D E B AT
Lærere og skoleledere skal være drivkraften i udviklingen af folkeskolen – for elevernes skyld NYTÅR: Vi – lærere og skoleledere – skal blive langt bedre til at sætte den faglige, professionelle didaktiske dagsorden og fagligt argumentere mod de tiltag, der giver eleverne dårligere undervisning og dermed en dårligere skole, skriver DLF’s formand om nogle af udfordringerne for lærerne og folkeskolen i 2016. KRONIK AF ANDERS BONDO CHRISTENSEN, FORMAND FOR DANMARKS LÆRERFORENING
I efteråret besøgte jeg en velfungerende skole i det vestsjællandske. I en lang og god snak med ledelse, tillidsrepræsentant og en gruppe lærere fik vi en grundig indføring i, hvad de havde gjort for at lykkes med at få hverdagen til at fungere. I samtalen kom vi også ind på det kommunalt besluttede VL-projekt – visible learning. Efter en fælles konstatering af, at det var mere end svært at finde tid til projektet, udbrød en af lærerne: »Og vi har i grunden aldrig drøftet, om vi synes, at det giver mening i forhold til vores skole«. Fra medlemsmøder rundtom i landet er det min klare opfattelse, at udtalelsen er meget illustrativ for situationen på mange skoler. Det må og skal vi have lavet om på, for lærernes engagement og professionalisme er forudsætningen for en god skole. Det skal jeg vende tilbage til. I Danmarks Lærerforening har vi mulighed for at løse denne opgave. Det forudsætter, at vi formår at bruge den store styrke, der ligger i medlemmernes professionelle engagement og den generelt høje opbakning til foreningen, og det forudsætter, at vi får et fælles billede af, hvordan udfordringen kan og skal takles. 24 /
Vi hører gang på gang, at sko lerne aldrig før har haft så stor frihed til at beslutte, hvordan vi vil opnå de opstillede mål. Oplevelsen på mange skoler er imidlertid den stik modsatte.
•S kolelederen defineres i stigende grad som den loyale embedsmand, der skal gennemføre de politiske beslutninger.
For eksempel udtrykker et stigende antal skoleledere i Koras følgeforskningsrapport, at de oplever, at deres råderum er blevet indskrænket.
Skoleledere defineres som loyale embedsmænd Flere forhold har bidraget til denne udvikling: •E n hel stribe centralt besluttede detailkrav bliver suppleret med en tilsvarende mængde kommunale beslutninger om bestemte modeller for læringsmålstyret undervisning, kanonisering af bestemte pædagogiske metoder, kommunale testprogrammer og så videre.
FOLKESKOLEN / 01 / 2016
147409 p24-25_FS0116_Kronik.indd 24
08/01/16 10.37
