PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE
Ny gratis bog:
»Vi skal tale om, hvad undervisning betyder for elevernes dannelse« Undervisningen i folkeskolen skal sættes ind i en større fortælling om almendannelse, skriver prorektor på University College Syd og dr.pæd. Alexander von Oettingen i sin nye bog, »Undervisning er dannelse«. Folkeskolen har bedt ham uddybe, hvorfor det er vigtigt at tale om.
TEKST
Gratis bøger til lærere »Undervisning er dannelse« er den syvende bog i bogserien »Pædagogisk rækkevidde«. I serien giver skoleforskere inspiration til, hvordan lærere kan omsætte viden til praksis. De i alt 12 planlagte bøger er gratis for medlemmer af Danmarks Lærerforening og er blandt andet tænkt som inspiration til samtaleemner på landets lærerværelser. Seriens første seks titler er: »Læringens DNA«, »Digital dannelse«, »Samarbejde og inklusion«, »Læring i praksis«, »Spilpædagogik« og »Motiverende undervisning«. Du kan downloade »Undervisning er dannelse« og de andre bøger i serien ved at logge ind på »Min side« på dlf.org.
22 /
SEBASTIAN BJERRIL
Hvorfor er det vigtigt, at vi snakker om almendannelse, når vi snakker om skolen? »Skolen er et ganske mærkeligt fænomen. Den er jo ikke specialiseret. Når du er på en køreskole, får du undervisning med henblik på at køre bil. Men sådan er skolen ikke. Skolen har ikke sådan en en til en-ting. Den siger ikke, at så skal du tro på dén gud, eller at du skal gå dén karrierevej eller være sådan som menneske. Alt det har skolen ikke. Skolen har kun et alment blik, og derfor har den brug for almene begreber. Dannelse er et alment begreb, og derfor er det vigtigt for skolen«. Bogen hedder »Undervisning er dannelse«, og du kalder undervisning for skolens kerneaktivitet. Hvorfor undervisning og ikke læring? »Ret beset er læring ikke skolens grundbegreb. Det er undervisning. Vi forudsætter, at børn kan lære, og derfor er spørgsmålet mere, hvad læreren gør ved elevernes læring. Og det, han eller hun gør, er undervisning. Så det er den, der er vigtigst at snakke om«. Du kalder fagene for dannelsesnøgler. Hvordan er de det? »Nøgler låser noget op, og det samme gør
fagene. De låser op til et nyt syn på verden. Og ligesom nøgler låser op til et sted, så låser fagene op for, at man får adgang til at være deltager i den kultur og det samfund, vi har«. Du mener, at tavleundervisning stadig er den vigtigste undervisningsform, selv om den ikke nødvendigvis er den, lærerne er mest stolte af. Hvorfor mener du, at den fungerer godt? »Vi har en tendens til at sige, at det er rigtig dårligt med sådan noget røv til bænk. Men tavleundervisning er grundformen, som alle andre undervisningsformer læner sig op ad. For de andre former kan ikke undvære denne undervisningsform, fordi den giver mulighed for at samles om fællesbeskeder og styrke klassens faglige og sociale sammenhold«. Du skriver, at vi bevæger os længere og længere væk fra normative antagelser om »den gode undervisning« og hen mod mere evident viden om, »hvad der virker i undervisningen«. Er det godt eller skidt? »Alle udviklinger har stærke og svage sider. Udviklingen har den styrke, at den gør os opmærksom på, at det at undervise bygger på noget, vi ved. Og den kan udpege noget, der er vigtigt. Svagheden er, at den så
FOLKESKOLEN / 04 / 2018
152171 p22-23_FS0418_Ny bog.indd 22
19/02/18 11.20
