæt på toppen, lyste Felix med sin lommelygte.

”Bamserne!” udbrød Tilde.

Alle bamserne sad i en cirkel oppe i rutsjebanen. Sigurd og Tilde kravlede helt op og gjorde plads til de andre børn.

”Åh, hvor var vi bekymrede,” sagde Gry.

Hun krammede sin bamse. Det gjorde de alle sammen.

”Hvor var I bare seje!” sagde en velkendt stemme nede fra jorden.

”Kalle!” råbte Tilde.

Hun rutsjede ned til ham. Da hun landede, gav hun ham et kæmpe kram. De andre børn rutsjede også ned til Kalle og gav ham et kram.

”Hvor har du været?” spurgte Tue.

”Der var en bamsetyv, som tog vores bamser,” sagde Sigurd.

”Og tyven lagde en seddel,” sagde Viktor.

”Så vi fulgte tyvens spor med vores lommelygter,” sagde Sille.

”Det ved jeg,” grinede Kalle. ”Jeg har holdt øje med jer. I har altså været vildt gode til at samarbejde. Og til at hjælpe hinanden. Og til at trøste hinanden. Det er super godt klaret. I er så seje!”

Han rejste sig op og kravlede op i rutsjebanen. Der begyndte han at pille reflekserne ned.

”Hvorfor tager du dem ned?” spurgte Viktor.

”De skal ikke blive her,” sagde Kalle og rutsjede ned igen.

”Vi skal huske at passe på naturen,” sagde Sigurd. Han kunne huske, at Kalle havde sagt det tidligere.

”Det er helt rigtigt, Sigurd,” sagde Kalle og klappede ham på skulderen. ”Vil I hjælpe mig med at tage alle reflekserne ned?”

Det ville børnene gerne. De gik sammen tilbage til teltpladsen og samlede alle reflekserne på vejen. Nu var det slet ikke så uhyggeligt, for de kendte vejen. De havde set den både i dagslys og i tusmørke. Og Kalle var med dem. Det havde han været hele tiden, for Kalle passede godt på dem. Det gjorde han altid.

14

Andagter

FDFs formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Det kan for nogle virke som en stor opgave, mens det for andre kommer helt naturligt.

I FDF er vi særligt gode til at lege og bruge vores fantasi sammen med børn og unge. Gennem disse andagter er der plads til både at formidle det kristne budskab og til at sætte sig selv i spil som menneske.

Andagterne tager denne gang udgangspunkt i temaerne fra fortællingen om Sille og Sigurd og bamsetyven. De bærende temaer er lyset i mørket og at vende hjem efter at have været væk.

Bland gerne elementer fra andagterne, som det passer jer bedst.

Mangler du andagter til andre temaer eller til en anden aldersgruppe, kan du finde inspiration på hjemmesiden www.detmedgud.dk. Det er en samling af færdige andagter, som kan bruges i helhed eller til inspiration.

LYSET I MØRKET

Denne andagt har sangen Du som har tændt millioner af stjerner som omdrejningspunkt. Start andagten med at synge sangen, og følg op med at genfortælle bibelfortællingen nedenfor. Syng derefter sangen igen, og slut andagten af med en bøn. Giv eventuelt børnene en refleks eller lignende med hjem efter andagten, så de derhjemme kan følge lyset fra Gud, på samme måde som Sille og Sigurd følger lyset i historien.

Sang: Du som har tændt millioner af stjerner

I historien, som vi har hørt, brugte Sille og Sigurd lyset til at finde vej gennem mørket sammen med sammen med alle deres FDF-venner. De lyste på reflekserne, som skinnede tilbage på dem og viste dem vej til deres bamser. Lyset hjalp dem til at finde det, de ledte efter. På samme måde kan Gud med lyse for os i mørket, som vi lige har sunget i sangen. Lyset kan hjælpe os, både når vi søger efter noget bestemt, eller når vi bliver bange i mørket. Guds lys kommer for det meste med hjælp fra andre. Her i historien havde børnene brug for hjælp fra lommelygterne, for at reflekserne viste vejen. De prøvede endda, at lyset i lygterne gik ud, men selvom de blev bange i mørket, fandt de til sidst ud af at få lyset tilbage. Og da de stod i mørket, var det ikke så slemt alligevel, da de støttede hinanden. Måske kan I huske, at vi lige har sunget, at lyset det kommer fra os.

GENFORTÆLLING AF ORDET (NT JOH 1, 3-5)

- Fra bogen ”Fortæl! - 24 fortællinger om dig, mig og Gud”

Livet lå i ordet, og livet var menneskers lys. Det skinner for os i mørket, og mørket har ikke kunnet vinde over det. Der kom en mand, der hed Johannes. Han var sendt af Gud og kom for at fortælle om lyset, så alle kunne tro på Gud. Johannes var ikke selv lyset, men kom for at fortælle om det. Det rigtige lys, der skinner for alle mennesker, var på vej ind i verden.

BØN

Kære Gud. Vi takker dig for lyset, du har givet os. Tak for, at du sikrer lyset i verden, og det ikke bliver bekæmpet af mørket. Hjælp os til at overvinde mørket med dit lys, og støt os, så det bliver nemmere, når vi gør det sammen. Fadervor …

BAMSETYVEN

Ved denne andagt har bamsetyven været på spil igen, og børnene skal hjælpe med at finde bamserne, så de kan komme hjem igen. Start andagten med aktiviteten, genfortæl derefter bibelfortællingen, og slut andagten af med en sang og bøn.

blev ved med at lede, lige til han fandt det. Da han endelig fandt det, lagde han det på sine skuldre, og da han kom hjem, kaldte han på sine venner og naboer og sagde til dem: ”Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet!”

Jesus fortalte bagefter, hvad historien betød. Han sagde, at de, som synder, er som det vildfarne får. Ligesom hyrden, der ønskede at redde det vildfarne får, ønsker Jesus at frelse dem, der synder. Jesus sagde, at det er grunden til, at han taler med syndere. Og ligesom hyrden blev meget glad, da han fandt det vildfarne får, bliver Jesus meget glad, når vi omvender os og kommer hjem til Gud.

Før andagten printes billeder af bamser på papir – I kan evt. få børnene til at tage billeder af deres egne bamser på forhånd. Der skal være dobbelt så mange billeder af bamser som deltagerantallet i andagten. Bamserne klippes ud, og herefter placeres de rundt i et område – det kan være skoven, kredshuset, kirken eller et helt fjerde sted. Under andagten skal de vildfarne bamser indsamles. De kan sættes samlet – fx på et bord. Hvis det er mørkt, kan der sættes reflekser bag billederne af bamserne, så børnene kan finde dem på samme måde, som Sille og Sigurd gør i historien.

GENFORTÆLLING AF DET VILDFARNE FÅR (NT MATT. 18, 12-14)

Engang fortalte Jesus en historie om noget, der først blev væk og senere fundet igen. Historien handlede om en hyrde, som havde hundrede får, men en dag mistede han ét af dem. Og det havde han virkelig ikke råd til. Det får, han havde mistet, var lige så meget værd som en måneds løn for ham, så det får havde rigtig stor betydning for ham. Det var derfor om at finde det igen. Derfor forlod han de 99 får for at gå ud og lede efter det ene får i bjergene, og han

Det samme skete i historien med Sille og Sigurd. De og alle deres FDF-venner blev også rigtig glade, da de fandt deres bamser igen, efter bamsetyven havde været på spil. Deres elskede bamser var blevet væk, og de forlod derfor alle deres andre ting i teltene for at få bamserne hjem igen. Det samme gør Gud for os, når vi bliver væk i troen og måske begynder at tvivle. Han vil gøre alt for at sikre, vi kommer hjem igen – ligesom Sille, Sigurd og de andre bevægede sig ud i det ukendte mørke for sammen at få deres bamser hjem igen.

BØN

Tak for, at du altid er der for os. Tak for, at du finder os igen, når vi er blevet væk fra dig, og viser os vejen tilbage. Du passer på os og må du gøre dette altid. Fadervor …

17

HJÆLP BAMSERNE HJEM

Aktiviteter

LAV DIN EGEN BAMSE

I kan sy jeres egne bamser, inden I skal på overnatning. Når bamsen er færdig, og den skal fyldes op med vat, kan i lave små ritualer for give den liv – fx dreje ti gange rundt om jer selv, hviske små hemmeligheder til den osv.

Materialer

• Stof

• Sytråd

• Bamsefyld/fyldevat

• Knappenåle

• Stoftusch (eller sort sprittusch)

• Pynt, fx knapper, perler, bånd, stofstrimler

Sådan gør du

• Klip skabelonen ud (side 19).

• Tegn skabelonen af på to stykker stof, og klip dem ud.

• Læg dem sammen med vrangen udad, og sæt knappenåle rundt i kanten.

• Sy de to sider sammen på symaskine eller i hånden. Husk at efterlade et hul, så bamsen kan vendes og fyldes med vat.