USKOLET VED MORTEN RIEMANN
FOR KORTE NYHEDER
Ungdomsserien »Skam« hjælper lærer til at springe ud som homofob Den norske ungdomsserie »Skam« har hjulpet en 29årig geografi- og matematiklærer til at springe ud som homofob. Ikke mindst seriens sæson tre, der skildrer kærlighedshistorien mellem de to unge fyre Isak og Even, gav læreren det afgørende skub efter ellers at have fornægtet disse tilbøjeligheder i årevis. »Jeg har bare gået alene med de her ting i så mange år«, forklarede læreren tirsdag i spisefrikvarteret. »Et eller andet sted har jeg hele tiden vidst det, men jeg har jo ikke haft nogen at snakke om det med, vel?« Læreren, der er vokset op dels hos sin mor Suzett og
hendes kæreste Britt, dels hos sin far Frank, der er stylist og showdanser, mener selv, at det har hæmmet hans udfoldelsesmuligheder at komme fra et miljø, hvor homofobi har været fuldkommen tabuiseret. »Jeg har forsøgt at benægte det, skubbe det væk, glemme det. Men nu – endelig kan jeg bare sige det, som det er. Det er jo helt naturligt at have disse følelser!« Det var mødet med andre homofober i kommentarsporet til en anmeldelse af den populære NRK-serie, der gav læreren det endelige mod til at springe ud af skabet.
A L T
Skoleleder tordner mod dem, der ikke tager afstand fra en »dem og os«-kultur Foranlediget af »nogle meget uhyggelige tendenser i tiden« tordnede en skoleleder forleden i en tale til sine elever og ansatte mod alle dem, der dyrker en »dem og os«-kultur. Skolelederen pointerede: »Sådan er vi ikke. Her på skolen tolererer vi ikke den slags menneskesyn. Andre mennesker, der deler alt op mellem dem og os – det er ikke sådan, vi ønsker at være. Vi er rummelige, vi vil give plads til alle typer af mennesker og meninger. Vi har kun foragt tilovers for disse formørkede og snæversynede grupperinger. VI står for det modsatte af DEM«.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.
F O R
K O R T E
NYHEDER Efter grundig granskning af årets aftenskolekataloger har lærer nu lagt sig fast. I år bliver det: vegetarmad for begyndere, pilates – hensyntagende – og foredraget Er du en pleaser?
Desuden bogbinding, tunesisk hækling, systemvedligehold i Windows 10 og fuglefotografering.
Samt kurset Kend din pinot noir, motionsholdet Stay female 30+ og vådt-i-vådt, kom godt i gang med akvarel.
SÅ KAN DE LÆRER DET / 118
N
Tegning: Craig Stephens
50 /
FOLKESKOLEN / 02 / 2017
149515 p50-52_FS0217_uskolet.indd 50
23/01/17 15.06
Annonc