DONORBØRN
Far, mor og donorbørn Ludvig er donorbarn, og moderen Iben Harder Namesen har et tæt samarbejde med børnehave klasselærer Anette Bejstrup på skolen. Et tæt samarbejde mellem lærere og forældre er nøglen til at gøre skolestart nemmere for børn, der ikke kommer fra en kernefamilie. TEKST: EMILIE PALM OLESEN · FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN
D
et er skolestart for seksårige Ludvig. Store smil og farvestrålende tegninger pryder hans og de andre børns små biografier, som Gistrup Skoles børnehaveklasseleder traditionen tro har samlet til en bog, som udleveres til alle børnene. På hvert sit A4-ark præsenterer de nye skolebørn sig selv med nyttige telefonnumre, billeder og en lille tekst om dem selv og deres familie.
20 /
På nogle af børnenes ark står, at deres forældre er skilt. Nogle bor med morens nye mand, nogle er enebørn og skriver om deres kæledyr, andre skriver om rækker af bonussøskende. På den side, der handler om Ludvig, står i en parentes, at han sammen med sin storesøster Mikkeline er donorbarn. Ligeledes står der på Ludvigs papirer til skolen i feltet »far« »anonym donor« i stedet for et navn.
Ligesom mange andre tilhører Ludvig og Mikkeline en af de 37 familietyper, der ifølge Danmarks Statistik findes ud over den klassiske far, mor og børn. Søskendeparret er to af de 20.000 donorbørn, der findes i Danmark, hvoraf mange er i skolealderen eller nærmer sig. Ligesom familiebegrebet bliver mere mangfoldigt, gør klasseværelserne det også. Lærernes evner og behov for at kunne
FOLKESKOLEN / 02 / 2017
149515 p20-23_FS0217_FL1_Donorbørn.indd 20
23/01/17 16.54
