Folkeskolen nr. 02, 2018

Page 47

ANMELDELSER

En skole i bevægelse – Læring, trivsel og sundhed

Klar til afgang 2018 er lige begyndt, og det betyder, at afgangsprøverne er lige om hjørnet. Så måske er det nu, du skal have fat i »Elev-info«, »Forældre-info« og »Lærer-info«. Sidstnævnte indeholder den gældende prøvebekendtgørelse, proceduremæssige retningslinjer, prøver i de enkelte fag, oversigt over de relevante bekendtgørelser og tidsplan. Med uddeling af »Elev-info« til alle elever, der går til prøve, har skolen opfyldt sin informationspligt i henhold til prøvebekendtgørelsen om prøvernes rammer og indhold. Publikationerne udgives på forlaget Dafolo. Se priser med mere på Dafolo.dk.

•A nette Schulz, Jesper von Seelen • 349,95 kroner • 332 sider kademisk Forlag •A

»Bogen er opbygget, så den forklarer multimodalbegrebet og mediering gundigt i generelle termer først for så dernæst at give konkrete eksempler fra konkrete tekster. Der er intet at udsætte på bogens grundighed og formidling«. Alice Nørlem i sin anmeldelse af »Multimodal tekstkompetence«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk.

En uge med kropsbevidsthed Du kan stadig tilmelde dig Uge Sex 2018. Årets tema, #Krop, stiller skarpt på kropsnormer, kropsglæde og kropsbevidsthed. Hvis børn og unge har det godt med deres krop, har de et bedre selvværd. De er gladere for at gå i skole, og de er mindre ensomme.

Tre nye læringsforløb om årets tema ligger nu klar inde på underviserportal.dk/grundskole, hvor du også kan tilmelde din klasse.

n Motion/bevægelse, idræt

Inspiration til bevægelse i skolen En bog, som har potentiale til at blive en grundbog for folkeskolens ansatte og på læreruddannelsen. ○ ANMELDT AF: JENS GIEHM MIKKELSEN

Antologien »En skole i bevægelse« arbejder med en klar vinkel, der sætter fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger med vægt på arbejdet med 45 minutters bevægelse dagligt og med udvikling af praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer i skolens hverdag. Den er velskrevet, og de enkelte afsnit skaber god forståelse og sammenhæng. Det er helt tydeligt, at forfatterne er en række fagpersoner, som sætter et sikkert fagligt niveau på indholdsområderne. Der er et specielt idrætsfagligt fokus i afsnittene »Deltagelse som forudsætning for læring, trivsel og sundhed«, »Bevægelse i skolen – hvad ved vi?«, »Nyt idrætsfag – nye idrætslærere?« og »Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen«. Bogens mål er en god skolehverdag, og et fagligt fokus på sundhed, trivsel og læring er netop ligningen, der måske kan få det til at lykkes. »En skole i bevægelse« giver et godt billede af de praktiske, faglige og didaktiske udfordringer, vi står med. Bogens 16 afsnit giver en fin faglig sammenhæng og bærer på faglig indsigt og fagligt overblik, og den giver en fin indgang til dannelsen gennem et positivt læringsmiljø. Anbefales varmt til lærerstuderende og til lærernes fagbibliotek på den enkelte folkeskole. Bogen kan anvendes af idrætslærere og af skolens lærere generelt.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

FOLKESKOLEN / 02 / 2018 /

152169 p47-49_FS0218_Anmeldelser.indd 47

47

22/01/18 13.37


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.