aktualiseret
Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked Konflikt gør kun økonomisk ondt på arbejdstagerne i det offentlige aftalesystem – derfor er den danske model ikke effektiv på det offentlige arbejdsmarked, og derfor er statslig lockout forbudt i en række lande. Tekst
Esben Christensen og John Villy Olsen
Foto
Klaus Holsting
For hver dag der går med kommunernes lockout af lærerne, tjener kommunerne 48 millioner kroner, som de ellers skulle have udbetalt i løn, har FTF beregnet. De statslige arbejdsgivere tjener også et beløb på lockout20 /
en af de lærere, der er i statens brød. Selvom lockout er en del af den danske model, lægger den altså et ubalanceret økonomisk tryk på arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvis en privat arbejdsgiver lockouter sine lønmodtagere, sænker det produktionen og indtjeningen, og både arbejdsgiver og arbejdstager bliver presset tilbage til forhandlingsbordet. Det er ideen i den danske model. Men på det offentlige område er det økonomiske pres kun på arbejdstagerne.
Læg dertil, at arbejdsgiversiden (KL og regeringen) i den nuværende konflikt kan blive dem, som stopper en konflikt med et lovindgreb – så har man det, der i skolegården ville hedde urimelige hold. Tanken om to parter, der hver især forhandler med lige stærke optrapningsmuligheder til rådighed, stemmer ikke overens med virkeligheden. Den danske model er derfor en illusion på det offentlige arbejdsmarked, fastslår professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
folkeskolen / 07 / 2013
139303 p18-23_FS0713_Aktualiseret.indd 20
08/04/13 16.37