GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 1 MARTS 2017
REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Rick Bajornas ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i JUNI 2017 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.
GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.
FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Tordenskjoldsgade 25, st.th 1055 København K.
552 dage Så mange dage skulle der gå, fra vores statsminister kunne slå med hammeren og Verdensmålene for bæredygtig udvikling blev vedtaget i det største forum, vi har i verden, til vi fik en plan for, hvordan Verdensmålene skal udfoldes og gennemføres i det danske kongerige. Vi har – som så mange andre – set frem til at få den nationale handlingsplan for, hvordan Danmark vil forpligte sig til Verdensmålene. De 17 Mål udgør den mest ambitiøse plan, vi har haft i nyere tid – og har – for vores fremtid. De var resultatet af flere års forhandlinger og konsultationer og en helt ny måde for FN -systemet at inddrage os som civilsamfund sammen med erhvervslivet. Og der, i september 2015, sad vores statsminister, og udtalte foran hele verden: ‘Denmark is ready to do its part’. Der går en lige linje fra Rio 1992 til New York 2015. Fra Agenda 21, vedtaget på FN’s konference for miljø og udvikling, til Verdensmålene for bæredygtig udvikling, vedtaget på FN’s generalforsamling. Men som alle lige linjer tegnet på et historisk kort, så har det ikke været ligetil at følge den. Trods tilbagevendende finanskriser var 1990’erne præget af stor fremtidstro og vilje til at arbejde sammen om Verdens udfordringer, som antallet af konferencer og mængden af vedtagelser vidner om – ikke mindst FN’s Sociale Topmøde, som Danmark var vært for i 1995 – kulminerende med vedtagelsen af FN’s Årtusindeerklæring i 2000. Men fremtidsoptimismen, skabt af den kolde krigs ophør, blev brudt den 11. september 2001. Det lykkedes at redde udviklingsmålene fra Årtusindeerklæringen – 2015 Målene – mens erklæringens sammenhængende dagsorden blev gemt: at i fælleskab arbejde for fred og bekæmpe uretfærdighed og uligheder, terror og forbrydelse, og at beskytte og bevare vor fælles arv, jorden, til fremtidige generationer. Men ikke glemt. Nu er vi tilbage på sporet med Verdensmålene, der er langt mere end ’bare’ nye udviklingsmål, og som igen samler dagsordenen i erkendelse af, at Verdens samlede udfordringer skal løses i sammenhæng, nationalt som internationalt. Derfor er det ikke alene en opgave for Ulla Tørnæs over udviklingsbudgettet at gennemføre en snæver del af Verdensmålene. Derfor er det godt, at Kristian Jensen sidder for bordenden i forhold til Danmarks opfølgning. Bedst havde det været, hvis det havde været Lars Løkke, og det for en konsistent politik, hvor internationale ord følges af national handling. For bare at tage bistandsdelen, så gik der ikke mange dage efter vedtagelsen i september 2015, før regeringen præsenterede et finanslovsforslag, der skar udviklingsbistanden med lige knap 3 milliarder kroner. Det ramte udviklings- og oplysningsprojekter over hele verden i de dele, der har mest brug for dem. Det ramte traditionsrige og dygtige civilsamfundsorganisationer herhjemme – og deres medarbejdere. Det ramte FN-systemet, da støtten hertil blev beskåret med 1/3. Det FN-system, der skal varetage koordineringen af Verdensmålenes gennemførelse. Nu har vi så endelig fået præsenteret en national handlingsplan. Rammerne i FN-byen den 31. marts fejlede ikke noget, og der er gode elementer i handlingsplanen. Ikke mindst dens forslag om at alt fremtidig lovgivning i Folketinget skal vurderes i forhold til Verdensmålene.
2
Handlingsplanen udpeger 4 prioriteter: vækst og velstand, mennesker, miljø og klima, fredelige og trygge samfund. Herunder er listet 37 målsætninger, der dog mest peger på eksisterende tiltag, og ikke synes at søge at tage direkte udgangspunkt i de 169 delmål, der er under Verdensmålene. Det efterlader en med en mistanke om, at handlingsplanen ligesom regeringens øvrige FN-politik er orienteret mere mod stil end indhold. Ikke meget anderledes end da regeringen i september sidste år tiltrådte New Yorker-erklæringen, en aftale om en fælles indsats for at sikre flygtninge og migranters rettigheder, for måneden efter at suspendere Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge. Eller, som vi gang på gang er blevet fortalt af skiftende ministre, at vi i Danmark efterlever vores internationale forpligtelser og stadig er med i ‘0,7 procent-klubben’ med den danske udviklingsbistand – mens vi beholder 1/3 af den udviklingsbistand i Danmark. Opgaven er international, men den er i ligeså høj grad national. Det kræver finansiering og tværministerielt samarbejde, men også kommunal indsats at gennemføre målene. Det kræver samarbejde mellem stat, marked og civilsamfund. Det kræver, at vi genskaber forståelsen for fælles NGO-indsats, med inddragelse af alle dagsordenens aktører. Det kræver fælles erkendelse og vilje.
Torleif Jonasson Generalsekretær
Indhold Nyt fra FN-forbundet
SIDE 4
’Skepsis, overbevisning og håb.’ På turne med Verdensmålene SIDE 6
Virtual Reality sætter Verdensmålene på Skoleskemaet
SIDE 8
Tro, had og mistænkeliggørelse
SIDE 9
Internationalt overblik
SIDE 11
Henrik Døcker anmelder
SIDE 13 3
Nyt fra FN-forbundet Vi er kommet på Instagram! Find os på @fnforbundetdk, hvor vi poster om stort og småt fra hverdagen i FN-forbundet og #globaltansvar
Både nye & velkendte ansigter i spidsen for FN-forbundet Nordjylland og FN-forbundet København Efter to veloverståede generalforsamlinger først i Aalborg og derefter København, kan vi byde velkommen til to nye bestyrelser. I Aalborg overtager Finn Reske-Nielsen formandsposten med Holger Hansen som næstformand, og Sine Jensen som kasserer. Tre nye tiltrådte som menige bestyrelsesmedlemmer, nemlig Oscar Larsen (repræsentant fra skoletjenesten), Emma Welander og Morten Christensen. I København blev Ditte Ingemann Hansen valgt som formand med Amina Bazai som næstformand, Nikoline Qvist Kjeldsen og Houdaifa Azzouz som menige bestyrelsesmedlemmer. Inger Sch. Olesen fortsætter som kasserer og Karen Lundblad blev valgt som revisor.
FN-forbundet er lead partner på Erasmus+ projektet "Education for Global Responsibility", der i samarbejde med 10 andre organisationer og skoler i Europa, har til formål at lave et certificeringssystem og en metodeboks med undervisningsøvelser i global ansvarlighed inden for rammen af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Den 9.-10. januar i år mødtes alle partnerne til en midtvejsevaluering i Derby i England. Ud over at få et overblik over projektets veloverståede aktiviteter og projektets videre drift blev der også tid til, at landepartnerne hver især kunne fortælle om deres arbejde med at teste undervisningsøvelserne på elever og om elevernes og lærernes feedback. Især den rumænske kommune Alba Iulia havde gjort en fremragende indsats. De havde engageret klasser på 11 af kommunens skoler – mere end 850 elever og 48 lærere, og det tegner godt. Nu skal der justeres lidt hist og pist inden lanceringen i sommeren 2017, men du kan allerede nu tage et sneak peak på
globalresponsibility.eu
FN-forbundet
@FNforbundetDK 4
facebook.com/FNforbundet.dk
...Vil du med til Geneve? Sammen med andre danske unge har du nu muligheden for at komme helt tæt på Danmarks arbejde i FN’s Menneskerettighedskommission, når vi inviterer indenfor i Geneve fra den 6. - 10. juni 2017.
Seminaret er åbent for alle unge mellem 18 og 30 år, der interesserer sig for menneskerettighederne. Det kommer til at koste omkring 1.000 kr. at deltage. Herudover skal du selv arrangere og betale din rejse frem og tilbage til Geneve, og du skal være i besiddelse af gyldig rejseforsikring.
Du lærer ting om menneskerettighederne, du ikke vidste du havde brug for at vide, du bliver klogere på Danmarks og det internationale samfunds samarbejde i FN, og du får nye venner og kontakter i danske organisationer der dagligt forsvarer menneskerettighederne.
Arrangører er Verdensføderationen af FNforbund (WFUNA), Danmarks faste Mission ved FN i Genève og FN-forbundet. Hold øje med vores hjemmeside eller Facebook for mere information & tilmelding!
Verdensmålene med på SF’s Landsmøde Som tværpolitisk organisation er vi stolte over at have - de fleste - af Folketingets partier blandt vores kollektive medlemmer. Det giver os bl.a. mulighed for at deltage i mange af deres landsmøder og tale FN og globalt ansvar med deres medlemmer. Sidst gjaldt det SF’s Landsmøde, der blev afholdt i Odense i weekenden den 25. - 26. marts, hvor Niklas og Siw fra vores bestyrelse fik engageret deltagerne i Verdensmålene. Her er det MF Jacob Mark og Marie Yvonne Rasmussen, tidligere byrådsmedlem i Kerteminde Kommune og nu sekretær for MF Holger K. Nielsen. Se flere billeder på vores Instagram.
5
’Skepsis, overbevisning og håb’ På turné med Verdensmålene Sådan satte Lars Engberg-Pedersen fra DIIS ord på hans oplevelse af at deltage i FN-forbundets og Nyt Europas Verdensmålsturné i forlængelse af Akademiet for Bæredygtig Udvikling, hvor vi i samarbejde med Nyt Europa satte fokus på Verdensmålene over 7 sessioner i efteråret i København, Den første mandag i marts drog vi så til Aalborg med Verdensmålene i bagagen. Herfra gik turen over Hadsten Højskole, tilbage til Aarhus og videre til Rødding Højskole, Odense, Brenderup Højskole og Viborg indtil sidste stop på Ry Højskole med oplæg om Verdensmålene fra en række veloplagte oplægsholdere fra forskningsverdenen og repræsentanter fra forskellige FN-organisationer i Danmark og ikke mindst Julie Rosenkilde fra Nyt Europa og Torleif Jonasson fra os i FN-forbundet. Lars deltog igennem to dage på vores tur rundt med i landet og beskrev det sådan her:
”
To højskoler og en havneforestilling kom rundt om mange reaktioner på verdensmålene. Skepsis og lettere forvirring var én. Hvorfor 17? Hvorfor hele verden? Det er da helt urealistisk. Det kan jeg da ikke gøre noget ved. Det må politikerne ordne. For at sætte trumf på, måtte enkelte også lige lukke øjnene og samle kræfter efter gårsdagens party. Et andet stop var et iskoldt havnemiljø, hvor de allerede frelste havde trodset kulden. Her var spørgsmålene afløst af konkrete forslag til aktiviteter af mere eller mindre obskur karakter, og for en oplægsholder var det en kæmpe fornøjelse at have folks udelte opmærksomhed. Et tredje stop gav en ny reaktion. Skepsis var afløst af håb, tro og vilje. Målene er mange og uoverskuelige, men lad os starte med det, som vi oplever som vigtigt. Dejligt med en ramme, som hele verden opererer indenfor. …Sådan er verdensmålene stadig noget, der må annammes, som Grundtvig måske ville have skrevet.
”
Inspireret af Steen Hildebrandts bog (red.) fra efteråret 2016: ’FN’s Verdensmål i et dansk perspektiv’, var formålet med Verdensmålsturnéen at komme uden for vores – nogen vil måske sige alt for vante – rammer i København og møde danskerne, der hvor de er; at få dem til at reflektere over, hvilken verden de ønsker sig i 2030; hvilken rolle FN og Verdensmålene spiller heri; og ikke mindst hvad vi selv kan gøre hver især for at fremme en bæredygtig udvikling og dermed en bedre og mere retfærdighed verden for alle - og en fremtid. 1200 kilometer og 9 stop senere var det ikke bare de danskere, vi mødte undervejs, der havde fået stof til eftertanke… Det fik vi også. Stof til eftertanke De 17 Verdensmål med deres 169 delmål og deres mange indikatorer er ambitiøse – som de skal være – men det gør dem også abstrakte at skulle forholde sig til, når man er blandt de 5,6 millioner indbyggere, der er så heldige at kunne kalde sig en del af Danmark. Omend fattigdom herhjemme er stigende, er den ekstreme fattigdom 6
stadig lav. Hvis vi bliver syge eller kommer ud for en ulykke, er vi garanteret behandling; vi kan stole på, at vi kan drikke af det vand, der kommer ud af vores vandhaner; vi er garanteret skolegang, der gør både piger og drenge bedre og lige rustede til arbejdslivet, og vi har en infrastruktur, der gør, at man kan køre fra nord til syd til øst til vest og tilbage igen på mindre end en uge (…som på en Verdensmålsturné for eksempel). At bekæmpe ekstrem fattigdom; at afskaffe sult; at sikre sundhed og sanitet og uddannelse og lige tilgange til arbejdsmarkedet er et spørgsmål om overlevelse i denne verdens Somalia, Sydsudan, Yemen, Cambodia, Haiti. Det er det ikke i Danmark. Men Verdensmålene er ikke bare for ‘dem’, hvad der - til vores overraskelse - var nyt for mange af dem, vi mødte undervejs på Turnéen. Verdensmålene hænger sammen, og de binder os sammen, landene imellem. Når det for eksempel kommer til bæredygtig energi eller ansvarlig forbrug og produktion har vi langt endnu herhjemme; en analyse fra Global Footprint Network viste for nylig, at hvis alle i hele verden levede, som vi gør i Danmark, ville det svare til at forbruge 3,2 jordklode… Og vi har altså kun én. Vores levestil helt heroppe i nord påvirker, hvad der sker i syd - og omvendt. De grænser, vi har draget mellem vores lande er ikke til meget hjælp, når det kommer til de globale udfordringer, vi står overfor; klimaforandringer, stigning i verdenshavene; virusudbrud… De globale udfordringer fordrer globale løsninger. Men skal de bære, kræver det politisk lederskab og folkelig forankring.
Verdensmålsturnéen var støttet af Hermod Lannungs Fond NYT EUROPA er en non-profit organisation, som arbejder for et progressivt EU. Vi tror på, at EU kan spille en central rolle for at sikre en bæredygtig verden. En verden, hvor der er økonomisk, social, miljømæssig og demografisk balance. Vi tror på demokrati på tværs af landegrænser. Et EU og en verden med bæredygtige demokratier, formelt såvel som uformelt. Læs mere på
www.nyteuropa.dk DE VAR MED Anne Poulsen, Verdensfødevareprogrammet WFP Jørgen Eivind Olesen, Aarhus Universitet
Plan for handling Nu har vi fået en handlingsplan fra politisk side, for hvordan Verdensmålene skal udfoldes herhjemme, mens en helt ny undersøgelse viser, at kun 12 % af danskerne kender til Verdensmålene. Hvis den folkelige forankring af Verdensmålene skal lykkes, så kræver det selvfølgelig først og fremmest, at vi kender dem, men også at vi kan relatere dem til vores hverdag. At vi kan se, hvordan det at gøre det bare lidt anderledes end fra, hvad vi plejer, kan gøre en forskel til det bedre. Det kræver også af os som civilsamfund, at vi tør bryde ud af ekkokammeret og bevæge os uden for de vante rammer, hvor vi næsten kender argumenterne på forhånd. At vi tør stille os op over for et ukendt publikum og tage imod de kritiske spørgsmål, der måtte være, for det er dér, dialogen begynder. Vi begyndte lidt forbløffede over skepsissen, vi mødte undervejs, men som Turnéen rullede videre, og vi lærte at spørge ind til deltagerne og deres drømme og håb, fik optimismen overtaget igen. Der er masser af vilje til at ville det bedre, til at ville en bæredygtig fremtid – til globalt ansvar. Vi skal bare huske at lytte. /AMW
Inge Henningsen, Københavns Universitet Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier Mette Strandlod, Befolkningsfonden UNFPA Mette Fjalland, Udviklingsprogrammet UNDP
HER VAR VI 6. marts De Frivilliges Hus i Aalborg 7. marts Hadsten Højskole + Dome of Visions, Aarhus 8.marts Røddinge Højskole + Kulturmaskinen, Odense 9. marts Brenderup Højskole + Hovedbiblioteket i Viborg 10. marts Ry Højskole
Se mange flere billeder fra Turnéen på vores Instagram 7
Virtual reality sætter Verdensmålene på skoleskemaet Når folkeskolens ældste elever skal undervises om Verdensmålene skal det foregå på en helt ny måde. Nyt undervisningsmateriale sender dem afsted til de fjerneste egne af verden - uden at forlade klasselokalet. Ved hjælp af virtual reality bringes globale problemstillinger i øjenhøjde med eleverne, så de kan opleve på egen krop hvordan det er at leve side om side med et bjerg af skrald. De første skoler har netop taget det nye undervisningsmateriale i brug. fordringer, verden står med i dag – og hvor alle elever kan være med, uanset fagligt niveau.
Fra et klasselokale i Danmark til Colombo i Sri Lanka på et øjeblik. Med en ny virtual reality (VR) oplevelse rejser elever i folkeskolens ældste klasser til den anden side af kloden i skoletiden og går på opdagelse i Sri Lanka. Når de tager VR-brillerne på, bliver de mødt af den jævnaldrende pige Sajani, der guider dem, så de med egne sanser kan opleve regnskoven blive fældet.
Gør verden mere konkret VR-teknologien er vokset hastigt frem de seneste år, hvilket undervisningsinstitutionerne nu viser stor interesse i. Britt Bang-Sørensen, der underviser på innovationslinjen på Uglegårdsskolen i Solrød har brugt ‘Verden med nye øjne’ i skolens 7.- og 8. Klasse.
”Sajani skaber identifikation og knytter følelser på et emne, der for mange elever kan være en lettere abstrakt størrelse” fortæller tilrettelægger Pernille Gliese Andersen, der sammen med Marie Ramhøj har skabt det nye VR-materiale, ’Verden med nye øjne’, der er udviklet særligt til den danske folkeskole.”Man ser ofte tingene på en helt ny måde, når man rejser ud i verden. Særligt, når man kommer lidt væk fra turistattraktionerne. Dén oplevelse ville vi gerne give danske skoleelever.” forklarer Marie Ramhøj.
“Når eleverne tog VR-brillerne på, blev de nærmest suget ind i en anden verden og var ‘på’ på en anden måde, end når vi ser en film i klassen. De var meget mere på, for der er ikke noget i klassen eller andre elever, der forstyrrer dem, når de har VR-brillerne på,” fortæller Britt Bang-Sørensen, der allerede er ved at planlægge et nyt VR-forløb med ‘Verden med nye øjne’ for næste års 7.-klasser. Projektet er blevet til i samarbejde med MAKROPOL, og da få skoler har adgang til teknologien er der lavet en kuffert med udstyr til ’Verden med nye øjne’, som nu, i samarbejde med CFU, rejser rundt til folkeskoler, hvor lærere er klar til at inddrage det i samfundsfag, historie, geografi og biologi.
VR er en oplevelse som motiverer eleverne til den efterfølgende læring. Eleverne bliver gennem VRoplevelsen fysisk engageret og forstår dermed konsekvenserne af forurening, mens begreber som “klimaindsats” og “bæredygtighed” bliver helt konkrete og nærværende. Det skaber udgangspunkt for nuancerede diskussioner og perspektiveringer af de ud-
8
Tro, had og mistænkeliggørelse FN – og verden – er konfronteret med en uhyggelig stor modstand mod almindelige retsstatsnormer Af Henrik Døcker
gåede terrorhandlinger i adskillige lande, hvoriblandt Colombia, Marokko og Tunesien særlig bør fremhæves.
USA's støtte til internationale organisationer i almindelighed er behersket, selv om det fx er FN's største enkelte bidragyder med sine 8 milliarder $ igennem de senere år – svarede til 22 pct. af verdensorganisationens budget. Intet under, at præsident Donald Trumps udmeldinger om ”Amerika først” har sendt chokbølger ind i FN-hovedkvarteret på Manhattan – og videre ud i verden. Trumps ønske om at spare på bidrag til den – i hans øjne stærkt overdrevne – internationale solidaritet og kraftigt forøge bevillinger til militæret kolliderer bl.a. med mange andre staters opfattelse af, at kampen mod terrorisme behøver meget andet end soldater, ammunition og våben.
En sådan politik kan også udløse stor skade ved en slags multiplikatoreffekt på andre stater, der kan forledes til at skære i deres FN-bidrag. Er resultaterne af mange FN-indsatser både for freden og mod fattigdommen måske beskedne, så tjener de dog til reduktion af internationale krige, samtidig med at de, fx gennem IAEA, Atomenergiagenturet i Wien, holder atomoprustningen i ave, forebygger en række sygdomme gennem massevaccinationer og lindrer megen akut nød under borgerkrige og efter naturkatastrofer. Trumps europæiske ”overmand”: Erdogan
Udsigt til indflydelsestab ved at vende ryggen til FN
Man kan også spørge: Er det virkelig så stor en belastning for det amerikanske samfund at være medlem af FN? Ud af USA's samlede budget for 2016 på ca. 4 billioner $ udgjorde amerikanske bevillinger til FN, inkl. de fredsbevarende missioner, i alt 8 mia. $ en firehundrede-del. Til sammenligning udgjorde udgifterne til Pentagon, altså til forsvaret, 598 milliarder $ eller 75 gange bidraget til FN's aktiviteter. Sådanne detaljeovervejelser har ikke tynget den selvbevidste Trump – som foreløbig blot har markeret sine overordnede USA-fokuserede synspunkter, på ingen måde præget af indsigt i verdens politikken.
Mere generelt vækker det mere end almindelig bekymring, at Trump lader hånt om anerkendte normer for et præsidentembede. Det fremgår af hans åbenlyse had til institutioner, der har en anden opfattelse end hans, hans mani med at tage ordet på basis af sine instinkter uden at benytte vanlige rådgivere foruden mistænkeliggørelsen af såvel enkeltpersoner som grundelementer i det amerikanske samfund. I hans optik kan ”troen flytte bjerge”, ikke mindst illustreret ved hans usmagelige selvtilfredshed. Kendsgerninger distraherer, og det bedste forsvar er et angreb, synes devisen at være.
Men, som hans berømte forgænger, præsident Franklin D. Roosevelt formanede: ”Det eneste, vi bør frygte, er frygten selv”. Med andre ord skal verden måske beherske sin efterhånden konstante frygt for Trumps kortsynede skud fra hoften. På den anden side er det foruroligende, at han har præsidentkolleger, der på samme måde giver pokker i almindelig statsræson eller uskrevne regler for statsoverhoveder og et diplomatisk, dvs. lidenskabsløst forhold til andre stater.
Det præsidentielle dekret, som sigter på at reducere USA's støtte til internationale organisationer, er udtryk for et nationalistisk snæversyn, som på mange måder fratager USA prædikatet af at være en verdensmagt. Med sin idé om at reducere USA's bidrag til FN's institutioner med 40 pct. ser det sort ud for både WHO, WFP, UNICEF og UNHCR, som alle finansieres ved staternes frivillige bidrag. Spørgsmålet er, om verdenssundheden, fødevareprogrammet, børnehjælpefonden eller bistanden til flygtninge virkelig vil lide den frygtede skade? Selv om det ser ud, som om Trump leder verden som et one-man-show, er der dog stadig noget, der hedder USA's Kongres. Den almindelige forventning er, at de foreslåede besparelser vil blive genstand for indgående drøftelse og mange ændringer.
Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan kaster eksempelvis fra sit eget ”autoritære glashus” med sten mod fremmede demokratiske magter, samtidig med at han altså selv massivt knægter ytringsfriheden. Hans masseanholdelser, heriblandt af langt over 100 journalister og lukning af diverse blade, overtrumfer langt Trumps sure opstød mod amerikanske medier, der tillader sig at kritisere ham. Erdogans menneskeretskrænkelser har også nået FN-cirkler, men endnu ingen markant påtale i nærheden af sanktioner fra europæiske institutioner, såsom Europarådet eller EU. Tyrkiets bastion over for flygtningepresset fra Syrien og en række afrikanske stater, cementeret med en omfattende aftale med EU-landene, har i nogen måde blokeret for en kras fælleseuropæisk afstandtagen fra Tyrkiets undertrykkende metoder over for sin befolkning (se nærmere nedenfor).
En negativ virkning af Trumps FN-nedskæringer vil være en absolut mindsket amerikansk indflydelse på FN. Det USA, som har bistået fx Afghanistan, Niger, Nigeria foruden striber af andre lande med at formulere love mod terrorisme, kan altså være på vej helt væk fra et internationalt ansvar. Ja ikke nok med det, så har USA direkte været med til at uddanne og opøve politifolk, offentlige anklagere og dommere, opgjort til 14.000 personer, til at være på forkant med terrorangreb, til efterforskning eller optrevling af be9
Viden, tillid og samarbejdsvilje?
styre i juli 2016. Akay har - ligesom 41.000 andre tyrkere fængslet på samme uunderbyggede grundlag – benægtet nogen som helst forbindelse med Gülens organisation. Præsidenten for Rwandastraffetribunalet, Theodor Meron, tager kraftig afstand fra Tyrkiets brud på internationale dommeres immunitet, herunder på en resolution herom fra FN's Sikkerhedsråd fra 1966.
Men nye store og små konflikter vokser ud af Erdogans groteske udfald mod enkeltpersoner og enkelte stater: Tyskland, Nederlandene og Danmark, som ikke ønsker tyrkiske politikere på besøg til at holde pro-Erdogan-taler, mod journalister med ønske om at afdække sandheden (altid farligt for diktatorer), mod Norge, som giver tyrkiske militærpersoner politisk asyl osv. osv. Beskyldninger for medvirken til det fejlslagne statskup mod Erdogan i juli 2016, for tilslutning til den for omverdenen aldeles dunkle ”Gülen-bevægelse” eller ”terrorisme (sympati)” er de politiske klichéer for hans generelt ufunderede eller ubeviste delikter, nemlig en kritisk holdning til det tyrkiske autokrati eller blot manglende tilslutning til Erdogans styre.
FN påtaler Tyrkiets mange menneskeretskrænkelser FN's Menneskeretskontor er særdeles alarmeret over de mange menneskeretskrænkelser, Tyrkiet har gjort sig skyldig i i perioden juli 2015 – december 2016. Tyrkiske sikkerhedsstyrker ødelagde blot i én by, Nusaybin i provinsen Mardin 1786 bygninger. Men i alt 30 byer blev udsat for omfattende ødelæggelser, og mellem 350.000 og én million mennesker, overvejende kurdere, blev drevet på flugt. FNkontoret blev af den tyrkiske regering forment adgang til de berørte områder, hvorfor rapporten baserer sig på interviews med hjemstavnsfordrevne og satellitfotos, som viser virkninger af sikkerhedsstyrkernes omfattende bombardementer. FN's menneskeretshøjkommissær Zaid Ra'ad Al Hussein erkender de udfordringer Tyrkiets myndigheder blev konfronteret med efter det fejlslagne kup mod Erdogans styre i juli 2016, men modforholdsreglerne med bl.a. masseanholdelser, afskedigelser af over 100.000 personer i offentlig og privat tjeneste er sket uden nogen form for retslig prøvelse. Tortur, begrænsning af adgang til lægehjælp, lukning af kurdiske medier og organisationer, fængsling af omkr. 150 journalister, drab på mænd kvinder og børn – uden at et eneste overgreb er blevet efterforsket eller nogen skyldige er blevet straffet. Alt sammen begrundet med uunderbyggede terroranklager.
Mens Donald Trump hviler selvgodt i sin form for nypopulisme med den amerikanske nationalstat som omdrejningspunkt og verden i øvrigt som aldeles sekundær, så raser Erdogan mod en uforstående omverden og straffer eksorbitante mængder af tyrkiske borgere med indespærring, fyringer eller nægtet udrejse. FN's høje idealer om retssikkerhed, om domstolskontrol og frihed til at rejse væk er gået fløjten. Det er nyt, at en diktator kræver adgang til andre lande for at udbrede sin hadske tale. Kampen hos formelle demokratier for et minimum af demokratiske rettigheder, for respekt for forskellige politiske opfattelser og ytringsfriheden er følgelig blevet vigtigere end nogensinde. Alt dette er en bespottelse af retsstatens grundvold. Det bør give genlyd i så mange internationale fora som muligt, det bør også alarmere FN's kommende generalforsamling. Uden at det formentlig vil påvirke Erdogan en tøddel, er det væsentligt at samle en slags front mod en magtherre, som så åbenlyst driver systematisk klapjagt på sin befolkning og søger enhver kritik udryddet fra jordens overflade. Det er vel naivt i denne sammenhæng at gøre opmærksom på, at ”tro, had og mistænkeliggørelse” skal erstattes af viden, tillid og samarbejdsvilje. Et farvel til at trække kort mod politiske modstandere, hvorpå der står ”race”, ”terror”, ”nazist” eller ”kupmager”. Dette absurde teater bør lukkes. Tyrkisk FN-dommer sat fast FN's særlige Mekanisme for Internationale Straffetribunaler (MICT) har forlangt den tyrkiske dommer Aydin Akay løsladt fra tyrkisk fængsel, således at han kan varetage sine pligter som dommer i appelsagen mod den tidligere rwandiske minister Augustin Ngira Batsware, der ved Det Internationale Straffetribunal for Rwanda er idømt 40 års fængsel for deltagelse i folkedrabet i Rwanda i 1994. Akay blev i september 2016 anholdt og beskyldt for, qua tilslutning til den landflygtige imam Fetullah Gülen, at have medvirket i det fejlslagne militærkup mod den tyrkiske præsident Erdogans 10
UN Photo/JC McIlwaine
INTERNATIONALT OVERBLIK
ved Henrik Døcker
FN’s budget vedtaget FN's Generalforsamling har vedtaget verdensorganisationens budget for 2016/17 med 5,6 milliarder $, mens der afsættes 98,1 mio. $ til Straffetribunalet for Eksjugoslavien, 5,8 mio. $ for Rwanda-straffetribunalet. De største bidragydere er USA (22 pct. af budgettet, Japan 9,7 pct. Kina 7,9 pct. og Tyskland 6,4 pct. - disse fire afholder samlet ca. 46 pct. af budgettet. Penge til FN's 15 fredsbevarende missioner bevilges separat år for år i juli. I perioden juni 2016 – juli 2017 beløb det sig i alt til 8,3 mia. $. De mange FN-programmer og -fonde modtager tilskud på frivillig basis fra medlemsorganisationerne. Humanitær katastrofe truer over 30 millioner af mennesker FN har udsendt en appel om i alt 4,4 milliarder $ for at imødegå en truende sultkatastrofe for omkr. 30 mio. mennesker i Afrika og Mellemøsten. Værst ser det ud i det borgerkrigshærgede Yemen, hvor to tredjedele af befolkningen, eller 18,8 mio. (eller tre mio. flere end i januar) er i akut nød. Dertil kommer den unge stat Sydsudan, hvor 7,5 mio. er nødlidende; 3,4 mio. er drevet på flugt inden for deres eget land. I Somalia er det over halvdelen af befolkningen eller 6,2 mio., som har brug for bistand – 2,9 mio. af dem er umiddelbart truet af hungersnød. I det nordøstlige Nigeria er det 10, 7 mio. i nød, ikke mindst på grund af terrorbevægelsen Boko Harams hærgen, som også har tvunget 2,6 mio. fra deres hjem. Krigeriske træfninger blander sig således med tørke og brutale overgreb fra terrorister. Gigantiske perspektiver i en mere opfindsom udnyttelse af naturressourcer En smartere udnyttelse af verdens naturressourcer kan give den global økonomi en ”indsprøjtning” på op til 2 trillioner $ i årene indtil 2050, fremgår det af resultater fra forskning af et internationalt ressourcepanel under FN's Miljøprogram, UNEP. Verdens befolkning, der i denne periode skønnes at vokse med 28 pct., vil i midten af århundredet benytte 71 pct. flere ressourcer pr. indbygger. Benyttelsen af mere vedvarende energi vil ikke alene dække udgifterne til at holde den globale opvarmning under 2 grader, men også tilføre verdensøkonomien den nævnte gevinst. Det forudsætter ”bare”, at der sker den tilsigtede bedre udnyttelse af naturressourcerne. Der er flere veje hertil, udtaler UNEP’s eksekutivdirektør, nordmanden Erik Solheim, idet han bl.a. peger på en ny og ambitiøs klimapolitik, konverteringen af geotermisk energi til elektricitet, genbrug af skrald, som ellers blot blev benyttet til landindvinding. Det store regnestykke, baseret på fremtidskalkuler, har dog mange usikkerhedsfaktorer, koblet til en teknologisk udvikling, der er svær at kvantificere i detaljer, men ressourcepanelet er sammensat af anerkendte eksperter i effektiv udnyttelse af naturressourcer. FN-missionen i Afghanistan forlænget FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA) er af Sikkerhedsrådet blevet forlænget til marts 2018 for at styrke en igangværende fredsproces. Det drejer sig om mere beskyttelse af børn i væbnede konflikter i landet og forsøg på at få indført et retfærdigt og gennemskueligt retssystem. Det skorter på vilje hos myndigheder, til at lade hvad der kaldes ”relevante organisationer” få adgang til frihedsberøvede. Fremdeles handler det om støtte til den afghanske regering og landets militær i kampen mod terrorenheder især fra Taliban, AlQaida og IS. Generalsekretæren skal inden juli i år foretage en ’strategisk gennemgang’ af missionens virke og effektivitet. (UN Photo/ Fardin Waezi) FN skaffer vand og vaccinerer over 729.000 haitianere mod kolera FN har med en række samarbejdspartnere iværksat et større toårigt genopbygnings- og stabiliseringsprogram til i alt 291 mio. $ i Haiti, der skal undsætte over 2,4 mio. mennesker, som sidste år blev ofre for orkanen ”Matthew”, såvel som langtidsofre for jordskælvet helt tilbage til 2010. Hertil er kommet koleraepidemien, som Verdenssundhedsorganisationen WHO og Børnehjælpsfonden UNICEF har dæmmet op for ved gennemførelsen af et vaccinationsprogram for 729.000 haitianere. Hermed er 90 pct. af de mennesker i departementerne Grand Anse og Sud, som var koleraramt og ofre for ødelagte vand- og sanitetssystemer blevet hjulpet. Dog bor 175.000 stadig i primitive læskure. En anden væsentlig FN-indsats blev gjort ved indvielsen af et større vandværk, som skal betjene 60.000 haitianere i byen Merger, en times kørsel fra østatens hovedstad Port-au-Prince. Vandforsyningen sker gennem underjordiske ledninger, som ikke er sårbare fra elementernes rasen (orkaner) eller sabotage. Det er sket som led i den støtte til infrastruktur og sundhed, som FN's Stabiliseringsmission i Haiti (MINUSTAH) står for - en meget vigtig indsats især i kampen mod kolera, som siden 2010 har ombragt 9000 mennesker. Kun 42 pct. af Haitis befolkning har i dag adgang til rent drikkevand. FN står for i alt fem vandforsyningsprojekter i Haiti, der enten er på tegnebrættet eller i gang - med en rækkevidde på 100.000 mennesker. (UN Photo/ Logan Abassi) Somalia, tørkeramt og uroplaget, iværksætter stort koleravaccinationsprogram Somalia fik gennemført præsidentvalg i februar, men er fremdeles plaget af bitre indre modsætninger og lejlighedsvise kampe. Med støtte fra verdenssundhedsorganisationen WHO og børnehjælpefonden UNICEF indledte landet i marts en koleravaccinationskampagne, som i løbet af april vil nå i alt 450.000 mennesker – én af de største orale massevaccinationer i Afrika. Der er indtil nu i 2017 registreret 11.000 tilfælde af kolera og 268 dødsfald som følge af sygdommen. Hertil er kommet en alvorlig tørke, særlig i den nordlige del af landet. Hundreder er allerede omkommet, og frygten for en katastrofe, som den i 2011 tog livet af 260.000 mennesker, er stor. FAO, FN's særorganisation for fødevarer og landbrug, har derfor ydet et lån på 22 mio. $ efter en ansøgning fra FN's centrale nød11
hjælpsfond CERF. Det vil sikre umiddelbar hjælp til tørkeramte landmænd og deres besætninger, indtil et egentlig hjælpeprogram er blevet etableret. I de næste par måneder vil 6,2 mio. somaliere være truet af hungersnød Sydafrikas udmeldelse af ICC annulleret ved en retsafgørelse Sydafrikas udtræden af Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet ophævet efter at en sydafrikansk landsret har kendt udmeldelsen forfatningsstridig: Parlamentet havde ikke stemt om det. De folkeretlige forpligtelser, forbundet med tilslutning til domstolen, blev sat i relief, da Sydafrika i 2013 ikke anholdt den sudanske præsident Omar al -Bashir, da han besøgte landet. Han var efterlyst af ICC som sigtet for folkedrab i Darfur-provinsen i Sudan med en deraf følgende pligt for ICC-medlemmer til at sætte ham fast.
Pessimistisk rapport fra UNDP Trods mange fremskridt er det nedslående budskab fra den nyeste UNDP-rapport om status på den menneskelige udvikling (Human Development Report), at fremskridtene er indtruffet spredt og uens, når man ser på behandlingen af kvinder og etniske mindretal. En ud af tre af verdens borgere må klare sig med en lav levestandard. Særligt kvinder og piger holdes nede af økonomiske, sociale og kulturelle barrierer. I 100 lande har kvinder ikke mulighed for at skaffe sig et job på grund af deres køn, i 18 lande kan det ikke ske uden ægtemandens samtykke. Desværre er megen statistik upålidelig. Når det fx fremgår, at pigers indmeldelse i folkeskoler er steget, så har det vist sig, at pigerne i halvdelen af 53 u-lande, som i det hele taget råder over statistik, efter fire-seks års grundskole må betragtes som analfabeter.
Assad vil blive retsforfulgt for krigsforbrydelser FN's Generalforsamling har vedtaget, at der skal oprettes et organ til behandling af informationer om Syriens krænkelser af den humanitære folkeret, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Faktisk har FN's Efterforskningskommission (COI, Commission of Inquiry) siden 2011 udsendt i alt 20 rapporter om drab, voldtægter, 'forsvindinger' og rekruttering af børnesoldater i det syriske ragnarok af en borgerkrig, idet dog også IS' og oprørsstyrkers brutalitet er inkluderet. Ifølge Amnesty International har den syriske regering henrettet op mod 13.000 fanger, ligesom der er benyttet systematisk tortur i regimets fængsler. Budgettet for kommissionen anslås, at ville blive på 4-6 mio. $, men foreløbig har medlemsstater dog kun givet tilsagn om 1,8 mio. $. Et hold på omkr. 50 jurister, efterforskere og retsmedicinere vil blive tilknyttet kommissionen. Amnesty International: 2016 præget af ”giftig dehumanisering” Amnesty International finder i sin årsrapport for 2016/17, at sidste år var præget af en giftig atmosfære, præget af dehumanisering og hadske udfald mod forskellige folkegrupper. Skellet mellem ”dem og os” blev mange steder alt for tydeligt, næret af fremmedhad og forenklede skræmmekampagner. ”På skamløs vis markedsføres ideer om, at nogle folk er mindreværdige som mennesker”, hed det bl.a. i en udtalelse fra organisationens generalsekretær Salil Shetty. Alt for mange politikere reagerer på manipulerende måde, når legitim frygt for holdbar økonomi og sikkerhed bringes på bane. Menneskerettigheder er fraværende, når visse lande ligefrem erklærer flygtninge fra bestemte lande uønskede. I lande som Kina, Egypten, Etiopien, Indien, Iran, Thailand og Tyrkiet er der slået hårdt ned på systemkritikere. I mange andre lande forfølges folk pga. af deres race, køn, nationalitet eller religion. UNICEF-massevaccination i Yemen har nået 5 mio. børn Antallet af hungertruede i Yemen skønnes nu at være oppe på 17,1 mio. mennesker – en stigning på tre mio. på syv måneder, oplyser FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO. Det svarer til to tredjedele af befolkningen på 27,4 mio. 7,3 mio. yemenitter er akut nødlidende, hvorfor FN har udsendt en appel til medlemsstaterne om 2,1 mia. $ for at skaffe tilstrækkelig mad og andre fornødenheder til det borgerkrigshærgede land. 34.000 har måttet flygte fra deres hjem og er blevet undsat af FN's Flygtningehøjkommissariat. Trods borgerkrigen har FN's Børnehjælpefond UNICEF fået gennemført 1. runde af en massevaccination i Yemen, som, når den er afsluttet, vil nå fem millioner børn under fem år. Foreløbig har 40.000 modtaget oral poliovaccination foruden vitamin a-tilskud. Det har vist sig, at flere børn i dette land i løbet af de sidste to år er døde af sygdomme, der kunne være undgået, end i krigshandlingerne. Mobile hold er kørt ud, hvor den almindelige adgang til lægehjælp er afskåret pga. af borgerkrigen. I forvejen lever en stor del af befolkningen på hungersnødens rand, samtidig med at mange andre er fejlernærede. 12
Henrik Døcker anmelder… Lykketofts FN-erindringer Mette Holm & Mogens Lykketoft: I verdens tjeneste – 15 måneder for FN, 271 sider. Rosinante En bog om det begivenhedsrige liv, ægteparret Mette Holm og Mogens Lykketoft førte i perioden 2015-16, hvor Lykketoft var formand for FN’s Generalforsamling. På skift og ind imellem sammen beretter de både om nære forhold ved FN-hovedkvarteret i New York – og om den storpolitik, der omgærder og hører med til jobbet. En velskreven og oplysende bog.
En tynd buket af diktator-biografier De uforsvarlige – politiske massemordere, red. af Mikkel Thorup, 280 sider, Aarhus Universitetsforlag Biografier er populær læsning, og når der ligefrem loves noget om politiske massemordere skærpes interessen hos en del læsere. Som helhed yder denne bog dog, uanset sine kvalificerede forfattere, ikke emnet politiske massemord retfærdighed, og den mangler systematik eller en ”rød tråd”.
Amerikansk finansfyrste på rov i resterne af Sovjetunionens værdier Bill Browder: Red Notice – Hvordan jeg blev Putins fjende nr. 1, 380 sider, Forlaget Dan Max En spændende bog om og af den amerikanske finansmand, Bill Browder, der tjente overordentlig store summer i sine velmagtsdage på det russiske marked. Den afdækker til fulde det store drama, der i sidste ende omgærdede begivenhederne, og som påkaldte sig international opmærksomhed, alene fordi han blev én af de største udenlandske investorer i det nye Rusland. Kremls vrede udløste en international arrestordre mod ham gennem Interpol – hvad der på engelsk kaldes red notice.
Personlige erindringsblade fra det danske hospitalsskib på Korea-krigens tid Nina Movin: Krig, kirurgi og kærlighed, 155 sider, Historia Korea-krigen afvikledes helt tilbage i begyndelsen af 1950'erne, men det var den første væbnede konflikt, hvor det unge FN var involveret, så en bog om det danske hospitalsskib ”Jutlandia” påkalder sig stadig interesse. Denne lille bog kaster et personligt præget lys over den dansk læge, Rasmus Movins indsats i denne usædvanlige situation. Den er baseret på hans dagbogsblade, og det hele er sammenskrevet af hans datter Nina Movin.
Gigantbog om USA's sorte befolkning i fortid og nutid Jørn Brøndal: Det sorte USA – fra uafhængighedserklæringen til Barack Obama, 432 sider, Gads Forlag Det er en formidabel skildring af USA's sorte indbyggere, som lektor Jørn Brøndal, Syddansk Universitet, her har bedrevet. I dag udgør de omkr. 13 pct. af totalbefolkningen, men på talrige områder har deres samfundsmæssige placering givet uro under den lange vej til fulde borgerrettigheder. Dette grundige studie repeterer meget af USA's historie, men tilfører den mange vigtige aspekter til forståelse af, hvad vi i dag kalder afroamerikanernes skæbne.
Historisk-juridiske strejftog gennem Europa i de sidste 800 år Ditlev Tamm: Juraens 100 bedste historier – rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag, 584 sider, Gyldendal Denne syntese af professor Ditlev Tamms mangeårige og rigt facetterede kulegravninger af Europas retshistorie har fået et noget populær titel, som kun i begrænset omfang afspejler dens spændende perspektiv. Der er tale om historiske spadestik tilbage til 1200-tallet i både Danmarks og Europas historie med et stedsevarende blik for retlige aspekter, dog uden et særligt kapitel for internationale aspekter eller samarbejde – eller FN.
Rachlins refleksioner over Den Kolde krig og opgøret med den Samuel Rachlin: Bag Den Kolde Krigs tåger – Stalins arv til et splittet Europa, 496 sider, Kristeligt Dagblads Forlag Mens Rachlins bog nok ikke frembyder meget egentlig nyt – hans og familiens skæbne er der tidligere berettet om i flere bøger - så giver den i sin kombination med småudpluk af hans sovjetisk-danske liv og den bitre, blodige østvest-fejde et interessant og givende overblik over et stormfyldt kapitel af Europas nyere historie – og et Rusland, der bliver ved med at gå sine egne veje som et folk og et land uden for rækkevidde.
Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. 13
Fordi vi tror på globalt ansvar. Bliv medlem. Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme. Som medlem får du muligheden vores en det
får at deltage i et eller flere af vores netværk i Aalborg, Aarhus eller København
medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,
månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer kan også være du har lyst til at være aktiv lokalt eller i vores Skoletjeneste?
Læs mere om os og vores arbejde på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk eller find os her
FN-forbundet
facebook.com/FNforbundet.dk
@FNforbundetDK
@fnforbundetdk
14