Folkeskolen nr. 20, 2012 by Fagbladet Folkeskolen

20 8 timers skoledag Hvad gavner de ekstra timer i heldagsskolerne? Side 27

lean i folkeskole med teaterringning og flidspræmier har skole i kolding indført lean. Side 6

På stevns bruger matematiklærer toiletpapir i undervisningen. Side 32

LiSe eGHOLM

Rapkæftet

n r. 20 / 8 . nove mb e r 2 0 1 2 / fo l kesko len.d k

lad rullen gå

»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm. Hun betegnes som kontroversiel, kontant, men også kærlig. Læs portræt af lederen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro. SIDE 14

136679 p01_FS2012_forside.indd 1

05/11/12 14.57

14187

8.-10. klasse

FÅ TILSKUD

engelsk.gyldendal.dk 8-10 Nyt udseende engelsk.gyldendal.dk har fået nyt, indbydende udseende, men overskueligheden, navigationen og strukturen er, som du og dine elever kender den.

GenreUniverse Genreopslagsværket er opgraderet til et GenreUniverse. Det nye redskab gør det let at danne sig et overblik over de forskellige genrer og undergenrer.

Nyt indhold • Lærerværktøjet Planlæggeren hjælper dig med at tilrettelægge din undervisning ud fra de mange færdige undervisningsforløb og Fælles Mål.

Notesbogen Elevens individuelle notesbog gør det muligt at gemme og redigere noter samt bruge skabeloner til løsning af opgaver. Notesbogen lanceres til januar.

• Klik dig ind på Library, hvor både funktionalitet og indhold er opdateret. I Library findes der både indtalte tekster, billeder og videoer.

Vi har desuden gjort SkoleTubes onlineredskaber tilgængelige på sitet, så de let kan integreres i undervisningen.

• Du vil også finde flere nye forløb samt selvrettende træningsopgaver til flere grammatiske områder.

30 dages GRATIS prøvelogin

Sitet vil løbende blive udvidet med nye undervisningsforløb, nye redskaber og ny inspiration ...

14187 GYL_Ann_Folkeskolen nr. 20_Engelsk udskoling_210x285.indd 1 136679 p02-03_FS2012_leder.indd 2

01/11/12 14.07 05/11/12 09.46

14187 20 8 timers skoledag Hvad gavner de ekstra timer i heldagsskolerne? Side 27

lean i folkeskole med teaterringning og flidspræmier har skole i kolding indført lean. Side 6

lad rullen gå På stevns bruger matematiklærer toiletpapir i undervisningen. Side 32

LiSe eGHOLM

Rapkæftet

n r. 20 / 8. n ovemb er 201 2 / fo l kes ko l en . d k

12 14.07

»Folkeskolen – fagblad for undervisere« og folkeskolen.dk udgives af Danmarks Lærerforening. De redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. Bladenes ledere udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter.

136679 p01_FS2012_forside.indd 1

Forsidefoto: Bo Tornvig

05/11/12 14.57

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Hanne Birgitte Jørgensen chefredaktør, ansvarshavende hjo@dlf.org Bente Heger chefsekretær beh@dlf.org telefon: 33 69 64 00 Henrik Ankerstjerne Hermann bladredaktør hah@dlf.org telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn webredaktør kra@dlf.org telefon: 33 69 64 06 Journalister Pernille Aisinger, pai@dlf.org Esben Christensen, (orlov) esc@dlf.org Jennifer Jensen, jje@dlf.org Kasper Stougaard Andersen, ksa@dlf.org Helle Lauritsen, hl@dlf.org John Villy Olsen, jvo@dlf.org Maria Becher Trier, mbt@dlf.org Jesper Nørby, jnb@dlf.org Layout og grafisk produktion Datagraf

129. årgang, ISSN 0015-5837

Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@dlf.org telefon: 33 69 64 04

Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk og klik på »Klag over bladleveringen« nederst til højre. Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: 33 69 63 00 E-mail: medlemsservice@dlf.org

Kontrolleret oplag Juni 2011: 76.928 (Specialmediernes Oplagskontrol) Ugentlige læsere: 182.000 (2. halvår 2011) Index Danmark/Gallup.

Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 64 00 E-mail: folkeskolen@dlf.org folkeskolen.dk Cvr-nummer: 55602816

folkeskolen.dk Faglige netværk: Specialpædagogik, Ernæring og sundhed. facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk

Abonnement Telefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.org Årsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner.

182.000 læsere Annoncer DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens Telefon: 70 27 11 55, fax: 70 27 11 56 Forretningsannoncer: folkeskolen@dgmedia.dk Stillings- og rubrikannoncer: folkestil@dgmedia.dk Udgivelser Folkeskolen nr. 21 Folkeskolen nr. 22 Folkeskolen nr. 23

Forretningsannoncer 6. november 20. november 4. december

Stillingsannoncer 13. november 27. november 11. december

Udkommer 22. november 6. december 20. december

Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i sig selv fører til fagligt bedre resultater.

Heldagsskoler og helhedsskoler er på den politiske dagsorden. Det er

de skoler, som Antorini fremhæver som skoler, hvorfra man kan hente inspiration til en ny slags folkeskole. Derfor var det spændende at se den evaluering af de 12 heldagsskoler, som netop er udkommet. Heldagsskolerne er oprettet for at tage sig bedre af tosprogede og elever uden bogreoler hjemme. Forskerne har dog kun målt, om heldagsskoler i sig selv fører til fagligt bedre resultater, sådan som de kommer til udtryk i de nationale test. Det gør de ikke. Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i sig selv fører til fagligt bedre resultater. Ligesom man desværre ikke kan læse til eksamen ved at lægge en bog under hovedpuden! Fem af skolerne har dog en højere faglig score, og de fem har nogle fællestræk. Det er gode gamle dyder, som også giver resultater på heldagsskolerne: Der er en kultur med fagligt høje forventninger. Og de ansatte er med: »… forandringer skabes kun, hvis langt størstedelen af personalet vil den samme forandring, da det er dem, der bærer forandringen ud i klasselokalet«, siger rapporten. Som hjernen bag det berømmede canadiske eksempel, Ben Levin, siger: »Man kan umuligt løfte et helt skolevæsen med vrede og utilfredse lærere. Det kunne vi ikke i Canada, og det kommer I heller ikke til her i Danmark. Så enkelt er det«. De fem skoler har desuden fokus på skole-hjem-samarbejde, de arbejder med elevernes sociale kompetencer, har en tæt kontakt mellem lærere og elever og et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen forudsætninger for at undervisningen kan lykkes. Problemet er, at det koster penge. Uanset om man er lærer, pædagog eller skoleleder, tager det tid at tale med forældre og lære eleverne at løse konflikter. Men riget fattes som bekendt netop penge. Senest har Esbjerg måttet lukke sin heldagsskole og helhedsskolen i indskolingsklasserne, som har sikret, at 97 procent af eleverne går i den almindelige folkeskole. »Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«, siger formanden for børne- og ungeudvalget. Karen Ellemann (Venstre) mener, at pengene kan skaffes ved at give skolelederne frie hænder til at bestemme over lærernes arbejdstid. Psykologisk forstår man godt, at det er bekvemt at tro, at der findes en nem udvej. At det bare handler om, at lærerne ikke vil. Men med al respekt for skolelederne i rollen som tryllekunstnere så kan heller ikke de skabe Hanne Birgitte Jørgensen, resultater uden tid. Det har rapporten ansv. cHefredaktør om heldagsskolerne sat en tyk streg HJo@dlf.org under. Læs om rapporten om heldagsskoler side 8 og artikler om to heldagsskoler, Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen i Esbjerg, side 27-31.

FOLKESKOLEN / xx / 2012 /

136679 p02-03_FS2012_leder.indd 3

05/11/12 15.00

indhold

Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af DLF få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring:

Ring til en rådgiver på 3378 1930

Online:

Gå på lsb.dk/dlf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af DLF og du skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

Indfri dine dyre lån, spørg: Danmarks Lærerforenings Låneafdeling

Folkeskolen har søgt aktindsigt og kan påvise de grove fejl i listen over »landets 17 dårligste folkeskoler«, som blev hængt ud på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside.

Skriv i hånden

Midt i en tastaturtid dukker en lektor op med en påstand: Det er bedst for børnene at lære at skrive håndskrift.

portræt

Skoleleder med kant

»Hellere ’grovbolle-børn’ end lagkagesnitter«, siger Lise Egholm, leder af Rådmandsgades Skole. Folkeskolens kilder kalder hende alt fra markant og temperamentsfuld til karismatisk og omsorgsfuld. Læs portrætinterviewet med Egholm, som i fjor fik en pris for sit lederskab.

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på:

www.dlf-laan.dk

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p04-05_FS2012_Indhold.indd 4

05/11/12 15.06

à Oversigt Aktualiseret

ny viden

Heldagsskolen lever i taastrup, men lukker i esbjerg

Statsstøttede idrætsprojekter for udsatte unge er løbet ud i sandet.

Lean giver dygtigere elever ... ................... /

Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste ............................. /

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold ................................ /

Folkeskolen.dk .................................... / 10 Portrætteret

Grovbollen fra Rådmandsgades Skole .............................. /

14 Eleverne strømmer til ................................ / 17 Old school/new school ................. / 19

»Det betyder utroligt meget, at vi har så meget ekstra tid og ekstra resurser«, fortæller lærer Lene Preus på Selsmoseskolen i Taastrup, hvor de har succes med heldagsskole, mens de i Esbjerg lukker heldagsskolen. Læs side 8 og 27-31.

Debatteret

Kronik: Differentierede mødetider i skolen . /

20 DLF mener: Krig i en krisetid? ................ / 22 Læserbreve .................................................. / 23 Rapporteret

praktisk matematik

Hvor mange lastbiler skal ud at køre, hvis borgerne på Stevns kun må få toiletpapir én gang om året? Følg 8.c i en matematiktime med toiletruller.

Husk lige håndskriften............................... /

Selsmoseskolen har succes som heldagsskole ....................................... /

Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen ............. /

29 Esbjerg lukker heldagsskolen ................... / 30 »Flere timer og mere spændende undervisning« ........................ /

Sammenlignende studier om forbrug af toiletpapir på Stevns ............... /

32 Nyuddannet lærer klædt på til inklusion / 34 Specialpædagogik har sejret sig ihjel ..... / 35 Kollegerne synes bare, jeg er sød ............ / 36 Ny viden/Spot ................................... / 38 Læserrejse............................................. / 40 Lærer til lærer ..................................... / 41 Publiceret .............................................. / 42 Korte meddelelser ........................... / 44 Ledige stillinger ................................ / 44 Bazar ......................................................... / 47 Uskolet..................................................... / 50 folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p04-05_FS2012_Indhold.indd 5

05/11/12 15.06

aktualiseret

Skoleleder Povl Erik Wolff forstår ikke, at skoleledere ikke automatisk får en lederuddannelse. Hans eget diplom i offentlig ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole har været meget værdifuldt. Det var der, han begyndte at arbejde med den lærende organisation og teamsamarbejdet.

leAn giver dygtigere elever

Bakkeskolen i Kolding har indført erhvervslivets lean-metoder. De vil nemlig ikke miste børn til privatskolen. TeksT

PernIlle AIsInger

foTo

PAlle Peter skov

Hvad er ligheden mellem en skole og en Toyota-fabrik? Forhåbentlig ikke ret stor. Skepsissen var i hvert fald til stede, da skoleleder Povl Erik Wolff præsenterede sine medarbejdere for, at skolen skulle leanes. Men nu to år efter har de fleste lærere taget metoderne til sig, og testene taler deres tydelige sprog – elevernes resultater er simpelthen blevet bedre. »Man skal sætte konkrete mål, så jeg sagde ti procent bedre resultater. Og det har vi nået«, fortæller en begejstret skoleleder. Povl Erik Wolff havde hørt om lean fra sin kone, som arbejder i Post Danmark, og i kommunen, som bruger det internt, men ikke havde overvejet at udbrede det til skolerne. Da han kontaktede en konsulent i UC Lillebælt, var konsulenten med det samme begejstret – men heller ikke han havde nogen sinde hørt om, at man kunne bruge lean på en skole. »Vi er ikke nogen produktionsvirksomhed, 6/

men alligevel laver vi en form for output. Vi bliver ranket, og vores renommé er meget vigtigt. Kolding Realskole ligger lige nede ad bakken, og den vil gøre alt for at tiltrække vores elever. Hver gang vi mister en klasse, er det 1½ lærerstilling. Vi var nødt til at bryde den spiral. Vi er mindst lige så gode som privatskolen, på mange måder bedre. Men det hjælper ikke noget, hvis vi ikke viser det. Vi er nødt til at acceptere markedsvilkårene. Og det er en ledelsesmæssig opgave at sætte noget i værk og turde gøre noget nyt«, siger Povl Erik Wolff.

Indholdet skal komme fra lærerne De slankende, japanske metoder kommer fra produktionen på Toyota-fabrikker, og konsulenten har over flere gange sat lærerne ind i, hvordan man bruger Kaizen-tavler og diamantmodeller til løbende forbedringer. Men indholdet kommer fra lærerne selv. På et cafe-seminar blev lærerne præsenteret for målet om ti procent forbedrede resultater, og så skulle de i grupper komme med forslag til, hvor det kunne ske inden for team,

evaluering, klasserumsledelse, samarbejde om undervisningen, skole-hjem-samarbejde og skoleårets planlægning. Forslagene lød blandt andet på teaterringning, obligatoriske termins- og årsprøver på 8. årgang, flidspræmier ved dimissionen, fælles faglige årsplaner, evaluering mellem lærer og ledelse, formaliserede overdragelsessamtaler ved lærerskift og flere test. »Det er fundamentalt, at medarbejderne er med. Hvis jeg havde foreslået de her ting, var det aldrig gået. Det er ikke den måde, man skal drive ledelse på. Når man leder en fagprofession med højere uddannelse, stor faglig stolthed og høj grad af selvstændighed, så kan man ikke bare beslutte, hvad der skal ske. Det handler om at lede medarbejderne til, at de selv gør det, der skal til – at de selv bliver ledere inden for deres område«. pai@dlf.org

Læs meget mere om lean-processen i et af de kommende numre af Folkeskolen. Blandt andet hvordan lærerne optimerer deres møder og får delt deres fagspecifikke viden.

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p06-09_FS2012_aktualiseret.indd 6

05/11/12 14.25

aktualiseret

Otte dage i gabes tokken

Uden forvarsel ansatte på 17 folk oplevede de hængt ud som Daeskoler at blive ste skoler af Minis nmarks dårligteriet for Børn og Undervisning. En listen trukket tilba uge efter blev ge.

Folkeskolens artikel fra nummer 18 i oktober, hvor vi beskrev, hvordan 17 folkeskoler blev hængt ud som Danmarks dårligste skoler. Efter at have fået aktindsigt i sagen kan vi beskrive de konkrete fejl, der var begået i forhold til syv af de 17 skoler.

Ka ren rav n, Jen nif er Jen og Jes per sen nø rb y

TeksT

Tjen fra

Mandag den 24. se

eMber om eftermiddagen sender Kvalitets- og Til synsstyrelsen mail til hoved-m en ail-adressen i 12 kommuner. I mailen står, at en eller fle re af kommun skoler viser »te ens gn på vedvare nde dårlig kvalitet«. Vedh æftet er en rap po rt me navngivne sko d 17 ler. tirsdag den 25. se

tOrsdag den 27. se

eMber breder listen sig i netmedier , tv og aviser. For eksempe præsenterer l Ekstra Bladet på forsiden »D marks værste anskoler«. Minis teriets udhæng ning af 17 navn givne skoler væ kker forargels blandt politike e re og organis ationer. Danm Lærerforening arks , Skolelederfor en ing en Københavns og socialdemokra tiske skolebor ster skriver et gmefælles protestl æs erbrev: »Ran listerne er ikk ge blot uretfær dig e og forældede de er faktisk , også skadelig e«, skriver de bliver op ad ba . »Det kke for de sko ler, der nu er blevet udstille t i en offentlig gabestok«.

eMber bliver listen over de 17 sko ler offentliggjo rt på uvm.dk Folkeskolen.dk . ’s journaliste r ringer til led på flere af lis erne tens skoler. De har intet fået vide om, at de at res skole ville blive offentlig gjort som en af Danmarks 17 då rli gst nogle af dem e. Men vil gerne udtal e sig – for eksempel viceskole leder på Hans Fredag den 28. se tholm Skole Sø pteMber kontakte Ottosen. ren af skolerne bå r flere de medier og »Jeg synes ær Kvalitets- og Til synsstyrelsen lig talt, det er – de er helt ufo fattigt at udarbejde den liste« rst ående over for at deres skole , siger han. »L , er havnet på isten er udarb det på baggru en ejsådan liste. De nd af resultate gælder for ek t sempel Udda rne fra de sid års afgangsprøv nnelsescenter ste gård, som er er, og når ma Nyet 10.-klasse-c n her går ind måler på et me enter og allige og på en liste ov get smalt områd vel er er sko e i ler da med dårlige res nsk og matematik, så ved 9. klasses synes jeg egen ultater afgangsprøve. tlig, det er de metode, der er n Skolen har på klassetrin kun noget galt me 9. en d. Jeg ved, at meget lille sp vores skole gø ecialklasse for r en god indsat elever med ind s med at skabe læringsvanske unge, som tro lig heder. r på sig selv og »Vi finder det ved, at de har foruroligende, nogle kompete at nuværende og kommende ncer, de kan br elever og foræl uge til noget«. dre til elever klasse kan fin i 10. de deres skole Onsdag den 26. se på listen bland 17 dårligste sko t de pt eM be ler r , skr nå ive r sandheden er, troxpress.dk: r mepå 10. klassetri »Se listen over at elever n til 10.-klasse-p landets dårligst folkeskoler«. røven på Ude dannelsescen ter Ny gård klarer sig er udtaget til listen på reelt datagrundlag. Herning aldeles glimrende«, skrive r skoleleder Mo na Schleppeg Men ved et åbent samråd den 23. oktober København rel.

Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste 5 .0 0 0 - 5 0 .0 0

til klassekassk r. en

I får fuld returr et på usolgte lodsedler I tjener hele 10 kr. pr. solgt lod ! Ingen risiko og invest

ering

 Skolen på Sønderager, Ministeriet for Børn og  Lergravparkens Skole, Undervisning offentliggjorde i Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse september en liste over landets 17 (STU) var ikke medregnet i screeningen, så elevernes overgang til ungdomsuddannelser dårligste skoler. Otte dage senere var højere end listens tal. trak man listen tilbage på grund Tjen af penge til kla samtidig velgø sseklassen og støt rende organis problemer med hele datagrundationerGribskov ved salg af lod seGræsted Skole, dler.  Slotsskolen, Horsens laget. Folkeskolen har søgt akt Ankermedets Skole, Frederikshavn indsigt og kan afsløre alle de fejl, Skolerne eksisterer ikke længere, fordi de er listen indeholdt. blevet sammenlagt med andre skoler.

I kan bl.a. sæ lge lodsedler for: · Familier me d kræftramte børn · Røde Kors · KFUMs Idræt sforbund

Støt Foreninge n | Hammers husvej 8 b | 740 Telefon: 29 71 0 Herning 62 97 | mail: info@stoetfo reningen.dk

TeksT

JenniFer Jensen

fOlkeskOl

Tvivl ved tre skoler

en / 18 / 2 012

 Møllevangskolen, Faxe Kommunen mener, at der ikke er kompense136677 p06-09 ret for skolens små årgange og specialunder_FS1812_aktu aliseret.indd 6 visningselever ved screeningen. Først fjernede ministeriet fire skoler fra tilsynslisten på grund af fejl. Senere viste det sig, at listen havde endnu flere fejl, så  H.C. Andersen Skolen, Odense ministeriet trak det hele tilbage, og Christine Kommunen mener ikke, at listen giver et Antorini undskyldte over for de berørte skobillede af skolens generelle resultater, fordi ler. Interne notater fra ministeriet viser nu, skolen i 2011/12 modtog en andel elever fra at der var direkte fejl ved syv ud af listens 17 en nedlagt skole. skoler, mens der stadig er tvivl om udtagelsen af tre øvrige skoler.  Læssøesgades Skole, Aarhus Der er meget stor forskel mellem kommunens og ministeriets tal over antallet af elever, der Fejl ved de syv skoler tager en ungdomsuddannelse.  Uddannelsescenter Nygaard, Brøndby  Center-10 ved Aarhus High School Alle elever på 9. klassetrin gik i specialklasKorrekt ser. Ministeriet fastholder, at de øvrige syv skoler

! ! !

sagde undervisningsminister Christine Antorini, at der selv ud af disse skoler er nogle, som ikke burde være på sådan en liste. »På Guldbergskolen på Nørrebro arbejder de intenst med at styrke fagligheden i indskolingen, og på Strandgårdskolen i Ishøj er resultaterne på indskolingens læsetest i dag over landsgennemsnittet. Men tilsynslisten er udarbejdet alene ud fra resultaterne i 9. klasse – og de elever, der har nydt godt af tiltagene, er ikke nået dertil endnu. Det er et eksempel på, at listen kan være mere vildledning end vejledning«, sagde hun. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direktør Per Hansen har ikke villet forklare over for Folkeskolen, hvordan styrelsen kunne offentliggøre en liste, som man tilsyneladende 08/10/12 ikke havde gennemarbejdet. Han skriver dog i en mail, at »Vi beklager de skete fejl og vil indrette os på fremover at udvise større omhu og afsætte flere resurser til kontroltjek«. Han oplyser desuden, at der ikke er tale om fejl i de grundlæggende data, og at det derfor ikke har konsekvenser for Databanken med uddannelsesstatistik på uvm.dk

12.49

jje@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p06-09_FS2012_aktualiseret.indd 7

05/11/12 15.08

Læs mere om samarbejdet mellem pædagoger og lærere på heldagsskoler på à folkeskolen.dk

aktualiseret

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold en ny evaluering af landets 12 heldagsskoler kan ikke give svar på, om skoleformen virker. Politikerne er dog stadig interesserede i en længere skoledag.

TeksT

PernIlle AIsInger

foTo

Bo tornvIg

Fem skoler har bedre resultater, fem har dårligere, og to ligger på samme niveau. Det viser en netop offentliggjort evaluering af de 12 skoler, som har dispensation til at køre skoledag fra 8 til 16. Rambøll og forsker Simon Calmar Andersen har for Ministeriet for Børn og Undervisning sammenlignet elevernes resultater i de nationale test med elevers resultater på andre skoler med samme baggrund. Rapporten kan ikke sige, om heldagsskoler virker. Men den peger på, hvilke virkemidler der har en positiv effekt på skolerne: Hele personalet vil heldagsskolen, der er tæt kontakt mellem elev og lærere, fokus på sociale relationer, ud af huset-undervisning og projektarbejde, inddragelse af pædagoger, øget fokus på forældresamarbejde og sund kost. Undervisningsminister Christine Antorini ønsker ikke på baggrund af rapporten at skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne give alle elever flere timer på en mere spændende måde i helhedsskoler. »Den her rapport viser, at hvis du har mere tid med eleverne, og hvis du tænker i anderledes undervisningsmetoder, så får du en skole, der løfter bedre. Det er lettere at gøre med flere timer«. Hun hæfter sig ved samarbejdet mellem pædagoger og lærere. »Både denne og tidligere undersøgelser understøtter, at det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pædagog-samarbejde. Det er to fagligheder, der er rigtig meget brug for, med respekt for at det er forskellige ting, man kan«. Venstres uddannelsesordfører Karen Ellemann er heller ikke umiddelbart til sinds at skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne 8/

hæve kvaliteten af undervisningen og er varm tilhænger af helhedsskoler med flere timer og tættere lærer-pædagog-samarbejde. Hun kan bare ikke se, hvorfor det skal koste flere penge. »Det er jo et spørgsmål om at bruge de voksenkompetencer, der allerede findes, bedre og give skolelederen frihed til at bruge medarbejdernes tid mere fleksibelt«. Lærernes formand Anders Bondo er sikker på, at heldagsskoler er en god ide for nogle børn. Men han kan ikke se, at rapporten kan fortælle noget som helst om, hvad der virker. »At bruge de nationale test som eneste parameter for succes er jo direkte useriøst. Om noget kan den bekræfte, at hvis der er stor begejstring og engagement hos lærere, forældre og ledelse, så kan man få noget positivt ud af det, men hvis man trækker noget ned over hovedet på folk, så går det ikke«. Politikernes ideer om heldagsskoler vil han gerne se et mere konkret forslag til. »Selvfølgelig er det godt med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Men man skal passe på, at fleksibiliteten ikke betyder, at det hele bare flyder rundt. Børn har brug for fri leg, hvor de med en dygtig pædagog kan tilegne sig vigtige kompetencer. De har også brug for systematisk undervisning. Man skal ikke tro, at undervisningen bliver mere kreativ af, at der kommer en pædagog ind. Kreativ undervisning kræver en dygtig lærer. Og særligt for børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder er det vigtigt, at tingene ikke bare flyder«. Lærerne vil meget gerne have en ekstra hånd i undervisningen. Men at tro, at man kan klemme flere undervisningstimer ud af lærere og pædagoger, er udelukket. pai@dlf.org

Læs om Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen i Esbjerg side 27-31.

Selsmoseskolen er en af de skoler, der har succes som heldagsskole. Men skolen har ikke pædagoger ansat.

Heldagsskoler og helhedsskoler Kommuner kan inden for folkeskolens rammer oprette helhedsskoler, hvor man for eksempel i indskolingen giver eleverne flere timer, har ekstra resursepersoner ansat og arbejder med en kombination af leg og læring. 12 skoler har fået dispensation til at nedlægge skolefritidsordningen og i stedet oprette heldagsskoler, hvor alle børn går i skole fra 8 til 15 eller 16 med en kombination af undervisning og aktiviteter. Skoledagen dækkes af varierende kombinationer af lærere, pædagoger og andre. De 12 skoler, som alle ligger i socialt udsatte områder, er:  Abildgårdskolen i Odense  Bakkeskolen i Esbjerg  H.C. Andersen Skolen i Odense  Hillerødgades Skole i København  Klostervængets Skole i København  Nørrevangskolen i Slagelse  Selsmoseskolen i Høje Taastrup  Strandgårdskolen i Ishøj  Søndervangskolen i Aarhus  Tingbjerg Skole i København  Tovshøjskolen i Aarhus

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p06-09_FS2012_aktualiseret.indd 8

05/11/12 14.25

web • nyhedsbrev • smartphone • sociale medier

Nyheder om folkeskoleN på lærerintra Jeg læser hver dag Folkeskolens nyheder via lærerintra. Det er en nem og tidssvarende måde at holde sig løbende opdateret om nyt fra Folkeskolen og andre relevante steder på. Vi arbejder i intra hver dag, og på denne måde kan vi følge med i aktuelle nyheder uden at skulle besøge mange websites dagligt. John Klesner, formand for Danmarks It-vejlederforening

få folkeskoleN s Nyheder på »min forside« i læreriNtra Så let er det:  Log ind på lærerintra  Klik på Links i toppen af skærmen og vælg Nyhedslæser  Vælg herefter Folkeskolens nyheder eller anmeldelser.

136679 p06-09_FS2012_aktualiseret.indd 9

05/11/12 15.08

N Y HED ER F R A NEttEt

Danske elevers testresultater i dansk og matematik stryger i vejret

EkspErtEr:

PoPulære læringssPil er »tæt På ubrugelige« Læringsspil gør færdighedstræningen sjovere for eleverne, men mange af de populære digitale træningsprogrammer er tæt på ubrugelige i undervisningssammenhæng. Det mener forsker i digital læring og didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jeppe Bundsgaard, som blandt andet bakkes op af Thomas Illum, leder af videncenteret Læremiddel.dk Forskernes modvilje mod læringsspillene skyldes ikke træningen i sig selv. For skolen er på mange måder en lang træningssession, understreger Jeppe Bundsgaard. Problemet med de mange træningsprogrammer er den faglige forståelse bag. »Man opdeler et fag i små, fragmenterede elementer, så eleverne ikke kommer længere ind i et fagområde. De kommer til at træne nogle meget banale ting, der er svære at omsætte til praksis«, siger Jeppe Bundsgaard.

Kan motivere – men ikke lære Ifølge Stefan Krogh-Hansen, direktør for ABCity, der producerer de omtalte læringsspil, motiverer spillene eleverne til at blive ved med at lave øvelser i modsætning til 10 /

terpeopgaverne i den traditionelle færdighedstræning. Men undersøgelser viser, at de svage elever ofte går hurtigt igennem læringsspillenes opgaver uden at reflektere over, om de lærer det, de skal. Det kan spolere den differentiering, som de digitale læremidler ellers giver mulighed for, fortæller Jeppe Bundsgaard. Holdet bag ABCity søgte for nogle år siden rådgivning hos Nationalt Videncenter for Læsning til udviklingen af læringsspil. »De havde en ambition om, at de gerne ville lære børn at læse med de her spil. Der sagde jeg med det samme, at det ikke ville kunne lade sig gøre, og det mener jeg stadig. Men spillet kan give børnene lyst til at lære, og motivationen til at lære at læse og skrive er noget af det allervigtigste for børn i de tidlige skoleår«, fortæller centerleder Klara Korsgaard. Hun giver Jeppe Bundsgaard ret i en del af kritikken af ABCity og lignende læringsspil. Og hun understreger, at lærerne ikke må tro, at brug af ABCity i undervisningen lærer børnene at læse. Spillene kan i stedet bruges som et supplement til undervisningen.

For tredje gang har Ministeriet for Børn og Undervisning opgjort den nationale præstationsprofil – landsresultatet i de ti obligatoriske nationale test. Der er stort set fremgang over hele linjen med geografi som eneste undtagelse. »Landsresultaterne viser, at det går den rigtige vej. Men vi skal være forsigtige med at konkludere på så få målinger. Udviklingen af folkeskolen er et langt og sejt træk«, understreger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Ministeriet kan ikke afvise, at en vis tilvænning til testopgavernes format har betydning for resultatet.

For mange svage elever trækker de stærke ned Det har i mange år været kendt, at stærke elever trækker de svage elever i en klasse op. Men ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det har negativ indflydelse på både karakterer og videre uddannelse for eleverne fra resursestærke hjem, hvis over 30 procent af eleverne i en klasse er fra resursesvage hjem. Børn fra resursesvage hjem udgør mere end 30 procent af eleverne i omkring fem procent af alle folkeskoleklasser. Ifølge Per Fibæk Laursen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er det svært at modvirke den negative klassekammerateffekt. Han mener derfor, at en bedre fordeling af eleverne er afgørende.

FOLKESKOLEN / 20 / 2012

136679 p10-11_FS2012_netnyheder2.indd 10

05/11/12 13.06

Præsidentvalg – i skolen

En dansk lærer, en skoleelev, en lærerstuderende og en journalist blogger fra USA om det amerikanske skolesystem på à folkeskolen.dk

Ny model skal vise, at læreruddannelsen er et fuldtidsstudium

Halvering af satspuljemidler til udsatte unges uddannelse

Ældre speciallærere føler sig presset til at gå før tid

Lærerstuderende har igen og igen påpeget, at uddannelsen ikke er et fuldtidsstudium. Derfor har professionshøjskolernes rektorer skabt en ny model, studieaktivitetsmodellen, der viser, hvilke studieaktiviteter de studerende forventes at deltage i på uddannelserne – både med og uden underviser. På Læreruddannelsen i Aarhus bruger man allerede modellen i studieordningen. »Det er en forventningsafstemning, som ligger overordnet, men også skal bruges af underviserne i de enkelte fag, så de studerende får et bud på, hvad de kan lave«, fortæller studieleder Martin Søland klausen.

Partierne bag satspuljeaftalen er enige om at afsætte 62,2 millioner kroner til støtte af udsatte børn og unge i skole og uddannelse over de næste tre år. Det er under halvdelen af, hvad samme område fik i perioden 2010-2013, hvor der blev tilført 126 millioner kroner fra satspuljemidlerne. Satspuljen følger lønudviklingen, og fordi lønudviklingen i 2011 har været lav, skrumper satspuljen i forhold til sidste år. Det har haft indflydelse på det beløb, satspuljepartierne forventer at afsætte til udsatte unges uddannelse i perioden 2013-2016.

Adskillige speciallærere og konsulenter har måttet sige farvel til kolleger, fordi deres institutioner bruges mindre end før kommunalreformen, viser en rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget, til en række tillidsrepræsentanter. Ofte har man klaret nedskæringerne i personalet ved naturlig afgang, typisk fordi ældre lærere er gået på efterløn eller pension. Men de ældre lærere kan ofte føle sig presset til at gå, fortæller en række tillidsrepræsentanter på området til folkeskolen.dk

Nationale test i dansk som andetsprog er klar Efter et succesfuldt pilotforsøg er de to nye frivillige nationale test i dansk som andetsprog nu tilgængelige frem til den 14. december. Testene fungerer som et værktøj til lærerne ved at give et overblik over elevernes faglige niveau.

Læs flere nyheder på:

Ane Søegaard stopper i hovedstyrelsen næstformand i Ballerup Lærerforening Jeanette Sjøberg overtager Ane Søegaards plads i hovedstyrelsen. »Det er ikke tilfældigt, at Jeanette Sjøberg var min suppleant. Vi har de samme politiske principper og deler mange holdninger. Derudover har jeg stor personlig respekt for hende og det imponerende stykke arbejde, hun har lavet i Ballerup. Hun er seriøs, grundig og velovervejet, så jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld ved at overlade roret til hende«, siger Ane Søegaard.

foto: Stig nielsen

Af personlige årsager har Ane Søegaard valgt at stoppe i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse med øjeblikkelig virkning. Hun fortsætter som formand for frederiksberg kommunelærerforening. Jeanette Sjøberg overtager pladsen i hovedstyrelsen. I forsommeren var Ane Søegaard i en periode sygemeldt med stress. Siden sin tilbagevenden har hun forsøgt at prioritere sine arbejdsopgaver som hovedstyrelsesmedlem og kredsformand, men hun har nu erkendt, at hun må vælge hovedstyrelsen fra.

• Ekspert: Sådan er det gode digitale læremiddel • Lærerne anbefaler: Her

er programmerne, som løfter vores undervisning

• Aarhus-lærere ef-

teruddannes til flere linjefag

• Lærere udskiftes med

pædagoger på københavnske specialskoler

• Lærernes indflydelse halter på flere skoler

fOLkESkOLEn / 20 / 2012 /

136679 p10-11_FS2012_netnyheder2.indd 11

05/11/12 15.13

an læser i kristendom? Hvad er forskellen ng af fakta, og en tekst, der lægger op til

ksten i matematik, hvilken regneart de skal ære at skelne mellem forklarende og beskriderviser man i dét?

d i natur/teknik – og hvorfor er det svært k-tekst med i deres forståelse af stoffet? ige teksttyper med udbytte?

nkelte faglærer kan læse netop det, der er der kopiark til arbejdet med faglig læsning i

aniseringen af faglig læsning for de enkelte rinnet. Også her er der kopiark – både til det l læsevejlederens vejledning af faglærerne.

riksen og Martin Holm, der er læsevejledere gsministeriets Læsepris for skolens arbejde

TIL DANSKLÆRERE OG LÆSEVEJLEDERE

Nyheder til dansk – Elsebeth Otzen

Hvad er Læsespringet? Læsespringet er en række hæfter med fokus på direkte undervisning i læseforståelse til 4.-6. klasse. Der arbejdes struktureret med læseforståelsesstrategier og genrelære. Læsespringet 1 er henvendt til 4. klasse og kan med fordel benyttes senere i skoleforløbet til elever med læseforståelsesvanskeligheder.

Læsespringet 1

Hvad indeholder Læsespringet? I alle Læsespringets hæfter arbejdes der med huske-strategier, ordne-

Mette He n r i kse n

overvåge-strategier og udvikle-strategier. Og strategierne anM a r t i n Hstrategier, olM

Læs ind og ud

mellemtrinnet på på mellemtrinnet

sikker stavning

Kirsten Koch Jensen sikker stavning · hæfte 1

vendes på danskfagets fagtekster, fx i avisens genrer, i boganmeldelser, biografier, litteraturhistoriske tekster, men også i tekster fra andre fag og andre obligatoriske emner, fx førstehjælp og færdselslære. Få fiktive tekster anvendes. I Læsespringet er der også fokus på genrelæren, fx den berettende genre – nyhedsartiklen, hvor der arbejdes med genrens komposition og sprog. Brugen af genrekort indgår som en strategi. Til Læsespringet hører lærerhæftet Læs ind og ud – læseforståelsesstrategier i praksis.

Læs indlæsning og ud Fagliglæsning Faglig

LæseforståeLse i prAksis

Flere

Sikker stavning til 4. klasse har fokus på forholdet mellem bogstaver og lyde ords betydningsdele (morfemer) ordklasser bøjningsendelser

– læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet

i Læseforståelse i praksis får læreren og læsevejlederen to helt konkrete forslag til undervisning i faglig læsning fra mellemtrinnet og opefter. Bogen præsenterer to forskellige undervisningsprogrammer: Læsetaktikken og stil selv spørgsmål. De to programmer er udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden om læseforståelse og er afprøvet i praksis.

navneord (kaldes også substantiver) ental

Gyldendal

flertal

Ubestemt

Bestemt

Ubestemt

Bestemt

bil

bilen

biler

bilerne

hus

huset

huse

husene

bus

bussen

busser

busserne

bille

billen

biller

billerne

Læsetaktikken kan bruges fra 3. klasse. Det er dansklæreren, der underviser i programmet, som introducerer fire forskellige læseforståelsesstrategier. Undervisningen bygger på dialog, lærermodellering, selvstændig afprøvning og rollebaseret gruppearbejde. Der er arbejdes med før-, under- og efterlæsestrategier, herunder med ordforråd og teksttypekendskab.

ental kaldes også singularis. Flertal kaldes også pluralis. ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit. Bestemt kaldes også bekendt eller definit.

GylDEnDal

9 788702 122398

i programmet stil selv spørgsmål fokuseres der på en enkelt læseforståelsesstrategi – at kunne stille de spørgsmål, som den enkelte elev mangler svar på, for at teksten kan give mening. eleverne bliver fortrolige med strategien gennem en vekslen mellem lærermodellering og selvstændig afprøvning. stil selv spørgsmål kan bruges i alle tekstbaserede fag fra 4. klasse.

Udsagnsord (kaldes også verber)

91845_cover_laesespringet_r1.indd 1

18/07/12 11.09

nutid

Datid

navneform

førtid

Lang tillægsform

Bydemåde

hvisker

hviskede

hviske

hvisket

hviskende

hvisk

kører

kørte

køre

kørt

kørende

kør

hopper

hoppede

hoppe

hoppet

hoppende

hop

Lisbeth Hoff er folkeskolelærer, cand. pæd. i dansk og master i læseskrivedidaktik. Desuden kursusholder og projektleder af skoleudvikling i læseforståelse og faglig læsning.

nutid kaldes også præsens. datid kaldes også præteritum. navneform kaldes også at-form eller infinitiv. Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. lang tillægsform kaldes også præsens participium. Bydemåde kaldes også imperativ.

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

Læseforståelse i praksis handler om undervisning i faglig læsning. på mellemtrinnet bliver det vigtigt for elevernes udbytte af undervisningen, at de kan læse faglige tekster med god forståelse – og det er noget, de skal lære!

Sorter ordene Skriv selv Gæt et navneord Ordforklaringer Med s eller ss? Skil ordene ad Ordklassekonkurrence Fra nutid til datid Lav et nyt ord

De vigtigste bøjningsendelser

Elsebeth Otzen underviser på læreruddannelsen i dansk og har i en årrække undervist på efter- og videreuddannelsen i læsning og skrivning, læseevaluering og læsevanskeligheder. Elsebeth Otzen har også skrevet serien Springbrættet om skriftlig fremstilling.

i serien LæriNG i prAksis

4. klasse

læsetaklinger

Anette Høj Madsen er folkeskolelærer, læsekonsulent og master i læseskrivedidaktik med særlig vægt på reciprok undervisning i praksis.

GyLDeNDAL

f f

LæsEfOrståELsE på mELLEmtrinnEt

ekst til historie? Hvordan kan man arbejde ksten øges? Hvad betyder det for elevernes de eller overvejende beskrivende?

STYR PÅ STAVEUNDERVISNINGEN

Gyldendal

udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder.

gyldendal

gyldendal holger juul · gyldendal

holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for Gyldendal læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling.

GyldEndal

Gylde n dal

9 788702 105445

Læseforståelse_omslag.indd 1

Gylde n dal

Gyldendal

holger juul · gyldendal

Gyldendal

Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen

• Undervis i læsning i fagenes egne tekster

• Undervis i læsning i danskfagets tekster

• Undervis i strukturerede og tidsbegrænsede forløb

• Skrevet af læsevejledere til læsevejledere og skolens fagteam

•

• Undervis i læsestrategier på skønlitterære tekster

aglig læsning på mellemtrinnet får de hjælp vernes færdigheder i læsning af netop dette

Dansk

Fokus på Læsespringet Huske-, Ordne-, 1 Elsebeth Otzen Overvåge- og Udviklestrategier

– læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet

på mellemtrinnet

Faglig læsning

Læs ind og ud

læsetaklinger Flere

Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk Mette He n r i kse n

Marti n HolM

14186 GYL Ann_FO nr 20_Dansk nyheder_420x285.indd 2-3 136679 p10-11_FS2012_netnyheder2.indd 12

LisBetH Hoff oG ANette Høj MADseN LæseforståeLse i prAksis

orie, kristendom, matematik og natur/teknik til lærerne og til læsevejlederen, som skal

STYR PÅ LÆSNINGEN

• Fra forskning til undervisning Lav af et Holger nyt ordJuul, • Skrevet Fra nutid til datid lektor ved Center for Ordklassekonkurrence Læseundervisning Skil ordene ad Med s eller ss? Ordforklaringer Gæt et navneord Skriv selv Sorter ordene 4. klasse

sikker stavning

Kirsten Koch Jensen

05/11/12 13.06

13326

dansk.gyldendal.dk Fra december måned indeholder dansk3.-4.gyldendal.dk forskellige undervisningsforløb til 3.-4. klasse i dansk, som lærer og elev frit kan se og afprøve. Vi udvikler løbende på portalen med litteraturforløb, læseforløb og forløb i skriftlig fremstilling, samt en træningsdel med grammatik og retskrivning. Over 100 nøje udvalgte tekster i den nyeste børnelitteratur findes i portalens Bibliotek. De fleste tekster er indlæst. Brug også de interaktive redskaber: Børnelitteraturens billeder og opslagsværk. Danskportalen til mellemtrinnet vil være gratis og frit tilgængelig fra december til 15. februar 2013.

k – mellemtrinnet

ndervisning i faglig læsning. på ernes udbytte af undervisningen, at de åelse – og det er noget, de skal lære!

og læsevejlederen to helt konkrete g fra mellemtrinnet og opefter. Bogen gsprogrammer: Læsetaktikken og stil dviklet på baggrund af forskningsbaseret i praksis.

e. Det er dansklæreren, der underviser skellige læseforståelsesstrategier. rmodellering, selvstændig afprøvning arbejdes med før-, under- og orråd og teksttypekendskab.

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater, retskrivningsøvelser og læseprøver på tre niveauer.

eres der på en enkelt e de spørgsmål, som den enkelte elev e mening. eleverne bliver fortrolige lem lærermodellering og selvstændig ges i alle tekstbaserede fag fra 4.

Øveklar

ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og

er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning læsning. svagheder, såog træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet de relevante opgaver for den enkelte elev. træner de deres færdigheder.

Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen

Øvrige titler i serien: ØVEKLAR. Læsning

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: udsagnsords bøjning webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk π rigtig form π ret en tekst π ordklasser π udsagnsled og grundled π tegnsætning

LæseforståeLse i prAksis

Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater og retskrivningsøvelser på tre niveauer. ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og svagheder, så træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod de relevante opgaver for den enkelte elev. Øvrige titler i serien: ØVEKLAR. Læsning

Øveklar retSkrivning 5.-6. klaSSe

Øveklar gyLdEndAL

læSning

Webprøvertilmellemtrinnet.gyldendal.dk

9 788702 123180 5.-6. klaSSe

pæd. i dansk og master i læseog projektleder af skoleudvikling i

læsekonsulent og master i læseiprok undervisning i praksis. GyLDeNDAL

øve klar øve klar øve klar øve øve klar klar øve øve klar øve

I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: π udsagnsords bøjning π rigtig form π ret en tekst π ordklasser π udsagnsled og grundled π tegnsætning

••

LisBetH Hoff oG ANette Høj MADseN LæseforståeLse i prAksis

i prAksis

Øveklar

er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning og læsning. I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet træner de deres færdigheder.

gyldendal

gyLdEndAL

gyldendal

• Til læsevejledere, dansklærere og faglærere • Forløb om læseforståelse – lige til at bruge i undervisningen

i prAksis LæseforståeLse Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen

Søren akSel SørenSen gyldendal

Øveklar 5.-6. klaSSe

04/06/12 15.36

Søren akSel SørenSen gyldendal

retSkrivning

Øveklar læSning

af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

GYLDENDAL

gyldendal Søren S øren akSel SørenSen

• Bog- og web til læsning og retskrivning, 5.-6. klasse • Undervis i bogen – træn på nettet 5.-6. klaSSe

Styr på læSning

gyldendal Søren akSel SørenSen

GYLDENDAL

læ Sning • Giv eleverne overblik af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Styr på • Fagkonsulent Lise Vogt har skrevet materialet sammen med Birgitte Therkildsen

- veje til viden gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

136679 p10-11_FS2012_netnyheder2.indd 13

31/10/12 11.56 05/11/12 13.06

portrætteret

Grovbollen fra Rådmandsgades Skole »Søde skattebasse« og »alkoholiserede fjolser«. Udsagn som disse flyder lige naturligt ud af Lise Egholms mund. Hun er en markant skoleleder, som ikke er bange for at sige sin mening. Men hun er også en hjertevarm kvinde, som virkelig vil gøre en forskel. T e k s T: J e n n i f e r J e n s e n · f o T o : B o T o r n v i g

14 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p14-18_FS2012_portrætteret.indd 14

02/11/12 13.54

»Jeg var en rod i folkeskolen. Jeg fulgte ikke med, og de andre lærere havde opgivet mig. Da vi fik Lise, ændrede det sig. Hun tog sig af både svage og stærke, gav os selvtillid og fik rødderne op på et niveau, hvor vi rent faktisk ville lære noget. Det er Lises skyld, jeg har en uddannelse i dag«. social- og sundhedshjælper Mereme Aslani. lise underviste hende i dansk, musik og historie fra 4.-8. klasse på Hellig kors skole i begyndelsen af 1990’erne

Hun er beundret vidt og bredt for sin evne til at favne andre mennesker – især samfundets mest udsatte. Hun inddrager i høj grad forældrene i skolens opgaver og bliver omtalt som en lokal socialrådgiver for de tosprogede forældre. Hun er rosende og kærlig, og hun har sat tydelige aftryk hos mange af de personer, hvis liv hun har berørt.

»en lort er en lort«

år en lærer ikke passer sit arbejde, bliver hun fyret. Og når en far på urimelig vis kræver særbehandling af sit barn, får han at vide, at han kan klappe i eller finde en ny skole. For lederen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro Lise Egholm er der ikke en samtale, som er for svær til at blive taget, eller en udmelding, som er for grænseoverskridende til at blive sagt højt. Hendes ledelsesstil er kontant og indbragte hende i 2011 titlen Årets Leder fra foreningen Lederne – en pris, som ikke før er blevet givet til en offentligt ansat.

For Lise Egholm virker det næsten som en livsmission at sige tingene så tydeligt og ligefremt som muligt. Hun er glad for at bestemme, og hun har den holdning, at hvis man ikke kan lide hendes måde at gøre tingene på, så må man finde sig en anden skole. Det gælder både forældre og ansatte. »Jeg er så træt af at pakke alting ind. En lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld«, siger hun og fortsætter: »Jeg synes, man svigter folk, når man ikke fortæller dem sandheden. Jeg er ikke konfliktsøgende, og afhængig af hvem jeg snakker med, ændrer jeg lidt min måde at sige tingene på. Men grundlæggende mener jeg, at folk skal have tingene at vide ligeud«. Da en far engang truede hende og en af lærerne på livet, fordi han var utilfreds med sin søns skolegang, accelererede hendes temperament fra nul til pitbull på ét sekund. »Kan du så komme ud!« skreg hun. »Dine børn er udmeldt fra Rådmandsgades Skole fra i morgen!« Den beslutning måtte hun egentlig ikke tage, og det vidste hun godt. Men børnene blev meldt ud, og selvom en efterfølgende

Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet skole. grovbollebørn er bare mere interessante end lagkagesnitterne. lise egholm

klage fra faderen førte til en næse til hende fra forvaltningen, var hun stadig ikke i tvivl. Hun havde gjort det rigtige – og ville til enhver tid gøre det samme igen.

lederopgaven skal tages alvorligt Lise Egholm er meget passioneret omkring sit arbejde, men selvom hun ihærdigt forsøger at huske at få tingene sagt pænt, lyder det fra personalet, at hendes temperament alligevel indimellem løber af med hende. Hun kan være hurtig på aftrækkeren, men bliver også hurtigt god igen. Og hun er blevet bedre til at sige undskyld. De skarpe replikker bunder også i, at hun folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p14-18_FS2012_portrætteret.indd 15

02/11/12 13.54

portrætteret »Det kan godt være svært at lede lærere, fordi de mener, at de sagtens kan klare det selv. Men der skal være nogen, som udstykker vejen og målet. Jeg er en meget naturlig leder – og jeg er glad for at bestemme«, siger Lise Egholm.

lise egholm 

Født den 7. september 1948.



Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 1971.



Har arbejdet 20 år som lærer på Alsgade Skole og Lykkebo Skole. Fra 1991 viceinspektør på Hellig Kors Skole. Siden 1995 skoleleder på Rådmandsgades Skole. Gift med Anders Weber Egholm, læge. Fire børn. Kåret som Årets Leder 2011 af interesseorganisationen Lederne.

selv er så sikker på sit pædagogiske syn, og at hun gør det bedste for eleverne, at hun ikke vil finde sig i, hvis lærerne efter hendes mening ikke udfører deres arbejde bedst muligt. Hun forsøger altid at gøre sit bedste – og hun forventer det samme fra folk omkring sig. »Jeg hader ’slask’ og korrigerer derfor også mine ansatte, hvis jeg ikke synes, de gør deres arbejde ordentligt. Så jeg er kistestolt af de fyringer, jeg har foretaget. Hvis man ikke er god til sit arbejde, skal man ikke være her. Eleverne fortjener det bedste, og så er jeg skide ligeglad med, at folk bliver sure. Jeg skal kunne stå inde for de ting, vi laver her, og jeg tager min opgave som leder meget alvorligt«, siger hun. Hun ved godt, at diplomati ikke er hendes helt store styrke. Men hun mener, at hendes 16 /

skarpe albuer er blevet »rundere med alderen«, og at hun er blevet bedre til at lytte til andres holdninger og argumenter. Og hun går meget ind for, at folk skal vide, hvor de har hende. »Hos mig er der ingen skjulte dagsordener – jeg siger tingene, som jeg mener dem. Men man skal også rose og også være i stand til at indrømme, når man begår fejl. Det er jeg blevet bedre til. For selvfølgelig begår jeg fejl – ellers laver man for lidt«, siger hun.

Hellere grovboller end lagkagesnitter Lige så grov og politisk ukorrekt Lise Egholm kan virke, lige så sød og omfavnende kan

hun også være. Skulderklap og kind-aen bliver delt ud i flæng på skolen. Hun bliver af folk omkring sig beskrevet som et udpræget familiemenneske, som altid møder glad på arbejde og bruger humor meget. Og hun fortæller om og viser med stor entusiasme billeder af sine fire børn og fire børnebørn til enhver, som har tid til at lytte. Og Lise Egholm har en oprigtig interesse i at skabe den bedste skole, som virkelig kan flytte noget for eleverne. Hun har arbejdet i skoleverdenen i 41 år, og hendes hjerterum er stort og favner mange forskellige eksistenser. Men det er især samfundets udsatte og svage, der inspirerer hende. »Jeg har ingen interesse i privilegerede folk, og jeg bryder mig ikke om forkælede mennesker, som aldrig har ydet for at få det godt. Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet skole. Grovbolle-børn er bare mere interessante end lagkagesnitterne«, siger hun. Hendes retfærdighedsfølelse er stor, og derfor har hun også dyb respekt for dem, der arbejder for at have et godt liv. Og i hendes arbejde på Rådmandsgades Skole oplever hun ofte at blive helt høj af at se de elever, som klarer sig godt. »Det er jo fantastisk, når de bryder den sociale arv og virkelig får noget ud af deres liv. Det er den chance, vi skal være med til at give dem, ved at give dem god undervisning

»Lise er en følelsesperson, som nemt lader sig rive med. Hun har utrolig mange bolde i luften, og vi deltager nogle gange i så mange projekter, at personalet hænger lidt ved panelerne. Men hun gør skolen til et sjovt sted at arbejde, og hun har i den grad formået at sætte os på landkortet. Det er hendes visioner, som har gjort skolen til det, den er i dag«. Mette Grahn, lærer på Rådmandsgades skole siden 1989

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p14-18_FS2012_portrætteret.indd 16

02/11/12 13.54

50%

er stigningen i andelen af etnisk danske elever siden 2004.

ELEVERNE STRØMMER TIL RÅDMANDSGADES SKOLE

I løbet af de seneste år er det lykkedes Rådmandsgades Skole at tiltrække markant flere etnisk danske elever. Det skyldes blandt andet opsøgende arbejde i områdets børneinstitutioner. I 2011/12 havde skolen 594 elever, heraf 172 etnisk danske og 422 tosprogede. Merhaba Hello

Sierra Leone

Marokko

Libyen

Gambia

Libanon Øvrige Mellemøsten

Olá

2 68

Bangladesh

Afghanistan

Ghana

Filippinerne

Somalia

Kina

Congo

Øvrige Afrika

Tidligere Jugoslavien

Makedonien

Bosnien

Færøerne

Elever fra hele verden

Selvom andelen af etnisk danske elever er steget, rummer skolens elevflok stadig mange forskellige nationaliteter fra hele verden. Antallet af talte sprog er endda større end antallet af nationaliteter.

Danmark

172

Irak

Pakistan

Malaysia

Nepal

Vietnam

Øvrige Asien

Brasilien

1 1

Tyrkiet

Øvrige Østeuropa

Yemen

Mellem- og Sydamerika

Litauen

Øvrige EU-lande

Iran

Øvrige lande

Polen

USA

Jordan

RESEARCH: Jennifer Jensen DESIGN: Peter Yde Jensen

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p14-18_FS2012_portrætteret.indd 17

05/11/12 07.46

portrætteret gør efter en fodboldkamp«, fortæller hun.

Jeg er så træt af at pakke alting ind. en lort er en lort – og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld. lise egholm

og støtte. Den drive, man får, når det lykkes, ser jeg også hos mine ansatte. De er ildsjæle, som kommer lige så hujende ind på lærerværelset efter gode testresultater, som andre

Diversitet gør en forskel For Lise Egholm betyder det meget, at Rådmandsgades Skole er en blandet skole, og derfor bruger hun også meget tid på at opsøge de etnisk danske forældre på Nørrebro. Ét år besøgte hun 14 børnehaver for at overbevise forældrene om, at Rådmandsgades Skole ville være det bedste skolevalg til deres purke. Det har været nogle af årsagerne til, at skolen kan bryste sig af en stigning i andelen af etnisk danske elever – fra 20 til 29 procent på syv år. Men selvom procenten er steget, udgør de tosprogede stadig en stor andel af skolens elever. Og det kræver en ekstra indsats. Derfor har skolen indført torsdagstræf, hvor forældrene året rundt kan spise morgenmad i skolegården og tale med Lise Egholm, lærere og skolebestyrelsen. Og hver anden tirsdag er der Åben Skole, hvor forældrene kan høre om børneopdragelse, tale med en socialrådgiver eller spørge sundhedsplejersken til råds, mens børnene bliver passet, og skolen tilbereder gratis aftensmad. For Lise Egholm er det vigtigt, at forældrene inddrages, for uden dem får eleverne ikke de bedste forudsætninger for at lære. Og det er dét, det hele handler om. »Jeg er ekstremt stolt af Rådmandsgades Skole, som den ser ud i dag. Vores elever er dygtige, forældrene bakker op, og mine ansatte er et stjernehold. Det har været alle kampene og timerne værd – for vi er uden sammenligning byens bedste skole«, siger hun tilfreds. jje@dlf.org

lærerrollen lå i kortene Lise Egholm har altid vidst, at hun ville være lærer. Hun har et naturligt performer-gen, som især kommer til udtryk, når hun underviser. Hun er en dygtig fortæller, og som lærer fastholdt hun ofte eleverne med lange historier, hun selv digtede.

18 /

»Det er svært ikke at blive begejstret over Lise, fordi hun selv er så begejstret på skolens vegne. Hun kan både nuværende og tidligere elevers navne, og det går jo rent ind hos forældrene. Og hun er meget lydhør over for skolebestyrelsen. Jeg er fan«. skolebestyrelsesformand rene norqvist, pædagog

»Lise har sin egen identitet som leder, som man, ifølge hende, enten kan lide eller lade være. Der er indimellem diskussioner blandt personalet om hendes måde at gøre tingene på, men Lise er blevet bedre til at lytte og tage imod kritik i de seneste år. Man er i øvrigt aldrig i tvivl om hendes humør – og temperamentet kan godt føre til små sammenstød på skolen, men dem tager vi så, når de kommer«. Tillidsrepræsentant og læsevejleder Katrine Krantz bjergved

12. november udkommer bogen »Fordi du SKAL!« om Lise Egholms virke som leder. Læs anmeldelsen af Jens Raahauge under Publiceret side 43.

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p14-18_FS2012_portrætteret.indd 18

02/11/12 13.54

old kritik school / new school Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret.

Kateket enhver by, udsted eller bygd havde en lærer, der skulle undervise de få børn, der var i skolealderen. læreren fungerede også som lægprædikant med titlen »kateket« eller blot »læser«. Undervisningen varede et par timer ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger. Trods kritik af de primitive forhold fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere faktisk kunne læse og skrive til husbehov. som i Danmark var det vigtigste formål med skolen dog en kristen opdragelse. Med tiden opstod en hel samfundsgruppe af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd mellem dansk og grønlandsk kultur. De danske myndigheder ønskede både at Old schOOl/new schOOl uddanne og opdraVi graver i historiske gemmer ge grønlænderne og sætter kuriositeterne og at fastholde i perspektiv med nutiden. den særegne grønlandske kultur – især fangererhvervet. De studerende på seminariet i nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når de kom ud i lærerembeder i de små bygder – så behøvede lønningerne heller ikke være så høje. kateketens opgave var også at fungere som praktisk hjælp, oversætter og guide for den tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder – eller sammenstød. Pastor Janssen beskrev sit første møde i 1844 med en: »grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørkebrun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskindsdragt (…) han var fra udstedet Atame og var det steds skolelærer«. siden bad Janssen læreren om at læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning fra det nye testamente. Mødet med de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial belæring og forbavselse. Anne Katrine Gjerløff, ph.d., projektkoordinator, Sekretariatet for »Skole i 200 År«, Aarhus Universitet.

{Old} Kateketen talte grønlandsk

Atuarfik! Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være indrettet på traditionel vis – det vil sige uden borde og stole, men med en briks, hvor de fleste aktiviteter – også undervisningen – kunne foregå. en dansk lærer beretter således fra et besøg omkring 1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både globus, landkort og billeder.

Hans egede kom som missionær til Grønland i 1721, og med tiden kom der danske præster derop. Hvis de skulle vinde grønlænderne for kristendommen, måtte budskabet forkyndes på grønlandsk, og mange af dem lærte sig sproget. Til at hjælpe sig fik de kateketer, og i midten af 1800-tallet blev der oprettet et kateketseminarium i Grønland. en kateket havde både kirkelige og skolemæssige opgaver. ordet er af græsk oprindelse og betegnede en lærer, senere specielt en lærer, der underviste de personer, som skulle døbes, i den kristne børnelærdom. ordbog over det danske sprog skriver: »m. h. t. forhold i Grønland og andre missionsmarker: indfødt person, der er missionærens medhjælper«. som kateketer kunne også tjene dygtige fangere, som kunne læse og skrive. først i 1925 blev der indført undervisning i dansk i folkeskolen.

(New) Grønlandsk som fagsprog

Ny nordatlantisk skole I september 2011 blev en ny skole indviet i nuuk-bydelen Qinngorput. skolens nyskabende arkitektur rummer 6.250 kvadratmeter og er tosporet fra 1.-7. klasse. skolen har også en minihal, der skal bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder.

selvstyret blev indført i 2009. Grønlandsk er hovedsproget, og det kaldes kalaallisut. Der er tre hoveddialekter: polargrønlandsk, østgrønlandsk og vestgrønlandsk; det sidstnævnte har været udgangspunkt for dannelsen af et grønlandsk skriftsprog. fra 1950 kom flere og flere danske lærere til Grønland, og i perioder var to ud af tre lærere danskere og dansktalende. Årene mellem 1960 og 1980 var kritiske for det grønlandske sprog, men hjemmestyrets indførelse i 1979 førte til en fremmarch for grønlandsk i skolerne – selv om de fleste lærebøger var på dansk. Mange grønlændere er i dag tosprogede, bruger grønlandsk som hjemmesprog og dansk på arbejde, men der er grønlændere, som kun taler dansk, og grønlændere, der kun taler grønlandsk. De bedst stillede er dem, der kan begge sprog, og som er veluddannede. Der gøres en stor indsats for at udvikle det grønlandske fagsprog, så der kan udgives grønlandsk materiale til uddannelsessøgende på alle trin. Professor Higgins

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p19_FS2012_Old_School.indd 19

02/11/12 13.47

debatteret

Differentierede mødetider i skolen 80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved at organisere sig bare en anelse anderledes.

kronik Dorthe Junge, skoleleDer, freDeriksberg ny skole

Camilla kring, ph.D. og formanD for b-samfunDet

Ens mødetid for alle klokken 8 – det gav rigtig god mening, at alle mødte på samme tid, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Der var alt arbejde manuelt og foregik synkront – og man var afhængig af, at sidemanden bag selvbinderen eller ved samlebåndet var mødt samtidig med en selv. I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget mere fleksibelt og asynkront med hensyn til både tid og geografi, er det imidlertid ikke nødvendigt at gøre alt i takt og på samme sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi er immateriel. Værditilvæksten i nutidens virksomheder skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter med mere. Det vil sige, at det handler mere om, hvornår vi arbejder, end hvor mange timer vi arbejder. 20 /

Derfor bliver det mere og mere relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og præstation.

Den nyeste forskning tyder på, at elevernes indlæringsevne, motivation og præstation kan øges ved, at eleverne modtager undervisning i takt med deres indre biologiske ur.

En differentiering i skolens traditionelle mødetid og en ændring af skolens strukturer og organisering giver ikke bare en bedre effekt i form af øget motivation, livslang læring og forbedret livskvalitet – for både børn og voksne. Det kan også komme til at betyde, at unge mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre rustet til at leve i og forme vidensamfundet.

Det er ren biologi Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi er professor Till Roennberg fra Ludwig-MaximiliansUniversität München. Han har kortlagt mere end 125.000 menneskers døgnrytmer, og han er aktuel med bogen »Internal time« (Harvard University Press, 2012). Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. De forskellige døgn-

rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske er ofte vågent fra klokken 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra klokken 9-1. Desværre er samfundet stadig udeluk udelukkende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed være en af grundene til, at alt for mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark.

Øget læring hos teenagere Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet igennem. Som forskningen og figuren viser, er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark har Vorbasse Skole indført flekstid for 7.-9. klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller 14-16. Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er både mere vågne og mere motiverede, når de modtager undervisning.

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p20-21_FS2012_kronik.indd 20

02/11/12 12.54

illustration: mai-britt bernt Jensen

På Egå Ungdomshøjskole har forstander Ulla Fisker flyttet mødetiden fra klokken 8.30 til klokken 10. Det har resulteret i, at eleverne er blevet mere skarpe og aktive i timerne. Skolen har ligefrem måttet udvide pensum i nogle fag, da eleverne ganske simpelt når mere.

Nye tider på Frederiksberg Ny Skole Skønt det er en ret udbredt opfattelse, er mindre børn ikke nødvendigvis A-mennesker. Over halvdelen af eleverne på Frederiksberg Ny Skole er B-mennesker. Det viser en kortlægning af elevernes døgnrytmer. Derfor har Frederiksberg Ny Skole som den første skole i Danmark indført differentierede mødetider for henholdsvis A-mennesker og B-mennesker fra 0. klasse. Her har eleverne mulighed for at modtage undervisning på det tidspunkt af dagen, hvor deres indlæring er bedst. Det betyder i praksis, at børn, der har en A-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig

læring tidligt på dagen. Disse børn er på »morgenholdet«, og deres skoledag bliver fra klokken 8-13. Børn, der har en B-døgnrytme, tilbydes en tungere faglig læring senere på dagen. De er på »eftermiddagsholdet«, hvilket gør, at deres skoledag er fra klokken 9-14. Perioden mellem klokken 9 og klokken 13 er fælles for alle børn. Alt sker uden tilførsel af ekstra resurser, så det »koster« altså ikke noget.

igennem og vil uden tvivl derfor også have indflydelse på læringen. Dette kan blive starten på at skabe et samfund, der giver lige muligheder til både A- og B-mennesker, også mens de er børn og elever i folkeskolen.

For de mange B-børn betyder det en roligere morgen, hvor flere kan vågne af sig selv. De har tid sammen med deres forældre og starter ikke dagen med at stresse for at nå i skole. Det har betydning for trivslen dagen

Dorthe Junge er skoleleder på Frederiksberg Ny Skole, forfatter og har en master i forandringsledelse.

60 procent af forældrene på Frederiksberg Ny Skole har fra august 2012 valgt, at deres barn skal modtage undervisning fra klokken 9-14, og kan altså betragtes som B-familier. Camilla Kring er forfatter, konsulent og ejer af Super Navigators samt ekstern lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har en ph.d. i balancen mellem arbejds- og privatliv og har desuden stiftet B-samfundet.

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p20-21_FS2012_kronik.indd 21

02/11/12 12.54

debatteret

Krig i en krisetid? DLF mener AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG

Da den nuværende regering indtog regeringskontorerne, kom der tydelige signaler om at ville samarbejde hele vejen rundt – også med fagforeningerne. Her umiddelbart forud for overenskomstforhandlingerne har regeringen tilsyneladende indgået et hemmeligt samarbejde med de offentlige arbejdsgivere. I hvert fald kan vi konstatere, at Danmarks Lærerforenings anmodning om aktindsigt i, hvad der foregår, blankt er blevet afvist! Så en del af regeringens samarbejde med arbejdsgiverne går altså ud på at holde fagforeningerne ude. Det ligner en krigserklæring midt i en krisetid. Det er en rigtig dårlig ide. I en krisetid bør vi rykke tættere sammen og finde fælles løsninger. Det gør man ikke ved i al hemmelighed at indgå samarbejde med arbejdsgiverparten og holde andre ude. Endda uden mulighed for i det mindste at blive orienteret om, hvad der foregår. Der skal dialog til, og så er det vores opgave som parter at bøje os mod hinanden og finde enigheder. Ellers risikerer vi en kæmpekonflikt, hvor alle bliver tabere, og ingen vinder – slet ikke elevernes undervisning! Der er nok at tage fat på: Hvordan løser vi inklusionsudfordringen, så alle børn får en opfattelse af, at de dur i skolen? Hvordan gør vi folkeskolen mere attraktiv for alle elever, så vi stopper et øget fravalg af folkeskolen og som følge heraf et tilvalg af privatskole? Hvordan sikrer vi, at alle elever lærer mere, blandt andet ved at gøre lærerne dygtigere? Hvordan tackler vi et belastet arbejdsmiljø på grund af et stadig højere arbejdstempo og større arbejdsomfang? Spørgsmål, der kræver fælles svar – ikke hemmelige arbejdsgrupper. 22 /

Nedskæringer og stillingsnedlæggelser på skoleområdet er en realitet og i høj grad mærkbare. Vi håber på snarlige investeringer. I forhold til Overenskomst 13 er krisebevidstheden høj, og forventningerne til, at der ligger lønstigninger og venter omkring næste hjørne, er lave. Også der tager vi et ansvar. Vi ønsker ikke konflikt, men der skal mindst to parter til at holde freden. Vi kommer med konkrete ideer til, hvordan vi kommer videre. Både i forhold til at udvikle skolen og dernæst hvordan overenskomsten

Så en del af regeringens samarbejde med arbejdsgiverne går altså ud på at holde fagforeningerne ude. kan udvikles. Men lige nu er det svært at få en dialog i gang med regering og arbejdsgiverparter. Vi burde sætte os sammen og bruge den gode danske tradition om at tale os til rette og finde kompromiser. Vi er klar – og det er stadig ikke for sent!

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. Kira Schade:

»Jeg kan ikke se fordelene ved at bruge iPads i forhold til omkostningerne. Jeg synes, det er for dyrt et stykke legetøj til eleverne, der efterhånden alligevel har computer tilgængelig de fleste steder i deres liv. På min skole og på seminariet har vi dog endnu ikke arbejdet med dette nye redskab, men som iPhone-bruger kan jeg ikke se, at det er smart nok til konstruktivt undervisningsbrug. Jeg bruger Facebook til mine elever i 10. – det bruger de alligevel hver dag. Der får de lektierne skrevet ind, kan dele dokumenter og få mere eller mindre umiddelbar feedback – jeg bruger det lige så ofte som dem«.

} Kommentar til artiklen »Sæt skub i dansk med tablets« i Folkeskolen nummer 19 Torben Larsen:

»En anden forklaring på færre i løntilskud! Det kunne jo også tænkes, at kommunerne og jobcentrene simpelthen har svært ved at finde løntilskudsjob til alle de ledige? Det lader til, at der trods alt er flere lærere, der sendes på uddannelse som aktivering i stedet for løntilskud, og de afsatte millioner til rotationsjob forslår stadig som skrædderen i helvede!«

}Kommentar til netnyheden »Ledighed: Løntilskudskurven er knækket«

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p22-25_FS2012_debatteret.indd 22

05/11/12 15.27

149 Indlæg på folkeskolen.dk i oktober Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 22 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. november klokken 9.00. Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk

Anita Wilhardt, lærer, Bryndum Skole, Esbjerg, på vegne af indskolingsgruppen

Bekymringsbrev: nedlæggelse af helhedsskole i esbjerg Byrådet har efter ti år med helhedsskole besluttet at nedlægge denne og spare de fem ugentlige timer, hvor en pædagog har virket som undervisningsassistent i de små klasser. Vi er bekymrede for vores skole – for vores børn især. Hvordan skal vi nu få mulighed for det sjove, det ekstra, det nødvendige, det uundværlige ...? Det sjove: Turene ud af huset – ture, vi kun kan komme på, når der er to voksne til at holde styr på tropperne. Det faglige: At pædagogen sætter sig med den eller de elever, der har svært ved opgaverne, mens læreren tager sig af resten – eller omvendt. Emneugerne, hvor pædagogerne trækker en stor del af læsset og medvirker til, at børnene undervises i mindre hold. Det sociale: At klassens pædagog tager en snak med elever, der er kede af det eller har haft en

konflikt, mens læreren underviser resten af klassen. Inklusionen: Allersværest bliver det at undvære pædagogerne i forhold til inklusionsopgaven. Vi har efterhånden en del elever, der er utilpassede til de krav, skolen stiller. At det vil gå ud over disse, men bestemt også de velfungerende børn i klassen, er indlysende. Timetallet: Med afskaffelsen af helhedsskolen skal vi ned på det vejledende timetal for 0., 1. og 2. klasse. Vi kommer tilbage til, hvor vi var for ti år siden. Kommunen sparer en masse millioner på disse forringelser, har nogen regnet ud. Hvem regner på, hvad disse besparelser koster på længere sigt?

Jørn Mortensen:

»… Lærerne bliver nødt til at bevare deres personlige integritet og blive tydelige i afvisning af elevers intimiderende sprog og adfærd. Respekten for lærerne skal simpelthen genskabes. Vi må desværre kynisk konstatere, at skolen har en opdragerfunktion, der vil være et stort behov for i de kommende år, og som bliver endnu tydeligere med den massive inklusion. Som modvægt til den rastløshed og stress, som mange elever udviser som følge af den utryghed, strukturløse rammer, de moderne medier, samfundets normnedbrud og splittede familier medvirker til, bliver det nødvendigt med mere lærerstyret undervisning. Skolen skal være et trygt helle for eleverne i en kaotisk verden. Nøgleord her er ro og fordybelse …«.

}Kommentar til artiklen »Inklusion presser lærerne« i Folkeskolen nummer 19

Læs mere om heldagsskoler og lukningen i Esbjerg side 8 og side 27-31.

håndlavet kvalitet Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning 4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier

Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden 40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto

Gauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57 folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p22-25_FS2012_debatteret.indd 23

05/11/12 15.21

debatteret Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby

Troels Gollander, lærer og skolebogsforfatter, Herfølge

InKLuSIonenS prIS

Vil en fælles naturfagsprøve hjælpe de svageste elever?

Hvis man går i den tro, at »inklusion« og højere klassekvotienter er gratis, ja, så tager man grusomt fejl. Man beviser blot, at man ikke aner et dyt om, hvad man diskuterer. Det er der nu ikke noget nyt i. Man diskuterer hele tiden ting, som man intet aner om. Det er altid nemmest og mest omkostningsfrit at gøre sig klog på ting, som man ikke praktisk ved noget om. Man diskuterer også mere frit, når man ikke plages af for meget konkret viden. Hvis man skal genoptage elever, som har været skilt ud fra den almindelige undervisning, fordi de intet fik ud af den almindelige undervisning, havde behov for specialundervisning og fik særlig hjælp, så må lærerne nu belave sig på, at de igen skal afse to, tre eller fire gange så meget tid på disse elever. Tid, som går fra de øvrige elever i klassen. En anden del af prisen er så, at klassen vil få et ringere gennemsnit ved alle prøver, og skolen vil da få ry for at være en »dårlig« skole, blot fordi man har inkluderet mange svage elever. Den eneste gang, jeg er stødt på »rundkredspædagogik«, var for øvrigt engang, hvor vi havde fået en ny psykolog, som kom fra et større skolevæsen. Både mine kolleger og jeg takkede nej. Vi syntes, at det var for åndssvagt. Psykologen holdt nu også kun et enkelt år. Det, som afgjorde sagen, var, da hun spurgte om, hvor mange elever vi plejede at sende til specialundervisning. Det rystede hende, da vi – i overensstemmelse med sandheden – svarede fire til fem procent. Hun plejede at regne med ti procent. Som man vil se, er inklusion ikke gratis. Det er som sædvanlig de svageste, det går ud over. Kun privatskolerne undgår denne misere. Kan man virkelig ikke finde mere begavede måder at spare på?

Landets statsminister vil – ligesom sine forgængere – gøre folkeskolen til verdens bedste. En fælles naturfagsprøve er en af regeringens nye ideer. Altså en afsluttende prøve, hvor den nuværende fysik/kemiprøve slås sammen med biologi og geografi. Umiddelbart en sympatisk idé, da verden jo ikke er fagopdelt. Problemet er bare, at det vil gå ud over det faglige niveau i den daglige undervisning, når man skal tage hensyn til en fælles prøve, hvor eleverne skal demonstrere viden inden for alle fag. Jeg er sikker på, at denne faglige udvanding vil få konsekvenser for mange elevers senere studievalg, og så vil det gøre naturfagene endnu sværere for de elever, der ikke kan få hjælp derhjemme. En socialdemokratisk ledet regering bør i stedet komme med tiltag, der kan hjælpe de bogligt svage elever. Vi er jo ikke ligefrem verdensmestre til at bryde den sociale arv her i Danmark. Lektiecafé og intensive læsekurser for de ældste elever

kunne være et godt sted at starte. Det er jo direkte pinligt, at vi sender elever ud af skolen, som har så svært ved at læse, at de efterfølgende ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvad så med ideen om at skabe helhed i naturfagene? Ja, man kan styrke dette ved at indføre et obligatorisk naturfagligt projektarbejde i slutningen af 8. klasse, hvor eleverne både skal udarbejde en rapport, udføre praktiske forsøg og eventuelt besøge en relevant virksomhed, der belyser et tværfagligt emne. I 9. klasse har både elever og lærere travlt med alle de andre afgangsprøver, men i 8. klasse er der tid til et sådant projekt – også til at yde en særlig hjælp til de elever, der har mest brug for det.

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning? Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Præmie

r: k

r. 10.00 Lærerne 0,-/5.000 få ,-/2.000,konkrete r desuden tilbud t et grati ideer til a s kursus t arbejde m kreativt og innov ed ativt.

24 /

Hvem kan deltage? Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord. tilmelding Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på www.okolariet.dk/YEQ

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p22-25_FS2012_debatteret.indd 24

05/11/12 13.30

Ole Toft, pensioneret viceinspektør, Silkeborg

racISme og KønSdISKrImInatIon En muslimsk far har anmeldt en kvindelig skoleleder til politiet for racisme (folkeskolen. dk 17. oktober, redaktionen), da hun angiveligt gik over stregen i en udtalelse vendt mod elever af anden etnisk oprindelse. Nu er anmeldelsen trukket tilbage (folkeskolen.dk 19. oktober, redaktionen), men han forventer debat om minoriteternes rettigheder, og i øvrigt ønsker han stadig fyring af den pågældende skoleleder. Skolelederen selv har offentligt undskyldt at være gået over stregen i sin verbale skideballe. Som ansat i folkeskolen gennem næsten fyrre år kunne jeg fortælle mangt og meget

om de udfordringer, mine (især) kvindelige kolleger har haft gennem tiden med nydanskere, der kommer fra en kultur, hvor lærerrollen som kvinde er meget lidt velanskrevet. Jeg har selv overværet elever, der provokerende grinte ad en lærers irettesættelser, vel vidende om familiens opbakning! En kvindelig lærer, der var til svømning med sine døtre, oplevede for nogle år siden, at »en nydansk far« ville hjælpe sin seksårige datter med at klæde om og derfor uden blusel troppede op med pigen i kvindernes omklædningsrum, hvor flere voksne kvinder også var i gang med omklædning. Da han blev bedt om at forføje sig, blev han vred, for hans dat-

ter skulle i hvert fald ikke klæde om sammen med drengene, hvilket andre piger i samme situation gjorde. Han følte sig diskrimineret! Jeg håber for både manden fra dengang og for den aktuelt forsmåede far fra Odense, at vi nu får den debat, der har været tiltrængt i mange år, om hvordan man gebærder sig i et samfund, man selv har søgt til – ikke mindst hvilke skikke og uskikke landet har. Det gælder naturligvis også vi andre »gammeldanskere«, når vi rejser ud i verden for at besøge eller søge permanent ophold i andre lande og kulturer.

Nils-Jørn Hyltoft, lærer på Nørremarksskolen i Vejle

Hensynsløse omgåelser Naturligvis er det vigtigt at fastholde lønnen i Overenskomst 13; men glem nu ikke lærernes arbejdsmiljø. Bevidste omgåelser af folkeskoleloven finder sted dagligt med velsignelse fra skoleledere, forvaltninger, byrådspolitikere og Folketinget. Holdstørrelser på langt over 28 elever og vikardækning med én lærer til to klasser er vidt udbredt og særdeles bespa-

rende, men samtidig belastende for lærerne. En klasse er en klasse, uanset hvad den kaldes.

Svar:

Jeg er helt enig i, at vi også skal have fokus på arbejdsmiljøet, når vi forhandler overenskomst, men det er ikke alt, der kan løses gennem overenskomsten. Derfor skal

vi såvel lokalt som centralt have fokus på arbejdsmiljøet i det daglige arbejde. Lærere med overskud og engagement er afgørende for kvaliteten i undervisningen. Derfor burde alle vi, der ønsker en god folkeskole, have en fælles interesse i et godt arbejdsmiljø for lærerne. Anders Bondo Christensen, formand for DLF

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p22-25_FS2012_debatteret.indd 25

05/11/12 13.30

rapporteret Midt i en tastaturtid:

Den letteste måde at få børn til at skrive på går gennem tastaturet, men det giver en værdifuld sanseoplevelse at forme bogstaver i hånden, siger lektor i skrivning. TeksT

henrik stanek

Blyanten møder hård modstand, i takt med at computere og tablets vinder indpas i undervisningen. Men eleverne skal lære at skrive i hånden. Det står ikke alene i Fælles Mål for dansk. Det er også vigtigt for indlæringen, for mange børn lærer ved at gøre noget motorisk, siger lektor Annie Hjort Pedersen, der underviser i skrivning på Læreruddannelsen i Hjørring. »At forme bogstaver og ord i hånden sætter spor i hjernen. Det er der et læringspotentiale i, fordi bevægelserne hjælper eleven

til bedre at kunne huske ordene. Desuden er håndskriften en ældgammel kulturteknik og en personlig udtryksform, vi ikke bare kan negligere. Barack Obama skrev i hånden, da han udtrykte sine varmeste følelser for det norske folk efter katastrofen på Utøya. Sådanne hilsener er ikke egnede til digitale medier«. Også i skolen kan det nogle gange være smart at skrive i hånden. For eksempel ved ideudvikling, på flipovers, og når man skal skrive en hurtig dagsorden. »Med håndskriften gør man sig fri af strøm, så man kan skrive hvor som helst. Men selv om eleverne ikke længere skal lære skønskrift, bør de også arbejde med æstetisk

elektronisk pen skriver notater om til maskinskrift Interaktive tavler er ikke ene om at kunne skrive håndskrevne notater om til maskinskrift. Det samme kan en elektronisk kuglepen, som kan genkende selv særprægede håndskrifter. Men en salgssucces er den ikke. »Jeg har fået gode tilbagemeldinger fra kunderne, men på fire år solgte jeg kun 250 styk, så jeg fører den ikke længere«, fortæller indehaveren af computermester.dk, Martin

Brødløs. Efter eget udsagn har han været ene om at sælge den knap 1.100 kroner dyre pen på det danske marked. »Køberne har hovedsageligt været ældre, som ikke har lært at skrive på tastatur og derfor skriver e-mails i hånden. Men jeg har også haft yngre kunder, for man kan med fordel bruge pennen til at tage notater ved forelæsninger, som man bagefter

uploader til computeren. Det har jeg selv gjort«, siger Martin Brødløs. Der findes også tablets, hvor der følger en pen med, så man kan skrive på skærmen og gemme notaterne. Det kan lektor Annie Hjort Pedersen fra Læreruddannelsen i Hjørring se en ide i. »Med både tastatur og håndskrift opnår man en større fleksibilitet«, siger hun.

skrift i projekter og på plakater. Man kan lave flot layout på computeren, men det har også en værdi at arbejde med hænder og krop«, siger Annie Hjort Pedersen, der har udgivet flere undervisningsbøger om skrivning.

hver fjerde skriver grimt Hver fjerde voksne beskriver deres håndskrift som grim eller meget grim i en undersøgelse, avisen MetroXpress fik foretaget sidste år. Det fortæller, at danskerne gerne vil udtrykke sig pænere, mener Annie Hjort Pedersen, der oplever samme tendens hos sine studerende. »De vil gerne arbejde med skrivefærdigheder i danskundervisningen, og mange med andre linjefag vælger frivillige kurser i skrivning. Det er meget synligt for dem, at de bliver bedre til at skrive, og de forstår også håndskriftens funktion i skolen«. Selv om Annie Hjort Pedersen er fortaler for håndskriften, skal den ikke stå alene. »Vi bør også lære eleverne at skrive med ti fingre på tastaturet, men det sker vist ikke nogen steder, velsagtens fordi man mener, at børnene selv lærer sig at beherske et tastatur. Men det dur ikke, hvis man skal opnå en vis hastighed. Vi kan godt lære eleverne at skrive med ti fingre, samtidig med at de øver sig i at skrive i hånden«, siger Annie Hjort Pedersen. freelance@dlf.org

26 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 26

05/11/12 14.01

rapporteret

Heldagsskole

Børnene på Selsmoseskolen går ikke af sig selv til fritidsaktiviteter. Lærerne har gjort et stort arbejde for at introducere dem til de lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler og teatret.

Selsmoseskolen har

succes som heldagsskole På selsmoseskolen i Taastrup klarer børnene sig over al forventning. Trivslen er god, og testresultaterne viser, at børnene er på højde og nogle steder endda over gennemsnittet, og langt flere børn søger skolen end tidligere. Men det kræver tid og fokus, understreger skolens leder.

TeksT

Pernille aisinger

foTo

Bo tornvig

agen starter med havregrød klokken 7.30. Efter en halv times morgensamling følger fire moduler a en til halvanden times undervisning brudt af en halv eller en hel times frikvarter. Så er klokken 16, og de, der har lyst, kan blive til en times læsecafe. Det kan synes som en lang skoledag, men for 12-årige Mike Jan Olsen og hans jævnaldrende kammerat Naveed Mangel er det hverdag.

»Det er godt. Man når at lære mere, og man har længere frikvarterer. Når jeg fortæller det til mine venner uden for skolen, synes de først, at det er meget lang tid. Men når de hører, hvor lange vores frikvarterer er, kan de godt se det. De har jo kun 20 minutters frikvarter, og der kan man ikke nå noget«. Naveed er enig. »Det er også dejligt, at man næsten aldrig har lektier for. Og der er nogle til at hjælpe en med at huske lektierne, så man ikke skal spørge om hjælp hjemme«. Når man præsenterer dem for, at skolen skulle have et godt ry og gode resultater, er de ikke spor overraskede. folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 27

05/11/12 14.01

rapporteret

»Vi er blevet klogere på, hvad vi laver, hen ad vejen. I starten brugte vi al energien på trivsel og integration. Men det var en fejl, for de faglige resultater er meget vigtige. Det har vi lært at balancere, så der kan være fokus på begge dele«, fortæller lærer Niels Drachmann.

»Vi har også gode lærere. Og vi får tit ros«, siger Mike og gumler videre på sin grønsagstærte. Han har lige været i kantinen, og det er et af de steder, man tænker over, at man er en ud af en håndfuld danskere på skolen, fortæller han. »Der er aldrig noget svinekød«.

skolen skulle have været lukket Selsmoseskolen har fået gode resultater. For seks år siden overvejede politikerne i Taastrup at lukke og flytte de sidste tilbageværende elever ud på naboskolerne. Skolen tiltrak kun 30 procent af sit elevgrundlag, og niveauet var ikke imponerende. I stedet besluttede man at prøve at skabe noget helt nyt – en heldagsskole, hvor børnene skulle

ellis andersens tre råd til heldagsskoler: 

 

28 /

Fokuser på de faglige og sociale kompetencer og find ud af, præcis hvad den ekstra skoletid skal bruges til – de skal ikke bare være der. Skab medejerskab hos medarbejdere og forældre. Afklar overenskomster og arbejdstid, så de ansatte står lige og ikke skal bruge energi på den del.

gå i skole fra 8-16. Børnene kommer næsten udelukkende fra det sociale boligbyggeri Taastrupgaard, hvor meget få går i skolefritidsordning, fordi mange forældre alligevel er hjemme om dagen. Skolefritidsordningen blev lukket og pengene overført til skolen. Og der blev sat to mål for projektet. Børnene skal opnå faglige, sociale og personlige kompetencer på niveau med børn på de øvrige skoler i kommunen. Og der etableres et heldagstilbud, som understøtter barnets hele liv; både den faglige, den sociale og den personlige udvikling. Det er nu seks år siden, og lærere, leder og forældre er enige om, at projektet har været en klar succes. »Der er ingen af os, der ønsker os tilbage til det gamle«, fortæller skoleleder Ellis Andersen. »Vi havde nok lidt svært ved at tro på, at det ville lykkes dengang, men det har oversteget alle vores forventninger. Vi har meget mere tid og ro og fordybelse. Og her hos os ser vi det hele barn, fordi vi oplever dem i flere forskellige sammenhænge«.

væk med den negative stemning Skolen arbejder intensivt med både det sociale og det faglige. To gange om året udfylder børnene skemaer om, hvem der er deres gode venner, og hvis et barn ikke

bliver valgt af nogen, sætter lærerne ind med det samme. En generel trivselsundersøgelse fortæller også, at en overvældende del af børnene er glade for at gå i skole. Det har krævet intensivt AKT-arbejde (adfærd, kontakt, trivsel). En vigtig faktor er også, at man fra starten fjernede de ældste klasser fra skolen. »Før i tiden kunne vi have børn i de små klasser, som hadede lærerne. Alene fordi de havde hørt dårlige ting fra deres storebrødre. Det er fuldstændig vendt. Og det betyder også, at det er meget rarere at være på skolen for os lærere«, fortæller Niels Peter Drachmann Kambskard. Børnenes testresultater taler også deres tydelige sprog. De bliver testet i matematik, stavning og læsning, og på alle tre fronter er bundlinjen hævet betydeligt. I matematik og i antal usikre læsere ligger skolen bedre end kommunegennemsnittet. »De ekstra timer og resursepersoner betyder utroligt meget med de her børn. Vi kan danne mindre hold, gå i dybden med sproget og gentage tingene mange gange. De kommer ikke med de samme resurser i sprog og viden, men på den her måde kan vi faktisk komme igennem pensum«, fortæller lærer Lene Preus.

vigtigt med ejerskab Succesen kom dog ikke med det samme, og det gjorde strukturen og indholdet heller ikke. I første omgang fik skolen i maj besked på, at den skulle være heldagsskole fra sommerferien. Der sagde både lærere og leder stop. De fik overbevist politikerne om, at de skulle have tid til at planlægge, og projektet blev rykket et år. Det er både Ellis Andersen og lærerne sikre på betyder meget for, at det lykkedes. »Det her er ikke noget, man skal trække ned over hovedet på folk, man skal have medarbejderne og forældrene med. Andre steder har de tvunget det igennem for hurtigt, og det har ikke været godt. Vi nåede at tage ejerskab«, fortæller Ellis Andersen. Fra starten kørte de faglige fag om formiddagen og så de mere kreative og legende om eftermiddagen, fordi de tænkte, at børnene var trætte sidst på dagen. Men de har fundet frem til, at det fungerer langt bedre at blande fag og leg ud over hele dagen, og hvis bare indholdet er levende og godt nok, så er der ingen problemer med trætte børn. Lærerne fungerer i selvstyrende team, og det betyder, at de selv beslutter børnenes ske-

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 28

05/11/12 14.01

Heldagsskole

selsmoseskolens resultater 



Matematiktest MG: Alle klasser undtagen 6. klasse ligger over normalkurven. 1.- og 2.-klasserne i voldsom grad. Stavetest ST: Eleverne ligger generelt under normalkurven, men bundlinjen er blevet hævet Læsetest OS eller SL: Antallet af usikre læsere er faldet i 1.-4. klasse og er nu lavere end kommunegennemsnittet.

maer og ofte skifter ud – nogle med få ugers mellemrum, andre kun nogle gange om året.

tosprogsresurser bliver smurt ud Skolen får ikke noget særligt tilskud, fordi den er heldagsskole. Pengene fra den nedlagte skolefritidsordning går til skolen, og derudover er det de ekstra resurser til de 97 procent tosprogede, der bliver brugt til at skabe en anderledes skoledag. »Vi er gået fra 30 til 50 procent af vores elevgrundlag. Hvis vi får flere børn ind, så vil udgifterne også falde. Vi tager alle resurserne til timer i dansk som andetsprog, sprogstøttetimer og specialundervisning ind i en stor bunke, og så laver vi heldagsskole af dem«, fortæller Ellis Andersen. Og her går pengene til de mange ekstra timer – en 3. klasse på Selsmoseskolen har 1.600 lektioner, hvor andre 3.-klasser i Taastrup har 1.040 – til en række forskellige fysiske, kreative og musiske samarbejder, til ekstra resursepersoner og i høj grad til Reading Recovery, hvor alle børn screenes i børnehaveklassen, og de ti svageste tages ud til intensiv en til en-læsetræning.

Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen lærerne på selsmoseskolen er ikke et øjeblik i tvivl om, at heldagsskolen er god, både for børnene og som arbejdsplads. Men det fungerer kun, fordi de har været medbestemmende fra starten og alle brænder for det, de laver.

a politikerne i 2006 besluttede, at Selsmoseskolen skulle være heldagsskole fra sommerferien, nedlagde lærerne arbejdet for at gå til fagligt møde. De ville ikke være med til at ændre hele skolens struktur og indhold med kun tre måneders varsel. Det resulterede i, at projektet blev udskudt et år. »Det var altafgørende, at vi fik tid til at planlægge og kunne forankre det i noget lokalt. Det er fint nok, hvis politikerne vil oprette 1.500 heldagsskoler, men så skal de heller ikke blande sig mere. Det er skolen selv, der skal finde ud af, hvad der passer til »Det er vigtigt, at det ikke bliver røv til sæde-undervisning, når man er i skole hele dagen«, fortæller lærer David Qvist. Mange aktiviteter foregår udendørs og i samarbejde med de lokale foreninger.

dens børn og forældre og lærere«, siger David Qvist, som er lærer og tillidsrepræsentant på skolen. Han og hans tre kolleger Lene Preus, Lone Brandel og Niels Peter Drachmann Kambskard er enige om, at det går rigtig godt. Faktisk kan de ikke rigtig komme på nogen ulemper ved at arbejde på Selsmoseskolen. Sådan så de dog ikke helt på det i starten. Alle lærere fik mulighed for at forlade skolen og få en anden stilling i kommunen, da Selsmoseskolen skulle være heldagsskole, og en enkelt tog imod tilbuddet. Resten gik i gang, men tanken om at have sene timer og gårdvagter var ikke populær. Men med de selvbestemmende team kom også en masse fleksibilitet, så i dag er det ikke noget, folk klager over.

god ide for alle børn Selsmoseskolen er en succes, og Ellis Andersen er sikker på, at heldagsskoler kan være godt for alle slags børn, men hun understreger, at man ikke bare kan eksportere succesen til en anden skole – hvert sted sin heldagsskole, der passer til de børn, lærere og forældre, skolen har. »Man får ikke succes af at lade børnene gå i skole fra 8 til 16. Det, det handler om, er, hvad man fylder ind i tiden. Det er det, der skal tilpasses til børnenes behov«. pai@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 29

05/11/12 14.01

rapporteret

selsmoseskolens økonomi og overenskomst Selsmoseskolen får intet ekstra tilskud som heldagsskole. Skolen har de ekstra resurser, som 97 procent tosprogede giver, plus de sparede penge på husleje og løn til en skolefritidsordningsleder. Det giver 23 millioner kroner til drift. Med 243 elever er elevprisen lige nu altså 94.650 kroner. Det ligger nogenlunde på niveau med de øvrige skolers priser i Høje Taastrup. Ifølge Høje Taastrups lokalaftale skal pædagoger i heldagsskolen ansættes på læreroverenskomst. I øjeblikket er der dog ifølge kredsformanden kun pædagoger ansat som børnehaveklasseledere.

»Det betyder også meget, at der er kommet en meget bedre stemning blandt børnene. Det er blevet et fedt sted at være, og det betyder meget, når man skal være her så mange timer. Vi har det også godt sammen, os lærere. Vi trøster hinanden og sparrer og fester sammen«, fortæller Niels Drachmann. Medbestemmelsen og den flade ledelsesstruktur har betydet meget, og også at de har haft et enigt byråd i ryggen til projektet. Det gik hurtigt op for lærerne, hvor vigtigt det var, hvad der blev fyldt i de mange timer. »Det må ikke være røv til sæde fra 8 til 16. Og det hjælper ikke noget bare at lægge alt det kreative om eftermiddagen. Det, det handler om, er, at undervisningen skal være spændende, og så skal de have grinet og rørt sig«. Lærerne lagde også gerne selv børn til en heldagsskole, men understreger, at man ikke skal kopiere Selsmoseskolens model andre steder. »Vores børn har jo fritidsinteresser i forvejen, det havde børnene her ikke. Så det skal være en anden form. Men en stor del af succesen skyldes, at vi brænder for at gøre en forskel for de her børn. Derfor skal det også være lærerne på de enkelte skoler, der finder ud af, hvad der passer til dem«, siger Lene Preus. pai@dlf.org

Læs mere om samarbejdet mellem pædagoger og lærere på heldagsskoler på folkeskolen.dk

30 /

Esbjerg lukker heldagsskolen et stramt budget og uindfriede forventninger får Esbjergs politikere til at lukke heldagsskolen og samtlige helhedsskoler. Vi har aldrig fået en reel chance, siger Bakkeskolens leder.

ens statsministeren og undervisningsministeren taler om flere timer til børnene og bedre sammenhæng mellem leg og læring, runger den tomme pengekasse i Esbjerg. Når der skal spares 650 millioner, er der ikke plads til 14,7 millioner til en heldagsskole og 84 millioner til at drive helhedsskole for i samtlige kommunens indskolingsklasser. »Jeg er utroligt ked af det, men kommunerne er i et økonomisk jernhårdt greb«, siger formand for børne- og ungeudvalget Hans Erik Møller (Socialdemokraterne).

tiltrækker ikke flere elever Den ene del af besparelsen gælder Bakkeskolen, som fra august 2009 blev heldagsskole fra 8 til 16. Ifølge Hans Erik Møller har skolen ikke levet op til politikernes forventninger. »Det var i forvejen en skole med massive problemer. Håbet var, at man med heldagsskolen kunne tiltrække flere elever til skolen, men det er kun gået den forkerte vej. Når man sætte forsøg i gang, skal man altså også være parat til at lukke dem igen, hvis de ikke virker«. Steffen Lawaetz, som blev ansat som skoleleder på Bakkeskolen, da projektet startede, bekræfter, at skolen ikke har kunnet tiltrække flere elever, men han mener ikke, at skolen nogensinde har fået den fornødne tid og frihed til at få projektet til at lykkes. »Vi havde tre måneder til at finde ud af, hvad heldagsskolen skulle indeholde, og der var intet besluttet om, hvad de ekstra timer skulle bruges til. Samtidig var målet alene at tiltrække flere børn. Det betød, at vi fik en mildest talt snublende start«. Steffen Lawaetz mener, at der er rigtig mange positive ting på skolen i dag. Og når de ikke har kunnet tiltrække flere børn, skyldes det i høj grad, at de har været bundet til at holde børnene til klokken 16. »Hvis vi selv havde kunnet bestemme,

skulle det kun have været til klokken 15, for det er det, der passer til forældrenes hverdag. Men vi har ikke kunnet forme heldagsskolen sådan, som vi kunne se, det ville virke«.

helhedsskolerne er et tab for alle De 84 millioner, der spares ved at nedlægge helhedsskolen, er der dog ingen undskyldning for, siger Hans Erik Møller. »Det er en af de mest ubehagelige beslutninger, jeg har været med til at træffe. Jeg er nøjagtig lige så ked af det som lærerne. Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«. Helhedsskolen gjaldt alle kommunens indskolingselever, som gik i skole fra 8 til 13 eller 14. Her var der leg og læring og overlapningstimer med pædagoger i undervisningen. »Jeg har haft en pædagog fem timer om ugen i min klasse, og det har været rigtig, rigtig godt. Både som en ekstra hånd, så vi kunne lave en mere spændende undervisning, og med den hjælp, hun kunne give i forhold til AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel). Det er simpelthen så ærgerligt«, siger lærer på Bryndum Skole, Anita Wilhardt. Lærernes formand i Esbjerg Kenneth Nielsen supplerer: »Der er ingen tvivl om, at helhedsskolen har stor betydning for, at vi har 97 procents inklusion, og vi har også kunnet se det på elevernes faglige resultater. Det er virkelig synd og skam«, siger han. Hans Erik Møller understreger, at lukningerne bestemt ikke er et udtryk for, at heldagsog helhedsskolen ikke er en god ide. »Hvis regeringen beslutter sig for at give et tilskud til kommunerne, så vil vi hellere end gerne prøve igen«. pai@dlf.org

Læs også bekymringsbrevet fra lærer på debatsiderne, side 23.

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 30

05/11/12 14.01

Heldagsskole

»Flere timer og mere

spændende undervisning« undervisningsministeren vil give børnene en længere skoledag med mere plads til leg og læring. Ministeren vil hellere tale om helhedsskole end heldagsskole. Men er hun parat til den ekstra regning? PERNILLE AISINGER SpØrgEr

BØRne- oG UnDeRVIsnInGsMInIsTeR CHRIsTIne AnToRInI svarer:

E valueringen af heldagsskolerne kan jo ikke entydigt sige, at de virker. Ønsker du fortsat at udbrede heldagsskolen? »Jeg er optaget af det, vi kalder helhedsskolen. At tænke en sammenhængende dag på tværs af de pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning. Det behøver ikke nødvendigvis være heldagsskole fra 8 til 16. Det vigtigste er ikke, om man går i skole hele dagen, men hvilken pædagogik og læring der ligger i løbet af dagen. Flere timer giver bedre muligheder for undervisning på anderledes måder. Vi vil gerne give børnene flere timer, men på en mere spændende måde«. I evalueringen har man alene målt på de faglige resultater. Er det målet med den længere skoledag, eller handler det også om trivsel? »Det er både faglighed og trivsel. Jeg synes ikke, at man kan diskutere de to ting uafhængigt af hinanden. For at børn kan lære noget, skal de trives. Det er derfor, det er så vigtigt at se på, hvordan vi kan løfte fagligheden på et fundament, hvor børnene har lyst til at lære«. Hvordan skal de ekstra timer organiseres? »Inden for folkeskolens rammer kan du arbejde med helhedsskole. Og der er mange elementer fra heldagsskolerne, vi kan bruge. Vi vil ikke sige,

at der skal oprettes heldagsskoler, men det skal være en mulighed for kommunerne. Jeg vil gerne diskutere i den nye folkeskolereform, hvordan man kan understøtte de her elementer«. I Esbjerg har de måttet spare heldagsskole og helhedsskole væk. Følger der penge med regeringens planer? »Når vi kommer med vores udspil, så vil det også være med finansiering. Nogle penge har vi allerede fra sidste års finanslov, hvor vi afsatte en halv milliard øremærket til folkeskoleudspillet plus en halv milliard til it. Vi lægger op til en skole med flere timer, men på en mere spændende måde. Den konkrete udmøntning kommer med udspillet«. Dine partifæller i København har tidligere foreslået brugerbetaling på heldagsskolerne, fordi man nedlægger skolefritidsordningen. Er det en mulighed? »Folkeskolen er gratis, og sådan skal det være. Der er ingen planer om at ændre grundloven og indføre brugerbetaling i folkeskolen«. Evalueringen fremhæver samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som du også har talt varmt for. Vil du stille krav om pædagoger i folkeskolen? »Flere og flere undersøgelser understøtter, at det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pæ-

dagog-samarbejde. De kan bruge hinandens forskelligheder rigtig godt, hvis der er respekt for faglighederne. Ifølge de tidligere undersøgelser kan pædagogerne blandt andet hjælpe med trivslen i forhold til inklusion og i de praktiske/musiske fag«. Men det er ikke noget, du vil stille som krav? »De erfaringer er så overbevisende, at jeg håber, at det vil inspirere mange. Jeg vil gerne drøfte, om vi kan gøre dispensationerne om lærer-pædagog-samarbejde permanente. Men det er utroligt vigtigt, at kommuner og skoler får lov til at organisere sig, som de gerne vil«. Både rapporten og erfaringerne fra Selsmoseskolen og Bakkeskolen understreger, at det er vigtigt, at man har tid og ejerskab. Bliver der plads til det? »Det er rigtig vigtigt, at der er forskellige måder at organisere det på. Vi kan give en retning, i forhold til hvad der skal til for at give det faglige løft. Det bliver noget af det, vi kommer til at diskutere i forligskredsen, hvad de ekstra timer skal bruges til. Det skal ikke bare være mere af det samme, men undervisning på en anden måde. Det er jo det, de bedste af heldagsskolerne er lykkedes med«. pai@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p27-31_FS2012_Rapporteret_Håndskrift_Selsmose_.indd 31

05/11/12 14.01

rapporteret

»I den undersøgende matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen nærmest af sig selv. Nogle elever har forhåndsviden, men alle kommer til at nå det centrale – nemlig at arbejde med matematik«, forklarer Uffe Knudsen.

Sammenlignende Studier om

forbrug af toiletpapir på StevnS Eleverne i 8.c på St. Heddinge Skole har undersøgende matematik. For eksempel undersøger de, hvor mange lastbiler der skal køre, hvis borgerne på Stevns kun må få toiletpapir bragt én gang om året.

32 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p32-33_FS2012_Rapporteret_Matematik.indd 32

05/11/12 12.05

Tilmeld dig diT faglige neTværk på

Matematik

TeksT

HEllE lAuritsEn

foTo

HAnnE loop

puma-projektet 

I undersøgende matematik er det vigtigt, at læreren indleder, sætter scenen. At eleverne selv skal undersøge ud fra de materialer, de får stillet til rådighed. Undervejs i forløbet skal der være et break, hvor eleverne kan spørge, hvis de er gået i stå i arbejdet, og hvor læreren kan samle op og eventuelt give ekstra opgaver.

Lærer Uffe Knudsen sætter scenen. Tryggevælde Å er oversvømmet og er blevet til en flod. Derfor kan borgerne på Stevns kun få varer bragt over én gang om året. Opgaven lyder nu, hvor mange lastbiler der skal til for at fragte toiletpapir over til et års forbrug. Men først skal eleverne lige se en kort filmstump med lastbiler, der kører om bord på en færge. »Udenfor har vi parkeret en lastbil, som I kan måle på«, forklarer Uffe Knudsen. Enkelte elever kigger skeptisk smilende ud ad vinduet. Nej, der holder ikke en lastbil – men der er med snor vist, hvor stor en lastbil er. Inde i »lastbilen« står tre paller. Der er masser af måleudstyr i klassen og toiletpapir. Ruller i pakker og løse ruller. Eleverne går i gang i grupper. De skal kunne argumentere for det antal af lastbiler, som de når frem til. Selve resultatet er mindre vigtigt.

Aktiviteten er høj, og det er meget forskelligt, hvordan grupperne går til opgaven. Pludselig begynder et par elever at rulle toiletpapir ud ved siden af lastrummet. For passer det egentlig, hvad der står på pakken om antal meter papir i en rulle?

Elevstudier i hjemmet

Mød eleverne, hvor de er

Forud for denne lektion har eleverne målt forbruget af toiletpapir i deres familier. Resultaterne er skrevet op på tavlen. En familie med fem personer har brugt otte ruller toiletpapir på 20 dage. En anden familie på fem har brugt 18 ruller i samme tidsrum. Alle familiers forbrug står på tavlen, så der er mulighed for at regne et gennemsnit ud – eller eventuelt argumentere for, hvilket forbrug der er rimeligt. Det er op til eleverne. Nogle grupper går ud og måler på lastbil og paller. Andre måler pakker af toiletpapir, og nogle diskuterer, hvor højt man kan stable toiletruller på en palle. Skal der være luft foroven? Kan lastrummet fyldes helt? En elev forklarer sin gruppe, at man kan bygge skillerum i lastrummet. Hvad betyder det for antallet af ruller? De udfylder regneark, snakker, måler, bliver uenige og må ud for at tjekke paller eller lastrum. En pige skridter lastbilen af, noterer og regner. »Der er 52 uger på et år«, lyder det konstaterende fra en elev. »Hvorfor pakker I rullerne ud, det er da lettere at regne med pakker«, siger en til sin gruppe.

»Dialogen er vigtig«, siger Bent Lindhardt, der er udviklingskonsulent på UC Sjælland og en af initiativtagerne bag Puma-projektet om undersøgende matematik. »Som lærer skal man blande sig – men ikke for meget. Man skal møde eleverne, lige dér hvor de er lige nu, og det kræver faglig viden«. 8.c på St. Heddinge Skole har en del hjælpelærere i dag, men det er de vant til. Det er en del af Puma-projektet, at matematikvejleder Jannie Hansen, Bent Lindhardt og Morten Blomhøj fra Roskilde Universitet følger klassen og observerer undervisningen. Eleverne går ind og ud af lokalet. Nogle måler, andre diskuterer. Uffe Knudsen afbryder arbejdet for at samle op. De er omtrent halvvejs i dagens forløb. »I har tænkt, at man nok ikke stabler ruller helt op til lastbilens tag. I har overvejelser om, hvor meget spildplads der er i lastrummet, og flere har tegnet«, opsummerer Uffe Knudsen. Han spørger, om nogle er kørt fast? Det er de ikke, så arbejdet fortsætter. »Hver person bruger 54 ruller toiletpapir om året«, lyder det i en gruppe. Andre taler om, at der er et overforbrug. En elev



Kompetencecentret for matematikdidaktik har oprettet Projekt undersøgende matematikundervisning – Puma, der har involveret skoler fra Frederikshavn, Hjørring, Esbjerg, Odense og St. Heddinge i 2011/12. Lærerne har været til tre møder og har haft besøg i undervisningen af Morten Blomhøj, der er lektor på Roskilde Universitet, og fire udviklingskonsulenter fra de involverede professionshøjskoler.

argumenterer med, at de har mange gæster i deres hjem. Nogle er færdige og får ekstraopgaver. Hvor meget vejer alt det toiletpapir, vi bruger i Danmark på et år. En elev rejser sig og løber over for at læse vægten på en pakke med seks ruller. De arbejder videre.

Fra 7-80 lastbiler »Vi skal bruge syv lastbiler med toiletpapir til Stevns-borgerne«, mener en gruppe elever. En anden gruppe når op på 36 lastbiler og så en lille bil til den halve palle, som ikke kan være i lastbilerne. »80 lastbiler«, er svaret fra en gruppe. »Vores antagelser i grupperne er forskellige«, siger en pige. De har regnet antallet ud fra rumfanget af en pakke toiletpapir og rumfanget i lastrummet. Det er også forskelligt, hvilken type toiletpapir grupperne har regnet på. »Hvad tager rumfangsmetoden ikke højde for«, spørger Uffe Knudsen. Vægten og spildpladsen, svarer forskellige elever. Gruppen, der når frem til 80 lastbiler, forklarer, at de ikke har fyldt lastbilerne op. »Vi vil gerne levere pæne ruller til forbrugerne. Ruller, der ikke er mast og trykket«, siger en. Klassen taler om, at der ikke er ét rigtigt svar på opgaven.

Alle arbejder med matematik Uffe Knudsen har forberedt opgaverne til dette forløb i samarbejde med matematikvejleder Jannie Hansen. »Jeg kan lide at arbejde dialogbaseret og derefter selvstændigt. Det her er forberedelse til faglig læsning og til emnet statistik, som vi skal arbejde med senere. I den undersøgende matematik kommer noget af undervisningsdifferentieringen nærmest af sig selv. Nogle har forhåndsviden, men alle elever kommer til at nå det centrale – nemlig at arbejde med matematik«, forklarer Uffe Knudsen. Han fortæller, at han forbereder forløb i undersøgende matematik cirka hver sjette uge. Det tager længere tid at forberede, men det giver også mere. Han er glad for det matematikmateriale, han ellers bruger, men i disse forløb ser han kompetencer hos eleverne, som han ellers ikke havde opdaget. hl@dlf.org

Læs mere om undersøgende matematik i det faglige netværk Matematik på folkeskolen.dk

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p32-33_FS2012_Rapporteret_Matematik.indd 33

05/11/12 12.05

rapporteret

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion Marian Jørgensen tilhører første generation af lærere med linjefaget specialpædagogik og kommer med en viden, andre er år om at opnå. TeksT

HENRIK STANEK

foTo

LARS HoRN

Når 2.a møder, ligger der et grønt kort hos de elever, der har svært ved at vente på tur. Hvis de afbryder undervisningen, vender klasselærer Marian Jørgensen kortet, som er rødt på den anden side. »Jeg har talt med eleverne om, at de er gode til meget, men at de skal blive bedre til at lade være med at afbryde. Når jeg vender kortet, ved de, at de skal øve sig lidt mere. Men tit forbliver kortene grønne, og det bemærker jeg, så eleverne bliver mere bevidste om sig selv«. Marian Jørgensen arbejder med inklusion for øje, både når hun underviser i 2.a på Gug Skole ved Aalborg og i skolens kompetencecenter. Hun blev færdiguddannet i 2011 med linjefag i specialpædagogik, hvor det var et krav, at de studerende skulle i praktik på specialskoler. »Her så jeg, hvordan man kan indrette klasseværelset. Det hjælper mig til at tænke 34 /

alternativt, for man skal ikke tro, at alle med ADHD skal sidde på samme måde. De skal have den plads, der passer til lige netop dem«, siger Marian Jørgensen, der er 47 år og har en fortid som handelsskolelærer. Eleverne i 2.a sidder enten i grupper eller alene. »Struktur og forudsigelighed giver eleverne en god dag, og de ved godt, at i grupperne må man spørge hinanden, mens de andre ikke må. Det gør dem rummelige over for forskellighed. Jeg har for eksempel en dreng, der har sit eget kontor, og i klassen taler vi om, hvorfor han har det«.

Er det mig, der fejler? Marian Jørgensen tænker nøje over sine relationer til eleverne. Det har hun med fra specialpædagogik. »Hvis nogle af mine elever har svært ved at tilpasse sig, tænker jeg over, om det skyldes min måde at sige tingene på. Kan jeg gøre det anderledes? Inklusion handler om holdninger: Tænker du i mangler hos eleven, eller har du øje for hans resurser? Der er altid elever med særlige behov i en klasse, og det er vigtigt, at de bliver en del af det, der foregår«. Også i kompetencecentret har Marian Jørgensen fokus på, hvordan eleverne med behov for særlig tilrettelagt undervisning kan få et fagligt løft i deres klasser enten gennem støtte eller ved holddeling. Det giver hende en vejledende rolle.

»Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, siger Marian Jørgensen.

»Der findes ikke én opskrift på inklusion. Man skal finde den rigtige metode til den enkelte elev, og det handler tit om rammerne. Jeg taler blandt andet med mine kolleger om klasseledelse og kan foreslå bestemte teknikker«. Marian Jørgensen har ikke reklameret med sit linjefag over for kollegerne på Gug Skole. »De kommer, fordi jeg arbejder i kompetencecentret, men det er på grund af linjefaget, at jeg kender mulighederne. Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, siger hun.

Redskaber på rede hånd Marian Jørgensen har en helt anden forståelse end andre nyuddannede lærere, fremhæver afdelingsleder Pernille Grunwald Falk. »Hun har redskaber på rede hånd, som de andre lærere i kompetencecentret har suget til sig gennem mange år. Hun er klædt på til at sidemandsoplære sine kolleger, og hun skaber struktur for sine elever. Det gør andre lærere også, men det sker i kraft af deres erfaringer. Marian ved det fra første færd«, siger Pernille Grunwald Falk. freelance@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p34-37_FS2012_Rapporteret_Specialpædagogik.indd 34

05/11/12 13.10

Specialpædagogik har sejret sig ihjel Nyuddannede med linjefaget specialpædagogik har lettere ved at få job end studiekammeraterne, men trods efterspørgslen efter deres kompetencer bliver faget afskaffet. Det bekymrer Danmarks to professorer på området. TeksT

HENRIK STANEK

lærere skal have specialpædagogisk viden, men nogle skal have mere viden end andre«.

Skolerne mangler lærerne Indtil sidste år måtte skolerne spejde forgæves efter nyuddannede lærere med ekspertise i specialpædagogik, og det kommer de snart til igen, for historien gentager sig. For 30 år siden blev specialpædagogik pillet ud af læreruddannelsen som et selvstændigt fag, og nu sker det samme for linjefaget specialpædagogik. I stedet skal alle lære om inklusion og specialpædagogik i et nyt fag om lærernes grundfaglighed. Det er en god ide, at alle lærere kender til specialpædagogik, mener Danmarks to professorer på området, Niels Egelund og Susan Tetler fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Alligevel er de bekymrede. »For 30 år siden var specialpædagogik et meget populært speciale blandt de studerende. Også dengang afskaffede man det, med den begrundelse at alle skulle stifte bekendtskab med specialpædagogik. Derfor blev det lagt ind i de pædagogiske fag, men her blev det hurtigt usynligt, og man kom til at mangle kompetencerne ude på skolerne«, siger Susan Tetler. Når specialpædagogik igen har stor søgning, skyldes det, at indholdet stiller skarpt på menneskelige problemstillinger, mener hun. Men det får tilsyneladende ikke lov til at være populært som fordybelsesfag. »Hver gang det sker, griber politikerne ind, så endnu en gang har faget sejret sig ihjel«, siger Susan Tetler. »Ja, det er en mærkelig verden, vi lever i«, siger Niels Egelund. »Det er rigtigt set, at alle

Linjefaget fylder 0,6 årsværk, men fremover skal det indgå i et fag, der fylder en fjerdedel af uddannelsen, men også skal omfatte pædagogik, didaktik, livsanskuelse og dansk som andetsprog. »Specialpædagogik bliver smurt ud i et tyndere lag. Professionshøjskolerne får ganske vist mulighed for at udbyde ekstra moduler, men de er i forvejen pressede på undervisningstid til de studerende, og efteruddannelse afhænger af kommunernes økonomi. Der er bestemt grund til at være bekymret«, siger Niels Egelund. Susan Tetler kalder det grotesk, at politikerne fjerner faget, blot ét år efter at det første kuld blev uddannet. »Vi kommer igen til at stå med et tomrum, for skolerne mangler lærere med specialpædagogiske kompetencer. Hvis inklusionstan-

Alle skal lære specialpædagogik Fremover skal alle lærerstuderende undervises i specialpædagogik og inklusion, så folkeskolen kan inkludere flere elever med særlige behov. Det skal indgå i det, der i aftalen om den nye læreruddannelse kaldes lærernes grundfaglighed, som vægter en fjerdedel af uddannelsen. Derudover kan professionshøjskolerne tilbyde moduler, hvor de studerende kan gå i dybden med specialpædagogik, og det skal også være muligt for uddannede lærere at efteruddanne sig i specialpædagogik. Det første optag på den nye læreruddannelse ventes at ske per 1. august 2013.

ken skal have gang på jorden i mere end et år eller to, kræver det resursepersoner på skolerne til at støtte kollegerne og rådgive forældrene«.

Forrest i køen til job Der findes ingen opgørelser over, om de studerende med specialpædagogik får job, men det tyder på, at de har lettere ved det end nyuddannede med andre linjefag. »Jeg har været i kontakt med alle læreruddannelser, og de siger, at disse studerende i højere grad kommer i arbejde«, siger Susan Tetler. Det er der to årsager til, mener Laura Emtoft, der underviser i linjefaget på Læreruddannelsen i Vordingborg. »Kommunerne nedlægger specialtilbud, og skolelederne vil hellere have lærere med specialpædagogik, fordi de kan arbejde med inklusion. Andre bliver ansat på nedsat tid i en periode til at undervise elever, som skolerne ikke kan rumme i den almene undervisning. Senere bliver de ansat på fuld tid«, siger Laura Emtoft. Pia Gormsen fra Læreruddannelsen i Haderslev og Inge Marie Nielsen fra Læreruddannelsen i Aalborg kender også studerende, der har fået job på baggrund af linjefaget. »Det er forfærdeligt, at specialpædagogik bliver afskaffet som linjefag. Det er de studerende, der først får job, for skoleledere og lærere ved ikke, hvordan de skal efterleve kravet om inklusion. Specialpædagogik bør indgå i alle undervisningsfag på læreruddannelsen, men der er også brug for et selvstændigt linjefag, for ellers risikerer nuancerne at blive udvandet«, siger Inge Marie Nielsen. freelance@dlf.org

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p34-37_FS2012_Rapporteret_Specialpædagogik.indd 35

05/11/12 13.10

rapporteret

Kollegerne synes bare, jeg er sød

Sælg flotte til/fra-kort

Fri returret

Tjen 2.500,- til klassen – og hjælp samtidigt børn i nød

JULEKONKURRENCEN 2012 Yderligere information / bestilling af kort:

Skolekonkurrencen www.tilfrakort.dk Tlf. 36 44 72 72 mail@tilfrakort.dk

Alle klasser tjener 2.500,- pr. solgt kasse kort 36 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p34-37_FS2012_Rapporteret_Specialpædagogik.indd 36

05/11/12 13.11

Selv når en vred elev banker hånden ind i væggen, ser Marlene Tømmerholt hans positive sider. Den anerkendende tilgang udspringer af linjefaget specialpædagogik.

TeksT

HENRIK STANEK

Alle børn skal behandles særligt, men nogle har brug for mere særbehandling end andre. Den indstilling har Marlene Tømmerholt Pedersen med i bagagen fra linjefaget specialpædagogik. »Grundlæggende ser jeg efter børns resurser. Når en hidsig dreng banker sin hånd hårdt ind i væggen, har han trods alt lidt kontrol over sig selv, for ellers ville han slå en elev eller en lærer. Det syn giver mig noget at arbejde videre med«, siger Marlene Tømmerholt, der indtil sommerferien havde et vikariat på Sct. Hans Skole i Odense, hvor hun underviste i 9. klasse og i en træningsklasse. Indimellem synes hun, det er svært at få erfarne kolleger til at forstå den tilgang, hun har til eleverne.

»Vi har gode pædagogiske diskussioner, men nogle gange vifter de mig af med et argument om, at jeg bare er sød. Det er svært for mig at forklare, at det skyldes mit pædagogiske grundsyn om at være anerkendende. Jeg har lært at arbejde inkluderende, og det gør, at jeg ikke alene handler med hjertet, men bakker min faglighed op med analyser og undersøgelser«, siger Marlene Tømmerholt, der nu arbejder som lærer på Langtved Friskole.

Råber aldrig i frustration Gennem litteratur og diskussioner om elevernes behov i linjefaget på Læreruddannelsen i Odense har Marlene Tømmerholt opnået en selvindsigt, hun trækker på som lærer. »Jeg kan sagtens sige til mig selv, at jeg ikke skælder ud, men det er ikke nødvendigvis den oplevelse, eleverne har. Ofte har skældud ingen anden effekt, end at læreren får afløb

for sine egne frustrationer, så jeg holder bevidst en anerkendende tone. Hvis jeg skal råbe højt, skal det være for at overdøve larmen. Jeg råber aldrig i frustration«. Det gjorde Marlene Tømmerholt sig ikke mange tanker om, inden hun begyndte på specialpædagogik. »Det er det fag, der har udviklet mig mest som lærer. Jeg råbte højt i min praktik og især af teenagepiger, som talte meget. Jeg var selv sådan én, der blev råbt ad, men jeg havde aldrig fået sat ord på, at det var derfor, pigerne irriterede mig, før min lærer i specialpædagogik spurgte ind til det«. »Det er svært for mig at forklare, at jeg ikke bare er sød, men at det skyldes mit pædagogiske grundsyn om at være anerkendende«, siger Marlene Tømmerholt. freelance@dlf.org

Nissebogen - nyt magasin fra Familie Journal

Søde nisser til skole og fritid PÅ GADEN 59,95 KNU! r.  Strik  Sy  Hækl  Klip  Sav  Filt  Vikl folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p34-37_FS2012_Rapporteret_Specialpædagogik.indd 37

05/11/12 13.11

ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. ○

Jesper Nørby / jnb@dlf.org

Gymnasieeksamen afgørende for håndværkerpraktik

Statsstøttede idrætsprojekter for udsatte unge er løbet ud i sandet

de 15 procent af eleverne på landets erhvervsuddannelser, som tidligere har gennemført en gymnasial uddannelse, har langt nemmere ved at få en praktikplads i en virksomhed end deres klassekammerater. det viser en ny undersøgelse fra danmarks Evalueringsinstitut, Eva. Tendensen slår igennem på samtlige de otte uddannelser, som undersøgelsen fokuserer på. de otte uddannelser er tømrer,

I 2005 afsatte folketinget 40 millioner kroner til et projekt, der skulle inkludere udsatte børn i organiseret foreningsidræt. nu viser en evaluering, at en lang række af de projekter, der blev givet penge til, er lukket ned igen, og at eventuelle erfaringer i mange tilfælde er gået tabt på grund af mangel på dokumentation, skriver videnskab.dk det skyldes blandt andet, at Kultur- og Socialministeriet, som fordelte puljen til de 87 sociale idrætstilbud, ikke stillede krav om, at ansøgerne skulle dokumentere, hvad de fik ud af puljepengene, konkluderer rapporten bag evalueringen. »det er yderst kritisabelt, at man ikke stillede krav om, at projekterne skulle evalueres i forhold til de målsætninger, ansøgerne oprindeligt skrev, at de ville opfylde. Mange af projekterne er lukket ned, uden at det er blevet dokumenteret, hvad børnenes udbytte har været«, siger jan Toftegaard Støckel fra Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund til Videnskab.dk

elektriker, mekaniker, bygningsmaler, administrationsuddannelsen, kok, murer og tandklinikassistent. forhold som køn, etnicitet, karakterer, og hvorvidt forældrene selv har taget en erhvervsuddannelse, er også vigtige faktorer, der er med til at bestemme, om den unge kommer i skolepraktik. Undersøgelsen bygger på registerdata om færdiguddannede

Læs artiklen »Ingen styr på projekter til udsatte børn« på www.videnskab.dk, hvor der også er link til den fulde evalueringsrapport.

Vil du med en tur i skoven? Vi forsker i... SKOVEN Vi forsker i ...

vi forsker i... “Vi forsker i...” er en serie af undervisningsmaterialer til natur/teknik på 3.-6. klassetrin.

Skoven • Ebbe Larsen

Med udgangspunk i relevante, spændende og udfordrende emner kan eleverne diskutere, tilegne sig viden, undersøge, lave forsøg og eksperimentere m.v. Denne opbygning giver mulighed for, at eleverne kan tage udgangspunkt i deres individuelle nysgerrighed, vælgeEbbe det omLarsen dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem.

råde, til der interesserer Vi forsker i… er en serie af undervisningsmateriale brug for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin.

En letlæselig tekst, konkrete forsøg og mange illustrationer belyser

Med udgangspunkt i relevante, spændende og udfordrende emnet. Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever og lærere i emner kan eleverne, undersøge, lave forsøg og eksperimentere, diskutere mv. og tilegne sig viden. Dennefællesskab opbygning gi-kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens arbejde. ver mulighed for, at eleverne kan tage udgangspunkt i deres individuelle nysgerrighed, vælge det område, der interesserer dem, og den arbejdsform, der appellerer til dem. Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædago-

giske til læreren. En letlæselig tekst, konkrete forskningsopgaver og tip mange illustrationer belyser emnet. Desuden er der mange Bøgerne er opbygget forholdsvis åbne, så elever og lærere i er med til menter, som fællesskab kan tilrettelægge og vægte indholdet i klassens arbejde.

kopisider med aktivitetsforslag og eksperiat fremme forståelsen af emnet.

Forlaget Melonis serie “Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth.

Til bøgerne hører Lærerens Håndbog, som giver faglige og pædagogiske tip til læreren. Desuden er der mange kopisider med aktivitetsforslag og eksperimenter, som er med til at fremme forståelsen af emnet.

Forlaget Melonis serie ”Vi forsker i...” redigeres af Lars Groth.

ISBN 978-87-92505-80-4

Forlaget Meloni

www.meloni.dk

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne, løv- og nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde og skoven som forretning.

Lærerens Håndbog

I SKOVEN arbejdes der bl.a. med: Skoven gennem tiderne, løv- og nåletræer, planter og dyr i skoven, skoven som fritidsområde og skoven som forretning.

Vi forsker i… er en serie af undervis-ningsmateriale til brug for natur/teknik på 3.- 6. klassetrin. Med udgangspunkt i relevante, spændende og udfordrende emner kan eleverne, undersøge, lave forsøg og eksperimentere, diskutere mv. og tilegne sig viden. Andre titler: Cyklen · Kroppen · Tøj

Elevbog 100 kr. Lærerens håndbog 400 kr. Alle priser er eksklusive moms og forsendelse.

www.meloni.dk 38 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p38-39_FS2012_Ny_viden_Spot.indd 38

05/11/12 11.42

Ved Kasper stougaard Andersen / ksa@dlf.org

erhvervsuddannelseselever i perioden 20062009. Tilsammen står de otte uddannelser for 57 procent af færdiguddannede med skolepraktik. Læs rapporten »Resultater af skolepraktik« på www.eva.dk

sund idé for 20.000 kroner

Åben debat om børn i konfliktområder

Sundhedsvirksomheden At Work stiller nu spørgsmålet »Hvis du fik 20.000 kroner til at fremme sundhed og livskvalitet, hvordan ville du så gøre det?« det kan du, din skole og dine elever være med til at besvare og samtidig få muligheden for at modtage de 20.000 kroner. de går nemlig til den bedste idé. Selv foreslår At Work at indrykke en annonce, der skal få folk til at smile. det kan også være et forslag om at indkøbe kæledyr til plejehjem for at hæve de ældres sundhed og livskvalitet. Mulighederne er mange, og du behøver ikke lade dig begrænse af virksomhedens normale arbejdsområder. Konkurrencen er en markering af sundhedsvirksomhedens 20-års-jubilæum, og der er indsendelsesfrist den 28. november.

I november er der en oplagt mulighed for at blive klogere på konflikterne i Mellemøsten og nordafrika – fra et børneperspektiv. Amnestygruppen om børn afholder nemlig en paneldebat om emnet i Københavns Universitets lokaler den 20. november. Arrangementet, der er åbent og gratis for alle, består af både oplæg og en efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til debattens deltagere. I panelet vil man blandt andre kunne finde danmarks radios reporter Michael S. lund og international koordinator i Amnesty danmark Stinne lyager bech. juridisk konsulent Claus jul fra Amnesty danmark er ordstyrer. datoen markerer desuden den årlige børnerettighedsdag, der i år kan fejre de første 23 år med fn’s såkaldte børnekonvention.

Klik ind på www.20000kroner. atwork.dk og deltag i idékonkurrencen.

Læs mere på www.amnestyinternational.dk/boern

Seksualundervisning uden filter Trænger dine hormonramte overbygningselever til en øjenåbner? I skoleåret 2013/2014 får du muligheden for at give dem det, når Teaterhuset filuren og Teateriet Apropos fra Aarhus drager ud på en landsdækkende, refusionsgodkendt skoleturne med forestillingen »fUCK! Seksualundervisning med knald på«. forestillingen præsenterer en seksuel virkelighed, der ligger fjernt fra realityprogrammer og porno. Målet er at afmystificere de mest almindelige myter om sex og de forvent-

ninger, som mange unge har, i forhold til hvad de skal kunne leve op til. forestillingen er opstået efter mange års opråb fra det aarhusianske børn og Unge-byråd og er allerede blevet godt modtaget af byens skoler. der er i skrivende stund stadig billetter til aftenforestillingerne torsdag og fredag mellem 15. og 30. november. Skriv til mail@teaterietapropos.dk for mere information om skoleturnéen.

Tjen op til 4.500 kr. til klassekassen a” er24gstklæ . “til-fr

Ønsk

Støt grønlandske børn - deltag i skolekonkurrencen 2012

25 kr.

jukelr delig vemær ga

Sælg flotte julekort og/eller “til-fra” gavemærker.

Til Fra 14.11

.11

/12

/06

/12

19/06

Til Fra

Til

2 14.11 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

Fra Til

14.11

Til

/12

19/06

Fra

Fra /12

19/06

labels_vs2.indd 11

14.12

Fra

labels_vs2.indd 9

19/06/12 14.12

Fra

labels_vs2.indd

/12

19/06

Fra

14.11

Til

5 14.12 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

Fra

Til

/12

ndd

_vs2.i

labels

19/06

Fra

/12

25/06

14.11

15.47

7 14.12 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

I kan også tilmelde jer på skolekon@gmail.com eller på tlf.nr. 22 40 88 06

Vores projekter er for udsatte grønlandske børn og unge, i Grønland og i Danmark, fokus på barnets rettigheder. Vi lægger vægt på, at vores projekter bidrager til børnenes positive udvikling ved at styrke deres kompetencer og understøtte deres positive ressourcer. Målet er at medvirke til at

ndd

_vs2.i

labels

19/06/12 14.12

Til

ndd

_vs2.i

12 14.12

19/06/

d 10

vs2.ind

8 14.12 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

labels

Fra

labels_

Til

Fra

Fr a lab

Yderligere information og tilmelding se www.skolekon.dk

2.in

_vs

els

Til

ndd

_vs2.i

Til

14.11

Til

1 14.12 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

14.

Til

Fra

labels

19/

Til

els

Til

ndd

_vs2.i

labels

06/

Fra

Til

4 14.11 /12ndd _vs2.i 19/06 labels

.in

19/06

Fra

/12

lab

Til

ndd

_vs2.i

labels

k.indd

bel_ar

3_12la

32324

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p38-39_FS2012_Ny_viden_Spot.indd 39

05/11/12 11.42

ska få e gen de me ww

læserrejse

Læs udførligt program på: à

folkeskolen.dk

Sydindien i vinterferien

Svajende palmer, gamle kolonibyer og duftende krydderier. Rejs med Folkeskolen til det eksotiske Sydindien og oplev den lokale kultur på allernærmeste hold. – 11 dage med ekspertrejseleder Rundrejsen er skræddersyet til Folkeskolens læsere og byder på enestående naturoplevelser, historiske vingesus og et unikt indblik i det indiske skolesystem. Fra Keralas palmelunde og vidtstrakte rismarker rejser vi til højlandets te- og krydderiplantager. Vi tager den spektakulære togtur gennem Nilgiri-bjergene, og i Mysore besøger vi Indiens mest overdådige kongepalads. Et af rejsens højdepunkter er turen med husbåd gennem Keralas berømte Backwaters med næsten tusinde kilometer naturlige kanaler og søer. Rejsen inkluderer besøg på skoler og sociale projekter, og vi besøger blandt andet en bør-

Lokale hinduer i religiøst optog for guden Hanuman.

neby for gadebørn og et skoleprojekt for bjergenes truede stammebefolkning. For at opleve landets store kontraster besøger vi også en af de gamle, traditionsrige kostskoler for overklassens børn. Under hele rejsen bor vi på dejlige hoteller og får også tid til afslapning og en tur i poolen. ■ ■

Rejsens navn: Sydindiens Hemmeligheder. Afrejse: Den 7.-17. februar 2013.

Pris per person: 15.900 kroner (enkeltværelsestillæg 2.250 kroner). ■ Med i prisen: Al transport inklusive fly København-Bangalore tur/retur med Emirates, helpension, alle entreer og udflugter. ■ Lille gruppe - maksimalt 22 deltagere. Rejsen er garanteret. ■ Info og tilmelding: www.karavanerejser.dk – mail: info@karavanerejser.dk – telefon 40 62 83 47/24 45 71 69. ■

NØRD-Akademiet Bliv introduceret til NØRD-Akademiet og få konkret indhold til flerfaglige undervisningsforløb i naturfagene i 7. - 9. klasse. NØRD-Akademiet tager udgangspunkt i de flerfaglige trinmål og indeholder videoklip med fascinerende demonstrationsforsøg, masser af konkrete elevforsøg, spil, quizzer, lærerbaggrund mv. Og så er det alt sammen gratis at benytte. Gratis NØRD-kurser i 2013: Mandag den 8. april kl. 13 - 16, Aarhus Mandag den 15. april kl. 13 - 16, Odense Mandag den 22. april kl. 13 - 16, København Tirsdag den 23. april kl. 13 - 16, Sorø Tirsdag den 30. april kl. 13 - 16, Aalborg

Læs m ere og tilm eld dig på NTSne t.dk/N ØRD

Tilmeldingsfrist 22. marts 2013. NØRD-Akademiet er udviklet i samarbejde mellem DR og NTS-centeret. Yderligere oplysninger hos Ole Haubo Christensen, NTS-centeret, ohc@NTS-centeret.dk

40 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p40_FS2012_Laeserrejser.indd 40

02/11/12 13.46

Tilmeld dig diT faglige neTværk værk på

lærer til lærer Fagl i gt netVær K

Specialpædagogik

Downs syndrom i folkeskolen

Hvis vi forlader tryghedszonen, kan vi sagtens inkludere mennesker med Downs syndrom. Karina Rhiger har været på Verdenskongres i Sydafrika.

TeksT

Karina rHiger CanD.pæD. OG læRER på BakkESkOlEn I HøRnInG

Vi skal:  Udvikle vores egen relationskompetence,

førend vi kan udvikle på elevernes. I midten af august blev der afholdt Verdens Være forandringsparate. Vi skal skubbe os kongres med temaet inklusion i Cape Town, selv ud af tryghedszonen og justere vores Sydafrika. Fokus var sat i forhold til mennesker praksis, så den bliver inkluderende. med Downs syndrom; en gruppe af mennesker,  Undervisningsdifferentiere ved at se på der i det danske samfund synes at være norm barnets særlige evner i stedet for at prøve for at sende på specialskoler. Inkluderende skole at »normalisere«. forstås i denne sammenhæng med et relationelt  I teamsamarbejdet forpligte os på at bifokus, der fokuserer på udvikling og læring gendrage og skabe en fælles viden, så vi nem alles aktive deltagelse. Inklusion er altså sammen kan planlægge læring og kommunikation. ikke et »tålt ophold«, hvor barnet er accepteret i fællesskabet, men mangler mulighed for udvik kæmpe for at få mere specialviden ud i ling og læring på grund af begrænsede deltagelden almene folkeskole. sesmuligheder. Et hollandsk studie (Graaf, G.) peger på, at tingelser for læring ud fra. I hvor vid udstrækning et barn med Downs syndrom med en lav IQ (35der kan skabes mulighedsbetingelser for læring i 50), der starter i det almene miljø i folkeskolen, klasserummet, afgøres i høj grad af det soudvikler bedre akademiske evner end det barn ciale læringsmiljø. Vores elever lærer af med Downs syndrom, der med en højere det, vi gør. Vi bliver nødt til at vise, IQ (>50) går på specialskole. med alt det vi gør, at det er her Helt overordnet kan vi starte med sammen med alle andre elever, at retorikken. Vendinger som »hun er Under Lærer til lærer på børn med særlige behov hører til. mongol« eller »han er et handicapfolkeskolen.dk kan du fortælle om gode undervisningsforløb Teamsamarbejdet er af afpet barn« internaliserer det særlige og dele viden, råd og gørende betydning. I teamet behov, hvorved det bliver barnet, billeder. kommer vores samarbejde til at der skal fikses for at blive »normalt«. indebære, at vi må være villige til at Men hvis børnene i stedet italesættes forholde os undersøgende til, hvordan vi som børn med anderledes behov og andre hver især kan forandre vores praksis til en, der evner, eksternaliseres behov og evner ud af barnet for barnet er inkluderende. Herved opbygges og bliver til noget, der kan sættes mulighedsbe-

i vores team en fælles vidensbank i forhold til elevens særlige behov og evner, der gør det muligt at løfte opgaven i fællesskab.

Undervisningsjustering Helt konkret kan vi i de fleste tilfælde støtte godt op om børn med Downs syndrom ved at bruge visuelt materiale til dels rækkefølge og struktur på timerne, dels forståelse af det sociale samspil. Herudover kan vi gennem billeder tydeliggøre, hvordan handlinger medfører konsekvenser. Rent fagligt skal vi undervisningsdifferentiere ved at spørge, hvordan vi kan møde barnet på dets særlige evner i stedet for det, det mangler for at kunne gøre »det normale«. Ikke sådan at forstå, at barren for kravene skal sættes lavt. Tværtimod; der skal være noget at tilstræbe. Men som lærere skal vi turde at skubbe til os selv, være nysgerrige på, hvad det er, vi får mulighed for at få fortalt, og blive bedre til at tænke kreativt for eksempel i forhold til krav til eleverne; hvordan kan vi skabe mulighed for, at barnet, ved at blive mødt på evnerne, opfylder fælles mål for en given periode? Hvilken form skal produktet have? Dybest set er det undervisningsdifferentieringsprincippet, der for alvor får ben at gå på. Få ting motiverer en elev mere end positivt pres fra venner. Og er det sociale læringsmiljø først velfungerende, vil der være 25 hjælpelærere i form af klassekammerater til de børn, der kunne have behov for støtte.

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p41_FS2012_Laerer til laerer.indd 41

02/11/12 13.44

publiceret

Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris går i år til illustrator Charlotte Pardi, der siden sin debut i 2000 har været involveret i omkring 50 billedbøger for børn. Hun har blandt andet illustreret serien om Frøken Ignora, som er skrevet af Katrine Marie Guldager. Om hendes arbejde i den forbindelse skrev Folkeskolens anmelder: »Teksterne understøttes … fornemt af … Charlotte Pardis fabulerende tegninger, der finurligt spiller med og imod teksten …«. Læs hele anmeldelsen på www.folkeskolen.dk/21179/

P3A vender tilbage »Hvis jeg var 12 år igen, ville jeg glæde mig til næste bog i serien«, skrev Folkeskolens anmelder om den første bog i serien om Nørrebro-pigen Petrea. Mellemtrinnets piger kan glæde sig, for »Fyre og friture«, seriens tredje bog, er netop udkommet. Sproget er lettilgængeligt, og bogen er rigt illustreret. Petrea-bøgerne indgår i serien »Læs genrer«, som introducerer fem væsentlige genrer for mellemtrinnets elever. Læs hele anmeldelsen af den første Petrea-bog på www. folkeskolen.dk/68890

Pr-foto

Pris til Charlotte Pardi

flere anmeldelser på nettet Hver uge kan du finde nye anmeldelser på folkeskolen.dk. lige nu kan du læse anmeldelser af »Pixi Perfekt« og »Arangutang«, to bøger om at være ung pige i en turbulent nutid. Der er også en anmeldelse af en anden skønlitterær ungdomsroman, nemlig »Ben X«, som har en autistisk hovedperson. Du kan også læse anmeldelsen af Test-oteket, en hjemmeside med videogennemgang af over 100 naturvidenskabelige forsøg, og mange flere. Hvis du på vores hjemmeside finder en anmeldelse, der sætter tanker i gang eller er særligt brugbar i forhold til at afgøre, om din skole skal indkøbe et materiale, så anbefal den med et klik på musen. På den måde er det lettere for dine fagfæller også at blive opmærksomme på den. Du finder anmeldelserne på folkeskolen.dk/anmeldelser

få anmeldelser direkte i din mailboks

Du kan også få et dagligt eller ugentligt nyhedsbrev med anmeldelser af materialer til dit fagområde. Gå til folkeskolen. dk og opret dig som bruger. så kan du samtidig tilmelde dig vores mailservice.

Farvel til »Taynikma« Så kommer bind 15 og 16 i »Taynikma«serien – og det bliver de sidste. Den populære serie, som blander bog og manga, action og fantasy, har solgt langt over 100.000 eksemplarer i Danmark, har vundet Orla-prisen to gange og er solgt til 13 andre lande.

42 /

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

n Dansk overbygning

L.O.C. er S

Super materiale, som kommer omkring mange genrer på én gang, har masser af opgaver og oven i købet er elevvenligt. L.O.C. – De syv dødssynder

• lise stadelund • 62 sider • 744 kroner. skolepris 595 kroner plus moms og forsendelse • Udlån fra pædagogisk central 2.380 kroner plus moms og forsendelse • GeGe forlag

○ AnmeLDT AF: siGne sAnDAGer Mikkelsen

»L.O.C. – De syv dødssynder« er et fremragende materiale med udgangspunkt i den kendte aarhusianske rapper L.O.C.s univers. Som titlen mere end antyder, tager bogen afsæt i de syv dødssynder: misundelse, utugt, dovenskab, hovmod, fråseri, vrede og griskhed. De syv dødssynder er gamle begreber, som man de seneste år har genopdaget, og som kunstnere naturligt har gjort til deres mærkesager. Det er begreber, som de ældste årgange sagtens kan forholde sig til og naturligt vil stille spørgsmål til. I materialet sættes det med musikvideoer, artfotos og reklamefilm til debat, om de syv dødssynder er blevet til dyder i det moderne menneskes tilværelse. L.O.C. sætter dem i relation til eksistentielle spørgsmål i sit eget liv og diskuterer og fortolker det 21. århundredes tendenser gennem sine musikvideoer. Musikvideoerne er virkelig gennemførte og appellerer til unge, samtidig med at de er gode at analysere. Materialet kan let lægges ind i forskellige tematiske sammenhænge, så det er yderst relevant til såvel B-afgangsprøven i 9. klasse som 10.-klasse-prøven i dansk. Materialet består af en lærervejledning med fem sangtekster, 15 artfotos og arbejds-

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p42-43_FS2012_publiceret.indd 42

05/11/12 10.12

misundelse utugt dovenskab hovmod fråseri vrede griskhed

r STOR

forløb af forskelligt omfang. Der medfølger en dvd med fire musikvideoer og syv reklamefilm. »L.O.C. – De syv dødssynder« er udarbejdet til dansk i de ældste klasser, men kan inddrages i kristendom, historie og samfundsfag. For danskfagets vedkommende sætter dette materiale fokus på genrerne musikvideo, reklamefilm og artfotos, men henviser også til relevante dokumentarprogrammer, avisartikler og noveller. Fokus i opgaverne er metaforer, sproglige billeder, virkemidler og temaer, afhængigt naturligvis af den enkelte tekst eller udtryksform. At der er lagt vægt på temaer, budskab og perspektivering, udspringer ikke kun af det typiske for disse genrer, men af at eleverne lærer perspektivering, om ikke andet så fordi den er en vigtig del af vurderingskriterierne i de mundtlige prøver. Materialet er så omfangsrigt, at man kan arbejde med nogle af teksterne, musikvideoerne, artfotoene eller reklamefilmene og så gemme de resterende som oplæg til prøvetekster. Sangteksterne er fra rapgenren, og er denne genre ikke introduceret, skal de vigtigste udtryk herfra gennemgås. Artfotos som genre er en blanding af protrætfoto og selviscenesættelse. Det bliver en slags fiktion og henregnes derfor under fiktion – andre udtryksformer. De syv reklamefilm er fra Libresse og sendt i reklameblokke på tv i 2011. De er medtaget, fordi de som L.O.C.s tekster tager udgangspunkt i de syv dødssynder. Rigtig god øjenåbner for eleven om, at temaet indgår i mange genrer. Alt i alt et super materiale, der omhandler virkelig mange genrer til gennemanalyse på én gang. Her får man et væld af opgaver serveret på én gang og i et meget elevvenligt materiale.

Fordi du SKAL! Kærlige spark fra skolelederen • • • •

lise W. egholm 290 sider 269,00 kroner Gads forlag

Pædagogik, skoleledelse

Hun virker i praksis En selvbiografi med et hav af oplæg til en skoleudvikling, der har virkeligheden som sit afsæt. Her er holdning og handling som sjældent set – og altid med børnenes udvikling og trivsel som mål. ○ AnmeLDT AF: Jens rAAHAUGe

Årets leder 2011, skoleleder Lise Egholm, er gjort af et særligt stof; selvangiveligt af en blanding af gener fra bredtfavnende mænd og handlekraftige kvinder. Denne cocktail rammer hun selv i selvbiografiens undertitels begreb »kærlige spark«, som nok kan give et skær af Niels Hausgaardsk lærer Madsen-filosofi: »Jeg slår dig, fordi jeg kan lide dig«. Og rigtig mange af de personer, som har mødt Lise Egholms handlekraft og favnen, viser sig før eller siden taknemmelige. Lise Egholm oplever sig selv som et pligtmenneske, og derfor peger alle pile i selvbiografien ind imod hende selv. Hun er handlingens og udviklingens epicenter. Det kan sine steder gøre læseren irritabel med al den snak om mor Lise og søde, men jeg har været så heldig at høre Lise Egholm live, set øjenglimtet i de smalle briller og smiletrækningerne i mundvigene. Derfor foreslår jeg, at man ser et par YouTube-klip med Lise Egholm inden læsningen, fordi bogen er så ufiltreret talesprog med Egholmsk speed, i ordvalg fra det højtravende til det platte, i stilleje fra det højtidelige til det lattervækkende og i behandling af temaer fra det firkantede til det komplekse. Bogens store svaghed er, at Lise Egholms medforfatter ikke har formået at overføre den mundtlighed, der lever i nærværet, til et skriftsprog, der løfter

personen ud af nuet. Medforfatteren har tilsyneladende opgivet på forhånd: Bogen indledes med en intro, der i tredje person beskriver mødet med skolehverdagen og Lise Egholm. Men det hele siges bedre og klarere i bogens fortælling i første person, selvbiografien. Når det er sagt, skal det udstødes med basunklang, at der er meget langt imellem pædagogiske bøger, der som denne ægger til refleksion. Netop fordi Lise Egholm taler lige ud af dagligdagen, er der bud til og efter os alle. Netop fordi hun taler om det, hun har kæmpet imod, er der mulighed for, at vi kan se på os selv som forældre, lærere, ledere, forvaltningsfolk og politikere og tænke over vores egne bidrag til samarbejdet om børnene og kampene om skolen. Og netop fordi hun beskriver de mennesker, som har betydet så meget for hendes egen udvikling, kan vi få øje på os selv som både afhængige af andre og som rollemodeller for andre. Denne selvbiografi indeholder nogle af de bedste afsæt, der længe er leveret, for en livs- og virkelighedsnær debat om ledelse, pædagogik, inklusion og børneopdragelse. Og så harcelerer den oplagt og velargumenteret imod digital indskrivning. Forvaltningernes ukendskab til virkeligheden er stor, men med Lise Egholm ved ånden og hånden er der håb for folkeskolen. Læs portrættet af Lise Egholm fra side 14.

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p42-43_FS2012_publiceret.indd 43

05/11/12 10.12

foto: stig nielsen

korte meddelelser personalia

Ny kommunikationschef i DLF Jenny Bøving Arendt kommer fra et job som pressechef i Miljøstyrelsen.

Jenny Bøving Arendt, 33 år og cand.scient.pol., er i oktober startet i Danmarks Lærerforening som

ny analyse- og kommunikationschef. Siden 2008 har hun været pressechef i Miljøstyrelsen. Tidligere har hun været chefkonsulent i daværende overborgmester Ritt Bjerregaards sekretariat i Københavns Kommune og pressesekretær i Familie- og Forbrugermi-

Lærerstillinger

nisteriet. Folkeskolen og miljøet er emner, hun går meget op i. »Jeg vælger mine job med hjertet. At skabe den bedste folkeskole er i mine øjne den vigtigste politiske sag lige nu. Og hvis man arbejder for lærernes sag, så arbejder man jo med at skabe den bedste

skole«, siger Jenny Bøving Arendt. I ansættelsesprocessen har det slået hende, hvor renhjertet holdningen til projektet er i lærerverdenen. »Det handler ikke om længden af lærernes sommerferie her. Der er ét eneste mål, og det er at skabe den bedste folke-

skole. Det er essensen af det, lærerne kæmper for«, siger kommunikationschefen. Jenny Bøving Arendt afløser Allan Andreasen, som er blevet chef for Politik og Presse i fagforbundet Djøf.

Stillinger ved andre institutioner

Den Danske Sommerskole søger ildsjæle www.hillerod.dk

Lærere På 10. klasseskolen er der et antal stillinger ledige til besættelse snarest muligt Stillingerne er primært knyttet til vores specialtilbud, hvor du skal undervise i en specialklasse, samt vores modtageklasse for uledsagede flygtninge. Vi søger lærere, der kan dække fagområderne matematik, engelsk og dansk som andetsprog. Herudover skal vi bruge en matematiklærer til et af vores normalhold.

Omsorgsfuld? Dynamisk?Kulturforståelse? Fagligt stærk?

Så er det dig, vi søger Vil du være en del af en fantastisk sommerskole i perioden 6.-27. juli 2013? Den Danske Sommerskole tilbyder hvert år tre ugers undervisning i dansk sprog og kultur til 480 børn, der til daglig bor uden for Danmarks grænser. Eleverne er i alderen 9 til 17 år. Vi har derfor brug for dansklærere og aktivitetsledere, der har lyst til at indgå i et ungt team på bedste efterskolemanér.

Søger du job som dansklærer, er du

Vi søger desuden en lærer til at indgå i en tolærerordning på vores musiklinje samt i dansk på et normalhold. Denne stilling er et barselsvikariat.

- læreruddannet med dansk eller dansk som andetsprog på linje eller - lærerstuderende og afslutter linjefag i dansk eller dansk som andetsprog senest juni 2013.

Når du bliver lærer på 10.klasseskolen i Hillerød, vil du blive en del af et dynamisk ungdomsmiljø, som udover 10. klasseskolen rummer Hillerød Ungdomsskole samt Hillerød kommunes fælles vejledningscenter. Hele herligheden benævnes HUC – Hillerød Ungdomscenter.

- er du vant til at stå for aktiviteter inden for fx det kreative, musiske og/eller sportslige område - har du typisk erfaring som underviser/træner fra foreningslivet eller din uddannelse.

Vi kan garantere dig et tæt samarbejdende kollegialt miljø, hvor vi lover dig mindst et godt grin om dagen. Til gengæld forventer vi, at du er en erfaren lærer med en solid faglig ballast. Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, skal du ringe til skoleleder Bjarne Lorentsen på tlf. 30 84 21 49 eller viceskoleleder Tine Beim på tlf. 28 34 22 21. De bliver nemlig altid glade for en opringning, hvor de kan uddybe dette stillingsopslag. Din skriftlige ansøgning skal sendes til bjlo@hillerod.dk senest onsdag den 21. november 2012. Ansættelsessamtalerne vil finde sted straks derefter.

44 /

Entusiastisk?

Søger du job som aktivitetsleder,

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. december 2012 Kun ansøgninger, som er vedhæftet CV, udtalelser eller referencer og relevante eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer, kommer i betragtning. Send din ansøgning på nedenstående mailadresse.

Du kan læse mere om stillingerne og Den Danske Sommerskole på www.danes.dk/job. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator for Den Danske Sommerskole, Solveig Engberg.

Den Danske Sommerskole www.danes.dk/job Tlf.: 35 29 41 28 Sommerskolen@danes.

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 44

05/11/12 12.32

Lederstillinger Solrød Kommune | 10. Klassen solrød

Afdelingsleder til 10. Klassen Solrød

Kan du lede vores fantastiske skole? Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for den spændende udvikling i campusbyen Glamsbjerg, hvor liv, uddannelse og højt fagligt niveau er omdrejningspunkterne. Glamsbjergskolen søger pr. 1. januar 2012 eller snarest derefter en visionær leder. Glamsbjergskolen ligger midt i byen i et centrum for ungdomsuddannelser. Vi har et godt arbejdsmiljø, en aktiv, opbakkende og positiv forældrekreds samt et skolevæsen med fokus på de personalemæssige værdier og kommunens ledelsesgrundlag. Sammen med skolens øvrige ledelse skal du stå i spidsen for en dygtig og engageret personalegruppe. Du skal være en skoleleder, der med afsæt i skolens målsætninger kan videreudvikle skolen i samarbejde med Assens Kommunes skolevæsen og ud fra den fælles strategi ‘I Assens Kommune lykkes alle børn’. Du har en pædagogisk grunduddannelse og er vant til at færdes i skoleverdenen. Desuden prioriterer vi, at du har erfaring med ledelse og har en lederuddannelse på diplomniveau eller er i gang med en. Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles mandag den 3. november 2012.

10. Klassen solrød, der er en del af solrød Ungdomsskole, har 200 elever fordelt på 8 klasser og er centralt beliggende på en tidligere folkeskole med nyistandsatte og velfungerende lokaler. skolen er kendetegnet ved høj faglighed og har stor fokus på at skabe optimale forudsætninger for, at eleverne sættes i stand til at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi søger en leder, som har en pædagogisk og gerne administrativ baggrund. sammen med et dynamisk team på 13 lærere skal lederen være drivkraften i videreudviklingen af 10. klassetilbuddet. send ansøgningen til solrød Kommune, solrød Center 1, 2680 solrød strand eller på job@solrod.dk senest 18. november 2012

Se mere på solrod.dk

Vil du udvikle vores skole?

Søg stillingen og læs det fulde stillingsopslag på www.assens.dk/job. Se også www.glamsbjergskolen.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. november 2012.

københaVns kommune

Visionær skoleleder elever, forældre og personale på heibergskolen søger en visionær skoleleder. heibergskolen er fra 2001 og danner ramme om 591 engagerede elever samt 52 kvalificerede medarbejdere. Vi ser god trivsel som et væsentligt parameter for, at eleverne udvikler kundskaber, selvværd og selvtillid samt viser respekt og omsorg. Vores motto er: Glade børn lærer bedst. Vi søger en ny leder, der kan medvirke til at føre vores skole sikkert videre.

Folkeskolen nummer 21 udkommer torsdag den 22. november

ansøgningsfrist torsdag den 22. november 2012. Se hele stillingsopslaget på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “ledelse”. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Københavns Kommune

www.kk.dk/job

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 45

05/11/12 12.32

Net-nr. 9595

jobannoncer fra lærerjob.dk

University College Nordjylland, aalborg kommune

Konsulent til act2learn PÆDAGOGIK

Gå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. de farvede blokke henviser til fire kategorier: Lederstillinger Lærerstillinger

Specialstillinger Stillinger ved andre institutioner

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12 Net-nr. 9598

Ministeriet for børn og Undervisning, københavns kommune

Udvikle kommunernes inklusionsindsatser? § ansøgningsfristen er den 11/11/12 Net-nr. 9613

Net-nr. 9585

Åby Skole, aarhus kommune

Holbæk kommune

Daglig leder til Katrinedalskolen

Barselsvikariat

§ ansøgningsfristen er den 08/11/12

§ ansøgningsfristen er den 09/11/12 Net-nr. 9599

Net-nr. 9578

Glesborg Skole, Norddjurs kommune

Skanderborg Ungdomsskole, Skanderborg kommune

Pædagogisk leder til 10. klasse

Naturvidenskabelig lærer

§ ansøgningsfristen er den 19/11/12

§ ansøgningsfristen er den 19/11/12 Net-nr. 9606

Net-nr. 9603

Morten børup Skolen, Skanderborg kommune

dansk Skoleforening for Sydslesvig, udland

Skoleinspektør – Store Vi Danske Skole

Lærer på Morten Børup Skolen

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

§ ansøgningsfristen er den 21/11/12 Net-nr. 9605

Net-nr. 9592

learnmark/Step 10, Horsens kommune

Gribskolen, Gribskov kommune

Skoleleder til Gribskolen

Lærer til 10. klasse

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12 Net-nr. 9608

Net-nr. 9614

Snekkersten Skole, Helsingør kommune

Solhverv Privatskole, Hobro, Mariagerfjord kommune

To pædagogiske ledere

Lærer til Solhverv Privatskole

§ ansøgningsfristen er den 21/11/12

§ ansøgningsfristen er den 14/11/12 Net-nr. 9602

Net-nr. 9596

University College Nordjylland, aalborg kommune

VUC roskilde, roskilde kommune

Adjunkt/lektor til UCN

AVU-lærere

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12 Net-nr. 9612

Net-nr. 9597

University College Nordjylland, aalborg kommune

Glostrup kommune

Adjunkt/lektor til UCN

Barselsvikariat, Hospitalsskolerne

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12 Net-nr. 9601

Net-nr. 9607

46 /

Havregaarden kostskole, Gribskov kommune

Søndre Skole, køge kommune

It-ansvarlig lærer

Fast lærerstilling

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12

§ ansøgningsfristen er den 25/11/12

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 46

05/11/12 12.32

Ferielejlighed Costa del Sol

Net-nr. 9609

Nærum Skole, rudersdal kommune

Idrætslærer til Nærum Skole § ansøgningsfristen er den 22/11/12

1. sal i smuk lav bebyg., fælles have m pool, 2 sovev.,badev.,stue/køkken, altan m havudsigt.

bazar ikke-koMMerCielle aNNoNCer fra dlf-MedleMMer

Telefon: tlf. : 40 50 16 42 http://losclaveles40. webbyen.dk/

Net-nr. 9610

buerup Skole, kalundborg kommune

Lærer til Buerup Skole § ansøgningsfristen er den 19/11/12

klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen. dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. se priser på folkeskolen.dk

Net-nr. 9611

Nordstjerneskolen, Gribskov kommune

Lærer til Nordstjerneskolen, Ramløse

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk

§ ansøgningsfristen er den 12/11/12 Net-nr. 9604

Nyboder Skole, københavns kommune

Lærer til pædagogisk it-vejledning § ansøgningsfristen er den 18/11/12 Net-nr. 9600

ilulissat, børne- og kulturforvaltningen, Grønland

Ilulissat søger læsevejleder

Sommerhus – Vesterø – Læsø

Til læsø i 2013 - bestil sommerhuset allerede nu, hvor I selv kan bestemme periode. Telefon: 8691 2326 og 4038 5642 www.klokkeblomstvej13.dk

NaturkulturVarde, Varde kommune

Naturvejleder § ansøgningsfristen er den 09/11/12

Velsejlende svensk stålbåd fra 1922. 16,8 m x 4,35 m. fem sovepladser, kabys/stue og toilet/bad. 670.000 kr. Telefon: 22236960/ 22990860

Lejlighed til fremleje søges

Lejlighed med grøn udsigt i Aarhus C fremleje

lejlighed på Vestervang i Århus fremlejes fra 1/21/12-13 p.g.a. udlandsophold. Telefon: 2872 9361 eller 9897 7567 (Alice Kirkegaard)

§ ansøgningsfristen er den 16/11/12 Net-nr. 9580

Slæbebåd/Husbåd, med skøn Kajplads i KBH K

Monaco/Roquebrune/ Menton

Sommerhus i Klitmøller

storslået udsigt over stranden, havet og Monaco. lejlighed på den klassiske franske riviera.

luksussommerhus ved Vesterhavet beliggende i naturskønne omgivelser. Ugepris fra 1600 kr. Weekendtilbud: 950 kr.

Telefon: 39403935 www.rivieraen.dk

Telefon: 24446693 www.klitm oellersommerhus.dk

2. eller 3. vær. lejlighed søges til min datter i kbh. fra medio nov. el. 1. dec. og indtil d. 1. juli 2013. Telefon: 30130496

Overvintre ved Middelhavet i Argeles sur Mer?

sydfrankrig ved foden af Pyrenæerne i gammel charmerende landsby. fuldstændigt renoveret bolig. lejlighed 1.: 3 ... Telefon: 0033 6 87385098 www.ownwersdirect.co.uk/ france/FR5253.hmt

Net-nr. 9589

PPr, Norddjurs kommune

PPR søger en talepædagog § ansøgningsfristen er den 15/11/12

folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 47

05/11/12 12.32

SkirejSer 2013

rubrikannoncer

Tjekkiet – Spindleruv Mlyn – 6 dage

Inkl. busrejse, helpension, skileje, liftkort

............ fra 2.795,-

Besøg Danfoss Universe på Als Og bo på det sjoveste vandrerhjem

Norge – gautefall,– 6 dage – ......................... fra 1.845,-

www.visit-sonderborg.dk

Inkl. busrejse, færge, skileje, liftkort

Forår 2013 europaS STorbyer – ring og hør nærmere akTIoN og oplevelSe – fx. Tjekkiet 6 dage

fra 1.845,-

www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344

SkolerejSer - til konkurrencedygtige priser

BERLINSPECIALISTEN Berlin Cesky Raj Prag London

fra kr.

Danmarks førende i grupperejser til Berlin. Kombinerer studietur og undervisning.

746

Cesky Raj - Action 1.335,Cesky Rajfra -kr.Action kr.kr. 1.335,1.620 Krakow fra kr. 1.271 Prag 1.055,Prag kr.kr. 1.055,fra kr. 1.221 Warszawa fra kr. 1.312 Berlin 1.110,Berlin kr.kr. 1.110,fra kr. 1.708 Budapest fra kr. 1.398 Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Tyskland - naturcamp kr. 1.110,Krakau kr. 1.110,Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,SKI I TJEKKIET Warszawa kr. 1.125,Warszawa kr. 1.125,Budapest kr. 1.110,1.110,Kontakt os:Budapest www.vm-rejser.dk 36SKIREJSER! 98 19 39 &kr.75 16 42 15 NYT! VI TILBYDER OGSÅ NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

Med bus, fly, skib eller tog i europa

Tlf. 7020 9160 | www.sbTours.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

N O RG E - S V ERI G E

www.eurotourist.dk

Vinterferie fra 1.635 kr. og lejrskole sommer fra 2.080 kr. Fyns skole- og grupperejser

Skolerejser i hele Europa Tlf. 9812 7022

www.fyns-skolerejser.dk · tlf. 4040 8564/6482 2470

studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

GØR STUDIEREJSEN EN KLASSE BEDRE • 7022 0535 • hol@kilroygroups.dk

kilroygroups.com

KulTurferie

tid til hinanden, natur og gastronomi

Tag væk og nyd en dejlig weekend med kultur, inspiration - og ikke mindst natur. Bo smukt og bliv forkælet med lækker mad og hjemmelavede specialiteter. Tag traveskoene med og brug den skønne natur lige udenfor døren...

DeT får Du:

eftermiddagskaffe/te og hjemmebagt kage 2-retters menu kreéret af køkkenchefen Overnatning i dobbeltværelse inkl. stor lækker morgenbuffet entrébillet til nærtliggende museum eller seværdighed fx. Trapholt Kunstmuseeum, Museet HeArT eller louisiana m.fl. alt efter hvilket hotel man bor på. Hotel Skarrildhus, v. Herning

Hotel Haraldskær, Vejle

fra

800 kr. pr. pers.

sinatur.dk/ferie

Hotel Sixtus, Middelfart

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Hotel Storebælt, Nyborg

Hotel frederiksdal, lyngby

åbner i 2013

under renovering - gen Book på: T/ 9719 6233

48 /

Book på: T/ 7649 6000

Book på: T/ 6441 1999

Book på: T/ 6373 7373

Book på: T/ 6531 4002

Book på: T/ 4585 4333

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 48

05/11/12 12.32

Kompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

superpris fra kr.

685,pr. person

Danmarks LærerForening Vandkunsten 12 1467 københavn k Telefon 3369 6300 Telefax 3369 6333 dlf@dlf.org www.dlf.org FormanD Lærer anders Bondo Christensen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Skolerejser Berlin busrejse 4 dage /3 nætter i flersengsværelse på hostel

Top 3 studiebesøg: • Deutsche Technik Museum • Sachsenhausen koncentrationslejr • Berliner Unterwelten

Kontakt Melanie på tlf: 46 91 02 49

melp@team-benns.com

sekreTariaTsCheF Lærer hans ole Frostholm sekreTariaTeT Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag klokken 8.30-15.00. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 8.30-16.30 og fredag kl. 8.30-15.30. serViCeLinjen, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandagtorsdag fra klokken 8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til 15.00.

KLAG! hvis du ikke får bladet Gå ind på folkeskolen.dk og klik på »KLAG OVER BLADLEVERING« Så ryger din besked omgående videre til distributøren. Eller ring til DLF’s medlemsafdeling på 33 69 63 00, hvis det er nemmere for dig.

meDLemshenVenDeLser Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. konTingenTneDsæTTeLse eLLer -FriTageLse kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org Lån Henvendelse om lån kan ske på telefon 3369 6300, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 Formand Anders Balle • Næstformand Claus Hjortdal Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes Landskreds Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Formand Lærerstuderende Tobias Holst. Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 folkeskolen / 20 / 2012 /

136679 p44-49_FS2012_Lukkestof.indd 49

05/11/12 12.32

uskolet

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

a l t

Resursesvage lærere trækker karaktergennemsnittet ned »Hvis for mange af lærerne kommer fra for eksempel skilsmissefamilier eller hjem med kun ét barn, kan det meget nemt komme til at påvirke karaktergennemsnittet«. For at undgå at man havner på en for høj koncentration af lærere med resursesvag baggrund, anbefaler eleverne, at man på landets skoler satser på mere blandede lærerværelser.

DLF trækker liste over 17 dårlige politikere og embedsmænd tilbage Hver enkelt af de 17 navngivne personer fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som forleden blev offentliggjort på en liste over »vedvarende dårlig kvalitet« i administrationen, har nu modtaget en undskyldning fra Danmarks Lærerforening. Listen med de 17 personer, som ud over ministeren også talte mi-

nistersekretæren, departementschefen og adskillige embedsmænd, har nemlig vist sig at være fejlagtig. »Datagrundlaget for screeningen af de berørte ministeriefolk har vist sig ikke at være godt nok«, siger Lærer-

k o r t e

NYHEDER

ElEvEr:

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det kan påvirke karaktergennemsnittet i en klasse, hvis mere end 30 procent af eleverne kommer fra resursesvage hjem. Men i en kommentar hertil udtaler flere elever nu tilsvarende bekymring for de socialt udfordrede lærere: »Vi er nødt til at have fokus på de lærere, der kommer fra resursesvage hjem«, hedder det i udtalelsen.

f o r

foreningens formand i en pressemeddelelse. »Det er helt uacceptabelt, og jeg beklager dybt, at ministeren og de pågældende embedsmænd er blevet hængt ud på denne her måde«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

Lærere, der ikke taler om inklusion, føler sig udenfor.

Tysklærer var faktisk mere behagelig kollega, inden hun begyndte på det der yoga.

Håb: Kan iPad Mini medvirke til at gøre skolernes it-problemer mindre?

Ja, og så har alle kolleger vist hørt samfundsfagslærers vits, hvor han lægger trykket anderledes på ordet kanon.

Ny James Bond-film urealistisk ifølge dreng i 4.

Så kan de lærer det / 25

50 /

folkeskolen / 20 / 2012

136679 p50-52_FS2012_Uskolet.indd 50

05/11/12 10.26

Læsestrategen: Elementær ordlæsning og Udbygget ordlæsning Træning af ordlæsefærdigheder Lene Møller Elementær ordlæsning 1-2 træner elevens ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydrette og lydnære enkeltord.

aBd cg E f j hki l

Lene Mø

ller

Elementær ordlæsning 1 har fokus på basale lydstrategier og ord på op til tre bogstaver. Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og ord på op til seks bogstaver. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så de grundlæggende ordlæsefærdigheder indarbejdes grundigt og stabiliseres.

tær Elemenlæsning ord

Læ

ses

aBm ps x cgdoEquyTæ f j hkNi lrvøzrå 2 ntæ ng Elem aoeB læsni d r cgd sx f j hkEiul yTæ 1 et Udbygrgvzå læsning dø ora B ps Tx d cmg Eiylæ o qu f jNh krv zå Lene Mø

ller

til læsning og

Læ

rdigheder g 1 træner ordlæsefæ . Udbygget ordlæsnin til syv bogstaver Læsestrategen. tte ord på op og ikke-lydre stavning af lydnære på g 1 har fokus Udbygget ordlæsnin Læsestrategen. e bogstavlyde med alternativ • lydstrategier stavelser midt i ordet af ord med tre ter før, efter og • stavelsesdeling med to konsonan r tklynger rimfamilie tte konsonan • d syv ikke-lydre e, en, et, er, ene • analogisk strategime med navneordenes endelser strategi • morfologisk funktionsord af 20 hyppige • genkendelse ren kan demonsom undervise enkelt afsnit, videre fx i små n i bogen til hvert de kan arbejde så eleverne Der er kort instruktio eleverne, hvorefter opgavetyper, sammen med e. tilbagevendende strere og indlede er udformet i færdiggøre opgavern Aktiviteterne og f.eks. selv rdiglæsegrupper. selvstændigt så ordlæsefæ mere og mere på samme strategi, gradvis kan arbejde regelmæssigt er sætter fokus opgavetyp anbefales at træne Flere og forskellige stabiliseres. Det af lydnære og es grundigt og atbeherske læsning hederne indarbejd at opnå målet: hver dag - for sider en-to – gerne bogstaver. ord på højst syv ikke-lydrette g 1? ordlæsnin lydog Udbygget af lydrette Læsestrategen, behersker læsning Hvem kan bruge med træningsalle elever, der for at arbejde kan bruges af forudsætninger Skriftsproglig Træningshæftet 1 og 2 i serien bogstaver. Elevernes Ordlæseprøve nære ord på seks at tage prøverne afklares ved sk Forlag. hæfterne kan sering og i af Hogrefe Psykologi i kategorien Automati udvikling udgivet af lyd1 placerer sig e. i Ordlæseprøve rdigheder til læsning – Elever, der i kategorien Erkendels g 2 træner ordlæsefæ 2 placerer sig Udbygget ordlæsnin Ordlæseprøve og ni bogstaver. Læsestrategen. til fire stavelser tte ord på op nære og ikke-lydre på g 2 har fokus nu Udbygget ordlæsnin egen.moms) egen omfatter Læsestrat kr. 32 (eksk. bogstavlyde i farver, Serien Læsestrat med alternative 1, 48 sider, ill. ier moms) • lydstrateg kr. 32 (eksk. Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, og d 2, h, g,moms) i bog – stumt 32 (eksk. blød v-lyd som Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. som i bølge og 1, i briller – g med j-lyd som æ-lyd Udbygget ordlæsning som i fisk )og e-lydudgivelse med (under – i32 å-lyd som i sommer i farver, kr. som i ost )og åben 2, 56 sider, ill. å-lydudgivelse som i øje (under – o32med og åben å-lyd Udbygget ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. ø-lyd som i børn i bryst 3, – ø med åben åben ø-lyd som Udbygget ordlæsning som i kys og med – y med ø-lyd som i nul og fire stavelser – u med å-lyd af ord med tre sammensætning • inddeling og r ord og ordgrænse • sammensatte i ordet r før, efter og midt tte rimfamilie . nter • tokonsona og datid 1-2 af Lene Møller strategi med seks ikke-lydre i navneform, nutid ordlæsning endelser analogisk denes Udbygget • og digital form,med udsagnsor Læsestrategen: både i papirk strategi 2012. Kopiering, • morfologis vgivningen. funktionsord Forlag A/S © ophavsretslo r se af 24 hyppige © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med og fireendelse genkendel elser • uden re af dette materiale strategi med fireforstav ren kan demonstre • morfologisk som undervise Peter Heydenreich er. Thomsen, grafiliokus.dk Illustrationer : enkelt afsnit, g: Anne-Mette fx i små læsegrupp i bogen til hvert Grafisk tilrettelægnin arbejde videre a/s kan Der er kort instruktion eleverne, hvorefter de kan Tryk: AKA-PRINT så eleverne gradvis med opgavetyper, og indlede sammen Flere og forskel000-5 tilbagevendende e opgaverne. ISBN: 978-87-7135er udformet i færdiggør rne selv f.eks. e indarbejdes Aktivitete igt og og mere selvstænd så ordlæsefærdighedern sider hver arbejde mere på samme strategi, igt – gerne en-to er sætter fokus at træne regelmæss lige opgavetyp ord på højst ni s. Det anbefales og ikke-lydrette grundigt og stabilisere at beherske læsning af lydnære målet: dag – for at opnå fire stavelser. bogstaver og g 2? ikke-lydUdbygget ordlæsnin af lydnære og Læsestrategen, æfterbehersker læsning Hvem kan bruge med træningsh alle elever, der for at arbejde kan bruges af forudsætninger Træningshæftet lig udvikling, udgivet bogstaver. Elevernes i serien Skriftsprog rette ord på syv Ordlæseprøve 2 ved at tage prøven Stabilisering. ne kan afklares k Forlag. placerer sig i kategorien af Hogrefe Psykologis elever, der i Ordlæseprøve 2 af – Hæftet kan bruges

ses

Lene Mø

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver. Hæfterne har blandt andet fokus på lydstrategier med alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi samt genkendelse af hyppige funktionsord.

ller

Læsestrategen:

Udbygget ordlæsning

1-2 af Lene Møller

og digital både i papir2012. Kopiering, vgivningen. Forlag A/S © ophavsretslo © Hogrefe Psykologisk tilladelse er i strid med uden af dette materiale Peter Heydenreich Thomsen, grafiliokus.dk Illustrationer : g: Anne-Mette Grafisk tilrettelægnin a/s Tryk: AKA-PRINT ISBN: 978-87-7135-

form,

Lene Mø

ller

gget Udbyø ing ordlæsn s mpuyTx oq æ Nrvzå ø

Alle fire hæfter henvender sig til begyndertrinnet. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne kan afklares ved at tage prøverne i serien Skriftsproglig udvikling.

kirsebær

ses

t ra t

Læ

gen omfatter nu (ekskl. moms) Serien Læsestrate i farver, kr. 32 1, 48 sider, ill. moms) Elementær ordlæsning 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. 2, (ekskl. moms) Elementær ordlæsning i farver, kr. 32 1, 56 sider, ill. (ekskl. moms) Udbygget ordlæsning i farver, kr. 32 2, 56 sider, ill. Udbygget ordlæsning

Læ

ses

tegne

t ra t

Alle opgaverne er rigt illustreret og i farver.

000-5

Sætningslæseprøve 1-2 En del af Skriftsproglig udvikling Holger Juul og Lene Møller Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse. Sætningslæseprøve 1-2 dækker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven allerede kan eller er på vej til at kunne læse. Sværhedsgraden går systematisk fra korte sætninger med korte ord til længere og mere sammensatte sætninger med gradvist sværere ord. Dermed kan prøveresultaterne konkret beskrive hvert enkelt niveau i sætningslæsningens udvikling. Prøverne scores nemt i Skoleportalen. Læs mere på www.hogrefe.dk

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum Telefon +45 35 38 16 55 www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

136679 p50-52_FS2012_Uskolet.indd 51

02/11/12 13.01

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

Dansk · 7.-10. klasse

Skriftlig fremstilling

(17082 · BureauLIST) FS17-2012

iSkriv.dk gør dine elever fortrolige med at skrive tekster – og det foregår online. iSkriv.dk består af en lang række genreforløb. I forløbene undersøger, planlægger og skriver eleverne tekster i forskellige genrer. Sitet indeholder desuden en række prøveopgaveforløb, som lærer eleverne at afkode de krav, de møder til afgangsprøverne i skriftlig fremstilling. Eleverne skriver, arbejder og samarbejder i sitet. It bliver brugt til at stilladsere og strukturere elevernes skriveproces. iSkriv.dk organiserer løbende elevernes notater, og interaktive assistenter hjælper dem med at strukturere og planlægge deres egne tekster.

Er udkommet

Når eleverne selv skriver, er det med tydelige skrivemål og evalueringsredskaber lige ved hånden.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

17085_iskriv_bags_FS20_2012.indd 1 136679 p50-52_FS2012_Uskolet.indd 52

01/11/12 15.28 02/11/12 13.02

Folkeskolen nr. 20, 2012

Articles inside

Publiceret

Læserrejse

Kollegerne synes bare, jeg er sød

»Flere timer og mere spændende undervisning«

Specialpædagogik har sejret sig ihjel

Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen

Nyuddannet lærer klædt på til inklusion

Sammenlignende studier om forbrug af toiletpapir på Stevns

Selsmoseskolen har succes som heldagsskole

Grovbollen fra Rådmandsgades Skole

Læserbreve

DLF mener: Krig i en krisetid?

Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste

Lean giver dygtigere elever

Kronik: Differentierede mødetider i skolen

Husk lige håndskriften

Old school/new school