tematiseret
To piger stopper Casper Zolon under hans gangvagt for at vise ham et selvbrunerprodukt, de har fundet på nettet. Samtalen med eleverne er en vigtig del af lærerarbejdet og må for alt i verden ikke ryge, fordi man næste år skal nå at forberede sig på skolen, mener han.
En lærers arbejdstid set gennem Lean-briller En påstand om, at lærerne ikke arbejder nok, kan få lærer Casper Zolon op i det røde felt. Men en Lean-konsulent kan alligevel give ham et par gode ideer.
Vøsle-modellen V står for den viden, man har på forhånd Ø for ønske om ny viden S for sådan lærer jeg bedst L for det lærte og E for evaluering.
22 /
Det mærkelige ord Vøsle klinger ikke fremmed i 9.e, hvor lærer Casper Zolon underviser i dansk. Eleverne er vant til at arbejde med modellen, der splitter deres arbejde op i processer. I dag er det arbejdet med Naja Marie Aidts forfatterskab, der skal tages hul på, og Casper Zolon beder, efter Vøsle-modellens forskrift, eleverne overveje, hvordan de gerne vil lære. Med fra det ene hjørne af klasseværelset følger Lean-konsulent Jens Linder. Det er Folkeskolen, der har inviteret ham til at observere Casper Zolons arbejdsrutiner og give sit bud på, hvor der eventuelt kunne spares tid, optimeres eller prioriteres anderledes i løbet af dagen. Ikke fordi det vil kunne løse de problemer, lærerne får, når de skal undervise
tre ekstra lektioner om ugen. Men for at se, om der overhovedet er noget at gribe fat i for den enkelte, når virkeligheden rammer efter sommerferien. Jens Linder er imidlertid begejstret for Vøsle-modellen. »Den model er helt i tråd med Leanideerne om at sætte sig mål, prioritere vejen derhen og evaluere processen«, siger han og holder Vøslen op over for den mødedagsorden, Casper Zolon har vist ham for et fagligt idrætsmøde senere på eftermiddagen. Der mangler en evaluering på dagordenen, pointerer Jens Linder, og det må Casper Zolon medgive: »Vi har ikke altid den der metadiskussion
FOLKESKOLEN / 06 / 2014
141955 p16-27_FS0614_Tema.indd 22
17/03/14 15.12