debatteret
Differentierede mødetider i skolen 80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved at organisere sig bare en anelse anderledes.
kronik Dorthe Junge, skoleleDer, freDeriksberg ny skole
Camilla kring, ph.D. og formanD for b-samfunDet
Ens mødetid for alle klokken 8 – det gav rigtig god mening, at alle mødte på samme tid, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Der var alt arbejde manuelt og foregik synkront – og man var afhængig af, at sidemanden bag selvbinderen eller ved samlebåndet var mødt samtidig med en selv. I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget mere fleksibelt og asynkront med hensyn til både tid og geografi, er det imidlertid ikke nødvendigt at gøre alt i takt og på samme sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi er immateriel. Værditilvæksten i nutidens virksomheder skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter med mere. Det vil sige, at det handler mere om, hvornår vi arbejder, end hvor mange timer vi arbejder. 20 /
Derfor bliver det mere og mere relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og præstation.
Den nyeste forskning tyder på, at elevernes indlæringsevne, motivation og præstation kan øges ved, at eleverne modtager undervisning i takt med deres indre biologiske ur.
En differentiering i skolens traditionelle mødetid og en ændring af skolens strukturer og organisering giver ikke bare en bedre effekt i form af øget motivation, livslang læring og forbedret livskvalitet – for både børn og voksne. Det kan også komme til at betyde, at unge mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre rustet til at leve i og forme vidensamfundet.
Det er ren biologi Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi er professor Till Roennberg fra Ludwig-MaximiliansUniversität München. Han har kortlagt mere end 125.000 menneskers døgnrytmer, og han er aktuel med bogen »Internal time« (Harvard University Press, 2012). Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. De forskellige døgn-
rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske er ofte vågent fra klokken 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra klokken 9-1. Desværre er samfundet stadig udeluk udelukkende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed være en af grundene til, at alt for mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark.
Øget læring hos teenagere Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet igennem. Som forskningen og figuren viser, er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark har Vorbasse Skole indført flekstid for 7.-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er både mere vågne og mere motiverede, når de modtager undervisning.
folkeskolen / 20 / 2012
136679 p20-21_FS2012_kronik.indd 20
02/11/12 12.54
