Sille og Sigurd - 02 2022

Kære leder

Nogle gange oplever man noget, som man ikke rigtig kan forklare. Noget der kan virke magisk eller overnaturligt. Det handler denne historie om, hvor Sille og Sigurd finder en magisk tusch, og får en ny ven i elefanten Emma.

Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tumlingeleder. Her finder du en lang udgave af historien om Sille og Sigurd og den magiske tusch. I den lille bog findes en kortere version af sam me historie, som børnene kan tage med hjem. Den lange historie egner sig til at læse højt til FDF-møderne, hvor der kan læses et kapitel til hvert møde.

Der findes to andagter bagerst i hæftet, der på samme måde kredser om temaet – det unatur lige og magiske. Vores liv er magisk og det kan betragtes, som lidt af et mirakel.

Af aktiviteter kan du denne gang finde inspiration til en magisk mødeaften, hvor der både foregår trylleri og leg. Der er tre lette tryllenumre, som du kan enden kan lære selv eller i fælleskab med børnene på holdet.

God læselyst.

Redaktør Mia Fanefjord Hansen

Redaktion Lene Thanild Schøler, Ida Rosenkvist, Connie Madsen

og Rikke Vingborg

Tegninger Jakob Kramer

Layout Superego

Tryk Zeuner A/S

Oplag 7000 - ISSN: 1603-4074

Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen miap@FDF.dk

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien, om dengang de fandt den magiske tusch...

KAPITEL 1

”Så skal der ryddes op,” råbte Kalle. De havde leget vand- og melkrig til FDF, og det havde bare været rigtig sjovt. ”Jeg skal bruge to frivillige til at Viktorhjælpe!”ogGry

var hurtige til at række deres hæn der op i luften, og blev straks sat i gang.

”I andre kan give jer til at tegne lidt imens,” sag de ”Fedt,”Kalle.tænkte

Sille. Både hun og Sigurd greb en blyant, for de elskede begge at tegne.

”Kender i historien om Otto er et næsehorn?” spurgte Tilde, da de havde siddet fordybet i hver deres mesterværk et stykke tid. ”Min mor har læst den for mig.”

Sille og Sigurd rystede begge på hovedet. Den historie havde de aldrig hørt om. Og så fortalte Tilde om næsehornet Otto, om en magisk bly ant og om drengen Topper, der havde tegnet et næsehorn med blyanten på væggen hjemme i stuen. De to skovbørn sad men store øjne og åben mund, da de hørte, hvordan næsehornet pludselig var blevet levende og var trådt ud på gulvet i Toppers stue.

”Ej, hvor sejt,” udbrød Sigurd. ”Skal vi ikke prøve at se, om nogle af vores blyanter og tuscher er Sillemagiske?”rystede

på hovedet. Hun syntes, at Sigurd var lidt tosset. Men selvfølgelig hoppede hun med på ideen, og snart sad de og tegnede på livet løs. For alle tuscherne og blyanterne i den store kasse i kredshuset skulle afprøves.

Sille tegnede elefanter med store blomster. Si gurd var i gang med at tegne dinosaurer og Tilde tegnede sommerfugle. Men der var ingen af deres flotte tegninger, der blev levende.

”Det virker ikke,” sagde Sille til sidst og lagde

den sidste tusch fra sig. ”Der er ingen af de her tuscher, der er magiske.”

I det samme skete der noget meget mærkeligt. Silles tegning af elefanten begyndte at flytte på sig. Det rumsterede og knitrede højtlyt. Papiret nærmest dirrede og fik hele bordet til at ryste en lille smule, så tuscher og farver trillede rundt og faldt ned på gulvet. Ganske langsomt voksede Silles blomstrede elefant ligesom ud af papiret. Til sidst stod den lyslevende på bordet.

Børnene sad med store øjne og kiggede på den lille blomstrede elefant. Den var rigtig sød, og ikke meget større end en hundehvalp.

”Den VAR magisk,” sagde Sigurd så. ”Din tusch var magisk. Se! Din elefant blev levende!” Nær mest som et svar begyndte den lille elefant at trutte. Det lød så sødt, at børnene ikke kunne lade være med at grine. Pludselig tav Sille. ”Kalle kommer!” udbrød hun, og ganske rigtigt. Det var hans stemme, man kunne høre ude på gangen, og at dømme efter skridtene var han på vej ind til ”Hurtigt!”dem.

sagde Sigurd og greb elefanten. ”Vi må gemme den.”

Sigurd stod stille et øjeblik som om han ikke rigtig vidste, hvad han skulle gøre, men så tog han en rask beslutning og kravlede ind i skabet

med elefanten i favnen. Han nåede lige at trække skabslågen til inden Kalle dukkede op i døren. ”Hvad var det for en mærkelig lyd, jeg hørte her inde fra?” spurgte den lange leder med et skævt og lidt mistroisk smil. ”Det lød næsten som om, der var nogen, der truttede.”

”Vi legede bare zoologisk have,” sagde Sille og kiggede uskyldigt på Kalle. ”Det var Tilde, der sagde som en elefant.”

Kalle kiggede på lidt de to piger. Så rystede han på hovedet og vendte om for at gå ud i køkkenet igen. Han havde ikke mere end lige vendt ryggen til pigerne, før der lød et højt ”Truuuuuuuuuuuuuut” inde fra skabet.

Kalle standsede op og kiggede på de to piger. ”Driver i gæk med mig?” spurgte han. ”Og hvor er ”HanSigurd?”erbare på toilet,” sagde Tilde.

”Hmm,” sagde Kalle, og forlod han lokalet. Lige så snart Kalle var væk, skyndte Sigurd sig at hoppe ud af skabet. Han havde den lille, søde, blom strede elefant under armen.

”Hvad skal vi gøre af den?” spurgte Tilde og kig gede fra Sille til Sigurd og tilbage igen. Det mente Sille og Sigurd nu ikke var noget stort problem. ”Vi tager den da bare med hjem,” sagde Sigurd. ”Der er masser af plads i skoven, og den er helt vildt nuttet.”

”Ja,” sagde Sille. ”Vi skal bare lige have den forbi Kalle, uden han opdager noget.”

Det endte med, at Sille og Sigurd tog deres FDFskjorter af og pakkede dem rundt om elefanten for på den måde at gemme den. Da det var gjort, listede de sig lige så stille ud af rummet, forbi køkkenet, og forbi Kalle som råbte: ”Tak for et godt møde,” efter dem.

”Pyha,” sagde Sille, da de lidt efter stod udenfor. ”Det gik da let nok,” sagde Sigurd og puffede til hende. ”Var du nervøs?”

”Skynd jer nu hjem,” sagde Tilde, som var fulgt med dem udenfor. ”Ellers ender det bare med,

at Kalle kommer herud og ser elefanten.” Skov børnene nikkede og sagde pænt farvel til Tilde. Så gik de hjemad med elefanten under armen.

Så snart de var hjemme ved hytten i skoven, løb Sigurd ind for at hente en bold.

”Tror du, den gider spille fodbold?” spurgte han og sparkede forsigtigt bolden hen til den lille elefant. Først stod den bare og kiggede lidt på bolden, men så tog den tilløb og skød den tilbage til Sigurd. Sille kunne ikke lade være med at grine, for elefanten brugte sin snabel til, at skyde til bolden med i stedet for fødderne som normalt. De spillede fodbold i lang tid, men til sidst var elefanten så træt, at den smed sig i græsset og faldt i søvn. Sille og Sigurd blev hurtigt enige om, at de nok også hellere måtte gå i seng. Det havde været en lang dag fyldt med oplevelser.

Næste morgen blev Sigurd vækket af elefanten, der kildrede ham med sin snabel. Og selvom Si gurd elskede at sove længe, kunne han slet ikke vente med at komme op for at lege med den søde, blomstrede elefant.

”Tror du ikke, den kan puste nogle store, seje sæbebobler?” spurgte Sille. Hun havde allerede været oppe i lang tid, og var i fuld gang med at lave den helt særlige sæbebobleblanding, som hun tit lavede, når nogle af vennerne fra FDF kom på besøg i den lille hytte i skoven.

”Jo,” nikkede Sigurd og hjalp Sille med at bære baljen med sæbeboblevand udenfor.

Elefanten viste sig at være rigtig god til at blæse sæbebobler. Den brugte sin snabel, og fik lavet nogle sæbebobler, der var så store, at både Sille og Sigurd kunne stå inde i dem på samme tid. De to skovbørn var netop blevet fanget i sådan en sæbeboble, da elefanten pludselig begyndte at sprøjte vand på dem.

”HEY! lad være med det der!” råbte Sille irriteret. ”Vi bliver jo helt våde!”

Det havde elefanten nu ikke tænkt sig. Den su gede alt det vand, den kunne, op i sin snabel og sprøjtede det lige i hovedet på Sigurd. Så måtte Sille overgive sig. Det så så sjovt ud, at hun måtte holde sig på maven af grin, og det endte med, at sprøjteriet udviklede sig til en vandkamp, hvor det var Sille og Sigurd imod elefanten.

”Den spiser os snart ud af huset,” sukkede Sille en morgen. ”Jeg er efterhånden nødt til at lave to store portioner havregrød, for at vi kan blive mætte alle tre.”

”Den er også blevet stor,” svarede Sigurd og kig gede på elefanten. ”Den er næsten ligeså stor, som de køer, der går på marken ude ved skov ”ViSillebrynet.”nikkede.ernødttil

at gøre noget,” sagde hun.

”Vi må have fat i de andre!” sagde Sigurd be stemt. ”De kan helt sikkert hjælpe.”

Lidt efter havde Sigurd fundet et reb, som han havde bundet om halsen på den nu ikke så lille elefant, og de to skovbørn var på vej gennem skoven med elefanten traskende efter sig.

Tilde havde allerede fortalt Viktor og Gry om den blomstrede elefant, der var blevet levende, da Sille havde tegnet den, men de gjorde begge to store øjne, da Sille og Sigurd pludselig kom mar cherende med den efter sig.

”Jeg troede ikke, den var så stor!” udbrød Gry, da Sille og Sigurd standsede ud for havelågen til Tildes hus.

”Det er netop det, der er problemet,” sagde Si gurd. Han sukkede dybt, og så satte Sille og Si gurd de andre ind i hele situationen.

”Har I nogle gode ideer til, hvor vi skaffe noget mad til den?” sluttede Sille af.

Tilde og Viktor rystede på hovedet, men Gry lig nede en, der havde fået en god idé.

KAPITEL 2

Sille og Sigurd havde en masse sjov med den lille elefant hen over de næste dage. Samtidig blev elefanten større og større. Til sidst var den faktisk ikke så lille mere.

”Hvad med kredshuset?” foreslog hun. ”Der er masser af mad i kælderen deroppe. Jeg så det dengang vi skulle pakke til weekendturen. I ved den, hvor vi boede tæt på det der gamle slot.” ”Du har ret. Det kan jeg godt huske,” udbrød Sigurd, og så skyndte de sig alle fem op til kredshuset.

Det blev Viktor og Sigurd, der smuttede ned i kælderen. Pigerne blev udenfor for at lege med

elefanten. Det varede ikke ret længe, før drenge ne kom tilbage. De slæbte en kasse mellem sig. ”Vi har en masse cornflakes, hvis det kan bruges,” sagde Viktor og fiskede en lidt mast æske med cornflakes frem. Sille greb den og hældte god portion cornflakes op i den skål, Sigurd rakte hende, og stillede det hele foran elefanten.

Først skete der ingenting, men så begyndte den at møffe sin snabel lidt rundt i skålen. Til sidst udstødte den et trut og skubbede til skålen.

”Jeg tror ikke, den kan lide cornflakes,” sagde ”DerSille.er også̊ en pose jordnødder hernede,” sagde Tilde. Hun var allerede begyndt at lede i dren genes kasse efter noget andet, de kunne give elefanten at spise.

Det viste sig, at elefanten var helt vild med jord nødder. Den spiste den ene efter den anden med stort velbehag, og før børnene fik set sig om, var alle jordnødderne spist.

”Hvad gør vi så nu?” sagde Sigurd med et suk og kiggede rundt på de andre.

”Jeg har en idé!” sagde Sille. Hun sprang op og løb ind i kredshuset. Lidt efter kom hun tilbage med den samme tusch, som hun havde tegnet den blomstrede elefant med og satte sig til at tegne en hel masse pærer, æbler og bananer. For hun havde engang læst, at elefanter elsker frugt. Ligesom da hun tegnede elefanten, begyndte pa piret efter lidt tid at rumstere, og pludselig var frugten ikke længere kun en tegning, men rigtig frugt, som de kunne give til elefanten.

”Det var noget, du kunne lide,” sagde Sille og klap pede elefanten, da den lidt senere havde guffet de første mange kilo frugt i sig. Elefanten kiggede på hende, som om den ville sige tak, og så bøvsede den højt. Bør nene begyndte straks at grine.

”Velbekomme!” fnisede Gry. ”Nu er du vist ved at være mæt.”

”Det er i hvert fald dejligt, at problemet er løst,” sagde Sigurd,” og nu tror jeg, at vores ven giver en ridetur. Er der nogen, der vil prøve?”

Det ville alle børnene gerne, så efter tur sprang de op på elefantens ryg og red rundt omkring

”Hvadkredshuset.hedder den egentlig?” spurgte Gry, da hun og Sille stod ved siden af hinanden og kiggede på, at Tilde kravlede op på elefanten.

”Det ved jeg ikke,” sagde Sille. ”Men jeg syntes da, at vi skal give den et navn.”

”Kunne vi ikke kalde den Emma?” foreslog Viktor ivrigt. Han havde stået lige bag ved Sille og Gry og havde hørt, hvad de snakkede om.

”Jo, det er et godt navn – elefanten Emma,” sagde Gry, og så blev det sådan.

Børnene blev ved med at ride rundt om kreds huset på elefanten Emma i et stykke tid, og da det omsider blev kedeligt, fandt Viktor på, at de skulle lege gemmeleg. I første omgang var det børnene, der gemte sig, og elefanten Emma der skulle finde dem. Det gik hurtigt. Bagefter var det Silles tur til at tælle. Elefanten Emma skulle selvfølgelig også gemme sig, men det er ikke let for en stor elefant at finde et godt gemmested, så da Sille fandt hende som den første, blev hun så gal, at hun stampede hårdt i jorden og truttede vredt med snablen.

”Det kan godt være, at vi skal finde på noget an det at lave,” sagde Tilde og kiggede på elefanten Emma. ”Jeg kan godt forstå, at hun bliver sur.” ”Skal vi ikke lege fangeleg?” foreslog Viktor, og det syntes alle var en god idé.

Det viste sig endda, at elefanten Emma havde en fordel i denne leg, for hun kunne række sin lange snabel ud, så hun lettere kunne fange børnene.

Børnene og elefanten Emma legede i lang tid. Faktisk så længe, at det til sidst begyndte at blive mørkt, og de måtte gå hjem.

Næste morgen var elefanten Emma igen vokset. Hun var nu på størrelse med en rigtig elefant. ”Hvad skal vi dog stille op med hende?” sagde

Sigurd med et suk, da han havde stået lidt og kigget på, at den store, blomstrede elefant gna skede de ene æble i sig efter det andet.

”Hvad mener du?” sagde Sille og rynkede panden. ”Bare fordi hun er vokset lidt?”

Sigurd sagde ikke noget. Han brummede bare lidt for sig selv, for han syntes faktisk, at det var lidt svært at blive ved med at passe elefanten Emma, når hun var blevet så stor.

”Skal vi ikke bygge huler i dag?” sagde Sille lidt efter. ”Vi kan jo se, hvem der kan lave den flot ”Ha!”teste.”udbrød

Sigurd. Han var straks med på ide en. ”Du har ikke en chance. Jeg er mesteren af Indenhulebyg!”længe

var begge skovbørnene i fuld gang. De løb rundt og samlede lange pinde, bunkefulde af bregner, små træstammer og masser af andre ting, der var gode at have, når man skulle bygge en hule.

Elefanten Emma traskede rundt i hælene på dem og fulgte interesseret med i det hele. Hun hjalp endda lidt til, når enten Sille eller Sigurd havde fundet noget, der var tungt og besværligt at bære. Det var jo ingen sag for den blomstrede elefant at løfte selv den største træstamme med sin stærke Hulernesnabel.toghurtigt

form, og til sidst var det kun finpudsningen, der var tilbage. Men så skete det, der bare ikke måtte ske. Elefanten Emma fik ikke set sig ordentligt for, da hun hjalp Sille med at flytte en stor træstub, så hun brasede lige ind i Sigurds

”EMMA!”hule.råbte

Sigurd. ”Se dig for! Du ødelægger jo min hule!”

Sigurd lød rigtig sur, og da han fik set, hvor øde lagt hulen var blevet, blev han så ked af det, at han satte sig på en væltet træstamme med ar mene over kors og så rigtig muggen ud.

”Det skal nok gå Sigurd,” sagde Sille og kom hen og satte sig ved siden af ham. ”Vi laver bare en ny

”Detkonkurrence.”erogsåbare

den dumme elefant. Den er blevet alt for stor,” svarede Sigurd.

Sille kiggede tænksomt på ham.

”Jeg kan godt se, hvad du mener,” sagde hun så. ”Emma er nok blevet lidt for stor til at være en

kæle-elefant. Du har ret i, at vi ikke kan blive ved med at have hende her.”

”Men hvad gør man af en stor, blomstret ele fant?” sagde Sigurd og kiggede spørgende på Sil le. Men hun trak bare på skuldrene. Skovbørnene sad lidt på træstammen og kiggede på elefanten Emma, der havde lagt sig til at sove lige oveni det, der før havde været Sigurds hule.

”Er det for resten ikke noget med, at Viktors far arbejder i Zoologisk Have?” sagde Sille efter et stykke tid. Sigurd nikkede, og der bredte sig et stort smil på hans ansigt.

”Selvfølgelig,” sagde han. ”Du er genial, Sille!” Lidt efter sad Sille og Sigurd begge på ryggen af elefanten Emma på vej hjem til Viktor.

KAPITEL 3

”Viktor! du bliver nødt til at hjælpe os med at smugle Emma ind i Zoo,” sagde Sigurd meget insisterende så snart skovbørnene var nået frem til Viktors hus.

”Jeg skal nok hjælpe,” sagde Viktor. ”Vi skal bare lige tænke os godt om, for man lukker normalt ikke blomstrede elefanter ind i Zoologisk have.” ”Det kan der selvfølgelig være noget om,” sagde

”KanSille.

vi ikke bare tegne blomsterne over?” foreslog Sigurd. ”Med den magiske tusch?”

”Jo da!” sagde Sille, og så skyndte de tre venner sig hen til kredshuset for at finde tuschen. Det kunne sagtens lade sig gøre at tegne blomster ne over. Problemet var bare, at elefanten Emma var så kilden, at hun slet ikke kunne lade være med at trampe hårdt i jorden og trutte højt, når børnene gav sig til at tegne på hende.

”Stå nu stille, Emma,” sagde Sille. Men det hjalp ikke. Emma trampede og truttede bare højere og højere af grin, og pludselig kom den store elefant til at slå til Silles arm, så den magiske tusch fløj ud af hænderne på hende. Tuschen landede på jorden og trillede ind under Emmas store fod, lige som hun satte den hårdt ned i jorden. Tuschen gik i tusinde stykker.

Sille kiggede opgivende på Sigurd og Viktor.

”Hvad gør vi nu,” sukkede hun. ”Nu får vi aldrig de blomster af hende.”

”Det var noget nemmere, da vi bare kunne gem me hende under vores skjorter og smugle hen de af sted, uden nogen kunne se noget,” sagde

”DuSigurd.siger

noget!” udbrød Viktor. ”Vi skal jo bare gemme hende. Så kan vi få hende ind i Zoolo gisk Have uden der er nogen, der opdager det.” ”Jamen hvordan skal vi kunne gøre det?” sagde Sille. ”Der skal jo mindst halvtreds skjorter til for at gemme hende nu.”

”Jeg har en idé,” sagde Viktor, og så hev han Sille og Sigurd med op på kredsens loft. Her trak han det største patruljetelt, han overhove- det kunne finde frem. Det kastede de over elefanten Emma. Det virkede. Når hun stod helt stille, lignede hun et af de gamle patruljetelte.

”Det er der ingen, der opdager. Hun skal jo bare stå stille, når vi møder nogen,” sagde Sille, og så begyndte de, at gå ind imod Zoologisk Have.

Selvom Sille meget overbevisende havde sagt, at der ikke var nogen, der ville lægge mærke til noget, så kan nok være, at folk fik vredet nakken af led, da børnene kom gående med et levende patruljetelt igennem byen.

Da de nærmede sig Zoologisk Have, løb Viktor i forvejen for at distrahere dyrepasserne, så skov børnene kunne snige Emma ind til de andre ele fanter, uden at de ville opdage noget. Sådan kom det bare ikke helt til at gå, for lige da Viktor var løbet, kom der et stort vindpust, som blæste patruljeteltet af Emma. Nu kan det nok være, at Sille og Sigurd fik travlt. Det tog et par forsøg, men tredje gang lykkedes det dem, at få teltet over Emma igen, så hun igen var skjult.

”Pyha, det var tæt på,” sagde Sigurd. ”Ja, vi må hellere skynde os at få hende ind til Viktor, inden der sker mere,” sagde Sille.

”Ha’ det godt sammen med de andre elefanter, Emma,” sagde Sille og klappede den blomstre de elefant på snablen. ”Vi kommer til at savne dig.” Sille, Sigurd og Viktor havde ikke mere end lige forladt elefantfolden, før den dyrepasser, der skulle fodre elefanterne dukkede op, og det kan nok være, at han gjorde store øjne, da han plud selig fik øje på elefanten Emma med de store, flotte blomster.

”Det kan da ikke passe,” mumlede han og gik hen for at fylde en spand med vand, så han kunne vaske blomsterne af elefanten Emma. ”Der er nogen, der laver sjov med mig.” Blomsterne kun ne selvfølgelig ikke vaskes af, og da det gik op for dyrepasseren, endte det med at han ringede efter en journalist, og dagen efter var elefanten Emma på forsiden af alle landets aviser. ”Verdens første blomstrede elefant,” stod der.

Nogle uger senere var Sille og Sigurd og alle de res venner på weekendtur med FDF. Det var aften. De lå i deres soveposer, og Kalle skulle til at læse godnat historie for dem.

”Kender I historien Otto er et næsehorn?” spurgte han. Det gjorde børnene, men de ville gerne høre den ”Orw,alligevel.hvor

Det viste sig, at lågen ind til elefantburet var låst.

”Intet problem. Den skal jeg nok få fat i,” sagde Viktor, også listede han sig hen mod pingvinerne, hvor hans far var i gang med fodringen. Det var ingen sag for Viktor at liste nøglerne op ad sin fars lomme, og så snart det var klaret, løb han tilbage til Sille og Sigurd, som stod klar med elefanten Emma henne ved elefantburet.

Der var mange nøgler, at vælge imellem, men til sidst lykkedes det Sille, Sigurd og Viktor at finde den rigtige. Så snart porten var åbnet, trak de patruljeteltet af elefanten Emma, og skubbede hende ind i elefantfolden.

kunne det bare være sejt at have sådan en magisk blyant hva’,” sagde Kalle, da han havde læst et stykke tid.

”Ja, det kunne vel nok være sejt, hvis det kun ne lade sig gøre i virkeligheden,” svarede Sille. Hun kunne slet ikke lade være med at smile ved tanken om, at Kalle ikke kendte til historien om elefanten Emma.

Da historien var færdig, og Kalle var gået, satte Sigurd sig pludselig op i sengen.

”Du Sille,” sagde han. ”Tror du, at det var godt at tuschen blev ødelagt?”

Sille kiggede tænksomt på Sigurd.

”Jeg tror faktisk, at det var meget godt,” sag de hun efter lidt tid. ”Da jeg tegnede elefanten Emma, tegnede du jo en dinosaur. Tænk hvis det var den, som var blevet levende!”

”Du har ret,” sagde Sigurd. ”Tuschen kunne vir kelig blive farlig, hvis den havnede i de forkerte

Bagefterhænder.”

kunne Sille ikke falde i søvn. Hun lå og tænkte på elefanten Emma. På alle de gode oplevelser de havde haft sammen, og på hvor meget hun savnede hende. Da hun havde ligget sådan og tænkt et stykke tid, besluttede hun sig for at tage ind til Zoologisk Have og kigge til elefanten Emma.

”Og det skal være lige nu,” hviskede Sille stille for sig selv, mens hun tog sine sko på. ”I morgen vrimler det jo med mennesker i Zoologisk Have”.

Sille listede sig stille ud i mørket. Hun ikke brød sig ikke rigtig om at skulle gå gennem skoven alene, men Sigurd havde lært hende, at hun bare skulle give sig til at fløjte og synge, for så kunne man umuligt blive ved med at være bange. Så det gjorde hun, og det hjalp. Hun var ved Zoologisk Have, førend hun anede det.

Det tog ikke Sille mange minutter at kravle over hegnet ind til Zoologisk Have, og inden længe stod hun ved elefantfolden.

”Emma, Emma, det er mig Sille – er du der?” kaldte Sille med hviskende stemme. Der skete ingenting. Sille kaldte mange gange uden held, og hun havde faktisk givet op og havde vendt ryggen til elefantfolden for at gå tilbage til de andre i hytten, da hun mærkede noget der kilede hende i nakken. Det var elefanten Emma, der stod inde på den anden side af muren og kildede hende med sin snabel.

Sille kravlede over muren til folden, og gav Emma den største krammer. Den blomstrede elefant løftede til gengæld Sille op på sin ryg og bar hende hen til en stor bunke hø. Her lagde de sig godt til rette, og inden længe sov de begge to.

Da de andre næste morgen vågnede, kunne de selvfølgelig ikke finde Sille. Kalle var rigtig be kymret. Han løb rundt og kiggede i alle sovepo serne, mens han kaldte på Sille. Sigurd var også urolig. Han havde sat sig over i et hjørne, for han vidste slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, når Sille var væk.

”Jeg ved det!” udbrød han pludselig. ”Jeg ved, hvor Sille er.”

Sigurd var pludselig kommet til at tænke på, at han og Sille havde snakket om den magiske tusch aftenen før, og nu var han helt sikker på, at Sil le var kommet til at savne elefanten Emma så meget, at hun var taget ind til hende i Zoologisk

KalleHave.valgte

at lytte til Sigurd, så inden længe var de alle sammen på vej ind til Zoologisk Have. Og ganske rigtigt, da de nåede til elefantfolden, fik de straks øje på Sille, der lå og sov med elefan ten

”DetEmma.mådu

aldrig gøre igen, Sille! Jeg har bare været så bekymret for dig.” Det var Sigurd, der var hoppet ind og havde vækket både Sille og elefanten Emma.

”Jeg lover, at sige til inden jeg tager ud på eventyr en anden gang, Sigurd,” sagde Sille og kiggede

undskyldende på Sigurd. Så gav de hinanden en kæmpe krammer og sagde pænt farvel til ele fanten Emma. De lovede også, at de snart ville komme og besøge hende igen.

”Nu er det vist tid til en stor is,” sagde Kalle, da han hjalp Sille og Sigurd tilbage over muren. Og sådan blev det. Kalle tog også en hurtig beslut ning om at ændre planerne for dagen, så hele flokken blev i Zoologisk Have i stedet for at tage hjem til hytten og bygge huler. Det var alle bør nene glade for, og det blev en lang og dejlig dag. ”Det var vel nok en pudseløjerlig elefant med store blomster,” sagde Kalle, da flokken først på aftenen var på vej tilbage til hytten. ”Sådan en har jeg aldrig set før.”

”Ja,” sagde Sigurd med et stort smil. ”Emma, hun er noget ganske særligt.”

Sille og Viktor kiggede på hinanden. Så kiggede de på Sigurd. De kunne ikke lade være med at fnise lidt, for Kalle kendte jo slet ikke til histori en om, hvordan elefanten Emma var kommet til verden, men det vidste de, og det var deres lille hemmelighed.

Andag ter

Info om andagterne

”Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus”. Dette kan for nogle virke uoverskueligt, og for andre kommer det meget naturligt.

Noget af det, vi er rigtig gode til i FDF, er at lege og bruge vores fantasi sammen med børn og unge. Gennem disse andagter er der plads til både at formidle det kristne budskab og til at bruge sig selv som menneske.

Der er lagt op til to forskellige andagter med udgangspunkt i hver deres tekst fra Bibelen: Tænkestedet, hvor der fokus på de mirakler, der sker lige foran øjnene af os, og som kan være lidt svære at forstå̊.

Magi fokuserer på det, vi kan bruge Guds magi til.

Tag gerne elementer fra hver andagt og bland det, som det passer jer bedst.

Vi håber, I vil finde glæde og inspiration i an dagterne.

TEMAINTRO

Det er ikke altid lige til at se med det blotte øje og i al den almindelige travlhed, men magien findes rundt om os, selv i de allermindste ting. Guds skabelse af jorden og at vi mennesker lever på jorden, må i sig selv kunne betragtes som et

Sille,mirakel.Sigurd

og deres venner oplever i denne for tælling magi på helt tæt hold. Det er noget stort og fantastisk, og nogle gange kan det være svært at fatte magiens kraft og virke. Man kan blive helt opslugt og betaget af den, og den kan til tider være svær at styre. Da Jesus vandrede her på jorden, kunne folk omkring ham have svært ved at tro på hans evner og derfor satte de ham tit på prøvelser, så̊ han kunne bevise at han virkelig var Guds søn.

Vi mennesker kan også̊ stå overfor mange prøvel ser her i livet og måske have svært ved at finde magien og løsningen frem. Det hele kan til tider se håbløst og uoverskueligt ud. Heldigvis kan vi gang på gang vende os mod Gud og bede om hjælp og styrke, den ekstra magi, til at klare de forhindringer og valg i livet, som bliver for store for os selv.

TÆNKESTEDET

Forestil dig, at du havde en magisk blyant. At du med et strejf kunne skabe noget nyt, spændende og anderledes. Det kunne være alt muligt; mad, dyr, træer, legetøj... Kun din fantasi sætter græn sen for, hvad du kan skabe. Det ville være vildt! Desværre har vi ikke sådan en magisk blyant, men faktisk har vi noget, der minder om det og som er meget bedre. Vi kan nemlig koble os på den kraft, der skabte himlen og jorden; alt det levende, der er omkring os, og det som er i dig og mig. Guds kraft!

Da Jesus var på jorden, viste han Guds kraft gen nem de mange mirakler, han udøvede. Han gjorde syge raske, gav blinde synet tilbage, lamme kom til at gå igen, døde børn og voksne blev oprejst fra de døde, 2 fisk og 5 brød blev til mad nok 10.000 mennesker. Folk, der følte de ikke var no get værd, kom til at føle sig elsket igen og blev glade. Listen er faktisk endeløs.

Efter Jesus var taget tilbage til himlen, oplevede hans disciple den magt, Jesus havde givet dem. For eksempel mødte Peter en mand, der var lam. Hans sad og tiggede og bad Peter om lidt pen ge. Peter sagde til ham, at han ikke havde nogle penge, men at han, i Jesu navn, ville helbrede manden. Og straks rejste den lamme mand sig op og løb omkring og jublede (Apostlenes gerninger 3, 1-8). Og den kraft har han lovet os, vi også̊ kan bruge. Jesus sagde, at vi kunne få del i den kraft han havde, ved at søge Guds rige (Lukas 12, v 31). Og han lovede os, at han er med os alle dage (Matt 28, 20)!

Jesu navn er vores magiske blyant. Når vi kalder på ham, så̊ sker der ting og sager og vi er ikke alene mere.

Da jeg var 10 år gammel havde jeg en rigtig dårlig dag. Der var ingen, der gad at lege med mig, alle ignorerede mig, og jeg var rigtig ked af det. Jeg følte mig SÅ ensom!

Så var det, jeg kom i tanke om, at Jesus har lovet at være med mig... Så jeg fortalte Jesus, hvor ked af det jeg var, og så bad jeg ham komme og lege med mig. Og som ved et strejf af en magisk blyant, kunne jeg mærke, at jeg ikke længere var alene. Jeg kunne mærke, at der var en, der holdt mig i hånden, selvom jeg ikke kunne se nogen. Og jeg var SÅ glad! Hele eftermiddagen gik jeg om kring med Jesus og legede og havde den bedste dag i hele mit liv!

BØN Kære Gud

Tak, fordi du er vores magiske blyant!

Tak, fordi vi må koble os på din kraft og kalde på dig altid.

Tak, fordi du har lovet os, at du er med os alle dage indtil verdens ende.

Amen AKTIVITET

Skab en intim og nærværende stemning med sta rinlys, puder og dæmpet belysning. Snak med børnene om, om de har haft brug for en ”magisk blyant” eller har gjort brug af en ”magisk blyant”.

MAGI

Ezekiels bog kap. 37 v. 1-13.

Det var en regnfuld og blæsende fredag aften i februar. Peter var på Tumlingeweekendtur med FDF. Det var ved at være sent, og Jens, deres leder var lige begyndt på andagten. Han var altid god til at fortælle:

”I dag skal vi høre, om dengang Gud hjalp Ezekiel med at vække det døde folk til live”, begyndte Jens. Peter gabte. Det skulle nu blive godt at komme ned i soveposen, den var helt ny, og han

var faktisk ved at være lidt træt. Jens fortalte videre, ”Guds ånd kom over Ezekiel, og ånden ledte ham ud til en dal fyldt med knogler.”

Peter lukkede øjnene. Pludselige hørte han en fugl, der sang. Han løftede hovedet. Der var varmt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og han stod og kiggede ned i en dal. Peter misse de med øjnene, hvor var han, og hvad var det, der lå på jorden? Det var da nogle sjove pinde. Peter gik lidt nærmere. Det var ikke pinde, men knogler! Store og små̊ knogler, der lå hulter til bulter mellem hinanden. Peter gyste, det var nu mærkeligt og lidt uhyggeligt.

Han kiggede lidt rundt og fik øje en mand i hvide klæder. Peter skyndte sig hen til manden, må ske kunne han forklare Peter, hvor han var, men manden mumlede, det var som om han snakkede med en, som Peter ikke kunne se.

Så̊ løftede manden armene og sagde med høj stemme, ”I indtørrede ben, hør Herrens ord. Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren. ”

Mens han sagde dette, begyndte knoglerne at samle sig. Nogle blev til ben, andre arme og hænder. Langsomt blev de til skeletter, og der begyndte at komme sener og hud på knoglerne. Peter spærrede øjnene op, det var for vildt det her, lige foran ham opstod der noget som lignede Zombier. Knoglerne rejste sig langsomt op; det var levende mennesker.

Manden kiggede på knoglerne og sagde, ”Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så̊ de bliver Strakslevende.”kom

der liv i kroppene. De rejste sig op, og lige foran Peter stod der nu en kæmpe hær. Var de mennesker eller zombier?

”Hjælp!”, skreg Peter. Han mærkede, at nogen tog ved ham. Han lukkede øjnene op og kiggede lige ind i Jens smilende øjne. ”Hej med dig Peter, hvor forsvandt du hen?” Peter kiggede lidt forvirret på Jens. ”Det var varmt, og der var en mand, og han

gjorde noget ved nogle knogler og de blev leven de, som zombier. Det var helt vildt uhyggeligt.”

”Zombier”, grinede Jens. ”Du faldt vist lidt i søvn. Det var Ezekiel, der vækkede folket for at følge dem hjem til Israel. Det var bare et af Biblens mange mirakler”.

BØN Kære Gud

Tak, fordi du skabte verden og alt det, der er i den Tak, for alt det magiske, der sker i vores liv Tak, fordi vi kan tro på dig Amen

AKTIVITETER TIL ANDAGTERNE

Find inspiration på følgende sider og vis børnene en eller to ”tryllerier” og inddrag dem gerne. Brug det evt. som aktiviteter til et møde om magi. vulkaneksperten.dk/skumvulkanhverdagskemiibornehojde.blogspot.dk

Husk at prøve forsøgene af inden mødet, hvis I ikke kender dem på forhånd.

Anvendelse af aktiviteterne

• Brug dem som et grundlæggende tema for hele mødet.

• Spørg ind til børnenes egne magiske oplevel ser.

• Brug andagterne sammen med de forslåede aktiviteter.

• Del klasserne op i mindre grupper for at få en mere intens stemning.

Magisk mødeaften

- med masser af trylleri og forunderlige lege

Start jeres magiske mødeaften med at alle får en tryllestav. I kan enten selv lave tryllestave ne eller finde nogle pinde, som kan bruges som tryllestave. Husk at indvie jeres tryllestave med magiske genstande; eksempelvis mos fra en grav sten, slangespyt eller hår fra en heks. Øv jer på at sige forskellige trylleremser, som I skal bruge, når I senere skal lære at trylle.

FORSLAG TIL TRYLLEREMSER

1. Hokus, pokus, flødeboller med kokus.

2. Simsala bim bam bum

3. Trylle rille rut, slå en mega trolde prut (prutte lyd)

TRYLLESTAV PÅ HARRY POTTER-MÅDEN

Hvis I vælger at bruge grene eller pinde, kan den magiske mødeaften starte med, at alle børn får udleveret en tryllestav, som når Harry Potter be søger butikken Ollivanders i Diagonalstræde. Når man skal finde den rigtige tryllestav, er det vigtigt at være tålmodig.

Det kan tage tid, og man kan få flere tryllestave i hånden undervejs. Husk at det er tryllestaven der vælger sin ejer, og ikke omvendt. Der bliver taget mål af hele kroppen, inden man får en tryllestav i hånden. Hver tryllestav har en bestemt længde i tommer (eks. 10 tommer eller 11 1/2 tommer), er af en bestemt træsort og har en magisk kerne, derudover er staven enten fjedrende eller ikke fjedrende. Træsorten, tryllestaven er lavet af, kan være piletræ, egetræ, rosentræ, æbletræ, ahorn, bøgetræ eller andet.

Den specielle kerne i staven kan være enhjør ningehår, drageskæl, fønix fjer, enhjørningehorn eller noget andet eksotisk, gerne fra et fabeldyr.

Du kan sikkert selv komme på mange flere.

TRYLLEORD FRA HARRY POTTER

Når først børnene har fået en tryllestav, kan man forsøge sig med forskellige trylleformularer. Her er en god oversigt fra Harry Potter bøgerne, der kan tages udgangspunkt i.

Alohomora – Bruges til at låse og oplåse døre. Confundo – Kan få en person til at blive forvirret og glemme ting.

Engorgio – Får ting til at vokse i størrelse. Episkey – Kan hele små sår og skader. Evanesco – Får en person eller en ting til at forsvinde.

Expulso – Kan få ting til at explodere. Geminio – Bruges til at lave en kopi af en ting.

Imperio – Får en person til at adlyde ordre.

Locomotor Mortis – Får benene til at klistre sam men, så man ikke kan bevæge sig.

Lumos – Skaber et lys, så tryllestaven kan bruges som lygte.

Point Me – Får tryllestaven til at fungere som et kompas.

Reducio – Gør et objekt mindre.

Reparo – Bruges til at reparere ting der er gået i stykker.

Rictusempra – Kilder en person. Tarantallegra –Får en persons ben til at danse vildt.

LÆR AT TRYLLE

Her er tre nemme trylletricks, som I kan lære i lø bet af jeres magiske mødeaften. I kan enten lære børnene at trylle, så de selv kan optræde med tryllerierne senere, eller lederne kan fremføre tryllerierne for børnene. I så fald kan I inddrage børnene ved at lade dem sige trylleremsen og lade dem vifte med deres tryllestave, når tryl leriet udføres.

1. Tændstikker suger vand

Materialer: Dyb tallerken, viskelæder, tændstik ker, Sådanvandglas.gørdu:

Kom lidt vand i den dybe tallerken. Stik tre tændstikker i viskelæderet og sæt det i den dybe tallerken. Tænd de tre tændstikker. Sig en trylleremse og vift med tryllestavene. Sæt vandglasset ned over de brændende tændstikker, og se at vandet trækker op i glasset.

2. Tankelæser

Materialer: 5-10 mønter

Sådan gør du: Kom mønterne i køleskabet, indtil de er kolde. Tag dem ud og læg dem på et bord. Vend ryggen til, og bed én fra publikum om at vælge en mønt. Han eller hun skal holde mønten i hånden, mens du tæller til ti og herefter sæt te den tilbage på bordet, men må gerne ændre rækkefølgen på mønterne. Sig trylleremsen, vift med tryllestavene og find den rigtige mønt ved at føle dig frem til den varmeste.

3. Den svævende flaske

Materialer: En tom vinflaske (gerne helt mørk), et lille stykke viskeæder, et reb

Sådan gør du: Kom viskelæderet ned i flasken. Kom enden af rebet ned i flasken. Vend flasken på hovedet, så viskelæderet falder ned og sætter sig fast i flaskehalsen. Få dit publikum til at sige en trylleremse, mens du hiver lidt i rebet, så det sidder fast. Vend flasken om og du kan nu løfte flasken i rebet. Når du sætter flasken hårdt ned på bordet eller gulvet, falder viskelæderet ned i bunden af flasken igen, og du kan tage rebet op.

STEMNINGSFULDE LEGE TIL EN MAGISK MØDEAFTEN

Hvis I har mere tid efter at have tryllet, eller bare hellere vil lege end trylle, kan i lade jer inspirere at disse to magiske lege.

Heksens kedel

Materialer: Ingen

Få børnene til at forstille sig, at de er i heksens magiske hus. I huset findes en heksekedel. Alle danner en cirkel, der symboliserer heksens kedel. En (eks. en leder) starter med at gå ind i midten af kedlen og begynder at sige underlige lyde, og bevæge sig på magisk heksevis. Resten af cirklen skal gøre det samme. Når den som er i cirklen skal afløses, stiller han/hun sig hen foran en af de andre, som så bliver ”den”.

Luften er fuld af magiske fjer

Materialer: En masse fjer

Luften er fuld af magi! Og alle danser rundt i en kreds, med hinanden i hænderne. Samtidigt for søger hver person at holde en magisk fjer oppe i luften, ved hjælp af lungernes kraft. Når fjerene rammer jorden, er legen slut og man kan starte forfra.

Det magiske tal Materialer: Ingen

I denne leg skal der være 3 personer på hvert hold. En person fortæller, hvad det magiske tal er. Herefter tæller holdet til 3, og rækker en hånd frem med et vilkårligt antal fingre strakte. Op gaven er løst, når det samlede antal fingre er 11. Det er IKKE tilladt at tale sammen med ord eller fagter under legen.

GØR SILLE OG SIGURD ENDNU BEDRE

Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne hør din mening om materialet.

Skriv til os på miap@fdf.dk og fortæl, hvor dan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gøres anderledes?