OK18
LOKALT KAN DE GODT BLIVE ENIGE Mens arbejdstid er en af knasterne i overenskomstforhandlingerne, lykkes det i stor stil for kommuner og lærere at indgå lokale aftaler om arbejdstiden. Men den lokale samarbejdsvilje kan ikke umiddelbart overføres til de centrale forhandlinger, mener arbejdsmarkedsforsker. TEKST
MARIA BECHER TRIER
Lærerne i Holbæk får næste skoleår det, som mange lærere drømmer om på landsplan: en halv times forberedelse til hver undervisningstime. Det sikrer en ny lokal arbejdstidsaftale mellem Holbæk Lærerkreds og Holbæk Kommune. Og aftalen er ikke den eneste. I dag arbejder lærerne i 72 ud af landets 98 kommuner efter forskellige former for arbejdstidsaftaler med de lokale lærerkredse. Selv i KL’s nye bestyrelse kommer ti ud af bestyrelsens 17 medlemmer fra en kommune, hvor lærerkreds og kommune sammen har underskrevet et papir med lokale rammer for lærernes arbejdstid. Alligevel er netop arbejdstiden en af de helt store knaster ved de centrale overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. Lærernes hovedkrav er centralt aftalte rammer, mens kommunernes forhandlingspart, KL, kun er klar til at se på ændringer af lov 12 /
FOLKESKOLEN / 06 / 2018
409 – den arbejdstidslov, som blev realiteten, da regeringen i 2013 stoppede kommunernes lockout af lærerne med et regeringsindgreb. Lokalt har parterne nemmere ved at nå hinanden. Den socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, er således ikke i tvivl om værdien af aftalte rammer: »Med lokalaftalen giver vi blandt andet lærerne bedre mulighed for at forberede sig til undervisningen«, skrev Christina Krzyrosiak Hansen på sin Facebook-profil og fortsatte: »Det betyder bedre arbejdsbetingelser og mere tryghed for lærerne og – vigtigst af det hele – en endnu bedre undervisning af vores børn«. I Holbæk mener lærernes kredsformand, Jens Rohrberg, at kommunen har lyttet til lærernes behov. »Aftalen rummer de elementer, vi har savnet, siden de nuværende rammer blev lagt fast med et regeringsindgreb, og giver skolerne et godt grundlag for planlægning af
næste skoleår og for arbejdet med at styrke elevernes læring og trivsel«, siger han. Udviklingen er udtryk for en bevægelse i retning af aftalebaserede arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet har undersøgt folkeskolelærernes arbejdstid og det lokale samarbejde mellem kredse og kommuner. Hendes konklusion er klar: Selv om regeringen med lov 409 frigjorde sig fra overenskomsten om lærernes arbejdstid, så vender kommuner, kredse, skoleledere og tillidsrepræsentanter i en vis grad tilbage til en dialog, som ligner de lokale forhandlinger, man kendte før 2013. »Min forståelse er, at det afhænger rigtig meget af de lokale politikere. Sådan var det ikke før. Det her emne om arbejdstid er stadig politiseret, og det er det også lokalt«, siger hun og uddyber: »Der har været en udvikling. I starten var man meget påholdende fra arbejdsgivers side
