Kronik: Differentierede mødetider i skolen

Differentierede mødetider i skolen

80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved at organisere sig bare en anelse anderledes.

kronik

Dorthe Junge, skoleleDer, freDeriksberg ny skole

Camilla kring, ph.D. og formanD for b-samfunDet

Ens mødetid for alle klokken 8 – det gav rigtig god mening, at alle mødte på samme tid, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Der var alt arbejde manuelt og foregik synkront – og man var afhængig af, at sidemanden bag selvbinderen eller ved samlebåndet var mødt samtidig med en selv. I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget mere fleksibelt og asynkront med hensyn til både tid og geografi, er det imidlertid ikke nødvendigt at gøre alt i takt og på samme sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi er immateriel. Værditilvæksten i nutidens virksomheder skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter med mere. Det vil sige, at det handler mere om, hvornår vi arbejder, end hvor mange timer vi arbejder.

Derfor bliver det mere og mere relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og præstation.

Den nyeste forskning tyder på, at elevernes indlæringsevne, motivation og præstation kan øges ved, at eleverne modtager undervisning i takt med deres indre biologiske ur.

En differentiering i skolens traditionelle mødetid og en ændring af skolens strukturer og organisering giver ikke bare en bedre effekt i form af øget motivation, livslang læring og forbedret livskvalitet – for både børn og voksne. Det kan også komme til at betyde, at unge mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre rustet til at leve i og forme vidensamfundet.

Det er ren biologi

Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi er professor Till Roennberg fra Ludwig-MaximiliansUniversität München. Han har kortlagt mere end 125.000 menneskers døgnrytmer, og han er aktuel med bogen »Internal time« (Harvard University Press, 2012).

Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. De forskellige døgnrytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menne B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. skers højde varierer mellem lav og høj.

Et A-menneske er ofte vågent fra klokken Et A-menneske er ofte vågent fra klokken 6-22 og har mest energi om morgenen og om 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra klokken 9-1. eksempelvis være vågne fra klokken 9-1.

Desværre er samfundet stadig udeluk-Desværre er samfundet stadig udelukkende indrettet til A-mennesker og 8-16-ryt-kende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og men. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed være en af grundene til, at alt for mange unge være en af grundene til, at alt for mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark. mænd ikke får en uddannelse i Danmark.

Øget læring hos teenagere

Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet igennem. Som forskningen og figuren viser, er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark har Vorbasse Skole indført flekstid for 7.-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er både mere vågne og mere motiverede, når de modtager undervisning.

På Egå Ungdomshøjskole har forstander Ulla Fisker flyttet mødetiden fra klokken 8.30 til klokken 10. Det har resulteret i, at eleverne er blevet mere skarpe og aktive i timerne. Skolen har ligefrem måttet udvide pensum i nogle fag, da eleverne ganske simpelt når mere.

Nye tider på Frederiksberg Ny Skole

Skønt det er en ret udbredt opfattelse, er mindre børn ikke nødvendigvis A-mennesker. Over halvdelen af eleverne på Frederiksberg Ny Skole er B-mennesker. Det viser en kortlægning af elevernes døgnrytmer. Derfor har Frederiksberg Ny Skole som den første skole i Danmark indført differentierede mødetider for henholdsvis A-mennesker og B-mennesker fra 0. klasse. Her har eleverne mulighed for at modtage undervisning på det tidspunkt af dagen, hvor deres indlæring er bedst.

Det betyder i praksis, at børn, der har en A-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig læring tidligt på dagen. Disse børn er på »morgenholdet«, og deres skoledag bliver fra klokken 8-13. Børn, der har en B-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig læring senere på dagen. De er på »eftermiddagsholdet«, hvilket gør, at deres skoledag er fra klokken 9-14. Perioden mellem klokken 9 og klokken 13 er fælles for alle børn. Alt sker uden tilførsel af ekstra resurser, så det »koster« altså ikke noget.

60 procent af forældrene på Frederiksberg Ny Skole har fra august 2012 valgt, at deres barn skal modtage undervisning fra klokken 9-14, og kan altså betragtes som B-familier.

For de mange B-børn betyder det en roligere morgen, hvor flere kan vågne af sig selv. De har tid sammen med deres forældre og starter ikke dagen med at stresse for at nå i skole. Det har betydning for trivslen dagen igennem og vil uden tvivl derfor også have indflydelse på læringen.

Dette kan blive starten på at skabe et samfund, der giver lige muligheder til både A- og B-mennesker, også mens de er børn og elever i folkeskolen.

Dorthe Junge er skoleleder på Frederiksberg Ny Skole, forfatter og har en master i forandringsledelse.

Camilla Kring er forfatter, konsulent og ejer af Super Navigators samt ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har en ph.d. i balancen mellem arbejds- og privatliv og har desuden stiftet B-samfundet.