4 minute read
Bag om, grønt fokus, sundhed og livsstil
Gør bæredygtighed simpelt – i hvert fald, hvis den almene dansker skal kunne være med. Kom til foredrag og gå derfra med en masse konkrete tips, du nemt kan gå i gang med med det samme!
Jens Møller og Jakob Buch-Jepsen: Fra anholdelse til dom
Kom tæt på makkerparret, drabschefen og anklageren i ubådssagen, Jens Møller og Jakob Buch-Jepsen
Det blev en efterforskning, som foregik over flere måneder og både til lands, til vands og i luften. Den krævede mange timers arbejde, en god portion kreativ tænkning og store beslutninger. Hør de to garvede mænd fortælle om deres unikke samarbejde, det alsidige teamwork, de var en del af, og de beslutninger, der fik sagen opklaret.
Mandag 24/10 kl. 19.00 Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, Lille Sal Pris: kr. 295,- Arr.nr. 6940 *Billetter købes hos Musikhuset Aarhus Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Musikhuset
Torben Vigh: Mine 30 år som livvagt
Kom helt tæt på Torben Vigh, når han giver os indblik i livet som livvagt
Livvagt Torben Vigh fortæller åbent og ærligt om at passe på de kongelige, politikere og andre VIP’s igennem 30 år. Han fortæller om sine mange rejser rundt i hele verden, og hvordan man hele tiden skal være klar til det værst tænkelige scenarie – uanset hvor man er.
Mette Reinhardt Jakobsen: Den svære bæredygtighed – Den dag Bitte blev bæredygtig
Mød forfatteren i en samtale om, hvorfor det kan være så svært at få de gode intentioner om en grønnere livsstil ført ud i livet
Den dag Bitte blev bæredygtig er en kort, satirisk fortælling om en kvinde, der beslutter sig for at gå ind i klimakampen; hun gør og forsøger meget – men langsomt begynder tingene at løbe helt løbsk.
Tirsdag 25/10 kl. 19.00 Solsalen, Ingerslevs Boulevard 3, ved Svømmestadion Pris: kr. 95,- Arr.nr. 6925
Gittemarie Johansen: Et plastikfrit liv
Har du svært ved at finde rundt i de bæredygtige råd? Mød Gittemarie, der er bæredygtig badass
I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Få tips og guides til en grøn omstilling.
Bliv klogere på dig selv, søg indad og find mening eller bliv bevidst om dine uhensigtsmæssige mønstre. Vi har inviteret nogle af landets mest inspirerende foredragsholdere ind, som får dig til at stoppe op og tænke over din fortid, nutid og fremtid.
Foredrag - kun online tilmelding
Jytte Vikkelsøe: Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte
Hvorfor lykkes kærligheden ikke for os?
Vikkelsøe udfordrer vores forestillinger om forelskelse, romantik og kærlighed, når hun kortlægger, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte, og hvorfor vejen til det kærlighedsliv, vi så inderligt længes efter, altid går gennem vores mest fastlåste parforholdskonflikter.
Onsdag 26/10 kl. 19.00 VIA Campus, Ceresbyen 24, Bygn. A, Aud. A0.41 Pris: kr. 165,- Arr.nr. 6916
Henrik Mathiasen: Optimisme – En attitude til livet!
Oplev bestsellerforfatteren i et tankevækkende, humoristisk foredrag
Optimisme er et mentalt værktøj. Mentale værktøjer kommer fra vores tanker. Og dem styrer vi selv. Det betyder, at vi selv kan vælge, om vi vil være en optimist eller en pessimist. Foredraget præsenterer dig for en række mentale værktøjer, du kan benytte med det samme.
Onsdag 28/9 kl. 19.00 Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Store Sal Pris: kr. 165,- Arr.nr. 6923 Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1
Simon Krohn: Liv og luft – med yogaens teknikker
Mød bogaktuelle Simon Krohn, når han tager os ind i vejrtrækningens verden
Du trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker dit sind. Hvis du trækker vejret uharmonisk, skaber det uro indeni, og denne uro gør vejrtrækningen anspændt. I løbet af foredraget deler Krohn sine bedste teknikker.
Torsdag 8/12 kl. 19.00 Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Store Sal Pris: kr. 165,- Arr.nr. 6905 Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1
Eva Michaelsen: 25 år på Caminoen
Se også vandretur på Caminoen på side 12.
Foredrag v/Eva Michaelsen, coach og pilgrim
I dette foredrag får du en grundig indføring i pilgrimslivets fantastiske muligheder med masser af billeder og erfaringer fra flere forskellige vandringer til Santiago de Compostela. ”Udover det mest nødvendige skal du anskaffe dig en muslingeskal, så man kan se, at du er pilgrim, og et pilgrimspas.” Dét lærte FOFanmelder Katrine til Evas foredrag. Læs hele anmeldelsen på www.fof-aarhus.dk
Onsdag 5/10 kl. 19.00 N.J. Fjordsgade Skole, lokale 2.4 Pris: kr. 150,- Arr.nr. 5305
Lærke Egefjord: Dyrk din kreativitet og styrk dit helbred – din vej til indre ro, flow og livsglæde
Denne dag tager dig med på en rejse, hvor du kommer til at udforske din kreativitet på en mindful måde
Drømmer du om at lukke kunsten og kreativiteten ind i dit liv? Eller at genfinde dit kreative jeg? Læge og mindfulnessinstruktør Lærke Egefjord giver indblik i, hvordan kreativitet kan dæmpe sygdomssymptomer og styrke dit kreative selvværd. For alle er kreative, men nogle gange er det en kunst at finde vejen dertil.