Sille og Sigurd - november 2023 by FDFerne

ft e hæ er Le d

Sille og Sigurd på slikfabrikken

November 2023

rd Sille og SiguT AS

– SOM PODC

rd Sille og Sigu Har I hørt, at podcast? s helt egen har fået dere , hvor de et lydunivers Her møder I s venner og alle dere to skovbørn t format. e i et helt ny vækkes til liv foretrukne ten på jeres Find podcas neste. streamingtje

Kære leder Børn på en slikfabrik, det kan da kun gå galt! Og det gør det også i Sille og Sigurd og slikfabrikken, men som altid kommer der også noget godt ud af det. For nogle gange skal der et barn til, for at en voksen kan forstå vigtigheden af eksempelvis POP-tyggegummi. Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd og slikfabrikken. I det lille hæfte findes en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem. Den lange historie egner sig til højtlæsning på møderne, hvor du kan læse et kapitel til hvert møde.

Redaktør Stina Lykke Hyllested Volf Bidrag Lene Thanild Schøler, Connie Madsen, Rikke Vingborg, Helle Langdahl & Emma Samuelsen, Camilla Bergmann, Mathilda Rom og Maria L. Eriksen. Tegninger Jakob Kramer Layout Superego Holstebro

Bagest i hæftet er der en andagt, der sætter gang i børnenes tanker om, hvad de selv ville gøre i en given situation. Aktiviteterne er denne gang et slikløb, en opskrift på bolsjer og spændende muffins med popcorn. God læselyst!

Tryk Zeuner A/S Oplag 900 - ISSN: 1603-4074 Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen slhv@FDF.dk

KAPITEL 1 ”Og så hvis vi fortsætter ind i det næste rum, så kommer vi til der, hvor slikket får chokolade- eller farveovertræk på,” fortalte Tildes far begejstret til børnene, imens han med hånden gjorde tegn til, at de skulle følge efter ham ned ad gangen. Sammen med alle vennerne fra FDF var Sille og Sigurd blevet inviteret til Tildes fødselsdag på den slikfabrik, som hendes far ejede. De var næsten lige kommet, og nu var de i gang med den store rundvisning på fabrikken. Det var rigtig spændende at se, hvordan det slik, som man kendte så godt, blev lavet.

Tildes far standsede i et stort rum, og børnene kiggede nysgerrigt rundt på alle de store maskiner og rullebånd, der løb gennem rummet. Den største af maskinerne havde monteret sprøjter, der sprøjtede chokolade- og farveovertræk på det slik, der kørte igennem den. ”Båndet her kører under en maskine, som overtrækker små marcipankugler med chokolade,” forklarede Tildes far og pegede på det bånd, der kørte lige ved siden af ham, ”og kan I se, hvad der ligger på det bånd derovre?” Han nikkede over mod et andet rullebånd, der var fyldt med små, hvide kugler. ”Tyggegummi,” svarede alle børnene i kor. ”Det er rigtigt,” sagde Tildes far, og tilføjede, at tyggegummiet var hvidt fordi det endnu ikke havde fået sit farvede overtræk. Både Sigurd og Viktor tog et par skridt hen mod båndet med tyggegummi, og som om det var noget, de havde aftalt, strakte de begge hals for at se det nærmere på de små hvide kugler, der var på vej til at blive overtrukket med farve. ”I må selvfølgelig ikke røre ved noget,” smågrinte Tildes far til de nysgerrige drenge. ”Må jeg tage billeder af maskinerne?” spurgte Gry Tildes far. ”Min lillebror elsker slik, og jeg vil meget gerne tage nogle billeder til ham.” ”Det må du gerne,” nikkede Tildes far. ”Men på en betingelse, at vi alle sammen kommer med på billedet.” ”Det er en aftale,” sagde Gry og begyndte at rode i sin taske for at finde kameraet frem. ”Stil jer op foran chokoladeovertræksmaskinen.” Det var tilsyneladende ikke så let at finde kameraet, blandt alt det andet der lå i tasken, for efter et stykke tid satte Gry tasken fra sig med et suk.

Histore af: Camilla Bergmann og Lene Thanild Schøler

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien, om dengang de var på besøg på en slikfabrik…

”Jeg er bange for, at jeg har glemt mit kamera,” sagde hun trist. ”Skal jeg prøve at kigge efter det?” tilbød Sille og greb tasken for at hjælpe Gry. Sille kiggede og kiggede, og hun rodede og rodede, men pludselig standsede hun. ”Her er det,” udbrød hun og rakte et fint, sort kamera op i luften. Gry smilede glad til Sille og sagde tak for hjælpen. Men hvad Gry – eller nogle af de andre børn - ikke vidste var, at midt

i alt tumulten med at finde kameraet, var Grys hoppebold hoppet ud af tasken og var landet i karret med chokolade. ”Kom børn, så fortsætter vi til det sidste rum,” sagde Tildes far, da billedet var taget. ”Det er der, hvor slikket får tilføjet de sidste ingredienser, inden det skal gøres klar, så det kan blive sendt ud til kunderne.” Børnene fulgte begejstrede efter Tildes far. De opdagede slet ikke, at det kar, hvor hoppebolden var hoppet ned i, var begyndt at boble og

syde. De så heller ikke, at små bobler bredte sig i karret og blev større og større. Eller at nogle af boblerne blev så store, at de bredte sig ud over karret og ned på gulvet. Og at andre bobler ramte maskinens instrumentbræt. Derfor var der heller ingen, der opdagede, at de små lysende knapper på instrumentbrættet begyndte at slå gnister, eller at de en efter en brændte ud.

Børnene og Tildes far gik ned ad en lang gang. For enden af gangen hang der en snor ned fra loftet. Den trak Tildes far i, og straks gik en dør op og afslørede endnu et rum fyldt med maskiner og rullebånd. ”Wow!” udbrød Viktor. ”De maskiner er MEGA store. Meget større end dem i det andet rum.” ”Ja, og rullebåndene er meget længere,” tilføjede Gry og kiggede rundt i rummet, hvor maskiner og

rullebånd larmende kørte. ”Hvad kan den der maskine?” spurgte Tue og pegede på en stor maskine med tre store knapper på siden. Typisk af Tue at spørge. Han havde altid været fascineret af maskiner. ”Den maskine kan justere mængden af poppeeffekten i vores POP-tyggegummi,” fortalte Tildes

far og fortsatte med at fortælle, hvordan der blev sprøjtet poppe-effekt ind i de hvide runde kugler, som de havde set i det forrige rum. ”Nøj,” sagde Tue og kiggede på maskinen med store øjne. ”Det er bare virkelig sejt,” sagde Sille. ”Jeg elsker POP-tyggegummi.” ”Det gør min lillebror og jeg også,” sagde Gry. Hun havde kameraet for øjet og var i gang med at skyde en masse billeder.

”Kender I andre også POP-tyggegummiet?” spurgte Tildes far og kiggede rundt på børnene. Det gjorde de alle sammen. ”Vi overvejer faktisk at stoppe produktionen, for der ikke er ret mange, som køber det.” Tildes far kiggede bekymret ned i gulvet. I det samme skar en høj, tudende lyd gennem lokalet. Den blev efterfulgt af en højttaler-stemme: ”Alle medarbejdere bedes komme til kontrolrummet. Alle medarbejdere bedes komme til kontrolrummet!” Tildes far kiggede sig forvirret omkring et øjeblik. ”Hvis I alle sammen bliver her, så er jeg straks

tilbage!” råbte han så og satte i løb ned ad gangen i retning mod kontrolrummet.

KAPITEL 2 Børnene stod lidt og kiggede efter ham. ”Se, instrumentbrættet på maskinen dér blinker rødt,” sagde Sille så og pegede på en plade med en masse knapper, som lyste og blinkede om kap med hinanden. ”Det ser ikke for godt ud,” sagde Sigurd bekymret og gik hen til instrumentbrættet. Tue og Viktor

fulgte efter ham, og de kiggede bekymret på hinanden. ”Hørte I Tildes far?” sagde Viktor, da de havde stået lidt og kigget på de blinkende lamper. ”Ja, at vi skulle blive her,” svarede Sigurd spørgende. ”Ja, men før det,” sagde Viktor. ”Han sagde, at de vil stoppe med at lave POP-tyggegummi.” Sigurd og Tue nikkede. Det havde de godt hørt. ”Jeg synes at det er synd,” kom det fra Gry, som også havde hørt, hvad drengene stod og snakkede om.

”Det er nærmest katastrofalt,” sagde Viktor. ”Jeg elsker POP-tyggegummi, men jeg synes nu, at der godt kan være mere af det der POP i, og jeg tror, at det måske er derfor, at folk ikke vil købe det!” ”Det er nemlig rigtigt,” sagde Gry. ”Jeg synes heller ikke, der er nok POP i det.” ”Skal vi ikke hjælpe Tildes far? Skal vi ikke putte noget mere POP i tyggegummiet?” sagde Viktor bestemt og kiggede på de andre børn. Så tog han et par skridt over imod maskinen. Der standsede han og kiggede eftertænksomt på alle knapperne for at finde ud af, hvilken en man skulle trykke på for at få mere POP-effekt. ”Jeg synes altså ikke, at det er en særlig god idé at pille ved knapperne,” sagde Sigurd bekymret og lagde hånden på Viktors skulder for at få ham til at stoppe med det, han var i gang med. ”Ja, du hørte, hvad Tildes far sagde,” tilføjede Sille. ”Vi må ikke røre ved noget!”

”Ja, det er noget møg,” sagde Sigurd. Sille og Tilde nikkede også. Alle var enige om, at det var synd, hvis produktionen skulle stoppes.

”Men vil I ikke gerne hjælpe Tildes far med, at flere mennesker køber POP-tyggegummi?” sagde Viktor og kiggede på Sille og Sigurd. De nikkede begge to forsigtigt. Så lagde Viktor sin højre hånd på den knap, der stod ’POP’ på, og drejede den fra ’middel’ til ’maks’. Straks begyndte maskinerne at larme. Først en lille smule, men lydene blev hurtigt højere og højere. Der var ingen tvivl om, at maskinerne kørte hurtigere og hurtigere. Samtidig begyndte instrumentbrættet at blinke. Først grønt og så rødt og så grønt igen, og der var knapper, der lyste og slukkede og tændte igen.

”Åh nej, hvad har vi gjort!” råbte Sille forskrækket. ”Se, slikmassen vokser,” udbrød Sigurd i det samme. Han pegede på en kæmpe mængde tyggegummi, som langsomt bredte sig ud over rullebåndet og landede i store klatter på gulvet. Her lagde det sig som en tyk, klistret masse, som sydede og boblede. Sille og Sigurd kiggede på hinanden med bekymrede blikke. De synes begge, at det hele var noget værre rod. ”Hvordan får vi det stoppet?” råbte Tilde, som også godt var klar over, at det her ikke var så godt.

Hun stod henne ved instrumentbrættet og kiggede fortvivlet på de blinkende knapper. Tue stod lige ved siden af hende, klar til at hjælpe. ”Noget af tyggegummimassen har ramt computerskærmen,” sagde han tænksomt, da han havde studeret maskinen og instrumentbrættet et stykke tid. Så begyndte at trykke på nogle knapper i et forsøg på at få situationen under kontrol. ”Jeg tror, det har kortsluttet systemet. Jeg kan ikke få båndet stoppet!” Men hvad Tue og de andre børn ikke vidste var, at han ved at trykke

på knapperne på instrumentbrættet havde fået sat flere forskellige ting i gang. I stedet for ensfarvede runde POP-tyggegummier kørte der nu firkantede, regnbuefarvede tyggegummi-stykker ud af maskinen.

hun kunne alligevel ikke lade være med at grine, selvom hun syntes, at det så ulækkert ud. Lidt derfra pegede Viktor på et andet kar, hvor den sorte lakrids på en eller anden måde var blevet lyserød.

”Se, rullebåndet kører den modsatte vej,” råbte Gry pludselig og pegede på et klistret og overfyldt transportbånd, der hakkede af sted. Sille kiggede forfærdet på det rullebånd, Gry lige havde peget på. Det her var bestemt ikke godt.

”Se, det er godt nok klamt,” sagde han med tungen ud af munden og en meget skæv grimasse i ansigtet. Alle børnene prøvede at begrænse skaden. Sille og Gry forsøgte at trykke på nogle knapper, som sad på siden af en af maskinerne. Tue kæmpede en brav kamp for at danne

”Ad, se! Der drypper grønne klatter ned i chokoladen!” udbrød Tilde i det samme. ”Det er helt vildt ulækkert. Det ligner store bussemænd.” Men

sig et overblik over situationen og havde travlt med at fortælle de andre børn, hvilke knapper de

skulle trykke på. Sigurd og Viktor gjorde, hvad de kunne for at holde noget af den lyserøde masse tilbage, men blev i stedet smurt ind i det fra top til tå.

Gry kunne få sig selv til at smage på det klistrede stads.

”Ad, hvor er det ulækkert,” sagde Viktor til sidst og forsøgte at rive sig løs af klisteret.

”Mmmm,” sagde Gry med et smil. Hun havde en lille, lyserød klat hængende ud af mundvigen. Hun slikkede sig om munden. ”Prøv at smage. Det er faktisk meget godt. Det smager af citron.

”Gad vide, om noget af det her stads egentlig smager godt,” sagde Gry pludseligt nysgerrigt. Hun stak forsigtigt fingeren ned i den klistrede, lyserøde masse, som Sigurd og Viktor var smurt ind i. Tilde stirrede forundret på hende. Det var tydeligt at se, at hun slet ikke forstod, hvordan

KAPITEL 3

”Viktor kiggede lidt skeptisk på hende, men så strøg han fingeren ned ad armen, hvor han var smurt ind i klisteret, og puttede beslutsomt fingeren i munden.

”Mmmm,” sagde han. ”Du har ret, Gry, det smager faktisk rigtig godt, og friskt af citron.” En efter en tog børnene mod til sig og smagte forsigtigt på den lyserøde slikmasse, og de blev ret hurtigt enige om, at det slet ikke var så skidt, og uden de tænkte over det, fik de faktisk spist en del af klisterstadset. ”Så prøv at smage dem her,” sagde Sille og pegede på nogle runde, grønne kugler, der lige så fint kørte hen ad et lille transportbånd. ”Ad, de smager ikke godt!” udbrød Sigurd og Viktor i kor og spyttede dem ud igen.

”Undskyld, det er min skyld,” sagde han med en klar og bestemt stemme. Han var godt klar over, at det var noget rod, han havde lokket sine venner ud i. ”Det var mig, som fik de andre med på ideen om at skrue op for POP-effekten på POP-tyggegummiet.” ”Vi er alle sammen skyld i denne rodede situation,” afbrød Sille og stillede sig ved siden af Viktor med et anerkendende blik i øjnene. De andre børn fulgte trop, og nu stod de alle samlet og bekendte deres fejltagelse og undskyldte for roderiet.

”Puha, ad, nej,” sagde Gry med de grønne kugler halvt ude af munden igen. ”Det er chokolade, men de smager af cola. Det er virkelig ulækkert!” Ved siden af hende var Viktor i gang med at proppe nogle knasende gule kugler i munden. De begyndte straks at poppe. ”MUMS! De her smager virkelig godt!” udbrød han ivrigt. ”Dem skal I smage!” Der gik hurtigt sport i at prøvesmage alt, hvad der var spiseligt. Noget smagte udmærket. Andet var rigtig ulækkert, men der var ikke noget, der smagte så godt, som de knasende, gule kugler, der poppede i munden. Midt i smageriet blev børnene pludselig afbrudt af Tildes far, der kom ind i rummet. Til at starte med så han meget bekymret ud, men i samme sekund han så, hvad der foregik i rummet, ændrede det bekymrede udtryk sig, så han i stedet så intet mindre end chokeret ud. Tildes far kiggede forfærdet rundt i rummet og på børnene, der alle var smurt ind i klistret chokolade samt lyserød og grøn farvemasse. ”Hvad har I lavet!” råbte han så og tog sig til hovedet. ”Må jeg så få en forklaring!” Børnene kiggede på hinanden. Alle sammen ventede de på, at én af de andre skulle forklare situationen. Til sidst trådte Tilde et lille skridt frem. ”Ja, altså, der er sket det, at…” begyndte hun forsigtigt, men hun nåede ikke at sige mere, før hun blev afbrudt af Viktor.

”Men de smager altså virkelig godt, de her gule POP-chokolader,” sagde Viktor til sidst og rakte en håndfuld af den nyopdagede slikvariant frem mod Tildes far. Tildes far kiggede lidt på de små, gule kugler, men så tog han forsigtigt en af dem i munden og tyggede prøvende på den. Først så han skeptisk ud, men lidt efter lidt blev hans smil større og større. ”De smager utroligt godt,” udbrød han glad og klappede Viktor anerkendende på skulderen. Der var ingen tvivl om, at Tildes far kunne lide det nye slik, for han glemte helt at være sur over roderiet. I stedet gik han lidt rundt mellem børnene

og klappede dem på skuldrene, mens han blev ved med at sige: ”De smager virkelig utrolig godt.” ”Ja, far,” sagde Tilde, da han havde gået rundt sådan lidt. ”Tror du ikke, de kan komme ud i butikkerne og blive solgt?” ”Det er da lige det, det kan!” sagde hendes far med et stort smil. ”Takket være jer har vi nu et nyt stykke pop-slik, som både smager godt og popper lige tilpas. Det skal fejres!” Tildes far gennede børnene ud i gangen og tog dem med hen i et nyt rum. Det var slet ikke et rum ligesom de andre, børnene havde været inde i. Det her rum var fyldt med slik. Fra gulv til loft. Overalt var der rør med slik, kasser med slik, kurve med slik. Slik i alle mulige farver og former. Slik i alle mulige størrelser. ”Det her er vores bland-selv-slik-rum,” sagde Tildes far og slog ud med armen. ”Værsgo, I må blande jer den største pose, I overhovedet kan finde!” Alle børnene stirrede på Tildes far. Det her var for meget af det gode. ”Nej!” råbte de så i kor. De orkede ikke mere slik.

TEMA Nogle gange må man sande, at man ikke er herre over, hvad der sker i ens liv. Man kan blive overrasket over de nye ting, der kan opstå. Det kan føles som om, der er ”noget”, der går ind og styrer, hvad der sker, selvom vi måske ikke ønsker det. Guds tilstedeværelse i vores liv kan opfattes på denne måde, og man kan måske nogle gange have svært ved at forstå den sti, han vælger for os. Inde på Slikfabrikken sker der det, der ikke burde ske: Der bliver ændret på nogle ting, hevet i nogle forkerte håndtag og tilsat nogle ting, der ikke burde. Alt dette skaber ubalance og giver

problemer ved første øjekast. Senere i processenkan man se, at ændringerne bliver vendt til noget positivt, og at situationen tager en ny og endnu bedre drejning. Mennesker vil gerne have styringen over eget liv. Det er der ikke noget forkert i. Dog kan det at miste kontrollen og lade sig føre hen, hvor man ikke selv lige havde set en åbning, give en masse nyt til ens liv. Man kan finde det, man inderst inde har gået og ledt efter, men ikke helt har turdet åbne op for. ”Guds veje er uransalige”. Det må vi mennesker nogle gange opdage og acceptere.

TÆNKESTEDET I skal kopiere tegningen (med alle tallene på) i hæftet og finde farveblyanter. Læs historien og lad børnene selv tage deres egne valg. På den måde skal de tegne streger mellem de tal/valg, de vælger. Så har de til sidst en mærkelig krusedulle-tegning. Bed dem tage en anden farve og forbind tallene, som de står til allersidst i historien.

Mosebog kapitel 37 til kapitel 47.

Josef var søn nummer 11 ud af 12. Han var sin fars yndling, og faren gjorde tydeligt forskel mellem Josef og hans brødre. Josef var en rigtig god dreng, der ofte sladrede om sine brødres aktiviteter ude på marken. Brødrene hadede ham for det og for, at Jacob forkælede ham sådan. En dag gav Jacob Josef en meget smuk kjortel i mange flotte farver, hvilket gjorde brødrene endnu mere misundelige. Valg: Ville du fremhæve ét barn frem for de andre? (Ja: 3 - Nej: 21).

En nat havde Josef en meget mærkelig drøm, og han fortalte straks sine brødre om den. Den handlede om, at Josef og hans brødre var ude på marken for at binde kornet i neg. Josefs neg blev stående, mens brødrenes neg stod rundt omkring og bøjede sig for hans neg. Brødrene blev sure over den drøm: Tror du virkelig, du er mere end os? Men det stoppede ikke der. Josef havde endnu en drøm, som han også delte med brødrene og sin far. I denne drøm havde både solen, månen og elleve stjerner bøjet sig for ham. Igen blev brødrene sure: Ham Josef er bare for meget! Valg: Ville du dele dine drømme, selvom alle blev sure over det? (Ja: 28 - Nej: 33). En dag blev Josef bedt om at gå ud til sine brødre, der vogtede får langt væk, for at se til dem. Brødrene genkendte Josef på lang afstand på grund af den flotte kjortel og blev hurtigt enige om, at de ønskede ham død. Dog valgte de at smide Josef i en udtørret brønd til en start. Kort

Andagt af: Connie Madsen, Rikke Vingborg, Helle Langdahl

Andagter

tid efter fik brødrene øje på nogle handelsmænd, der var på vej til Egypten. De blev enige om at sælge Josef som en slave i stedet for at slå ham ihjel. På den måde ville de jo ikke have et drab at skulle skjule! Valg: Hvad ville du gøre med en bror, du var meget misundelig på? (Gøre ham ondt: 34 - Ignorere ham: 6). Brødrene valgte at slagte en ged, rive Josefs kjortel i stykker og dyppe den i blodet fra geden. Derpå tog de hjem til deres far og viste ham kjortlen. Jacob blev dybt fortvivlet og sørgede i lang tid over tabet af sin elskede søn. Imens var Josef ankommet til Egypten og blevet solgt til Potifar, der var chef for Faraos livvagter. Herren var med Josef og alt, hvad han lavede, lykkedes for ham. Potifar så det og valgte at gøre Josef til sin personlige tjener og dermed give ham det fulde ansvar for både hans hus og hans forretning. Imens kunne han nyde det fede liv med mad og drikke. Potifars hustru så også Josef, som ikke kun var en meget dygtig ung mand, men også en rigtig flot fyr. Hun forelskede sig i ham. Hun plagede ham konstant om at blive hendes kæreste, men Josef sagde: NEJ! Det ville være en stor synd mod min Gud! Valg: Hvis du var Josef, ville du så vælge at gøre? (Hvad Gud ønskede: 22 - Hvad du selv havde lyst til: 23). Potifars hustru blev ved med at plage Josef. En dag lykkedes det hende at få fat i Josefs jakke, idet han forsøgte at undgå hende. Hun var så sur over, at han ikke ville have hende, at hun opdigtede en forfærdelig historie om, at Josef havde forsøgt at overfalde hende. Potifar troede på hende og fik Josef fængslet i Faraos fængsel. Valg: Hvis du var Potifar, ville du så have gjort? (Smidt Josef direkte i fængsel: 14 – Have spurgt ham, hvad der var sket: 31) Æv for Josef! Først bliver han solgt som slave. Så oplever han, at Gud velsigner ham i Potifars hus. Og lige når det går godt, bliver han smidt i

fængsel for noget, han ikke har gjort. Det er da uretfærdigt! Men Josef satte sig ikke bare hen i et hjørne og græd. Han blev venner med fangevogteren, som hurtigt fandt ud af, at Josef var dygtig og havde Gud med sig. Så inden længe fik Josef ansvaret for at hjælpe i fængslet. Her mødte han Faraos mundskænk og bager, som begge var blevet smidt i fængsel. En nat havde de begge haft en drøm, som de ikke forstod. Josef sagde, at Gud ville hjælpe ham med at tyde dem, så de kunne fortælle ham om dem. Det gjorde de så, og Josef tydede dem. Begge drømmetydninger viste sig at være rigtige. Begge mænds drømme betød, at de ville blive løsladt i løbet af tre dage. Bageren for at dø og mundskænken for at få sit job tilbage. Josef bad mundskænken huske ham, men det gjorde han ikke. To år senere havde Farao nogle foruroligende drømme, som ingen i landet kunne tyde for ham. Farao var desperat. Så var det, at mundskænken huskede Josefs tydning. Han foreslog Farao at hidkalde ham. Farao tilkaldte Josef og fortalte ham om sin drøm. Josef gjorde det klart, at det ikke var ham, der kunne tyde drømme, men Gud der viste ham, hvad de betød. Drømmen var et varsel fra Gud om fremtiden, som stod fast. Der vil komme syv gode år med overflod af alt efterfulgt af syv dårlige år, hvor høsten vil slå fejl, og der vil komme hungersnød. Josef foreslog Farao at finde en klog og dygtig mand, der kunne stå for det store projekt at samle ind af de næste syv års høst, så der er mad nok til de syv dårlige. Farao og hans embedsmænd syntes godt om Josefs forslag og gav jobbet til Josef, da det var tydeligt, at han var fyldt af Guds ånd. Valg: Hvis du var farao, hvad ville du så have gjort? (Ansat Josef, der var en fange: 24 - Have valgt én af dine dygtigste og mest betroede personer: 35). Men Farao stoppede ikke der. Han gjorde Josef til den øverstbefalende i riget - kun lige under Farao selv. Alt lykkedes igen for Josef. Efter de syv gode år, ramte hungersnøden landet. Josef åbnede kornkamrene op, så folket kunne få mad. Han delte også ud til landende omkring Egypten og også til Kana’ans land, hvor han selv kom fra. Jacob hørte, at der var mad at få i Egypten og sendte sine sønner afsted for at hente mad. Siden

det var Josef, der havde ansvaret for kornlageret, var det ham brødrene opsøgte. Josef genkendte dem øjeblikkeligt, men de kunne ikke genkende ham. Josef beskyldte dem for at være spioner, men de forsikrede ham om, at de blot var sønner af Jacob, og at de havde endnu en bror, Benjamin, derhjemme. Josef befalede dem at rejse hjem og hente Benjamin. Som sikkerhed for, at de ville komme tilbage, skulle en af brødrene blive i et fængsel i Egypten. Hvis de kom tilbage med Benjamin, ville han vide, at de ikke var spioner. Valg: Josef vælger ikke at fortælle sine brødre, hvem han er. Ville du have gjort det? (Ja: 15 Nej: 10). De fortvivlede brødre rejste hjem, og bad Jacob om at sende Benjamin med dem tilbage. Jacob var dog ikke meget for det, da Benjamin var den eneste søn, udover Josef, som han havde fået med Rakel. Han kunne ikke bære tanken om også at miste ham. Men til sidst var de ved at dø af sult og Jacob måtte sende dem afsted med Benjamin. Josef blev så glad for at se sin lillebror, og endelig fortalte han dem, hvem han var. Han omfavnede dem og sagde, at de ikke skulle bebrejde sig selv for at have solgt ham som slave. For Gud var med i det. Han sendte Josef til Egypten for at redde dem alle. De var alle glade og kunne næsten ikke tro deres egne øjne. Der blev sendt bud efter Jacob og hele hans familie, så de kunne slå sig ned sammen med Josef i Egypten. Farao gave hele familien mange gaver og sørgede for, at de intet manglede.

falder vi heller ikke ud af Guds hånd. Han bærer os gennem alt, og uanset hvilke valg vi selv eller andre tager, så kan Gud bruge det til noget godt.

BØN Kære Gud Du passer på os Vi kan stole på dig Du giver os glæde Vi tror på, du kan ændre alt skidt til godt Tak

Aktiviteter BOLSJEFABRIKKEN I historien besøger Sille og Sigurd slikfabrikken sammen med deres venner. Selvom de laver rod i maskinerne, får de lavet deres eget slik. Derfor er det oplagt, at I nu prøver at lave jeres egne bolsjer, hvor I selv får mulighed for at vælge både farve og smag på bolsjerne.

Valg: Josef vælger at tilgive sine brødre for det, de gjorde. Ville du have gjort det? (Ja: 11 - Nej: 19). Kan I se noget mønster i de streger, I har lavet? Nej? Det kan jeg heller ikke. Men hvis I nu, med en anden farve, sætter en streg fra 30 til 33 til 28 til 6 til 20 til 37 til 40 til 32 til 1 til 34 til 39 til 18 til 8 til 17 til 25 til 31 til 29 til 22 til 36 til 24 til 13 til 10 til 38. Hvad ser I så? En hånd!! Akkurat som Josef kunne se, at alle de valg, som han selv eller andre tog for ham, var Guds hånd med i. Han faldt aldrig ud af Guds hånd på noget tidspunkt, selvom det godt kunne have føltes sådan til tider. Når man for eksempel sidder i fængsel i flere år. På samme måde

GODE RÅD Vend bolsjerne i flormelis, så de ikke klistrer sammen. Kan pakkes fint ind og bruges som julegaver.

Aktiviteter lavet: Emma Samuelsen, Mathilda Rom og Maria L. Eriksen

Materialer

Ingredienser til ca. 500 g. bolsjer

• 2 liters gryde i rustfrit stål (ikke aluminium)

• 4 deciliter sukker

• Termometer til 200 grader • 1 glas varmt vand • 2 bolsjeskrabere • Håndklæde • Bolsjemåtte • Saks

• 1,5 deciliter druesukker • De smage og farver I gerne vil have bolsjerne i • 1 dl vand • Evt. flormelis, lakrids eller andet pulver at rulle dem i (Det skal IKKE i bolsjemassen)

• Olie • Bagepapir • Decilitermål • Gummihandsker

Sådan gør I 1. Læg et håndklæde under bolsjemåtten. Det holder på varmen. 2. Smør bolsjemåtten, skraberne og saksen med cirka en til to spiseskeer olie.

plade. Termometeret sættes i et glas med varmt vand, så det ikke går i stykker. 9. Når bolsjemassen er holdt op med at boble, hældes den ud på bolsjemåtten 10. Gryden sættes i blød i varmt vand.

3. Læg bagepapir klar til at klippe bolsjerne på, så de ikke klistrer fast til bordet.

11. Der skal nu tilsættes citronsyre, farve og smag, efter hvilke bolsjer I ønsker at lave.

4. Afmål alle ingredienserne, der skal bruges til bolsjerne. Alle mål er strøgne mål.

12. Ælt kanterne af bolsjemassen ind mod midten af bolsjemåtten, så massen afkøles ens.

5. Bland vand, sukker og druesukker i en tykbundet gryde - Rør ikke i bolsjemassen under kogning.

13. Når alle ingredienser er tilsat og æltet ind i massen, er det tid til at klippe bolsjerne. Massen skal kunne holde en form, mens den stadig er varm.

6. Sæt gryden på en plade, der passer i størrelse og tænd for fuld varme. 7. Termometeret sættes i gryden fra start, så det ikke springer. Hold øje med temperaturen. Det går langsomt i starten, men de sidste grader går stærkt. 8. Når termometeret viser 162 grader tages gryden af varmen og sættes hurtigt over på en kold

14. Rul bolsjemassen til en fingertyk pølse og klip stykker af den – Jo hurtigere I klipper jo lettere er det. 15. Lad bolsjerne køle af og fyld dem i en pose eller et glas. Hvis I ønsker at vende dem i pulver kan det gøres her. 16. Alle materialer rengøres grundigt

DET STORE SLIK-LØB Ligesom Sille og Sigurd bliver vist rundt på slikfabrikken og hører om en masse slik, kan I nu selv tage jeres børn med på det store slikløb. Her vil de få vist forskellig slik og blive klogere på, hvordan det kan bruges på sjove måder.

Post 1: Smagstest

Hver af børnene får udleveret fem forskellige stykker slik, som de skal smage på med bind for øjnene. Det handler om at kunne navngive alle. Materialer: Tørklæder til bind for øjnene, fem forskellige slags slik (gerne være noget slik alle børn kender, for eksempel labre larver, Piratos, saltfisk og skumfrøer).

Post 2: Kims leg

Giv deltagerne en skål, hvori der er 10 forskellige stykker slik. Sig til børnene, at de skal spise slikket. Spørg dem derefter, om de kan navngive de forskellige stykker slik, der var i skålen. Materialer: Skål og 10 stykker forskelligt slik til hvert hold.

Post 3: Spis snørebånd

På denne post skal børnene se, hvor hurtigt de kan spise et snørebånd uden brug af hænder. Materialer: 1 stykke spiseligt snørebånd til alle.

Post 4: Skyde til måls

Denne post handler om at stille deltagerne op på en lang linje, hvorefter de skal konkurrere om, hvem der kan skyde en pinocchiokugle længst. Måden man gør det på er ved at sætte en pinocchiokugle fast i det ene næsebor, mens man holder med fingeren for det andet næsebor. Så puster man så meget luft ud af næsen som man kan, så pinocchiokuglen flyver. Materialer: Pinocchiokugler.

Post 5: Vend mariekiks

På denne post skal børnene se, om de kan vende en mariekiks i munden. Materialer: En pakke med mariekiks.

Post 6: Flytte M&M’s

På denne post skal børnene flytte M&M’s fra én skål til en anden skål, som er placeret med cirka to meters mellemrum. Måden man flytter dem på er et ved at suge i et sugerør. Materialer: To skåle, et sugerør per mand og en pose med M&M’s.

Løbets afslutning

Her skal alle børnene lave en krympet slikpose, som de kan hænge på deres FDF-skjorte. Alle børnene får udleveret en lille Haribo pose, som de skal tage indholdet ud af. Sørg for poserne er i fin stand, efter de er blevet åbnet og ikke alt for ødelagte. Vejledning: Tænd ovnen på 200 grader. Når ovnen er varm, lægges de tomme slikposer ind på en plade med bagepapir én ad gangen. Posen krøller hurtigt sammen og skrumper i varmen. Vent til den ikke skrumper mere. Tag forsigtigt posen ud, og ret den hurtigt og forsigtigt ud, inden den stivner. Pas på! De er varme. Når de er kølet helt af, klippes små huller i hjørnerne, og der sættes snor igennem. Sæt slikposerne fast på FDF-skjorten.

Ingredienser Muffins • 2 æg • 225 g. sukker • 1 tsk. vaniljesukker • 250 g. hvedemel • 50 g. kakao • 2 tsk. bagepulver • 1 tsk. natron • 1½ dl. mælk • 3 dl. kærnemælk • 50 g. smeltet smør

• 100 g. hakket chokolade • Popcornfyld • 1 pose micropopcorn • 1 pose skumfiduser • 2 spsk. smør • 1 spsk. vand • 1 pose Black & White slik • Som ekstra pynt kan I give bamserne sløjfer om halsen eller knapper på maven. I kan også sy tøj til dem.

Sådan gør I 1.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse.

2. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og natron sammen i en skål og sigt det efterfølgende ned i blandingen. 3. Tilsæt mælk og kærnemælk til blandingen. 4. Smelt smørret og hak chokoladen og vend det op i den sammenrørte dej. Sørg for at det er jævnt fordelt, og at dejen er blank og lind 5. Hæld ¾ dej op i formene og bag kagerne ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.

Pop Popcornene efter anvisningen på pakken og lad dem køle af.

8. Smelt smør, vand og skumfiduser sammen i mikrobølgeovnen i ca. 4 minutter og bland det godt sammen. Massen skal være helt flydende. 9. Bland de smeltede skumfiduser sammen med popcorn og Black & White i små stykker. 10. Med en spiseske fyldes popcorn-fyldet oven på toppen af de afkølede muffins og stilles efterfølgende på køl i ca. 10 minutter indtil fyldet har sat sig.

6. Imens laves popcornfyldet.

GØR SILLE OG SIGURD ENDNU BEDRE Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne hør din mening om materialet. Skriv til os på slhv@fdf.dk og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gøres anderledes?