GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 4 DECEMBER 2017

REDAKTION: Henrik Døcker, Anne Marie WiumAndersen, Trine Marqvard Nymann Jensen, Torleif Jonasson (dagligt ansvarshavende) og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Kim Haughton ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i MARTS 2018 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FN-bladet til FNforbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk

Hic sunt dracones På gamle kort sås ofte tegninger af havuhyrer, og på et enkelt den latinske sætning for ’Her er drager’ på områder, der var ukendte eller farlige. I 2017 har international politik bevæget sig i både ukendt og farligt farvand.

Det mest grelle eksempel er den usikkerhed, der er forbundet med USA’s præsident – der på mange måder har formået at indfri vores frygt, også fra FN’s talerstol, hvor han i september leverede en bredside mod det internationale forhandlingssystem. Han var glad for at fremhæve USA's rolle i etableringen af FN, men med sin trussel om ’fuldstændigt at tilintetgøre Nordkorea’ synes han at have glemt, hvad USA var med til at formulere i FN-pagtens indledning: ’Vi, de forenede nationers folk, besluttede på at frelse kommende generationer fra krigens svøbe’.

Løftet, givet i pagten, om ’at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed’ blev skubbet til side med Trumps insisteren på ’America First’, og opfordring til resten af verdens regeringer om først og fremmest at føre nationalistisk politik i FN i patriotismens navn.

Den amerikanske præsident har meddelt sit lands exit fra den seneste klimaaftale, der var resultatet af FN's klimakonference i Paris 2015, og han har meddelt USA’s udmeldelse af UNESCO, FN's organisation for undervisning og kultur; for ikke at nævne beslutningen om at flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem.

Men vores frygt er kun delvis blevet indfriet. For i dagene før talen til FN’s generalforsamling var der overensstemmelse mellem præsidenten og FN’s generalsekretær, i ambitionerne om at reformere FN med en, efter omstændighederne, konstruktiv debat om behov for reform af FN: ’FN i det 21. århundrede’. For Guterres er det nemlig nødvendigt med reformering af FN, især med henblik på de globale konflikter, som i stadigt højere grad ændrer natur - og som derfor også kræver ændret respons. Desværre finder vi ikke en opbakning til reformen af FN’s fredsarbejde i teksten til det nye danske forsvarsforlig.

I det hele taget: hvor er Danmark, når de internationale farer skal løses? (fortsættes side 5)

FN-forbundet Tordenskjoldsgade 25, st.th 1055 København K.

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Den hemmelige fond

SIDE 6

FN-familien – et hus i både indre og ydre splid

SIDE 8

Internationalt overblik

SIDE 10

Henrik Døcker anmelder

SIDE 13

3

Nyt fra FN-forbundet

...samledes i alt 17 repræsentanter fra vores kredse i København og Nordjylland samt netværkene i Odense og Aarhus. Weekenden bød på et tæt program med besøg i FN Byen, faglige oplæg om FN, reformer, Verdensmålene og sociale medier, udvekslet erfaringer, diskuteret målsætninger og ideer… og hygget.

Baggrunden for weekenden var netop at opbygge og udvikle de mange kapaciteter, der er i FNforbundets mange grene, og som spirer! Og at dømme på tilbagemeldingerne bliver det ikke sidste gang. Vi glæder os til at se resultaterne i 2018!

Seminaret blev støttet af Hermod Lannungs Fond.

Er du medlem, og har du lyst til at blive aktiv i FN-forbundet, så kontakt os på fnforbundet@fnforbundet.dk, så hjælper vi dig til at finde den kreds eller det netværk, der er tættest på dig.

Siden sidst Har der været afholdt en Christiansborg-konference om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; debatmøder om flygtninge og udvikling, om menneskerettigheder og Verdensmålene; debatindlæg om FN i Jyllands Posten, Berlingske, Nordjyske og på Globalnyt; et besøg fra sangeren Thomas Buttenshøn, to valgdebatter om Verdensmålene i kommunalhøjde… og meget, meget mere.

Følger du allerede med på hjemmesiden og vores sociale medier, så ved du det allerede – ellers skynd dig ind og få de små og store glimt fra vores arbejde.

fnforbundetdk

FN-forbundet

@FNforbundetDK

4

www.fnforbundet.dk

Vi er glade for alle vores medlemmer; både dem, der melder sig ind for at støtte sagen og vores stemme for globalt ansvar - og dem, der melder sig ind for at involvere sig aktivt igennem vores kredse og netværk.

Husk at du altid kan følge med i, hvad der sker i FN-forbundet på

I en weekend i november

facebook.com/FNforbundet.dk

Hic sunt dracones

(fortsat)

For nøjagtig et år siden havde vi ’New Yorker-erklæringen’ på forsiden af GLOBAL, netop vedtaget af verdens ledere. Med erklæringen blev rammerne lagt for, hvordan verdenssamfundet i fællesskab ville håndtere de 65 millioner flygtninge, der er på verdensplan. Erklæringen, som også Danmark tilsluttede sig, bekræfter Flygtningekonventionen og den tilknyttede 1967Protokol som det fælles internationale grundlag for beskyttelse af flygtninge. Den fastslår blandt andet, at flygtningelejre så vidt muligt bør undgås og kun skal bruges som en midlertidig løsning i nødstilfælde. Og den fastslår, at genbosætningen af kvoteflygtninge skal forøges.

Men næppe var Statsministeren tilbage i Danmark, før vi suspenderede modtagelsen af kvoteflygtninge. Siden 2015 er antallet af asylsøgere i Danmark ellers gået dramatisk ned. I år er der kun kommet godt 2.000 nye asylsøgere til Danmark. Det vil faktisk være et rigtig godt tidspunkt for Danmark at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge.

Dertil har Danmark bebudet et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og Folketinget har behandlet forslag om at skrive EMRK ud af dansk lov. Mens Grundloven beskytter en lang række af helt grundlæggende rettigheder, så efterlader den også nogle huller i forhold til den fulde beskyttelse af borgerne. Huller, som EMRK reparerer, herunder bl.a.: ret til livet, forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, ret til frihed og sikkerhed, ret til retfærdig rettergang, ingen straf uden hjemmel, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til at indgå ægteskab og adgang til effektive retsmidler. Det bebudede opgør risikerer at skade de grundlæggende menneskerettigheder, vi ellers siger, vi værner om i Danmark Udenrigsministeren pegede i efteråret på en række store og positive internationale landvindinger: halvering af børnedødelighed, reduktion af absolut fattigdom og udbredelse af demokrati.

Landvindinger bl.a. tilvejebragt gennem FN. I sommers kom en ny Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi, der fremhævede stærke multilaterale organisationer som i klar dansk interesse. Alligevel ser vi et fald i den del af den multilaterale bistand, der primært kanaliseres via FN – i perioden 2004 til 2015 fra 32% til 11%.

Der er ellers nok at tage fat på i fællesskab i FN. Katastrofen i Syrien, fordrivelsen af rohingyaerne, et Sydsudan i opløsning. Men det internationale diplomati arbejder ofte fortvivlende langsomt. Derfor er det så meget mere glædeligt, når vi ser resultatet af mange års indsats. Som f.eks. dommen over Ratko Mladic, der bl.a. stod bag massakren i Srebrenica, ved FN’s internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

Vejen mod en bedre international retsorden er ikke nem og ligetil, og respekten for internationale konventioner og forsøg på at skabe en mere retfærdig verden møder daglig modstand. Mere end nogensinde har vi brug for at styrke og bruge de redskaber, det international samfund har til at forhindre og afslutte krige, til at forhindre menneskerettighedskrænkelser, til at retsforfølge forbryderne.

Vi har brug for, at FN’s Verdensmål gennemføres, at FN’s Menneskerettighedsråds ’periodiske bedømmelse’ (UPR) styrkes, at FN's princip om ansvar til at beskytte (R2P) kommer til at fungere, at multilaterale aftaler og konventioner overholdes.

Vores nytårsønke for 2018? At Danmark tager #globaltansvar, så vi kan komme verdens drager til livs.

Torleif Jonasson Generalsekretær 5

© Stop Sult Fonden

Den hemmelige fond

Det er en godt gemt hemmelighed, at FN-forbundet er administrator af Stop Sult Fonden. Tilbage i 2006 blev denne fond stiftet af en lille samling godhjertede mennesker med det formål at indsamle penge til bekæmpelse af sult. Mere konkret skulle de indsamlede midler dedikeres til FN’s Fødevareprograms arbejde, som netop har som mission at bekæmpe sult i verdens fattigste egne. Det tilfaldt FN-forbundet at administrere fonden.

I de første år var der stor aktivitet og kommunikation omkring fonden, idet en virksomhedspartner og flere andre medarrangører afholdt en årlig global fundraising event kaldet Walk the World. I 2012 blev de sidste skridt dog gået for Walk the World, skoene blev sat på hylden, og aktiviteterne omkring fonden aftog kraftigt.

Igennem alle årene har Stop Sult Fonden dog fået en konstant opbakning fra de danske kvinder i Soroptimist International, der også er kollektivt medlem hos os i FN-forbundet. År efter år har de indsamlet penge til at brødføde verdens fattigste – i år alene er er det blevet til imponerende 154.985 kr.

6

Vi synes det er på sin plads, at Soroptimisterne får opbakning fra flere, så NU er det tid til at genoplive Stop Sult Fonden!

Hjemmesiden stopsult.dk har fået et lille ansigtsløft, og der er oprettet en Facebook-side, hvor vi glæder os til at dele små og store historier fra arbejdet, fonden støtter. Vigtigst af alt har vi gjort det nemmere for dig og andre at støtte Stop Sult Fonden, idet fonden nu har fået sit eget MobilePay nr.: 68 500.

I denne søde juletid håber vi derfor, at I vil støtte op om en vigtig sag og bidrage til at flere børn kan få skolemad i 2018.

Gør en forskel Der skal så lidt til for at gøre en forskel. For bare 1,25 kr. om dagen kan et barn få gratis skolemad i f.eks. Burkina Faso, som fonden har støttet siden 2010.

Gennem FN’s Fødevareprograms arbejde i netop Burkina Faso får 77.000 skolebørn i Sahelregionen dagligt to måltider nærende mad. Skolemadsprogrammet dækker 994 grundskoler og sikrer, at eleverne dagligt får morgenmad og frokost igennem hele skoleåret. For at sikre at pigerne færdiggør grundskolen, får familier med døtre i de to ældste klasser i grundskolen desuden ekstra fødevarerationer.

Skolemåltiderne tilskynder generelt forældre i Burkina Faso til at sende og holde deres børn i skole og dermed sikre dem en uddannelse og en bedre fremtid – ligesom det sikrer, at børnene bliver i stand til bedre at følge undervisningen. Det er svært at fokusere på matematik og grammatik, når maven er tom.

FN’s Fødevareprogram (WFP) er verdens største humanitære organisation, der bekæmper sult på verdensplan, leverer fødevarehjælp under katastrofer og arbejder med lokalsamfund for at forbedre ernæring og opbygge modstandskraft. Hvert år hjælper WFP omkring 80 millioner mennesker i 80 lande, og vi er stolte over samarbejdet med deres nordiske kontor omkring Stop Sult Fonden.

Læs mere om WFP’s vigtige arbejde på da.wfp.org – og brug MobilePay 68 500 til at hjælpe Stop Sult Fonden til at støtte op om FN’s Fødevareprogram og deres formål: at bekæmpe sult.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil bidrage med.

Trine Marqvard Nymann Jensen, Næstformand i FN-forbundet

facebook.com/stopsult

7

FN-familien – et hus i både indre og ydre splid Både staterne og deres befolkninger har svært ved at finde ”fredens melodi”, lokket af it-revolutionen og dens sociale medier, truet af klimaforandringer og forurening

Af Henrik Døcker

af sine ”fake news”. På verdensplan er det imidlertid ikke pressen som sådan (sådan som Trump ser det - i en overvejende amerikanske sammenhæng), der spreder tåge om, hvad der er sandt og usandt, men stater, regeringer. Og her er det ifølge Freedom House's rapport fra efteråret 2017 Kina, der for tredje år i træk har verdensrekord. Rusland har også fået et ry som ‘disinformator', og tillige hvad man kan kalde 'it -infiltrator' ved sine forsøg på at hacke sig ind i amerikanske computere forud for præsidentvalget i 2016.

De Forenede Nationer kan rimeligt sammenlignes med et stort familiehus, hvis mange børn og slægtninge i over 70 år har skullet forsøge at holde hinanden ud, og som har vist sig mere eller mindre tilbøjelige til at efterleve ”husordenen”. Rigtig mange af de 193 familiemedlemmer (medlemsstater) blæser desværre både på ånden og indholdet af grundstenen i det hele: FN-pagten af 1945. Værre er det, at folkeretligt bindende konventioner, frugter af FN's arbejde, også i vidt omfang tilsidesættes.

Robuste stater har et effektivt skattevæsen

Falske nyheder spredes let på internettet

Freedom House har påvist udefra kommende itinfiltration i i alt 17 stater forud for disses parlamentseller præsidentvalg i det sidste års tid. Filippinerne, Venezuela og Tyrkiet er blandt i alt 30 lande, hvis regeringer påviseligt har ansat hærskarer af 'meningsmagere', der på de sociale medier har drevet aggressiv propaganda til fremme af bestemte regeringsvenlige politiske synspunkter og mistænkeliggørelse af oppositionelle enkeltpersoner. Heri indgår hyppigt lemfældig omgang med sandheden, for ikke at sige fordrejede billeder af virkeligheden, ja falske nyheder. I USA har det længe været kendt, at visse medier bringer frit opfundne citater af politiske modstandere, som skal stille disse i dårligt lys. Internettet kan således langt lettere end den trykte presse forvrænge virkeligheden og skaffe en politiker opbakning, baseret på løgn.

Måske inspireret af den teknologisk revolution, som med internettet, mobiltelefonen og meget andet, der forlanger evig ”opdatering”, bliver internationale aftaler ildeset, blot fordi de er ”gamle”. ”Menneskerettighederne har taget overhånd”, lyder det, ”vi vil være os selv”, siger befolkningsgrupper, hvad enten det nu er selvbevidste polakker og ungarere, eller løsrivelseslystne kurdere og katalanere. Staternes sammenhængskraft kan således både være for stor (dvs. antage et nationalistisk præg) eller for lille (ved at fornægte nationalstatens rammer).

Freedom House, der måler, hvad man kan kalde temperaturen for frihed i alverdens stater, var pessimistisk i sin seneste årsrapport for et lille års tid siden. Det var dog sådan, at 75 pct. af FN's medlemmer – skal vi sige ”familiemedlemmer” - regnedes for frie eller 'næsten-frie', mens 25 pct. var ufrie. Men det har vist sig, at selv de såkaldt 'frie' stater – at ligne ved FNfamiliens dydige (artige) medlemmer – har betænkelige skavanker, når de som fx Polen og Ungarn har liden eller ingen solidaritet over for det fælleseuropæiske flygtningeproblem, eller nærmest har skrottet almene retsstatsprincipper, som Tyrkiet, der afskediger, anholder eller forfølger på vilkårligt grundlag.

FN-familiens yngre medlemmer: de stater, der er kommet til verden efter 1960, som oftest efter en længere periode som koloni af Storbritannien, Frankrig, Nederland, Belgien m.fl., er for det meste skrøbelige. Kun en mindre del af befolkningen, ansat i det offentlige, har en fast og tilstrækkelig indtægt, skatteinddrivning rammer kun et forsvindende antal borgere, dvs. den private erhvervssektor er alt for lille. Befolkningstilvæksten kan således ikke absorberes af erhvervslivet.

Særligt i Afrika er svælget mellem en velbjerget politikerkaste og det store menneskehav af folk uden stadig beskæftigelse så at sige indgroet.

Men alle FN-familiemedlemmer lider mere eller mindre af andre ”sygdomme” eller viser i hvert fald disposition for dem: Ikke mindst spredningen af såkaldt falske nyheder. USA's omstridte præsident Donald Trump har vel nok æren for, at disse ord så at sige er blevet et globalt moderne udtryk for, hvad der tidligere bare hed løgn eller - måske særlig i en efterretningsmæssig sammenhæng - disinformation.

Ind i denne håbløshed fletter sig – som en endemisk sygdom – udbredt korruption. Den tradition for tjenester og gentjenester, som næsten overalt på kloden knytter sig til offentlige ansættelser, forstørres til grotesk misbrug ved udsigten til rigelige pengemængder fra den rige verden, det være sig gennem ulandsprojekter eller som led i Vestens fredelige militærinterventioner (her sigtes til udsendelse af fx europæiske og amerikanske soldater til lande som Irak, Afghanistan eller Eksjugoslavien uden erobringshensigt). Ét er, at det i mange lande er almindeligt, at man

Onde tunger vil nok sige, at han, som taler så meget om netop dette fænomen, selv er den største spreder 8

køber sig til en plads i parlamentet eller en offentlig stilling, noget andet at de gigantiske pengeoverførsler til etablering af større beskæftigelsesprojekter eller anlæg og opretholdelse af en militærbase muliggør store bidder af kagen til stedlige 'entreprenører', toldfunktionærer eller andre former for embedsmænd.

Fattige medlemmer af FN-familien med ringe ”egne erhvervsudsigter” kan således ikke undgå at komme ud på skråplanet.

vngivne varegrupper, ikke mindst militært udstyr og våben, og mod rangspersoner i de enkelte lande (som fx ikke kan disponere over konti i udenlandske banker).

Kampen for retsstaten og mod uretten På menneskeretsområdet, altså den gruppe rettigheder, som staterne gennem internationale konventioner har lovet særligt at respektere, har FN stået fadder til en stribe erklæringer, resolutioner og konventioner, der har gavnet masser af enkeltmennesker og grupper, ja sågar politiske partier, som ellers var forbudt. Europa har ligefrem (siden 1959) en menneskerettighedsdomstol, som til nu har afsagt omkr. 20.000 domme, der har tvunget verdensdelens stater til at forbedre lovgivning og retspraksis vedr. personlig frihed, forenings- og forsamlingsfrihed, retssikkerheden i almindelighed og som har begrænset brugen af tortur m.m., ligesom ofre for menneskeretskrænkelser har fået erstatning. Her er altså et vist antal stater, der er blevet ”straffet” – og rent faktisk har ”forbedret” sig.

Hvornår har man væbnet konflikt og hvornår er det ”bare” en opstand?

Var det i en 'almindelig' familie, kom de uvorne måske på kostskole. Om galt skulle være i ungdomsfængsel.

Stater er ikke sådan at ”opdrage”. Det har hjulpet med sanktioner i enkelte tilfælde: Rhodesia/Zimbabwe, Sydafrika og med trussel om udelukkelse fra EUkandidatur i et andet: Serbien, der ikke ville udlevere sigtede krigsforbrydere fra Balkan-krigene. Såkaldt konditionalitet, dette at den rige verden truer med lukke bistandskassen for lande, som fx fortsætter med at krænke menneskerettighederne. Men resultaterne har ikke været overbevisende.

Hvis man skal pege på nogle enkelte faktorer, som bestandig skaber splid i FN-familien, og som er vanskelige at skaffe sig af med, kunne det være: Uligheden i verden, og den evige konkurrence mellem en række stater, om hvilken af dem, der skal dominere enten i en verdensdel eller simpelthen i hele verden. FN erkendte ved sin oprettelse, at man skule have en ”klub” af de ”mest bestemmende”, altså stormagterne – og det blev til Sikkerhedsrådet med USA, Sovjetunionen (i dag Rusland), Kina, Frankrig og Storbritannien som permanente medlemmer og med vetoret. Den ulighed – som også bevirker, at disse fem stater i realiteten bestemmer, hvilke nye stater, der ikke kan få lov til at blive FNmedlemmer (aktuelt: Kosovo og Taiwan) – giver megen dårlig atmosfære, især fordi en række større stater i gunstig (ikke mindst økonomisk) udvikling, også gerne vil være permanente medlemmer (fx Indien eller Brasilien).

Blandt de mange ulykker, der altid vil true ”familiefreden” i fredsorganisationen FN er krigens svøbe, således omtalt i FN-pagten. Internationale krige er der blevet færre af i FN's godt 70-årige levetid: Mest markant erindres Korea-krigen, Vietnam-krigen, IranIrak-krigen. Borgerkrige er der til gengæld mange af: Den græske, den syriske, den congolesiske, den jemenitiske, den angolanske, den mozambiqanske og mange, mange flere. Det er som regel den stærkestes våbenmagt, der bringer krige til afslutning. Her hjælper moralske appeller, gennem FN eller andre, lidet.

Men det er svært at holde rede på begreberne. Særligt: Hvornår er der ”bare” tale om en indre konflikt, og hvornår har den udviklet sig til en borgerkrig? Det er altså ikke noget, FN afgør. De folkeretskyndige er tilbøjelige til at ”nøjes” med at tale om væbnede konflikter, som så kan omfatte både internationale krige (altså mellem mindst to stater) og borgerkrige. Det er min fornemmelse, at de ved de indre, væbnede konflikter også er tilbøjelige til at se bort fra eller i hvert fald tilskrive det ringe betydning, at der skal være mindst to (væbnede) parter i en borgerkrig.

Men inden i FN's enkelte medlemsstater fortsætter mange kampe mod ulighed, ikke mindst dem mellem mænd og kvinder. Og så dem, der skyldes den underordnede samfundsrolle, en række folkegrupper, som oftest kaldet mindretal, må lide under. Det kan være Myanmars rohingyaer, diverse indianer-folkegrupper i Sydamerika, kurderne i Tyrkiet, Irak og Iran, tibetanerne i Kina – for blot at nævne nogle få. FN har hjulpet en del af disse folk uden egen stat på forskellig vis mest ved at give dem talerør. Deres nationalstater har det afgørende ord, hvad angår rettigheder.

Der hersker således usikkerhed om, hvorvidt der var borgerkrig i Rwanda, dengang hutu-stammen begik folkedrabet på tutsi-stammen. Tutsierne havde i hvert fald ikke formeret sig som en væbnet enhed. Det har måske kun akademisk interesse, eftersom det i folkedrabskonventionen hedder, at folkedrab også kan forekomme, uden at der er krig. Der er blot det ved det, at Geneve-konventionernes særlige beskyttelsesregler først træder i kraft, når der er krig. Det er i mange situationer Den internationale Røde Kors Komite, der fastslår dette - noget FN respekterer.

Jovist kan det lykkes at løsrive sig – som Kosovo, Eritrea eller Sydsudan har gjort, men det kræver megen indre styrke at stå på egne ben, og flere af disse nye stater er blevet gennemrystet af langvarige borgerkrige. Sidstnævnte land er i dag nærmest en kaos-stat.

Mange nyere stater slås med eventyrlige forureningsproblemer, og ikke kun dem, der skyldes CO2udledningen. Et begreb som affaldshåndtering er helt uløst i mange lande – det betyder manglende hygiejne og let udløsning af smitsomme sygdomme. Hertil kommer de særlig alvorlige klimaproblemer, lavtliggende Stillehavsøer, nogle selvstændige republikker, slås med, for ikke at blive skyllet ud i havet.

FN kan ikke rigtig ”straffe” uefterrettelige familiemedlemmer. Intet land kan således ekskluderes af organisationen. I ét tilfælde valgte et medlemsland ligefrem at udtræde af FN: Indonesien, men blot et års tid 196566. Der er dog for tiden de tidligere omtalte sanktioner mod omkring en halv snes lande, hvoriblandt særlig kan nævnes Rusland, Nordkorea, Myanmar, Kina, Iran, Syrien og Cuba. Sanktioner kan være rettet mod na-

FN kan bistå med meget, men i sidste ende er det de enkelte stater, der selv skal klare ærterne.

9

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

Truende hungersnød i DR Congo En akut hungersnød har ramt Congo-Kinshasa, også kaldet DR Congo. Den tidligere belgiske koloni har i årevis været hærget af opslidende væbnede opstande med ufattelige lidelser for befolkningen. Nu har den også bredt sig til regionen Kasai i landets østlige del, et ellers fredeligt område. 1,4 mio. mennesker er blevet tvunget på flugt, og 3,2 mio. er i desperat nød på grund af mangel på mad, oplyser Verdensfødevareprogrammet (WFP).

Det har siden september hjulpet flere hunderede tusinde congolesere i yderste nød. Det forventes at stige til en halv million i løbet af december – men dette antal har WFP ikke midler til.

Det er i Congo, at FN har sin største (og dyreste) fredsskabende mission (MONUSCO) på 16.500 soldater og et årsbudget på 1,14 milliarder $. Siden sin oprettelse i 1999 har den mistet 300 mand under aktioner i landet. 80 pct. af befolkningen lever under den absolutte fattigdomsgrænse på 1,25 $ om dagen. Nøden og elendigheden i dette store land – med et areal som hele Europa – er i det hele taget ubeskrivelig, antallet af interne flygtninge er således oppe på fire mio. Det var også i Congo i Kivu-provinsen, at 15 FN-soldater blev dræbt og mange sårede i december efter et angreb fra den oprørsbevægelse, som går under forkortelsen ADF.

UN Photo/ Sylvain Liechti

ICC tilkender tidligere congolesiske børnesoldater 10 mio. $ Den International Straffedomstol (ICC) i Haag har tilkendt tidligere børnesoldater i Congo i alt 10 mio. $ for de trængsler, de blev påført under tvangstjeneste i hænderne på den congolesiske krigsherre Thomas Lubanga. Eftersom han, der i 2011 af samme ICC blev idømt 12 års fængsel for denne forbrydelser, ikke kan betale det hele, vil beløbet delvis blive udredt af en Fond til ofre for Krigsforbrydelser. Domstolen henstillede til republikken Congo at betale en andel også. Lubange hvervede børnene under kampe i Congos mineralrige, nordøstlige provins Ituri i perioden 2000-2003. Ifølge ICC blev langt flere congolesiske børn tvangsudskrevet i denne periode. I den aktuelle sag blev hver af 427 tidligere børnesoldat tilkendt 8000 $ - eller i alt 3,4 mio. $. De resterende 6,6 mio. $ skal gå til fremtidige erstatninger. Domstolen vil holde øje med Lubangas finanser for at se, hvad han selv kan bidrage med. En anden krigsherre, Germain Katanga, skal betale 1 mio. $ i erstatning.

Eksjugoslaviens-tribunalet lukker og slukker Det Internationale Straffetribunal vedr. det tidligere Jugoslavien ophører med året 2017 sin virksomhed, efter at alle højtstående politikere og militærpersoner fra det blodige Balkan-opgør efter Jugoslaviens opløsning er blevet stillet for denne ret. I alt 161 personer, deraf flest serbere, blev anklaget, 89 blev dømt. Alle i sidstnævnte gruppe blev dømt for grove brud på folkeretten, hvilket vil sige én eller flere af disse tre: Folkedrab, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Senest blev den serbisk-bosniske hærchef Ratko Mladic idømt livsvarigt fængsel. Under én af otte appelsager begik den 74-årige bosnisk-kroatiske general Slobodan Kraljak i november selvmord i selve retssalen i Haag ved udsigten til at skulle tilbringe 20 år i fængsel. De forskellige borgerkrige i Eksjugoslavien havde sit blodige tyngdepunkt i Bosnien-Hercegovina, hvor både kroatiske og serbiske hærstyrker begik massakrer mod civilbefolkningen, overvejende den muslimske, såkaldt bosniakiske del af befolkningen.

I alt 94 serbere, 18 kroater, fem bosniakker, to montenegrinere, én makedoner og én albaner blev dømt.

Religionsfrihed en mangelvare i store dele af verden Tre fjerdedel af verdens befolkning bor i lande med restriktive regler for religionsudøvelse, hvor man risikerer social udstødelse, hvis man ikke tilhører ”den rette religion”, fremgår det af en rapport fra FN's særlige undersøger af religiøse rettigheder Ahmed Shabeed, en tidligere politiker og menneskerettighedsekspert fra Maldiverne. Han opfordrede generelt staterne til at ophæve deres blasfemilove. Over 70 lande, deriblandt Danmark, har stadig sådanne love, som ikke sjældent benyttes til at undertrykke fri religionsudøvelse. FN's undersøger gik imidlertid videre, idet han også opfordrede staterne til at indføre og benytte strafferetlige sanktioner mod voldelige eller oprø-

10

rende diskriminationsudøvelse af private mod folk af anden religions end deres egen. Generelt vendte han sig mod den udbredte religiøse intolerance. Diskrimination mod religiøse mindretal antager mange former, herunder forbud mod at anlægge gudshuse i bestemte bydele og i det hele taget begrænse dyrkelsen af de forskellige religioner.

Shabeed er udnævnt af FN's Menneskerettighedsråd.

UNESCOs nye generalsekretær tager afstand fra USA's udmeldelse Den nye UNESCO-generaldirektør Audrey Azoulay blev konfronteret med svære kvaler inden for FN's særorganisation for undervisning, videnskab og kultur, da hun tiltrådte i november. Den 45-årige tidligere franske kulturminister sagde rent ud, at USA's udtræden af organisationen – som meddeltes kort forinden – ikke er holdbar i længden. Amerikanernes skridt var på den anden side ikke overraskende, fordi regeringen i Washington har været i opposition til UNESCO lige siden 2011, da den optog Palæstina som medlem.

Hun vil opretholde en dialog med USA, der nu vil nøjes med at optræde som 'observatør' hos UNESCO. USA skylder i øjeblikket UNESCO ca. 550 mio. $.

Israel påtænker for resten også at trække sig ud, fordi visse FN-resolutioner indskrænker Israels ret til jødisk jord, der ellers tilskrives palæstinenserne.

Der næres dog forhåbninger til de diplomatiske evner hos den nye generaldirektør i dette spegede spil – hun er af jødisk-marokkansk herkomst.

Qatar gik fri af ILO-undersøgelse Verdens rigeste land – beregnet som indkomst pr. indbygger – er gået fri af en nærmere granskning af ILO, den Internationale Arbejdsorganisation, efter at det omstridte sultanat har lovet at tilvejebringe anstændige arbejdsvilkår for såvel egne som fremmede arbejdere, ligesom der skal oprettes et udvalg til at behandle konflikter på arbejdsmarkedet. En klage over arbejdsforholdene for omkr. to mio. udenlandske arbejdere blev indgivet til ILO, fordi forholdene på de store byggepladser for de kommende verdensmesterskaberne i fodbold - World Cup 2022 - gav mindelser om slavearbejde. Qatar meddelte i december, at det dropper det stærkt kritiserede 'kafala-system', som indebar, at alle udenlandske arbejdere skulle have en lokal sponsor for at skifte arbejde eller forlade landet. I 2015 indførte Qatar, at lønnen til arbejderne overføres elektronisk.

Hvert tiende barn verden over er i arbejde Omkring 152 mio. børn i verden arbejder, og deraf halvdelen under farlige omstændigheder, fremgår det af en rapport, fremlagt på den 6. globale konference om udryddelse af børnearbejde. ILO, som stod bag konferencen, henviste til 2030-målene for bæredygtig udvikling blandt en vifte af argumenter mod beskæftigelsen af børn, ikke mindst de 73 mio., som bringer børnenes sundhed, sikkerhed og hele udvikling i fare. I lande med væbnet konflikt er udsigten til at børn tvinges i arbejde 77 pct. højere end verdensgennemsnittet. Det er ikke mindst i landbrugsområder, at børn er i arbejde. Tradition og fattigdom er imidlertid en stor barriere. ILO appellerer til at staterne om at vedtage love til at begrænse børnearbejdet.

Stigning i opiumsdyrkningen i Afghanistan

Det har vakt stor bekymring, at dyrkning og høst af opium i Afghanistan i løbet af 2017 er steget så meget, at produktionen er forøget med 87 pct. Det afghanske narkotikabekæmpelseskontor og FN's Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC) oplyser, at høsten i 2017 har andraget 3000 tons, mens opiumsarealet nu er oppe på 328.000 hektar. Der er i dag 24 opiumsdyrkende provinser i Afghanistan, men kun ti uden sådan dyrkning. Problemet ligger i, at opiumsmarkerne giver større udbytte end andre former for afgrøder. Taliban, der har ført en væbnet revolte mod den afghanske regering siden 2001, har en decideret interesse i en fortsat stor opiumshøst, idet udbyttet herfor i vid udstrækning finansierer disse terrorister.

Fald i opiumshøsten i Myanmar Det samlede areal med opiumsplanter i Myanmar faldt i løbet af 2017 betydeligt – fra 55.000 hektar i 2015 til 41.000 hektar i år, eller med 25 pct., oplyser FN's Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODC). Sammenligner man de forskellige regioner i Myanmar, i forvejen præget af hver sin folkegruppe og sit sprog, adskiller frem- og tilbagegang sig meget. Regioner, præget af væbnede konflikter, viste således ringe reduktion i opiumsareal. Priserne på opium og heroin har i øvrigt været faldende i de senere år, hvilket har ført til en stigning i produktion af syntetiske rusmidler, særlig metamfetamin. Nu drejer det sig om virkelig at stimulere alternative afgrøder til erstatning for opium, understreger FN. Koka-plantearealet i Colombia og Peru i vækst Arealer med dyrkning af koka-planten i to sydamerikanske stater er vokset betydeligt i løbet af det sidste år, fremgår det af en opgørelse fra FN's Kontor for Rusmidler og Kriminaltet (UNODC). For Colombia vedkommende er en 52 pct.s stigning til 146.000 hektar, for Peru 9 pct . Til 43.900 hektar. Bladene fra denne plante anvendes til produktion af kokain. Arealerne til denne plante har aldrig været højere, ifølge UNODC

11

Opiumsvalmuen.

UN Photo/UNODC/Zalmai

Hungersnød i Sydsudan Over 1,2 mio. mennesker i det borgerkrigshærgede Sydsudan trues af hungersnød, og det er dobbelt så mange som for et år siden, rapporterede chefen for for FN's Humanitære Kontor (OCHA) Mark Lowcock i december til FN's Sikkerhedsråd. Og situationen vil forværres i 2018, tilføjede han. Bedre bliver det under ingen omstændigheder, hvis kampene mellem den tidligere vicepræsident Riek Machar og den tidligere Taban Deng fortsat vil bølge frem og tilbage. Dertil kommer andre former for voldshandlinger, plyndringer, husafbrændinger, seksuel vold og drab på civile. Væbnede sammenstød mellem grupper af befolkningen begyndte to år efter selvstændigheden i 2011. To mio. sydsudanesere er flygtet til udlandet, syv millioner er interne flygtninge.

Forlængelse af FN-mandater for Sydsudan og Bosnien-Hercegovina FN's Sikkerhedsråd har forlænget mandatet for sin fredsbevarende styrke (UNISFA) i Abyei, en omstridt område i grænseområdet mellem Sudan og Sydsudan til maj 2018. Det sker imidlertid med den tilføjelse, at det bliver den sidste forlængelse, idet de to stater nu indskærpes, at der efter seks års stilstand sikres fri og uhindret trafik til og fra Abyei og gennem den demilitariserede zone for forsyninger, herunder køretøjer, fly, reservedele mv., til brug for UNISFA. De to stater har hidtil vist manglende vilje til at finde en løsning, men FN vil ikke fortsat medvirke, hvis det ikke ændrer sig. FN-styrken, som er på 4791 mand vil efter planen blive reduceret efter den foreløbige udløbsdato.

Sikkerhedsrådet har endvidere forlænget autorisation til den særlige EU-ledede stabiliseringsstyrke i BosnienHercegovina, kaldet EUFOR ALTHEA, med et år til december 2018. Rådet anbefalede 'alle parter', dvs. såvel serbere som kroater og bosniakker, til at afstå fra såvel 'polarisering som retorik' i bestræbelserne for at samarbejde om styrkelse af de statsinstitutioner, Dayton-freden fra 1995 lagde op til. Fremgang i de nødvendige økonomiske og politiske reformer har i de sidste ti år ladet noget tilbage at ønske, udtaler den såkaldte 'høje repræsentant' for Bosnien-Hercegovina, østrigeren Valentin Inzko. Dette embede blev indstiftet i medfør af Dayton-aftalen i et forsøg på at forlige de stridende parter fra den borgerkrig, der brød ud kort efter områdets selvstændighed i 1992. Han stiller sig imidlertid pessimistisk, eftersom de forskellige nationale grupper nu er gået i stilling som forberedelse til et parlamentsvalg i 2018 – og det ved at vende pleje egne politiske særinteresser.

Bødler og torturbødler fra argentinsk diktatur dømt 35 år efter Næsten 35 år efter ophøret af Argentinas såkaldte ”beskidte krig” 1976-83 er 29 officerer blevet idømt strenge straffe, i nogle tilfælde livstid for tortur, kidnapning og henrettelser af personer, som skønnedes at være modstandere af den militærdiktatur, der hærgede landet i disse år. Flere af de dømte sad i forvejen i fængsel, således kaptajnerne Alfredo Astitz og Jorge Acosta, der var ansvarlige for og udøvere af torturen på den argentinske flådes mekaniske værksteder i Buenos Aires. I denne retssag blev de imidlertid for første gang dømt skyldige i 'drab fra luften', dvs. nedkastning af fanger fra fly, der passerede La Plata-floden. 29 andre tiltalte dømtes mellem otte og 25 års fængsel, I alt 30.000 argentinere omkom som ofre for det blodige argentinske diktatur.

FN rømmer dele af sit nødhjælpshold i Yemen af sikkerhedsgrunde FN's Befolkningsfond (UNFPA) har måttet evakuere dele af sit hold i Yemen på grund af beskydning og luftbombardementer. Det skete med stor beklagelse, eftersom tre fjerdedele af befolkningen i det borgerkrigshærgede land har brug for akut nødhjælp. Omkr. 400.000 kvinder, gravide samt nogle, der nylig er nedkommet, har lidt under flere ugers luftkrig – de kan ikke få nødvendig pleje og medicin. Men i virkeligheden er så mange som 1,3 underernærede gravide kvinder i livsfare, fordi nødhjælp ikke kan nå frem på grund af den saudiarabiske blokade.

Over 20 mio. mennesker er alt i alt i nød på grund af den nu tre år lange borgerkrig – med udenlandsk indblanding. For at råde bod på al den nød og alle de mangler, situationen har skabt, mangler FN lige nu omkr. 1 mia. $ 12

Henrik Døcker anmelder…

Kapabel dansk udenrigsminister bag væsentlig erindringsbog Per Stig Møller: Udenrigsminister i krig og fred, 467 sider, Gyldendal Om man ikke skulle orke at læse hele hans 2. erindringsbind, så bør man under alle omstændigheder læse kapitlet herom plus de følgende kapitler. Men i det hele taget må hele bogen anbefales for enhver med engagement i Danmarks rolle i ikke mindst mægling i nogle af Mellemøstens konflikter.

Danskers beretning om sin rolle som flugthjælper fra Østtyskland Jesper Clemmensen: Skyggemand – Flugthjælper i Den Kolde Krigs Berlin, 367 sider, Gyldendal Et dramatisk stykke europæisk nutidshistorie, glimrende afdækket og beskrevet.

Om danske frivillige i den spanske borgerkrig Morten Møller: De glemtes hær, 413 sider, Gyldendal Historiker Morten Møllerer mester for denne enestående grundige beskrivelse af tragiske skæbner i den spanske borgerkrig. Men denne bog – med sine mange uddrag af breve og andre kommunikationer fra danske spaniensfrivillige - er først og fremmest et stærk menneskelig vidnesbyrd om mange skuffelser og lidelser, som disse unge mænd måtte døje.

Erindringsbøger fra to garvede udenrigskorrespondenter Jens Nauntofte: Minefelter, 334 sider, Politikens Forlag Lasse Jensen: Journalist -Fortællinger om mig selv, mennesker og meninger, 394 sider, Gyldendal.

To danske journalister med eventyrblod i årene, om man så må sige, har skrevet deres erindringer, som næsten udelukkende er knyttet til Danmarks Radio: Jens Nauntofte og Lasse Jensen. Deres beretninger har ét til fælles, at udlængslen var stor, appetitten på drama og scoops næsten ikke til at styre. Deres bøger giver spændende glimt af journalistlivet ”bag kulisserne”.

En gasledning, nogle spioner og en række politikere under vældigt pres Jens Høvsgaard: Spionerne der kom ind med varmen, 216 sider, Gyldendal Der er rigtig meget drama, eller måske rettere 'fortættet spænding' i journalist Jens Høvsgaards beskrivelse af, hvordan den russiske gasledning Nordstream blev nedlagt i Østersøen, om danske politikeres eftergivenhed, russisk efterretningsvirksomhed og tysk-russisk samspil, om man vil.

Bogen giver mange elementer til forståelse af den tysk-tyske splittelse, som ender med Tysklands genforening, og om opdelingen af Sovjetunionen i i alt 15 selvstændige republikker. Bogens styrke er de mange enkeltheder, ja, nærmest afsløringer, den bringer – om begivenheder, om personer, om sammenhænge.

Analyse af Den Kolde Krig – hvad kan vi lære af den?

Rosanna Farbøl: Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende, 303 sider, Gads Forlag Der er tale om en forkortet udgave af en ph.d.-afhandling, forfatteren forsvarede i 2016. Overblikket over Den Kolde Krig som sådan er ikke bogens emne, men snarere hvordan Danmark reagerede på det store politiske opgør mellem Øst og Vest, som strakte sig over tæt ved 50 år. Denne ”fortælling” hegnes så ind af en række etiketter, om man vil: 'Konfliktfortællingen', 'protestfortællingen', ‘konsensusfortællingen', 'aktiv internationalisme', 'Den Kolde Krig på universiteterne' mv.

Forfatteren er god for mange interessante betragtninger om faget historie, om dets formidling, om dets placering i samfundsdebatten.

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger 13

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Bliv medlem.

Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme.

Som medlem får du  muligheden

får at deltage i et eller flere af vores kredse / netværk /skoletjenester i Aalborg, Aarhus, København, Viborg eller på Fyn

 vores  en

medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,

månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer

fnforbundetdk

FN-forbundet

@FNforbundetDK 14

facebook.com/FNforbundet.dk