Foto: PR-foto fra YouTube
rapporteret
FORFATTERE TIL LÆRERE:
Drop berøringsangsten Selvmord, kvælersex og mors utroskab. Romanen »Dig og mig ved daggry« udfordrer grænser. Lærere sætter spørgsmålstegn ved, om bogen er for barsk til undervisning. TEKST
MARIA BECHER TRIER
»Går det an at introducere 9. klasse til kvælersex?« Det spørger en lærer forfatter Glenn Ringtved om til et arrangement på forlaget Gyldendal i forbindelse med Dansklærernes dag. Sammen med kollegaen Sanne Munk Jensen har han skrevet romanen »Dig og mig ved daggry«. I Folkeskolens anmeldelse bliver romanen udråbt til årets ungdomsroman. Romanen har høstet stjerner og rosende ord i anmelderser og er blevet nomineret til en række priser. Med andre ord er den 2014’s barske svar på, hvad Klaus Lynggaards »Martin og Victoria« kunne i 80’erne. »Dig og mig ved daggry« begynder der, hvor mange bøger ender. I første sætning bliver hovedpersonernes lig hevet op af Limfjorden lænket sammen med håndjern. Alt tyder på selvmord. Herefter ruller Louise på 17 med den en fatal kærlighedshistorie op. Hun fortæller i to spor – før og efter at parret hoppede ud fra broen og lod sig drukne i Limfjorden. Det er historien om Louise, der føler, at hun ikke er nogen, indtil hun hovedkulds forelsker sig i den lidt ældre Liam og får et nyt selvbillede, som hun ikke vil slippe – heller ikke selv 42 /
ÅRETS UNGDOMSROMAN
»Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har ligget i vandet, det er ikke til at Billedtekst til sige, man mister ligesom bogen: tidsfornemmelsen«. Sådan detonerer Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds roman »Dig og mig ved daggry« lige op i ansigtet på læseren. Det er sjældent, at man sidder så forpustet og så bevæget tilbage efter at have læst en ungdomsbog. Med fare for at måtte trække det tilbage igen, så udnævner jeg denne bog til årets ungdomsbog. Hverken mere eller mindre. Historien fortælles af Louise, der hives op af vandet, håndlænket sammen med sin kæreste og soulmate, Liam. Romanen er en tour de force gennem svimlende forelskelse, lange, dovne dage med sex og sprut, pot, shit og stærkere sager, dyb kriminalitet, utrolige rå omgivelser, voldtægt og dertil forældre, der
intet forstår. Det er ikke nye temaer i ungdomslitteraturen, men her bliver de foldet ud i en frygtelig og medrivende konsekvens. Forældrene til de to unge forstår ingenting, men læseren forstår, hvorfor Louise og Liam må foretage deres fatale handling, selvmordet. Mine elever i 9. klasse er begyndt at læse bogen, inden de skal arbejde med det glimrende undervisningsforløb, der ligger på Gyldendals danskportal. De er opslugte. De læser i lange stræk. Også de drenge, som vi snakker så meget om. Uddrag af Carl Christian Rasmussens anmeldelse: Årets Ungdomsroman på folkeskolen.dk
FOLKESKOLEN / 06 / 2014
141955 p42-45_FS0614_Aarets_ungdomsroman.indd 42
17/03/14 15.52