TEMA : EF T ER U D DA N N E LS E
ENDAGSKURSUS KAN GIVE KOMPETENCELØFT Lektorer er bekymrede for det faglige niveau på de kommunale kurser, som skal give lærere uden linjefag kompetenceløft. Det undergraver kvaliteten af den officielle læreruddannelse, mener de. T E K S T: M A R T I N V I T V E D S C H Ä F E R
Med en milliard kroner ekstra i den kommunale pengepung lagde politikerne i 2014 op til en storstilet efteruddannelsesindsats: I skoleåret 2020/21 skal 95 procent af undervisningen i folkeskolens fag varetages af en lærer med undervisningskompetence, det vil sige linjefag fra læreruddannelsen eller såkaldt »tilsvarende kompetencer«. Men projektet får nu hård kritik for ikke at leve op til ambitionen om at give det faglige niveau for lærerne et reelt løft. »Når man har en målsætning om, at der skal være linjefagsdækning i folkeskolen, så er det dét, man skal forfølge. Som fagperson vil jeg mene, at når man har den ambition, skal man tage kompetenceløftet på læreruddannelsen. Alt det andet er hurtige og smarte løsninger. Det peger i retning af det useriøse«, siger lektor Per Holst-Hansen fra University College Syd. Hans kritik får opbakning fra lektor Hans Krab Koed, som heller ikke mener, at kompetenceløftet kan realiseres uden om læreruddannelsen: »Det undergraver fuldstændig den officielle læreruddannelse i Danmark med et fælles kvalitetsstempel. Når kommunerne kan sammenstykke deres egne læreruddannelser, så forsvinder det kvalitetsstempel, fordi lærerne ikke kommer ind i det officielle eksamens- og censorsystem«, lyder det fra Hans Krab Koed.
Kritik af kompetencedækning Rigsrevisionen kritiserede i februar folkeskolereformen for ikke at leve op til den oprindelige intention om at hæve undervisningskvaliteten. Ifølge Undervisningsministeriet er kompetencedækning nu 85,1 procent – målet er 95 procent i skoleåret 2020/21. Kritikken går på, at ministeriet overvurderer kompetencedækningen, fordi opgørelserne kun er baseret på den planlagte undervisning og ikke den gennemførte undervisning. Den forskel er væsentlig, da løstansatte vikarer – hvoraf fire ud af fem højst har uddannelse svarende til studentereksamen – dækker stadig flere lektioner i skolerne. Derfor mener Rigsrevisionen ikke, at de opfylder kvalifikationskravene om undervisningskompetence. 28 /
FOLKESKOLEN / 05 / 2018
Ud over at undervise på læreruddannelsen på University College Syd er Hans Krab Koed også formand for læreruddannelsens censorkorps. Han fortæller, at censorerne er meget kritiske over for de kurser, kommunerne selv sammensætter for at nå målet om kompetencedækning. »Blandt censorerne er der en bekymring over forholdene på de her kurser, fordi de er så komprimerede, og man har ikke ordentlig tid til at gå i dybden med noget«, kritiserer Hans Krab Koed.
7.000 religionslærere mangler løft Kommunerne er stadig et stykke vej fra at nå målet om de 95 procents kompetencedækning. Allerværst står det til for religionslærerne. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ikke færre end 7.257 lærere i den danske folkeskole underviser i kristendomskundskab uden at have undervisningskompetence fra enten læreruddannelsen, efteruddannelse eller et kommunalt kursustilbud. Men selv om over halvdelen af landets undervisere i religion, etik og moral mangler undervisningskompetence, viser tal fra læreruddannelsens censorkorps, at der de sidste fire år kun er blevet afholdt 128 kompetenceløftseksaminer på landets professionshøjskoler. Ifølge Hans Krab Koed er det meget lave antal kompetenceløftseksaminer udtryk for, at kommunerne vælger den nemmeste løsning. »Kommunerne har åbenbart accepteret, at man selv strikker noget sammen og giver sit eget løft og så siger, at det gælder her i vores kommune. Det er et rigtig mørkt kapitel i kommunerne. De går stille med dørene i forhold til regeringens målsætning. Det lyder jo meget flot, at man vil give det her kompetenceløft, men hvis man bare tolker det, som man har lyst til, er det jo lige meget«, siger han. Hans Krab Koed fortæller, at han senere på året selv er blevet hyret til at varetage kompetenceløftet af kristendomskundskabslærerne i Norddjurs Kommune. Her skal lærerne på et endagskursus. »Lærerne får bare dokumentation fra kommunen på, at de har deltaget i kurset, og det er også fint nok, men det har ikke noget med regeringens løfte om linjefagsniveau at gøre«, siger han.
