LOCKOUT
aktualiseret På lockoutens første dag den 2. april talte Folkeskolen med fire lærere foran Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense. Skolen har 600 elever og 83 lærere, heraf 13 tjenestemænd. Abildgårdskolen har været heldagsskole siden 2006 – elever fra 0.-6. klasse har 35 lektioner om ugen og går i skole fra klokken 8.00-14.25.
Tekst: Henrik Ankerstjerne Hermann, hah@dlf.org • Foto: Heidi Lundsgaard
18 /
Lenni Byskov-Lund – har linjefag i matematik og naturfag, underviser også i religion og dansk
Lars Buchardt – underviser i matematik og natur/teknik
»Jeg har den følelse, at vi som lærere bliver skudt i skoene, at vi ikke laver noget. Jeg føler, at folk ikke ved, hvad en lærers arbejde består i. Det med at undervise er kun en del af det. Så jeg føler mig ikke anerkendt i mit arbejde. Det er fordommen om, at lærere har lang sommerferie, og de laver ikke en skid, de tager tidligt hjem. Det kan godt være, at vi kan være mere fleksible på nogle områder, men det ville være dejligt med lidt anerkendelse og respekt. Konflikten rammer mig på flere måder, jeg skal eksempelvis have national test i matematik i en 6. klasse, og det er noget, børnene går rigtig meget op i«.
»Jeg synes, den her konflikt er noget møg. For det første vil jeg gerne passe mit arbejde. Her i Vollsmose er skolen et tilholdssted for mange af eleverne. Efter en sommerferie glæder de sig i den grad til at komme i skole. Vi har i øvrigt været heldagsskole i adskillige år. For det andet og for at sige det ligeud: Jeg har ikke råd til at miste penge. Jeg bor alene og er afhængig af at få min løn. Jeg har tænkt, at konflikten varer 14 dage – højst. Men så har jeg hørt nogen sige, at den kan vare længere. Jeg har tidligere stemt på regeringspartierne, men det gør jeg ikke næste gang«.
Liana Juhl Nielsen – underviser blandt andet i dansk og pigefodbold
Thomas Jensen – underviser i matematik, idræt og historie
»Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke kan sætte sig ned som voksne mennesker i stedet for at trumfe sådan en lockout igennem. Det er jo pseudoforhandlinger. Jeg føler også, at det er total mangel på respekt for det arbejde, vi laver. Vi har haft store besparelser i Odense, og vi har virkelig travlt, men så bliver vi set ned på af samfundet som nogle, der ikke laver noget. Det er sat i gang af KL og deres makkere – mange af dem ved ikke, hvad der foregår i folkeskolen. Desuden er det tydeligt, at der ikke har kunnet ændres noget som helst i forhold til KL’s udspil. Det virker, som om nogle politikere skal have sig et eftermæle. Det her skal måske være Antorinis ’masterpiece’. Jeg tænker: Hvad er det for en skole, vi får?«
»Jeg synes, det er et stort problem, at nogle af klasserne her på skolen er sendt hjem, fordi der ikke er nogen til at undervise dem. Jeg synes, det er træls. Jeg vil meget gerne på arbejde. Og børnene her har i den grad brug for at komme i skole. Min fornemmelse er, at konflikten vil vare en uge eller to, så kommer der et indgreb. Det har der været lagt op til fra starten. De første forhandlinger varede ikke særlig længe. Det virker, som om der har været en dagsorden fra begyndelsen. Hvis KL ikke kunne få det, som de ville have det, så var der reelt ikke noget at snakke om. Det er, som om de er på bestilt arbejde. Måske er det svært for folk at forstå vores måde at arbejde på – at vi bruger en masse timer ud over selve undervisningen – og så har folk måske svært ved at forstå det med forskellen på lektioner og klokketimer«.
folkeskolen / 07 / 2013
139303 p18-23_FS0713_Aktualiseret.indd 18
08/04/13 16.37
