Læserbreve

149

Indlæg på folkeskolen.dk i oktober

Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 22 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. november klokken 9.00.

Anita Wilhardt, lærer, Bryndum Skole, Esbjerg, på vegne af indskolingsgruppen

Bekymringsbrev: nedlæggelse af helhedsskole i esbjerg

Byrådet har efter ti år med helhedsskole besluttet at nedlægge denne og spare de fem ugentlige timer, hvor en pædagog har virket som undervisningsassistent i de små klasser.

Vi er bekymrede for vores skole – for vores børn især.

Hvordan skal vi nu få mulighed for det sjove, det ekstra, det nødvendige, det uundværlige ...?

Det sjove:

Turene ud af huset – ture, vi kun kan komme på, når der er to voksne til at holde styr på tropperne.

Det faglige:

At pædagogen sætter sig med den eller de elever, der har svært ved opgaverne, mens læreren tager sig af resten – eller omvendt. Emneugerne, hvor pædagogerne trækker en stor del af læsset og medvirker til, at børnene undervises i mindre hold.

Det sociale:

At klassens pædagog tager en snak med elever, der er kede af det eller har haft en konflikt, mens læreren underviser resten af klassen.

Inklusionen:

Allersværest bliver det at undvære pædagogerne i forhold til inklusionsopgaven.

Vi har efterhånden en del elever, der er utilpassede til de krav, skolen stiller.

At det vil gå ud over disse, men bestemt også de velfungerende børn i klassen, er indlysende.

Timetallet:

Med afskaffelsen af helhedsskolen skal vi ned på det vejledende timetal for 0., 1. og 2. klasse.

Vi kommer tilbage til, hvor vi var for ti år siden.

Kommunen sparer en masse millioner på disse forringelser, har nogen regnet ud.

Hvem regner på, hvad disse besparelser koster på længere sigt?

Læs mere om heldagsskoler og lukningen i Esbjerg side 8 og side 27-31.

Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk

Jørn Mortensen: »… Lærerne bliver nødt til at bevare deres personlige integritet og blive tydelige i afvisning af elevers intimiderende sprog og adfærd. Respekten for lærerne skal simpelthen genskabes. Vi må desværre kynisk konstatere, at skolen har en opdragerfunktion, der vil være et stort behov for i de kommende år, og som bliver endnu tydeligere med den massive inklusion. Som modvægt til den rastløshed og stress, som mange elever udviser som følge af den utryghed, strukturløse rammer, de moderne medier, samfundets normnedbrud og splittede familier medvirker til, bliver det nødvendigt med mere lærerstyret undervisning. Skolen skal være et trygt helle for eleverne i en kaotisk verden. Nøgleord her er ro og fordybelse …«.

}Kommentar til artiklen

»Inklusion presser lærerne« i Folkeskolen nummer 19

håndlavet kvalitet

Det profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......

Forældrene har det største udvalg ved Gauss Foto Portrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning 4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappe Fotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotografering Store 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serier Vi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores webside Fotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert år Vi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemer Vi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden 40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefoto

Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby

InKLuSIonenS prIS

Hvis man går i den tro, at »inklusion« og højere klassekvotienter er gratis, ja, så tager man grusomt fejl. Man beviser blot, at man ikke aner et dyt om, hvad man diskuterer. Det er der nu ikke noget nyt i. Man diskuterer hele tiden ting, som man intet aner om.

Det er altid nemmest og mest omkostningsfrit at gøre sig klog på ting, som man ikke praktisk ved noget om. Man diskuterer også mere frit, når man ikke plages af for meget konkret viden.

Hvis man skal genoptage elever, som har været skilt ud fra den almindelige undervisning, fordi de intet fik ud af den almindelige undervisning, havde behov for specialundervisning og fik særlig hjælp, så må lærerne nu belave sig på, at de igen skal afse to, tre eller fire gange så meget tid på disse elever. Tid, som går fra de øvrige elever i klassen. En anden del af prisen er så, at klassen vil få et ringere gennemsnit ved alle prøver, og skolen vil da få ry for at være en »dårlig« skole, blot fordi man har inkluderet mange svage elever.

Den eneste gang, jeg er stødt på »rundkredspædagogik«, var for øvrigt engang, hvor vi havde fået en ny psykolog, som kom fra et større skolevæsen. Både mine kolleger og jeg takkede nej. Vi syntes, at det var for åndssvagt.

Psykologen holdt nu også kun et enkelt år. Det, som afgjorde sagen, var, da hun spurgte om, hvor mange elever vi plejede at sende til specialundervisning. Det rystede hende, da vi – i overensstemmelse med sandheden – svarede fire til fem procent. Hun plejede at regne med ti procent.

Som man vil se, er inklusion ikke gratis. Det er som sædvanlig de svageste, det går ud over. Kun privatskolerne undgår denne misere. Kan man virkelig ikke finde mere begavede måder at spare på? Troels Gollander, lærer og skolebogsforfatter, Herfølge

Vil en fælles naturfagsprøve hjælpe de svageste elever?

Landets statsminister vil – ligesom sine forgængere – gøre folkeskolen til verdens bedste. En fælles naturfagsprøve er en af regeringens nye ideer. Altså en afsluttende prøve, hvor den nuværende fysik/kemiprøve slås sammen med biologi og geografi. Umiddelbart en sympatisk idé, da verden jo ikke er fagopdelt. Problemet er bare, at det vil gå ud over det faglige niveau i den daglige undervisning, når man skal tage hensyn til en fælles prøve, hvor eleverne skal demonstrere viden inden for alle fag. Jeg er sikker på, at denne faglige udvanding vil få konsekvenser for mange elevers senere studievalg, og så vil det gøre naturfagene endnu sværere for de elever, der ikke kan få hjælp derhjemme.

En socialdemokratisk ledet regering bør i stedet komme med tiltag, der kan hjælpe de bogligt svage elever. Vi er jo ikke ligefrem verdensmestre til at bryde den sociale arv her i Danmark. Lektiecafé og intensive læsekurser for de ældste elever kunne være et godt sted at starte. Det er jo direkte pinligt, at vi sender elever ud af skolen, som har så svært ved at læse, at de efterfølgende ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hvad så med ideen om at skabe helhed i naturfagene? Ja, man kan styrke dette ved at indføre et obligatorisk naturfagligt projektarbejde i slutningen af 8. klasse, hvor eleverne både skal udarbejde en rapport, udføre praktiske forsøg og eventuelt besøge en relevant virksomhed, der belyser et tværfagligt emne. I 9. klasse har både elever og lærere travlt med alle de andre afgangsprøver, men i 8. klasse er der tid til et sådant projekt – også til at yde en særlig hjælp til de elever, der har mest brug for det.

Plads til kreativ og innovativ naturfagsundervisning?

Lad din klasse deltage i Young Energy Quest. Vi garanterer et spændende og motiverende forløb, hvor eleverne kommer til at arbejde tværfagligt og innovativt i samspil med kendte virksomheder. Forløbet vil give gode muligheder for at opfylde mange af de centrale mål inden for det naturfaglige område.

Præmier: kr. 10.000,-/5.000,-/2.000,Lærerne får desuden tilbudt et gratis kursus med konkrete ideer til at arbejde kreativt og innovativt.

Hvem kan deltage?

Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, Klasser fra grundskolens 7. - 10. klasse, STX, HTX og EUD i Region Syd, Midt og Nord.

tilmelding

Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du Tilmelding kan ske frem til 4. januar, men er du hurtig og tilmelder dig før den 1. december, hurtig og tilmelder dig før den 1. december, deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til deltager du i lodtrækningen om kr. 3.000 til klassekassen. Læs mere om konkurrencen og klassekassen. Læs mere om konkurrencen og tilmelding på tilmelding på www.okolariet.dk/YEQ

Ole Toft, pensioneret viceinspektør, Silkeborg

racISme og KønSdISKrImInatIon

En muslimsk far har anmeldt en kvindelig skoleleder til politiet for racisme (folkeskolen. dk 17. oktober, redaktionen), da hun angiveligt gik over stregen i en udtalelse vendt mod elever af anden etnisk oprindelse. Nu er anmeldelsen trukket tilbage (folkeskolen.dk 19. oktober, redaktionen), men han forventer debat om minoriteternes rettigheder, og i øvrigt ønsker han stadig fyring af den pågældende skoleleder.

Skolelederen selv har offentligt undskyldt at være gået over stregen i sin verbale skideballe.

Som ansat i folkeskolen gennem næsten fyrre år kunne jeg fortælle mangt og meget om de udfordringer, mine (især) kvindelige kolleger har haft gennem tiden med nydanskere, der kommer fra en kultur, hvor lærerrollen som kvinde er meget lidt velanskrevet. Jeg har selv overværet elever, der provokerende grinte ad en lærers irettesættelser, vel vidende om familiens opbakning!

En kvindelig lærer, der var til svømning med sine døtre, oplevede for nogle år siden, at »en nydansk far« ville hjælpe sin seksårige datter med at klæde om og derfor uden blusel troppede op med pigen i kvindernes omklædningsrum, hvor flere voksne kvinder også var i gang med omklædning. Da han blev bedt om at forføje sig, blev han vred, for hans datter skulle i hvert fald ikke klæde om sammen med drengene, hvilket andre piger i samme situation gjorde. Han følte sig diskrimineret!

Jeg håber for både manden fra dengang og for den aktuelt forsmåede far fra Odense, at vi nu får den debat, der har været tiltrængt i mange år, om hvordan man gebærder sig i et samfund, man selv har søgt til – ikke mindst hvilke skikke og uskikke landet har.

Det gælder naturligvis også vi andre »gammeldanskere«, når vi rejser ud i verden for at besøge eller søge permanent ophold i andre lande og kulturer.

Nils-Jørn Hyltoft, lærer på Nørremarksskolen i Vejle

Hensynsløse omgåelser

Naturligvis er det vigtigt at fastholde lønnen i Overenskomst 13; men glem nu ikke lærernes arbejdsmiljø.

Bevidste omgåelser af folkeskoleloven finder sted dagligt med velsignelse fra skoleledere, forvaltninger, byrådspolitikere og Folketinget. Holdstørrelser på langt over 28 elever og vikardækning med én lærer til to klasser er vidt udbredt og særdeles besparende, men samtidig belastende for lærerne. En klasse er en klasse, uanset hvad den kaldes.

Svar:

Jeg er helt enig i, at vi også skal have fokus på arbejdsmiljøet, når vi forhandler overenskomst, men det er ikke alt, der kan løses gennem overenskomsten. Derfor skal vi såvel lokalt som centralt have fokus på arbejdsmiljøet i det daglige arbejde. Lærere med overskud og engagement er afgørende for kvaliteten i undervisningen. Derfor burde alle vi, der ønsker en god folkeskole, have en fælles interesse i et godt arbejdsmiljø for lærerne.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF