ANMELDELSER
HåndværkDesignfaget.dk •K ontakt forlag for pris • Clio Online
Bange for frygten Hos omkring fem procent af alle børn og unge i skolealderen kommer følelsen af angst til at fylde så meget, at det ødelægger deres hverdag og skoleliv. Derfor lancerer Angstforeningen nu et nyt undervisningsmateriale, som skal forebygge og oplyse om angst hos børn og unge mellem 11 og 17. Materialet har særligt fokus på forældre og skoler. »Vær ikke bange for angsten«, som materialet hedder, samler for første gang viden om angst til børn og unge, deres forældre, skolelærere og andre fagpersoner under ét, så det nu bliver lettere at finde viden og hjælp til at håndtere angst. Oplysnings- og undervisningsmaterialet kan frit downloades på angstforeningen.dk/vaerikkebange.
Tysk succes fortsætter »… således bliver det alt andet end kedeligt at have tysk med ’Du bist dran’«, skrev vores anmelder for et års tid siden, da systemet ramte 6.-klasseeleverne. Hun roste desuden »Du bist dran« for at vælge emner, som er vedkommende for de præpubertære elever, og for at lægge op til en aktiv undervisning. Nu er samme system kommet til 7. klasse, så succesen kan fortsætte. Læs hele anmeldelsen af »Du bist dran 6« på folkeskolen.dk/575741.
38 /
»Man kan vælge at melde sig ud af ræset og blive sælger af velvære, eller man kan kaste sig ind i kampen for et bedre arbejdsliv til gavn for både ansatte, institutionerne og firmaerne og dem, som arbejdet skal gavne. De 16 forfattere til bidragene i denne bog vælger den sidste løsning. Og tak for det!« Jens Raahauge i anmeldelsen af »Tæller vi det der tæller?«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/600258/.
Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.
n
Håndværk og design
Fantastisk portal for faglærere og deres elever ○ ANMELDT AF: HELENE ANDREASSON TORNØE
Det er skønt at være lærer i håndværk og design, og nu er der en ny inspirationskilde på markedet: Clios fagportal for håndværk og design. Den er gennemført og grundigt lavet. Jeg er en fagnørd. Intet mindre. Og det var derfor med de mest kritiske briller, at jeg fordybede mig i Clios nye fagportal for håndværk og design. Men jeg må indrømme, at jeg undervejs i min fordybelse skiftede mine kritiske briller ud med en jahat. Portalen er inddelt i forløb til 4.-5. klasse og 6.-7. klasse. En del af disse forløb er interaktive, hvor eleverne bruger portalen til at notere deres ideer og erfaringer undervejs. Disse bliver gemt, så man som lærer kan se, hvad hver enkelt elev arbejder med, og så eleverne kan bruge siden som logbog. Hvert forløb indeholder tydelige læringsmål og materialelister. Men det, jeg er mest vild med, er den grundige gennemgang, der følger med hvert enkelt forløb. Der er spændende historiske baggrunde, nøje instruktioner af de enkelte værktøjer og gode spørgsmål til emnerne, som får eleverne til at reflektere over det, de har lært. Portalen indeholder årsplaner, der er lige til at benytte i undervisningen. Her kan nævnes forløb som symaskinekørekort, korssting, hækling, vævning, genbrug og bæredygtighed, æstetik, flagstænger, 3-d-julepynt og meget andet. Som det fremgår, er jeg ret begejstret. Dog har jeg et par forbehold, der får den føromtalte jahat til at bule lidt. Portalen kan på ingen måder bruges som den eneste kilde til planlægning og gennemførelse af undervisningen. Megen af værktøjsgennemgangen er noget, eleverne selv skal læse sig til eller se på små film. Her er faglærerens egne forløb om værktøjer uundværlige, heldigvis. En anden bekymring er, at brugen af computere i faglokalet er problematisk. Træstøv og lignende er ikke godt for sådan elektronik, hvilket gør mig bekymret for, at håndværk og design-undervisningen primært vil foregå i klasseværelset. Men når dette er sagt, kan jeg kun give fagportalen mine varmeste anbefalinger. Den er et glimrende supplement til planlægningen og gennemførelsen af undervisningen i håndværk og design.
FOLKESKOLEN / 02 / 2017
149515 p38-39_FS0217_Anmeldelser.indd 38
23/01/17 15.20