indsats for at være aktive på sociale medier. Og her spiller lærerne en central rolle: »Lærerne bliver opfordret til at poste og dele indhold på de sociale medier. Det fylder meget at fortælle den gode historie om skolen, og det er måske blevet nødvendigt for at sikre opmærksomhed omkring folkeskolen«, fortæller Michael Bie Andersen. Nu satser kommunen på at bremse sivningen til fri- og privatskoler. Derfor er der meget opmærksomhed på at fortælle, hvad folkeskolen kan, og dermed skabe opmærksomhed om skolen. Man har blandt andet kunnet læse overskrifter som »Cirkus på skoleskemaet« og »Halsnæsløbet som valgfag« i lokalavisen, og på hjemmesiden for kommunens største skole kan man finde artikler fra medier, hvori skolen er omtalt. Og det er langtfra tilfældigt, fortæller Henrik Reumert. »Skolerne gør rigtig meget for at fortælle, hvad de kan. Vores skoler er meget forskellige. Hundested Skole har virkelig haft succes med at åbne skolen for omverdenen i samarbejde med erhvervslivet og de frivillige foreninger. De lykkes med at vise sig frem«, siger Henrik Reumert og fortæller, at kommunens øvrige skoler også arbejder på at profilere sig mere. Kredsformand Michael Bie Andersen roser kommunalbestyrelsen, fordi den ifølge ham har taget affære, blandt andet ved at tilbageføre nogle af de sparede midler og tilbagerulle skolestrukturen. Senest er den sidste af distriktsskolerne blevet delt i to selvstændige skoler. Håbet er, at de politiske ændringer igen vil gøre folkeskolen til borgernes førstevalg. folkeskolen@folkeskolen.dk
Hvornår er folkeskolen ikke længere folkets skole? Folkeskolen er ikke længere det naturlige førstevalg for forældre med børn i skolealderen. Centraliseringer, besparelser og skolereformens dårlige ry presser folkeskolen i bund på skolemarkedet. Konkurrencen om eleverne kan på sigt true folkeskolens position som »folkets skole«, advarer forsker. TEKST: MARTIN VITVED SCHÄFER · ILLUSTRATION: SOLVEIG AGERBAK
Når børn og unge pakker skoletasken og trasker af sted mod klasselokalet, går færre og færre af dem ind ad døren på den lokale folkeskole. De sidste ti år er andelen af elever, der i stedet sætter sig til rette ved et bord på en fri- eller privatskole, steget fra 15,6 procent i 2007 til 19,3 procent i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet og Skole og Forældre viste i 2017, at det ikke er skoletypen i sig selv, der er vigtig, når forældre vælger skole til deres barn. Og det er ifølge forskningschef ved professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen udtryk for en ny tendens: »Tidligere var der større tilbøjelighed til, at man som udgangspunkt valgte den lokale folkeskole. I dag gør man ikke nødvendigvis det. Man vælger skole, uagtet om det er en friskole, privatskole eller folkeskole. Man vælger den skole, man anser for at være den bedste for sit barn«, forklarer Andreas Rasch-Christensen. Han peger også på, at flere forældre vælger en fri- eller privatskole allerede fra barnets første skoledag. »Der er relativt flere forældre, der fravælger folkeskolen helt fra starten. Tidligere startede de fleste elever i folkeskolen og skiftede senere til en fri- eller privatskole, hvis de eksempelvis oplevede sociale eller faglige udfordringer. Nu er der forældre, der helt uden
at have stiftet bekendtskab med folkeskolen vælger at lade deres barn starte i privatskolen«, siger han.
Kommuner søsætter brandingkampagner Den opfattelse deler Peter Bendix Pedersen, der er formand for foreningen Friskolerne. Han peger blandt andet på, at mange folkeskoler i tyndtbefolkede områder er lukket. »De sidste ti års centraliseringer, hvor folkeskoler er lukket og blevet slået sammen, har gjort, at nogle forældre savner den lokale skole. En del steder er der opstået friskoler i stedet, og der vil være forældre, der vælger den skole, der ligger tæt på, hvor de bor, og som er det centrale omdrejningspunkt i lokalområdet«, siger Peter Bendix Pedersen. Ifølge ham er der yderligere to årsager til, at flere vælger fri- og privatskoler: »Da statstilskuddet blev skåret ned fra 2010 til 2015, var der en del friskoler i primært de større byer, der optog flere elever for at få økonomien til at hænge sammen. Og så kan man vist roligt sige, at folkeskolereformen har skabt en vis uro og bekymring hos forældrene«, lyder vurderingen fra friskoleformanden. Som reaktion på stigningen i andelen af fri- og privatskoleelever bruger flere og flere kommuner nu tid og penge på at kapre de tabte elever tilbage til folkeskolen. Det gør de FOLKESKOLEN / 03 / 2019 /
17
