GLOBAL

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 JUNI 2017

REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Mark Garten ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i SEPTEMBER 2017 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning.

GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882.

FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar.

Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Tordenskjoldsgade 25, st.th 1055 København K.

Årets tredje strategi Egentlig er der gode overvejelser og erkendelser at finde i regeringens nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi, som kom i juni: ”Regeringen mener, at det som et lille land er i vores interesse at have stærke multilaterale organisationer, hvor der træffes fælles beslutninger […]. Centrale organisationer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik […] er kommet under pres. Det gør det vanskeligere at opbygge international konsensus og tackle de globale udfordringer i fællesskab. Derfor er det endnu vigtigere at kæmpe for at bevare og styrke det internationale samarbejde og de organisationer, der danner rammen herom.”

Det lyder som en strategi, der tager globalt ansvar alvorligt, men i forhold til virkeligheden er der mangler: i) Alt for meget af den danske bistand ender fortsat i Danmark. ii) Det er usikkert, om det bebudede opgør med den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil skade de grundlæggende menneskerettigheder, vi ellers siger, vi værner om i Danmark. iii) Man kan kun håbe at øgede bevillinger til forsvaret og det nye, kommende forsvarsforlig også vil betyde øget deltagelse i fredsbevarende arbejde i FNregi. iv) Arktis er kommet på dagsordenen for at blive, og det er godt med reel respekt for grønlændernes ønsker og aftaler i regi af Rigsfællesskabet – men regeringen har glemt at adressere årsagerne til de hastigt forværrede levevilkår for dyr og mennesker i Arktis: klimaet! v) Det danske bidrag til de ‘stærke multilaterale organisationer’, strategien udpeger, som en klar dansk interesse, er faldende. Den del af den multilaterale bistand, der primært kanaliseres via FN, er fra 2004 faldet fra 32% til 11% i 2015.

Vi har en ny global ramme for fælles globalt ansvar: FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. Det er ikke gamle udviklingsmål på nye genbrugsflasker – udviklingsaspektet er en del af målene, men dertil er fred, konfliktløsning, menneskerettigheder, governance inkl. civilsamfundets rolle mv. også inkluderet i Verdensmålene.

Og hvad der er vigtigere: det er ikke længere kun et spørgsmål om at købe sig aflad. Det handler ikke om, at vi skal sende penge afsted til de varme lande, og så kan problemerne blive løst dér. For problemerne og årsagerne til problemerne ligger ligeså meget i vores eget land. Desværre er det fulde omfang og konsekvenserne af Verdensmålene ikke anerkendt i den nye strategi.

Globalt ansvar starter lokalt. Vores regioner og kommuner er uundværlige, hvis vi i Danmark skal komme i mål med Verdensmålene. Det gjorde det endnu mere bekræftende at høre, hvordan det bobler i kommunerne med initiativ og vilje til at tænke bæredygtigt, da vi havde inviteret tre af de største kommuner i Danmark til en vores debatter på Folkemødet i år, der netop satte fokus på det kommunale perspektiv.

Inden da havde vi skrevet til partiernes kandidater til efterårets kommunal- og regionsvalg og spurgt hver kandidat: ”Vil du gøre gennemførelsen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling til en del af din valgkamp til efteråret? Vil du tage målene og bruge muligheden til at diskutere og kappes om, hvordan vi danskere kan gøre vores til at skabe en bedre og bæredygtig fremtid for os alle?”

Vi venter spændt på svarene. Hvis det kommunale og regionale niveau tager ansvar for Verdensmålene, så kan en uperfekt strategi danne grundlag for en bedre politik end oplægget fra Regeringen.

Torleif Jonasson Generalsekretær

2

Indhold Nyt fra FN-forbundet

SIDE 4

Fra Tanzania over Genève til Bornholm

SIDE 6

Frontalangreb på det internationale samfund

SIDE 8

FN bør udarbejde en konvention for staters cyberkrigsførelse SIDE 10

Internationalt overblik

SIDE 13

Henrik Døcker anmelder

SIDE 15

3

Nyt fra FN-forbundet Nye medlemmer af FN-forbundets Folketingsgruppe Folketingsgruppen er et tværpolitisk forum for dialog om FN, og sammen med os i FN-forbundet gennemfører vi relevante arrangementer, som f.eks. Christiansborgkonferencen om FN-reformer tilbage i 2015: Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden? (Konklusionen var heldigvis ja.)

Medlemmerne er: Yildiz Akdogan, Socialedemokratiet Martin Lidegaard, Radikale Venstre Naser Khader, Konservative Holger K. Nielsen, SF Henrik Dahl, Liberal Alliance Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti Michael Aastrup Jensen, Venstre Christian Juhl, Enhedslisten Ulla Sandbæk, Alternativet

Forsiden denne gang: FN’s Flygtningehøjkommissariat m.fl. åbnede i begyndelsen af året en ny flygtningelejr i Arua-distriktet i det nordlige Uganda, der kan huse op mod 110.000 flygtninge, der overvejende kommer fra Sydsudan.

Den nye lejr blev åbnet, efter en anden nyåbnet lejr, også i Uganda, der kan rumme 135.000 flygtninge, nåede sit maksimum på kort tid.

UN Photo/ Mark Garten

SKOLETJENESTEN ...Er nu ikke kun at finde i Aarhus og København, men også i Aalborg og på Fyn! Så er du lærer i grundskolen eller på en gymnasial uddannelse og interesseret i at variere undervisningen med oplæg eller rollespil om internationale forhold, så kontakt dem direkte: skoletjenesten.fyn@fnforbundet.dk skoletjenesten.nordjylland@fnforbundet.dk Læs mere på www.fnforbundet.dk/skoletjenesten om, hvad Skoletjenesten kan tilbyde.

VI SØGER PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET 2017 Er du nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i NGO-verdenen i Danmark? Med et dansk fokus med globalt perspektiv? Så kan det være, du er en af vores nye praktikanter på sekretariatet i København.

Vi søger to nye praktikanter til efteråret - hver med deres egne ansvarsområder - til at hjælpe os med dels vores kommunikation på hjemmesiden og på vores sociale medier, dels vores informationsindsats på www.globalis.dk og med at støtte Skoletjenesterne.

Læs mere på www.fnforbundet.dk og søg inden den 7. august!

4

Her er brevet, vi sendte afsted sammen med Nyt Europa til partiernes kandidater til efterårets kommunal- og regionsvalg i begyndelsen af juni.

Del gerne opfordringen via #KV17SDG. Er du interesseret i en kopi, du kan give din kommunal- eller regionspolitiker i hånden? Så sender vi dig gerne brevet via mail. Du skal blot give os besked på fnforbundet@fnforbundet.dk

...Vil du med til Geneve?

Kære regions- og kommunalpolitiker,

Valgkampe er det største demokratiske diskussionsforum, som vi har. Vi ser frem til efterårets regions- og kommunalvalg, og derfor vores henvendelse til dig: Vil du gøre gennemførelsen af Verdensmål for bæredygtig udvikling til en del af din valgkamp til efteråret? Vil du tage Målene og bruge muligheden til at diskutere og kappes om, hvordan vi danskere kan gøre vores til at skabe en bedre og bæredygtig fremtid for os alle?

Med Verdensmålene forpligtede verdens ledere sig til 17 konkrete mål for en bæredygtig udvikling for alle verdens lande. 17 mål, der skal være gennemført i 2030. 17 mål, der dækker uddannelse, ligestilling, anstændige jobs, lighed, bæredygtig energi, innovation, ansvarlig produktion, klima, biodiversitet samt bæredygtige byer og lokalsamfund - for bare at nævne nogle. 17 Mål, der gælder ikke ’bare’ for udviklingslandene, men for alle – også her i Danmark.

Den globale dagsorden, der blev sat den dag i september er en visionær dagsorden, og den har den allerstørste relevans for den lokale dagsorden og for fremtidens danske lokalsamfund.

I marts fremlagde regeringen Danmarks handlingsplan for FN’s Verdensmål. Umiddelbart gives ikke nogen stor rolle til det lokale initiativ: ”Regeringen vil, hvor det er relevant, inddrage […] kommuner og regioner i gennemførelsen af verdensmålene”. Ét eksempel er, at ”Vi skal være et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet samt have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Danmark skal være et trygt og sikkert land, hvor der værnes om de grundlæggende frihedsrettigheder med personlig frihed og den enkeltes ansvar, vores åbne demokrati og høje gensidige tillid.”

Den globale ambition er prisværdig, men uden mobilisering af de lokale kræfter, uden en lokal forankring af alle de 17 Verdensmål, kan vi ikke leve op til dem.

Det handler om, at vi bliver bedre til at tænke løsninger, der inkluderer økonomiske, sociale, og miljø- og klimamæssige perspektiver. Det inkluderer regeringen, Folketinget, regionerne og kommunerne. Derfor er det så vigtigt, at hver eneste politiker og hver eneste offentlig embedsmand kender til Verdensmålene. Det inkluderer vores erhvervsliv, vores civilsamfund og os som borgere.

Det er nu, vi skal tage fat. Det er dig - og jer - som politikere med lokal forankring, der er tættest på. Det er jer, der kan gøre dét jordnært, som Verdensmålene i bund og grund er, fordi de handler om vores og vores børn og børnebørns fremtid.

Med håb om, at du griber verdensmålene, Steen Gade

Jørgen Estrup

Formand Nyt Europa

Formand FN-forbundet

5

Af Sarah Nkandu, frivillig i Organization of African Youth Zambia

og giver bud på, hvordan disse temaer videreformidles via uformel læring. Blandt metoderne er bl.a. brug af Model UN simulationsspil, sociale medier, aktivitetsdage, rollespil og meget andet.

Klimaforandringer er et globalt problem, som påvirker os alle på daglig basis. Nogen af konsekvenserne er blandt andet afsmeltning af Arktis med deraf følgende stigende vandstande og oversvømmelser, men også tørke som følge af overophedning af jorden.

De fire partnerorganisationer mødtes igen i marts 2017 i Dar es Salaam, Tanzania til en train-the-trainer workshop, hvor frivillige fra organisationerne blev trænet i brug af metoderne. Deltagerne i træningen var meget optimistiske i forhold til brugen af metoderne.

Men hvem er ansvarlig for problemet? Klimaforandring er mere eller mindre bevidst forårsaget af menneskeheden på forskellig vis, såsom overdreven skovrydning, industrialisering og brug af fossile brændstoffer. Vi har nu indset vores fejl og forsøger at bremse problemet.

Esnart Jere fra YONECO i Malawi fortæller: “Global Footprints-projektet er en øjenåbner for mig. Jeg er nu i stand til at træne andre fra mit land i de nye metoder, for eksempel Model UN”.

Projektet Global Footprints har til formål at uddanne lokalsamfund i forskellige lande i global ansvarlighed gennem brug af uformelle læringsmetoder. Projektet er finansieret af EU’s Erasmus+ program og er et samarbejde mellem det danske FN-forbund og lokale ngo’er i Malawi (Youth Network and Counselling), Tanzania (Tanzania Youth Cultural Educational Network, TYCEN) og Zambia (Organization of African Youth).

Flemming Thøgersen, hovedkasserer i FN-forbundet og ansvarlig for projektet, fortæller, at samarbejdet mellem de fire organisationer er en måde at skabe sammenhænge og partnerskaber mellem organisationerne og i deres lokalsamfund om at bekæmpe bl.a. klimaforandringer.

Projektet blev startet op i Malawi i august 2016. Her mødtes partnerorganisationerne til oplæg, debatter og workshops for at skabe et kompendium af metoder til brug i uformelle træningssammenhænge. Metoderne adresserer de fire hovedtemaer menneskerettigheder, migration, hiv/aids og klimaforandringer

Trine Marqvard Jensen fra FN-forbundet tilføjer: ”I Danmark står vi over for nogen andre aspekter af de globale problemer, vi beskæftiger os med i dette projekt, og det er en værdifuld læring for os at høre om jeres erfaringer og lære mere om jeres lokale problemer og metoder til at bekæmpe disse”.

Det kan Gloria Anderson fra TYCEN i Tanzania nikke genkendende til og tilføjer: ”Jeg har lært meget fra mine kolleger fra Malawi, Zambia og Danmark om forskellige aspekter af menneskerettigheder, klimaforandringer, sundhed, migration og fattigdom. Og så har det været rigtig hyggeligt!”

Vi afsluttede vores træningsseminar med en stærk tro på, at de nye træningsmetoder vil blive udbredt i de fire partnerlande. Alle fire partnere mødes igen i Zambia i slutningen af 2017 for at evaluere på netop dette og på projektet som helhed. Macpherson Mutale fra Zambia glæder sig til at tage imod gæsterne fra Malawi, Danmark og Tanzania og forsikrer, at alt vil være klar til et godt og frugtbart evalueringsmøde.

Sarahs artikel er oversat af Trine Marqvard Jensen.

Hvad mener du om menneskerettighederne? Det spørgsmål blev kursusdeltagerne sendt afsted med en af dagene. Se billederne - og svarene - på vores Instagram.

6

Fra Tanzania over Genève til Bornholm

Global Footprints – en fælles indsats mod klimaforandringer

Danish Youth in Action for Human Rights Netop som Menneskerettighedsrådets 35. samling begyndte i Genève i juni, rejste vi afsted med 22 unge danskere til workshoppen Danish Youth in Action for Human Rights, arrangeret i samarbejde mellem os, WFUNA og den danske FN-mission i Genève.

På dagsordenen var menneskerettigheder, ungedeltagelse, kapacitetsopbygning og inddragelse af civilsamfundet i det multilaterale arbejde og forhandlingsprocesser.

Det var tre intense og inspirerende dage, der bød på faglige oplæg fra en række eksperter, gruppediskussioner med andreunge fra Jordan, Kenya, Sydsudan, Frankrig og USA, resolutionsforhandlinger og en Q&A med ambassadøren, Carsten Staur.

Se glimt fra dagene på Twitter.

Tak for et godt Folkemøde på Bornholm Verdensmål, Big Data, bæredygtighed, konventioner, menneskerettigheder, kulturmøder, debat, spil, inspiration, flygtninge, folkeoplysning, lokal forankring, kommuner, Europa, FN, Speakers Corner, globalt ansvar og kærlighed til verden… Det var bare lidt af det, vi kom omkring på årets Folkemøde på Bornholm.

med Højskolerne i Folkeoplysningens Telt, hvor vi udfordrede folk på deres meninger og holdninger til flygtninge og FN over et meningsdannerspil. Bør Danmark tage imod kvoteflygtninge? Har du holdninger til flygtninge- og indvandrerdebatten, der er mere pæne, end de er sande? Burde FN virke som en verdensregering?

Det var nogle af spørgsmålene i spillet, der fik teltet til at summe af snak på tværs af bordene.

Vi havde i samarbejde med Nyt Europa en debat i det Globale Telt, først med Christian Friis Bach, der netop er tilbagetrådt fra hans stilling som undergeneralsekretær i FN i Genève, og Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik, der på underholdende og kyndig vis satte fokus på Big Data i relation til implementeringen af Verdensmålene.

Dernæst var det kommunernes tur til at fortælle, hvordan de arbejder med Verdensmålene og bæredygtighed, efter et oplagt panel, bestående af vores egen Jørgen Estrup, formand for Nyt Europa Steen Gade og professor Steen Hildebrandt havde sat rammen og lagt tråden fra New York til Danmark.

Martin Keller fra Københavns Kommune fortalte bl.a. om sommerens insektfestival, med fokus på insekter som bæredygtig ernæring. Susanne Crawley Larsen fra Odense Kommune havde fokus på værdien af at cykle, som relaterer sig til verdensmålene vedr. sundhed og energi. Kristoffer Hjort Storm fra Aalborg Kommune mente, at de var Europas lykkeligste indbyggere på grund af deres klima- og energistrategi.

Giv Verden noget kærlighed (den trænger til det). Det var budskabet fra vores globusser - og de var populære!

Indeni var Thea Madsen og Niklas Møller Rendboe fra vores nye Skoletjeneste på Fyn. Her er de med finansminister Kristian Jensen, efter han havde klaret sin terminsprøve i Verdensmålene til et flot 12-tal hos Operation Dagsværk, IMCC, Nødhjælpens Ungdom, Ungdommens Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke.

Fra Speakers Corner talte Torleif Jonasson om den så vigtige lokale forankring af globalt ansvar - og alt imens gik vores to globusser rundt på hele Folkemødet, hvor de fik (og gav) kærlighed til verden fra unge som gamle, fra velkendte og nye ansigter, der alle kunne få sig en snak om FN-forbundet og globalt ansvar.

SE DE MANGE HERLIGE BILLEDER PÅ FACEBOOK

Lørdag aften rundede vi vores Folkemøde af sammen

7

Frontalangreb på det internationale retssamfund Tyrkiet sætter ny rekord i krænkelser af folkeretten ved streng fængselsstraf, uden egentlig bevis, over tyrkisk dommer ved FN-domstol

Af Henrik Døcker

an en gradvis demontering af demokratiet. Det fejlslagne kup imod ham i juli 2016 betegnede han som ”en himmelsendt gave”, en overraskende reaktion, men på en måde forståelig, fordi han nu med fuld ret kunne erklære undtagelsestilstand. I lyset af denne skal man så se hele det videre forløb.

De ideer og normer, FN-pagten blev forlenet med af dens fædre, de mange traktater, der siden er blevet indgået til fremme af forestillinger om et internationalt retssamfund bespottes nu på næsten daglig basis af Tyrkiet. Men den dom på syv et halvt års fængsel, som en domstol i Ankara i juni afsagde over den tyrkiske FN-dommer, Aydin Sefa Akay udgør intet mindre end et dolkestød mod hævdvundne internationale retsprincipper. Titusinder af andre tyrkere er blevet ofre for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans hidsige heksejagt på påståede tilhængere af hans forhenværende politiske kampfælle Fethullah Gülen, men dommen over Akay udgør tillige en grotesk despekt for den diplomatiske immunitet, højtstående FN-funktionærer nyder.

Den 66-årige topjurist Aydin Sefa Akay, tidligere tyrkisk ambassadør i Burkina Faso, blev anholdt allerede i september for forbindelse til den af megen mystik omkransede Gülen – den aldrende imam, som befinder sig frivilligt eksil i USA, men som ikke desto mindre tillægges nærmest overnaturlige kræfter – af Erdogan. Det ligger uden for denne artikels rammer at give blot en beskedent bud på hvad der fået Erdogan til at sortliste sin tidligere kampfælle og tillægge ham kræfter og organisationsevne til at iscenesætte et militærkup i sit hjemland. Man siger, at frænde er frænde værst – det tør siges her, hvor tidligere politiske eller politisk/religiøse bonkammerater nærmest er blevet dødsfjender.

Folkeretten beskrives traditionelt af jurister som et svagt eller beskedent redskab til at sætte tommelskruer på ”uefterrettelige” stater, altså sådanne, som blæser højt og flot på ideer om ”ikke-indblanding i andre staters anliggender”, om respekt for individers frihed og sikkerhed, om ytringsfrihed eller ret til at føre retssager mod den egne stat. For nu blot at nævne nogle få eklatante eksempler på hyppige krænkelser. Nogle få mellemfolkelige domstole, i regi af eksempelvis FN, EU eller Europarådet, respekteres dog for deres domme. Men deres mulighed for at løse betændte og politisk befængte retskonflikter er små.

Politiker er på 460 km protestmarch Akay har afvist nogen som helst relation til Gülen, men er alene blevet dømt for på sin mobiltelefon at have en applikation ved navn Bylock, som angiveligt er skabt for at forbinde ”gülenister”. Akay er dog netop blevet løsladt fra sit fængsel, men har fået sit pas inddraget – man kan gætte på, at der er meget overfyldt i fængslerne eftersom 113.200 personer er blevet anholdt som ”gülenister” og dermed også ”terrorister”, en del dog kortvarigt, således at der i dag sidder omkr. 47.000 bag tremmer.

Dømt for blot at have en bestemt applikation i sin mobiltelefon Folkeretten er og bliver en slags aftaleret, dvs. den form for ret, som i princippet afhænger meget af parternes vilje til at realisere de løfter, der er nedlagt i diverse traktater, og som er fattig på umiddelbare muligheder for at ”straffe” stater, som krænker for ikke at sige direkte bespotter reglerne. De overliggende principper, så som magtens tredeling, nemlig i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, tilsidesættes konsekvent i mange stater verden over. Tyrkiet har dog indtil videre ikke været opfattet som værende i klasse med fx Nordkorea, Egypten, Zimbabwe – for nu blot at nævne nogle oplagte autokratier.

Påskuddet til at tilbageholde, dømme eller på anden måde genere titusinder af tyrkere er som oftest det tyndest tænkelige. Men kan kun gisne om, hvordan man i det hele taget opretholder en form for lov og orden, når tusinder af fx politibetjente med et pennestrøg suspenderes eller afskediges – en skæbne som også i stor stil er blevet fx anklagere og dommere til del. Talrige af disse uberettiget mistænkte eller tiltalte er så efter løsladelsen udsat for omfattende Berufsverbot, ingen vil ansætte dem af angst for selv at blive forbundet med de ”udyr”, der låner øre til Gülen og dermed rask væk kan stemples som ”terrorister”. De røster, der trods alt har rejst sig mod denne komplette fornægtelse af retsstaten, har været få.

Nej, Tyrkiet er formelt et demokrati, det har endog ratificeret den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om de borgerlige og politiske rettigheder (om end ikke den valgfrie protokol, som giver enkeltpersoner ret til at klage til FN's menneskerettighedskomité). Men det havde i 2016 næstflest domme fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstol imod sig (88) for krænkelse af den europæiske konvention (Rusland havde førstepladsen). Men for en halv snes år siden indledte Erdog-

Bemærkelsesværdig er imidlertid den fodtur, Kemal Kilicdaroglu, formanden for Tyrkiets største oppositionsparti (mod Erdogans AKP [Partiet for Retfærdighed og Udvikling]), Det republikanske Parti (CHP) i juni begav sig ud på – hans lange march (apropos Maos ”lange march” i 1930'erne), som går fra Istanbul til Ankara og er på 460 km. Det er dog ikke i protest mod dommen over Akay, men den endnu læn8

gere straf over hans partifælle i det tyrkiske parlament Enis Beberoglu, som er blevet idømt 25 års fængsel for ”spionage”. Hans brøde: Han forsynede to tyrkiske journalister en video af nogle tyrkiske lastbiler fra landets efterretningstjeneste, som angiveligt førte tyrkiske våben til Syrien. Erdogan opfattede dette som et forsøg på at svække hans regering. Den stedsevarende frygt for underminering af sit styre kan Erdogan føre tilbage til den gigantkorruptionssag, der i 2013 førte til, at tre ministre måtte gå af, og at Erdogan og hans søn også blev eksponeret. Her satte den første voldsomme fyringsrunde ind blandt dommere og statsadvokater.

Et langvarigt opgør mellem det tyrkiske militær, sekulære og islamiske kræfter samt den spøgelsesagtige Gülen-bevægelse har siden kastet mørke skygger ind over Tyrkiet.

Blot for fuldstændighedens skyld: Theodor Meron, chefen for Residual-mekanismen for FN's straffetribunaler – det organ, som opsamler de sidste retssager mod alvorligt belastede toppersoner fra folkedrabene i Rwanda og Bosnien-Hercegovina, efter at straffetribunalerne formelt er nedlagt – protesterede allerede efter den tyrkiske dommer Akays anholdelse herimod og forsøgte at få sagen indbragt for FN's Sikkerhedsråd.

Det er sjældent sket, at stater har haft held med en diplomatisk-juridisk intervention for at få ændret udstrakte krænkelser af de borgerlige rettigheder.

Fremmede stater blander sig ugerne, hvis de ikke selv har noget i klemme, eller, om man vil, har vægtige magtinteresser i det. FN spiller en betydelig rolle gennem sine fredsbevarende styrker, der imidlertid mest skal skabe basal sikkerhed – uden at gribe ind i lovgivningsprocessen eller domstolenes virke.

Danmark medvirkede sammen med et par andre europæiske stater til at tvinge Grækenland tilbage i ”den demokratiske fold” i 1974 – efter syv års diktatorisk oberststyre.

Dommen over Akay er således kun ét af utallige symptomer på en stat, et samfund i dyb indre krise, som præsidenten har gjort alt for at forplante også til udlandet: Forsøgene på at tiltvinge sig adgang til nabolande, med henblik på kampagnen forud for dette års folkeafstemning om udvidet præsidentmagt, blev bestemt afværget af flere lande, bl.a. af Danmark, hvor man afviste, at Erdogans folk kom og holdt politiske taler i udlandet. Men målrettede aktiviteter for, så at sige, at eksportere Tyrkiets autokratiske tilbøjeligheder fortsætter: Erdogan er konstant harmfuld over det store antal diplomater og officerer, der har søgt asyl i andre europæiske lande, ligesom den grove chikane af tyrkere, bosat i udlandet, herunder trusler mod tyrkiske skoler i andre europæiske lande, fortsætter.

Tyrkiet forekommer for tiden at være i en international magtposition, der spænder ben for virkningsfulde internationale forholdsregler. Det sidder med et stærkt kort på hånden i form af flygtningeaftalen med EU, som – i hvert fald for en tid – har bremset den brusende flygtningestrøm mod Europa. At tusinder af tyrkiske borgere kan dømmes uden egentlige beviser – med misbrug af meningsløse klichéer som ”terrorisme” - viser, at tyrkisk retspleje har udviklet sig til en farce. Så meget mere, som at et oprør som sådan med en politisk dagsorden ikke dækkes af begrebet terrorisme.

Tyrkiet upåvirket på grund af flygtningeaftalen Europarådets parlamentariske forsamling har sat Tyrkiet under skærpet tilsyn, men omverdenen må fastslå, at registreringerne af omfattende krænkelser fremdeles er talrige, mens det skorter på effektive forholdsregler, endsige repressalier mod et Tyrkiet i fuld fart hen mod et regulært diktatur. Det skal også med, at en række andre europæiske stater for tiden også er under et sådant tilsyn: Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, BosnienHercegovina, Georgien, Moldova, Rusland, Serbien og Ukraine. I den uendelige opremsning her er kurdernes kranke skæbne endnu ikke blevet nævnt. Omkr. 9000 medlemmer af det kurdisk dominerede Demokratiske Parti (HDP) er blevet tilbageholdt, hvoraf 3000, heriblandt ni parlamentsmedlemmer, stadig sidder fængslet.

Ét er under alle omstændigheder sikkert. Præsident Erdogan har sikret sig rigtig mange nye fjender i et i forvejen politisk splittet Tyrkiet. Måske skulle han have studeret, hvad der skete i Irak efter at USA hjemsendte Saddam Husseins hær, da denne diktator var styrtet.

9

FN bør udarbejde en konvention for staters cyberkrigsførelse En helt ny form for krigsførelse har i løbet af de seneste 10 år set dagens lys.

Usynlige angreb i cyberspace rettet af et land mod et andet. Angrebene er blandt andet mistænkt for at ville nedbryde livsvigtig infrastruktur, svække demokratiske institutioner og spionere i stor stil. Og med WannaCry-angrebet i år, lader det til, at angrebene kun vil vokse fremover.

FN bør derfor lede an i udviklingen af nye rammer for staters cyberageren.

Af Line Drewes og Anders Rømeling I løbet af de seneste 10 år har verden oplevet en helt ny form for krigsførelse, cyberkrig. Cyberkrig udspiller sig ikke kun mellem kæmpende hære på en fjern slagmark, men foregår i endnu højere grad blandt sårbare mål i civilbefolkningen, hvor alt fra demokratiske institutioner til livsvigtig infrastruktur og hemmeligheder i centraladministrationer og finanssektorer udsættes for angreb.

Konsekvensen var, at hjemmesider gik ned, og institutioner blev sat midlertidigt ud af kraft. De vage beviser pegede i retningen af Rusland. Efter alt at dømme var angrebet et modsvar på esternes beslutning om at flytte en upopulær statue i centrum af Tallinn, der i russiske øjne ærede Den Røde Hærs sejr over nazisterne i Anden Verdenskrig.

I 2010 var det så Georgiens tur til at mærke cybervåbenets kræfter. Landet var allerede optaget af en igangværende konflikt med Rusland, da de oplevede adskillige cyberangreb mod den georgianske regerings hjemmesider. Sidenhen har også Ukraine anklaget russerne for at bruge cybervåbenet, blandt andet med tusindvis af hackerangreb på det ukrainske elnetværk og landets centraladministration.

De sidste ti år har budt på utallige, storstilede cyberangreb, som på forskellig vis har fungeret som et instrument i staters udenrigspolitik: I 2007 oplevede Estland eksempelvis, at hjemmesider tilhørende banker, ministerier og politiske partier blev udsat for et massivt cyberangreb.

10

Men det er langt fra kun Rusland, der agerer aggressivt i cyberspace. Det måske hidtil største kendte cyberangreb fandt sted i 2012, da Iran angreb det Saudi Arabiske olieselskab Saudi Aramco med en orm som ødelagde 30.000 computere og millioner af filer.

To år før angrebet på Saudi Aramco havde USA og Israel angrebet den iranske nukleare berigelsesfacilitet med en virus, med det formål at afholde Teheran fra at bygge atomvåben. Og da vestlige lande, herunder Danmark, i 2011 indledte sin militære intervention mod regimet i Libyen, overvejede USA at lægge det libyske forsvar ned med et cybervåben i stedet for bomber.

kontrollere nationalstaternes fjendtlige ageren i cyberspace.

Det mest signifikante våben siden atombomben

FN har dannet forum for en række unikke konventioner for blandt andet atomenergi, biologiske og kemiske våben. Ud af de tre er særligt sidstnævnte blevet rost som en succesfuld konvention, idet man estimere at ca. 80 % af verdens lagre af kemiske våben er blevet ødelagt som følge af konventionen. Konventionen om Kemiske Våben var mange år undervejs.

Den tog udgangspunkt i Geneveprotokollen fra 1925, som forbyder brugen af kemiske og biologiske våben.

I 1980erne etablerede FN en komite til at se nærmere på selve spørgsmålet om kemiske våben. Brugen af kemiske våben under krige i 80erne fremmede fokus på behovet for internationale regler, og i 1992 blev konventionen en realitet. Den tilhørende organisation, Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons (OPCW), fik til opgave at overvåge og sørge for at stater opretholder konventionen. I 2013 fik organisationen Nobels Fredspris for det omfattende arbejde for at afskaffe kemiske våben.

Cyberkrigsførelsens eksplosive fremgang og endnu ukendte spændevidde gør ifølge den amerikanske forfatter og tidligere udenrigspolitiske rådgiver, Alex Ross, cyberkrig til den mest signifikante udvikling i krigsførelse siden atombomben. Samtidig indebærer den voldsomme fremgang en række usikkerheder, såsom faren for eskalation og en total mangel på forståelse for, hvordan man planlægger og udfører cyberkrigsførelsen, især når de fleste cyberangreb er usynlige for det blotte øje.

Konventionen om Kemiske Våben viser, at enkeltstående konventioner kan være meget succesfulde. Ligesom mange andre konventioner har den været længe undervejs og har fundet støtte i samtidens udvikling indenfor emnet. Det samme kunne gælde for en cyberkonvention. Der eksisterer allerede nu ekspertgrupper, som undersøger cybervåbenets relation til folkeretten. Og tidens mange både store og små cyberangreb skærper opmærksomheden henimod behovet for et internationalt regelsæt.

Hidtil har international lovgivning, normer og kodekser forsøgt at minimere krige og konflikters effekt over tid. Men normer og regler formuleret i forrige århundreder er svære at overføre direkte til cybertruslen. Og selvom at der længe har eksisteret spæde forsøg på at opnå enighed om cyberregulering fra både regionale og internationale organisationer, er der endnu ingen konsensus og ingen faste rammer på området. Cyberkrigsførelsens stigende rolle viser dog at behovet er til stede. Ifølge Kissinger er et forsøg på en konceptualisering, som eksempelvis ville kunne dannes ved hjælp af internationale rammer, essentiel for at undgå kaotiske forhold i nationalstaternes magtkampe i cyberspace.

Hvorfor er der ingen cyberkonvention: Cyberens karakter og folkeretten

Det centrale for de ovenstående eksempler, er at de påviser den nye rolle, cyberangreb indtager i moderne krig og konflikter. Af samme grund er cybersikkerhed rykket op i toppen af sikkerhedspolitiske trusler og prioriteter.

FN og NATO er blandt dem der har nedsat ekspertgrupper og udgivet rapporter om cybersikkerhed og folkeretten. Begge når frem til den konklusion, at eksisterende, internationale retslige rammer bør gælde for cyberområdet. Men ingen af de to organisationer har formået at skabe momentum blandt medlemslandene til at udarbejde og underskrive fælles rammer for brugen af cybervåbenet.

Ulysten til at nedfælde et fælles regelsæt er en del af cyberkrigsførelsens natur: Cyberkrig er svær at sammenligne med konventionelle våben og angrebsformer. Derfor opstår udfordringer med at placere cyberaktiviteter i eksisterende internationale normer og regler.

FN har historisk set været forum for udviklingen af regelsæt på specifikke konfliktområder, herunder brugen af atombomben. Det er derfor oplagt, at FN skeler til disse konventioner i forsøget på at nedsætte regler for cyberskrigsførelse.

Den første udfordring er at fastslå, hvornår der er tale om et angreb, som vi normalt forstår et angreb på stater inden for internationale normer og regler.

Inspiration Cybersikkerhed er et unikt sikkerhedspolitisk område.

Delelementerne er kendte, såsom informationstyveri og sabotage. Men cyber som et våben i udenrigspolitikken byder på endnu usete muligheder. Derfor er der også brug for unikke begrænsninger, der kan

WannaCry-angrebet tidligere i år illustrerer meget godt udfordringerne i dette. Angrebet ramte over 100 lande, herunder mange sundhedssystemer hvis filer blev krypteret og dermed låst for tilgængelighed. Men 11

hvad var dette, som måske var det største cyberangreb hidtil? Var det bare en flok kriminelle, som ville afpresse sig til rigdom, eller var det politisk motiveret angreb?

identitet. Ofte vil der være tale om hackergrupper så som de russiske Fancy Bear eller de angivelige nordkoreanske Lazarus, som på papiret nok handler selvstændigt, men hvis udenrigspolitiske synspunkter stemmer mere end overens med det politiske lederskab i hackergruppernes hjemlande. Spørgsmålet er derfor, om stater, der rammes af cyberangreb, bedst svarer igen ved at ramme de enkelte hackere, deres computere, servere og andre værdier, eller om den angrebne part som afskrækkelse benytter sig af sine militære muligheder mod det land, hvorfra angrebet udsprang?

Ved første øjekast var angrebet på de mange sundhedssystemer en form for kriminalitet, afsløret ved, at bagmændene forlangte en sum penge for at genåbne adgangen til dokumenter.

Senere fandt man ud af, at angrebet med stor sandsynlighed var udført af hackergruppen Lazarus. Flere IT-eksperter mener, at gruppen har stærke forbindelser til det Nordkoreanske styre. Hvis det viser sig at være sandt, er der måske snarere tale om et cyberangreb med bagvedliggende politiske, og ikke blot kriminelle, motiver.

Hvor langt er vi fra en cyberkonvention?

Konventioner tager tid at udforme. Se blot på Konventionen for Kemiske Våben, som alt efter hvordan man regner på det, var mindst 12 år undervejs. Men med cyberkrigsførelsens ødelæggende potentiale in mente er det nødvendigt, at verdens staterne forsøger at enes om de første spæde spilleregler.

Et andet eksempel er de lækkede emails og dokumenter, samt debatten om fake news i forbindelse med præsidentvalget i USA. Her blev verden først for alvor opmærksom på, hvor magtfuld cybervåbenet kan være i at manipulere et samfunds offentlige opinion. Men hvilken kategori falder ”at forme den offentlige opinion” under? Og er der i folkeretlig forstand tale om et angreb på en stat, når angrebet - eller manipulationen om man vil - rammer statens politiske institutioner?

FN er på sagen. Tilbage i 1998 påbegyndte man på russisk initiativ et arbejde med at se på udviklingen indenfor information og telekommunikation. Sidenhen har Generalsekretæren givet årlige rapporter til generalforsamlingen. Alt imens har FN nedsat ekspertgrupper (Groups of Governmental Experts) til at se mere specifikt på trusler fra cybersfæren. Man er i den forbindelse begyndt at forholde sig til folkeretten. Men det egentlige og afgørende slag, nemlig udarbejdelsen af en konvention og oprettelsen af en organisation til at overse denne, er endnu ventet. Måske i særlig grad fordi cyberområdet ikke er så let foreneligt med “gamle angrebsformer og gamle våben”, og derfor kræver en særlig indsats når det kommer til at overføre cyberområdet til folkeretten. Sidst, men ikke mindst, afventer cyberområdet den politiske vilje, som er alt afgørende for at skabe enighed om en international konvention.

Det kan altså være svært at gennemskue, hvilken type cyberangreb der er tale om, og hvorvidt dette beløber sig til angreb, som fører til fysiske modsvar for ikke at glemme reelle militære konflikter. Selv hvis der er tale om et andet lands aktiviteter på fremmed jord, er der så tale om et angreb, som vi normalt forstår det inden for rammerne internationale normer og regler?

Når vi ikke ser skud, kampvogne eller terrorangreb, hvornår trækker vi så grænsen for adfærd, der grænser sig til angreb?

En cyberkonvention er dog en mulighed, og det er før set, at man netop i FN regi har udviklet konventioner til unikke våben.

Cyberkrigens anden store udfordring er selve skyldsspørgsmålet, for det er i langt de fleste tilfælde særdeles vanskeligt at fastslå og bevise gerningsmandens

Line Drewes (f. 1987) er kandidat i international sikkerhed og folkeret ved Syddansk Universitet og kandidat i international ret ved University of Nottingham. Line har erfaring fra FN i Wien og Forsvarsakademiet i København samt fra sin post som bestyrelsesmedlem i FN-forbundet.

Anders Rømeling (f. 1985) er journalist og kandidat i international sikkerhed og folkeret ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet arbejdet som presserådgiver i Forsvaret, ved European External Action Service samt den danske ambassade i Vilnius. Anders fokuserer særligt på cyberkrig, teknologi og sikkerhedspolitik.

12

INTERNATIONALT OVERBLIK

ved Henrik Døcker

FN's generalsekretær: Nu må palæstinenserne have deres egen stat 50 år efter Israels besættelse af Jordanflodens Vestbred, Østjerusalem, Gaza og de syriske Golanhøjder må tiden være inde til skabelsen af en uafhængig palæstinensisk stat, udtaler FN's generalsekretær António Guterres. Han minder om de frygtelige forhold flere generationer palæstinensere har været tvunget til at vokse op i, som følge af Israels sejr i seks-dages krigen i juni 1967. En tilværelse i overfyldte flygtningelejre, mange i yderste fattigdom – og med få udsigter til, at deres børn vil få det bedre. ”I 1947 godkendte verdenssamfundet en to-stats løsning, en udvikling af uafhængige arabiske og jødiske stater på grundlag af FN-generalforsamlingens resolution 181”, minder han om.

Sikkerhedsrådet strammer sanktioner mod Nordkorea efter nye atomprøvesprængninger FN's Sikkerhedsråd har udvidet sanktionerne mod Nordkorea efter den seneste tids atomprøvesprængninger og raketaffyringer. De rammer 14 nordkoreanske borgere og fire nordkoreanske institutioner og hindrer deres udlandsrejser, samtidig med at deres værdier i udlandet bliver fastfrosset. Landet har gennemført i alt ni affyringer af ballistiske missiler – i åben strid med Sikkerhedsrådets resolutioner.

FN's fredsbevarende mission i Elfenbenskysten afvikles FN's mission i Elfenbenskysten (UNOCI) afvikles med udgangen af juni efter 13 års virke. Den blev oprettet for at stabilisere forholdene oven på en borgerkrig. UNOCI – i 2012 var den oppe på knap 11.000 mand, de fleste soldater, nu er den nede på omkr. 700 mand – bidrog til etablering af en fredelig politisk dialog, afholdelse af valg og folkeafstemning. Ved oprettelse af en særlig kommission for menneskerettigheder begrænsedes antallet af menneskeretskrænkelser, ligesom det lykkedes at få 70.000 personer til at aflevere deres våben.

Fortsat spænding i Indisk Kashmir - ramt af lukkede kommunikationslinjer Der er fortsat uro i Kashmir, den eneste indiske delstat med et muslimsk befolkningsflertal. Demonstrationer mod det indiske styre har udviklet sig til uroligheder, husundersøgelser og andre restriktive forholdsregler. I april forbød delstatsstyret 22 hjemmesider og apps, herunder Facebook, Twitter og WhatsApp, samt mobiltelefonforbindelser.

To FN-rapportører protesterede herimod, idet de betegnede dette indgreb som ude af proportion. Forsøg på at dæmpe gemytterne vanskeliggøres ved at de indiske myndigheder ikke vil forhandle med nogen organisation, som har ønske om Kashmirs selvstændighed på programmet.

Tidligere congolesisk krigsherre dømt for at bestikke vidner Den tidligere congolesiske krigsherre, den 54-årige Jean-Pierre Bemba, som afsoner en fængselsstraf på 18 år for krigsforbrydelser begået i Congos nabostat Den Centralafrikanske Republik, er af Den Internationale Straffedomstol i Haag blevet idømt en bøde på 300.000 euro for at have bestukket vidner under en tidligere krigsforbryderproces mod ham ved straffedomstolen. En tilhørende fængselsstraf på ét år afsones dog samtidig med 18-års straffen. Også hans advokat, Aime Kilolo, dømtes til fire år i fængsel. Bemba, der oprindelig var en velstående forretningsmand, kastede sig ind i politik kort før år 2000 og blev vicepræsident under Joseph Kabila. Siden dannede han en milits og tog del i den congolesiske borgerkrig. I 2008 blev han anholdt i Bruxelles.

Forurening tager livet af over 1,4 mio. europæere om året Forurening har millioner af dødsfald på samvittigheden verden over – alene i Europa og Centralasien er det 1,5 mio., fremgår det af indlæg på den 6. ministerkonference om miljø og sundhed i Ostrava i Tjekkiet for nylig. Regionaldirektør for WHO, Verdenssundhedsorganisationen, dr. Zsusanna Jakab har beregnet det til et tab på 50 millioner sunde liv, eller 15 pct. af Europas dødsfald. Heraf tilskrives omkring halvdelen udendørs og indendørs luftforurening. FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og FN's Miljøprogram (UNEP) deltog i mødet sammen med repræsentanter for 53 stater. ”Nu mangler der bare handling”, understregede UNECE's eksekutivsekretær Olga Algayerova, idet hun efterlyste en større indsats mod luftforureningen.

Droner i fredens tjeneste: Distribuerer medicin til fattig østat i Stillehavet En af verdens fattigste og mindste stater Vanuatu i Stillehavet deltager i et spændende, nyt forsøg, som kan betyde bedre levevilkår for to tredjedele af dens 270.000 indbyggere. De bor nemlig på 65 utilgængelige af statens over 80 øer. I samarbejde med FN's Børnehjælpefond UNICEF vil medicin nu på forsøgsbasis ved hjælp af droner blive bragt ud til indbyggerne her. Det kan bl.a. bidrage til nedsættelse af børnedødeligheden, som er oppe på 23 børn pr. 1000 levendefødte inden deres 1 års fødselsdag.

Droner tænkes også anvendt videre overalt i verden, hvor naturkatastrofer afskærer befolkningsgrupper. Vanuatus sammenlagt 12.2000 km2 store territorium var indtil selvstændigheden i 1980 kendt som Ny Hebriderne, et såkaldt kondominium, dvs. en koloni med hele to kolonimagter – her Storbritannien og Frankrig.

13

Internationale tropper står over for nedskæring i Sudans Darfur-provins FN's assisterende generalsekretær for fredsbevarende operationer, El Ghassim Wane, foreslår i en indberetning til Sikkerhedsrådet, at UNAMID, Den Afrikanske Unions og FN's fælles fredsstyrke i Darfur, beskæres kraftigt. Antallet af træfninger mellem darfurerne og sudansk militær er faldet betydeligt. På den anden side er 2,7 mio. mennesker ud af Darfurs samlede befolkning på seks mio. hjemstavnsfordrevne. Det foreslås, at styrken på 16 bataljoner skæres ned til otte, eller til i alt 8736 soldater, mens politifolkene reduceres til 2360.

65,6 mio. mennesker drevet på flugt i 2016 Krig, undertrykkelse og forfølgelse drev i 2016 65,6 mio. på flugt, fremgår det af rapporten Global Trends (globale tendenser), udarbejdet af FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Det er det samme som, at en person blev drevet på flugt hvert tredje sekund, mindre tid end det tager at læse denne sætning! Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi appellerer til verdenssamfundet om 'beskyttelse og omsorg' for de 22,5 mio. internationale flygtninge såvel som de 40,3 mio. internt fordrevne. Allerflest kommer fra Syrien, hele 12 mio.

Mindre påagtet er måske, at 7,7 mio. colombianere er tvunget bort fra deres hjem, hvortil kommer 4,7 mio. afghanere og 4,2 mio. irakere.

Stigning i antallet af remitter på verdensbasis Året 2016 bød på en kraftig stigning i de såkaldte 'remitter', dvs. pengeoverførsler fra landflygtige eller udvandrede borgere tilbage til deres ofte fattige hjemlande, fremgår det af den første oversigt over denne 'pengetrafik' nogensinde, udgivet af FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD). Omkr. 40 pct. af remitterne – 200 milliarder $ - går til landbrugsområder, hvor flertallet af de fattige bor. Over en tiårig periode er disse overførsler steget med 28 pct. De små beløb, som rigtig mange emigranter sender hjem: 200-300 $, udgør omkr. 60 pct. af hjemlandsfamiliernes indkomst. Hvad der svarer til, at de omkr. 200 mio. emigrantarbejdere på verdensplan understøtter omkr. 800 familier i deres respektive hjemlande.

Hollandsk FN-styrke fundet ansvarlig for serbiske drab i Bosnien Distriktsretten i Haag har fundet den hollandske FN-styrke i Srbrenica ansvarlig for at have beordret 300 bosniske mænd ud fra den sikre FN-zone i området under serbiske styrkers nedkæmpelse af og drab på tusinder af bosniakker i 1995. Dommen, der sandsynligvis vil blive appelleret til Hollands højesteret, går mod tidligere retsafgørelser, som har statueret FN's absolutte immunitet fra søgsmål.

Pårørende til de 8.000 mænd og drenge, der blev dræbt i Srebrenica uden for FN-zonen, har således tidligere fået afslag på godtgørelser.

14

Henrik Døcker anmelder…

Danske vurderinger af FN's 17 nye mål for bæredygtig udvikling Steen Hildebrandt (red.): Bæredygtig global udvikling – FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv, 495 sider, DJØF Forlag I en mastodont af en bog er her samlet bidrag fra 35 af Danmarks førende eksperter på det vigtige og meget omdiskuterede område: Bæredygtig udvikling. Blandt de mange forfattere til bogen finder man Jonas Christoffersen, Lars Engberg-Pedersen, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft og Knud Vilby for nu blot at nævne nogle, som er kendt af den brede offentlighed.

Bogværket er præget af stor saglighed og formidler enorme doser af viden, som ikke ellers er lettilgængeligt, hvis man ikke er fagmand. Dets budskab er lige så klart som det er vigtigt. Læs bogen, selv om den kan være sej at komme igennem!

Modig eksil-syrisk kvinde beretter fra sin martrede hjemstavn Samar Yazbek: Over grænsen – Beretning fra mit Syrien i ruiner, 334 sider, Kristeligt Dagblads Forlag.

De mange nærbilleder, hun giver i sin bog, tjener som supplement til dagspressens løbende strøm af nyheder om bombardementer, forfølgelser, og drab som følge af krigen.

Gennem samtaler med krigens aktører lykkes det forfatterinden at komme tæt på de krydsende politiske og religiøse konflikter, herunder også relationen til IS, som ganske indgribende medvirker til at komplicere konflikten.

Det 20. århundredes første store katastrofe Ian Kershaw: Den store katastrofe – Europa 1914-1933, 352 sider, Gads Forlag.

Mange, ja nærmest utallige bøger har beskæftiget sig med den katastrofe 1. Verdenskrig sænkede over Europa, men der synes stadig at være behov for nye dissekeringer. Med Kershaw ved hånden kan vi imidlertid alle få en bedre indsigt i, hvilke dybere årsager der lå til grund for 1. Verdenskrig – på rigtig lang sigt vigtigt for at forstå det 20. århundrede og dets fortsættelse op til vor tid.

Ytringsfriheden – sådan helt fra grunden og opefter Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt: Men – ytringsfrihedens historie i Danmark, 1082 sider, Gyldendal.

Juristen Jacob Mchangama og litteraten Frederik Stjernfelt er gået sammen om at beskrive ytringsfrihedens historie i Danmark fra 1500-tallet til vore dage. Det er i det hele taget bogens pointe med titlen ”Men”, at sætte fokus på begrænsninger i grundlovens frihedsrettigheder.

Prisen for at være våbendrager for ytringsfrihed: Tilfældet Flemming Rose Flemming Rose: De besatte, 352 sider, People's Press En velskreven og detaljerig beretning om Roses vej igennem ytringsfriheden -med de omkostninger, de har .

Nazi-Tysklands rov af jødisk litteratur i Europa Anders Rydell: Bogtyvene – Jagten på forsvundne biblioteker, 466 sider, Informations Forlag.

Megen grusomhed, ja ufattelige rædsler, sænkede Hitlers nazistiske Tyskland over Europa, men med denne bog åbnes for et kapitel, som vil være ukendt for de fleste. Nazisternes gigantiske beslaglæggelser af jødernes bogsamlinger. Kulturødelæggelse er desværre fortsat ind i nyeste tid: Den kinesiske kulturrevolution – og andre af slagsen som fx De Røde Khmerers i Cambodja eller fanatiske islamisters i Timbuktu i Mali.

Alligevel må appellerne om besindelse, fornuft og tolerance aldrig forstumme – og tilslutningen til UNESCO's indsats for bevarelse af verdensarven fortsætte til evig tid.

Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger.

15

Fordi vi tror på globalt ansvar.

Bliv medlem.

Ved at blive medlem støtter du vores arbejde for bl.a. at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser gennem FN. Jo flere vi er, jo stærkere vores stemme.

Som medlem får du  muligheden

får at deltage i et eller flere af vores kredse / netværk /skoletjenester i Aalborg, Aarhus, København, Viborg eller på Fyn

 vores

 en

medlemsblad, GLOBAL, der udkommer 4 gange om året,

månedlig mail med overblik over fyraftensmøder, konferencer og andre arrangementer

fnforbundetdk

FN-forbundet

@FNforbundetDK 16

facebook.com/FNforbundet.dk