D E B AT
Når hanelefanterne brøler … Der er brug for samarbejde om klasserumsforskning, men skolehverdagens udfordringer forsvinder i flimmer og kamptåger, når system- og dannelsesfolk slår hinanden med teoretiske positioner, begreber og modeller. Hanelefanterne har desværre indtaget savannen. KRONIK KAREN BORGNAKKE, DR.PÆD., PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Skolereformen fylder i medierne, og politiske debattører og reformplaner er synlige. Men skolen selv, den, det hele handler om, bliver stedse mere usynlig. Og er der en pædagogik bag reformen, ligner den flimmer. Det bliver desværre ikke klarere af, at skoledebatten cirka hver 14. dag lancerer nye tolkninger af, hvordan man skal sætte indi viduelle eller fælles mål for undervisning og læring, inddrager nye rapportkonklusioner fra konsulenthuse eller appellerer om delta gelse i evidensbevægelsens What Works og udvikling af klare mål. Læser man skolereformens materialer, er de »klare mål« i øvrigt hverken klare eller kon krete. I vejledningen om Fælles mål, for eksem pel for danskfaget, fremstår målene tværtimod som generelle og alment abstrakte udsagn og (derfor?) også som taknemmelige kodeord. Disse kodeord om »læsning, fremstilling, for tolkning og kommunikation« kan så repeteres om danskundervisningen (fra børnehave til gymnasieklasse) og fastholdes på »overskue lige« ark over kompetence, videns- og færdig hedsmål på skolens klassetrin. Med et eksem pel fra 9. klasse har »det overskuelige ark« ikke færre end 132 mindre underinddelte kasser at komme til udtryk i. Her er de fælles mål ikke til at overskue, tværtimod ses uoverskuelige rækker af ens, men let forskellige varianter af alment abstrakte udsagn og et uhyrligt antal gentagelser og postulater om læreprocesser. 22 /
I denne situation ville en skarpere debat om de fælles mål være klargørende. Desværre har hanelefanterne for længst indtaget savannen med deres opmærksomhedskrævende konfrontation.
praktisk skoleudvikling, pædagogisk reflek sion og kritisk empirisk klasserumsforskning gledet helt ud af synsfeltet. Det er ærgerligt, fordi netop klasserumsforskningen, siden 1970’erne, har leveret vigtige empiriske analyser af skolens indre arbejde og givet ny viden om undervisningens lærer-elev-re lationer og om samspillet mellem de stedse aktuelle faktorer om køn, etnicitet og social baggrund. For den aktuelle skoledebat er det et mærkværdigt nulpunkt, for det betyder, at den vigtige baggrund for at skærpe den empi riske analyse er borte. Hverken system- eller dannelsesfolket afleverer en empirisk baseret analyse af de udviklingstendenser, hvis be grebs- og modelbesætning de slås om. I så henseende er begge de teoretiske fronter endnu kun normative (de gode vil jer).
Slagsmålet handler om to teoretiske ho vedfronter, som Brian Degn Mårtensson i sin blog på folkeskolen.dk den 26. februar 2016 karakteriserer som henholdsvis »systemfol kene« (markante er her Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen) og »dannelsesfolkene« (markante er her Peter Kemp, Thomas Aastrup Rømer og Brian Degn Mårtensson selv). Systemfolket og dannelsesfolket har vist sig som positionsivrige folkefærd, og de er bestemt indbyrdes uenige. Set udefra er der imidlertid fællestræk: De synes rørende enige om, at debattens omdrejningspunkt er teoretiske positioner, begreber og modeller. De er bare uenige om hvilke – og mener hver for sig, at de selv er debattens vigtige aktører. Hanelefanterne har en markant selvbevidst hed på det punkt. Men af bare iver efter at hævde hver deres system- og dannelsesteo retiske grundstandpunkter skygger de både for den levende, komplekse skolepraksis og for lærernes undervisning og elevernes lære processer.
De er tilsyneladende parate til at give de empiriske forsknings- og udredningsspørgsmål til regnedrengene og til konsulenthusene. Hvis den skævvridning skal rettes, skal der begyndes forfra. Men måske skulle vi besinde os på et par enkelte mødesteder for diskussionen mellem skolefolk og forskere.
Et nulpunkt i skoledebatten
Mødesteder?
Systemfolket synes primært optaget af at udvikle test, modeller og skærpelse af sty ringsinstrumenter og -argumenter. Dannel sesfolket synes primært optaget af pædago gisk-filosofisk begrebsudvikling og skærpelse af dannelsestænkningen. I kampens hede er
Jens Rasmussen understregede i en kronik sammen med Claus Holm i en debat om læreruddannelsen, at lærerens dømmekraft skal styrkes som en »forskningsinformeret professionel dømmekraft« med anvendelse af »evidensbaserede metoder« (Folkeskolen
FOLKESKOLEN / 06 / 2016
147414 p22-23_FS0616_Kronik.indd 22
18/03/16 11.48
