debatteret
Grundig forskning i lærerarbejdets kerne DLF MENER AF ANDERS BONDO CHRISTENSEN FORMAND FOR DLF
I sidste uge deltog små 300 medlemmer af Danmarks Lærerforening i fyraftensmøder rundtom i landet. »Hvorfor blev du lærer?« var titlen på møderne. Der blev snakket professionsidentitet, hvad er kernen i lærerarbejdet? Og hvilken mening har professionsidealet i dag? Jeg vil gerne sige tak til deltagerne for, at I gjorde det til fem spændende og værdifulde møder. »Oplægsholderen«, den islandske professor Hafdís Ingvarsdóttir, sagde fredag ved afslutningen af det sidste møde: »Hvor har jeg lært meget af at være sammen med engagerede danske lærere i en uge«. Fra Danmarks Lærerforening vil vi gerne sige tak til Hafdís Ingvarsdóttir for med baggrund i stor viden om lærerprofessionen og god undervisning at udfordre os med meget konkrete spørgsmål, som kan bruges på ethvert lærerværelse. Vi blev introduceret for begreber som: Et dynamisk læringsmiljø, stærk professionalisme, læreridentitet og lærere af høj kvalitet og konfronteret med spørgsmål som: Hvordan definerer du din identitet som lærer? Hvad synes du om dig selv som lærer? Hvor god tror du, at du er? Hvori ligger din styrke? Det virker måske navlebeskuende, men var det bestemt ikke, når spørgsmålene dannede udgangspunkt for gode drøftelser i grupperne. Hafdís understregede igen og igen, at samarbejde og sammenhold er en afgørende forudsætning for at kunne lykkes med vores opgave. Derfor skal der også være tid til samarbejdet. Naturligvis skal læreren have tid til at forberede sin undervisning, men også tid til at forberede sig sammen med andre og ikke mindst til at udvikle sin undervisning sammen med andre. 32 /
Vi skal med vores viden og praksisteori hjælpe hinanden med at blive gode lærere. Lederen skal hjælpe os med at blive gode lærere, og lærerne skal hjælpe lederne med at blive gode ledere. Vi skal med vores viden og praksisteori hjælpe hinanden med at blive gode lærere. Lederen skal hjælpe os med at blive gode lærere, og lærerne skal hjælpe lederne med at blive gode ledere. Hafdís bygger ikke sin forskning på primitive tal fra tvivlsomme testprogrammer sat op i fine søjlediagrammer, men bygger derimod forskningen på utallige studier i lærernes undervisningssituationer. Det giver konklusionerne stor saglighed og stor tyngde. Med de udfordringer, vi står over for, er denne viden uhyre relevant – i høj grad for lærere og ledere, men så sandelig også for politikerne i stat og kommuner og deres embedsmænd. Jeg håber, at deltagerne har fået inspiration med hjem til arbejdet på skolerne, og vi vil vurdere, hvordan vi kan bruge den viden, Hafdís Ingvarsdóttir bibragte os, i vores videre arbejde.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. } Hold kæft, hvor har jeg været dum! Marianne Graae:
»… Lærerne skal mærke, at de ikke er værd at respektere. De skal have fuld tilstedeværelse, men der er ikke økonomi til at give dem ordentlige arbejdsforhold. De ’tilbydes’ at kunne forberede sig i klasselokaler, der ikke er indrettet til forberedelsesarbejdet, der ikke er gjort rent efter dagens undervisning, eller at være tre-fire om at dele en arbejdsplads i et eller andet hjørne, eventuelt i et storrum, hvor musiklæreren skal øve sig, dansklæreren skal læse og rette opgaver, hvor idrætslæreren øver hulahop, og hvor pædagogerne – ja, jeg ved faktisk ikke, hvad pædagogerne skal …«
} Er de ny Fælles Mål i dansk umulige? Helge Christiansen:
»Faget er hakket op i en mængde delmål. Jeg mangler en samlet beskrivelse af fagets identitet. Er faget ikke andet end nogle fragmentariske delmål? Fagets indhold er ikke beskrevet fyldestgørende. Er det fuldstændig ligegyldigt, hvilket indhold eleverne arbejder med? Er det ligegyldigt hvilke genrer, hvilke perioder, hvilke forfattere og hvilke emner? Klafkis kategoriale dannelse er åbenbart glemt. Ifølge Klafki skal eleverne åbne sig mod kulturen, og kulturen skal åbne sig mod dem i et møde, og det er ikke ligegyldigt, hvilke elementer i kulturen der inddrages i undervisningen. Og hvor er sammenhængen til fagets formål?«
FOLKESKOLEN / 06 / 2014
141955 p32-34_FS0614_Debatteret.indd 32
17/03/14 14.52