S KOLELEDER
»Jeg er ikke en, andre skal bestemme over« I fire år har Claus Hjortdal stået i spidsen for landets skoleledere. Og især lærere har stået i kø for at give ham verbale bank for hans holdninger til håndtryk, arbejdstidslov og skolereform. Nu er han på valg igen. T E K S T: M A R I A B E C H E R T R I E R · I L L U S T R AT I O N : R A S M U S J U U L
C
laus Hjortdals hilsen består af et fast håndtryk og et smil, der krøller rynkerne opad. 22. marts vil han i Middelfart forsøge at give hånd til de cirka 110 ledere, der udgør Skolelederforeningens øverste myndighed: repræsentantskabet. I fire år har Claus Hjortdal stået i spidsen for skolelederne, og nu er han på valg igen – foreløbig uden modkandidater. I sin første periode har han givet mange professionelle håndtryk. Også til mange journalister. Claus Hjortdal har været med til at professionalisere Skolelederforeningen og give lederne en stemme i medierne. Han bliver citeret dagligt i nyhedsmedier og optræder i snit to gange om ugen i fjernsynet. Alligevel var det noget så jovialt som et håndtryk, der gav ham stor modvind i den offentlige debat. Det skete, da han udtalte, at håndtrykket kan trumfe knus, når lærere trøster elever.
40 /
FOLKESKOLEN / 06 / 2018