N Y H E D E R F R A ne t t e t
Børn skal fortælle, hvordan de oplever inklusion
Samarbejdet mellem ministeriet og DLF var på et lavpunkt, da Christine Antorini og Dorte Lange var på internationalt topmøde sammen.
Antorini:
Fælles national forståelse for, hvad god undervisning er Undervisningsministeren og Lærerforeningens næstformand var til topmøde i Amsterdam sammen midt i konflikten.
Midt i marts sad undervisningsminister Christine Antorini og næstformand i DLF Dorte Lange sammen ud for det danske flag på uddannelsestopmøde i Amsterdam. Og Antorini lovede, at hun vil gøre, hvad hun kan for at få et tæt samarbejde med lærerne igen. Christine Antorini ser en rød tråd fra sidste års topmøde i New York til dette års i Amsterdam: »Det handler om kvalitetsudvikling i fællesskab med lærerne. Men man må også sige, at det er utrolig forskelligt, hvordan man arbejder med kvalitetsudvikling fra land til land fra meget standardiserede systemer, hvor det er beskrevet i detaljer, hvad en god lærer er, til helt decentraliserede systemer. Så selvom det er de 25 bedst præsterende uddannelseslande, kan man ikke uddrage, hvilken praksis der er den rigtige vej at gå«. »I Danmark har vi ikke nogen tekster eller standarder, der definerer god undervisning, og undersøgelser viser, at der også er meget forskellige holdninger til det. Og der kunne man overveje, om vi ikke skal sætte os ned og prøve at skabe en fælles forståelse – en ramme for, hvad god undervisning er«, siger 24 /
Christine Antorini og understreger, at det ikke handler om gode lærere, men om god undervisning.
Dorte Lange: Ministeren undervurderer alvoren Når børne- og undervisningsminister Christine Antorini er optimistisk med hensyn til det fremtidige samarbejde med lærerne, har hun tilsyneladende undervurderet situationens alvor, sagde Dorte Lange på vej hjem fra topmødet: »Én ting er selve konflikten, men hvis regeringen og KL kommer igennem med det, de ønsker, så er der ikke længere garanti for tid til det engagerede teamsamarbejde eller til at studere forskningsresultater og så videre«. Christine Antorini lægger op til, at man i Danmark får skabt en ramme for evaluering af undervisning i form af en fælles forståelse af, hvad god undervisning er. »Det vil i hvert fald kræve et meget grundigt forarbejde«, lyder Dorte Langes kommentar. »Og lige nu er der en meget større udfordring foran os. Jeg synes, ministeren skulle bruge sine kræfter på at prøve at undgå den katastrofe, vi risikerer at stå over for«.
8000 elever fra 5. og 7. klasse skal deltage i et panel, der fortæller om deres oplevelser med inklusion. Det er et af ti projekter til i alt 29 millioner kroner, som ministeriets resursecenter for inklusion sætter i søen i sin netop færdiggjorte strategi. DLF har utålmodigt ventet på planen, men er meget positiv over indholdet. 400 klasser bliver valgt ud og skal svare på spørgeskemaer om deres oplevelser med inklusion gennem tre år. Nogle af dem vil også blive observeret løbende. Det er en del af et program om elevers inklusion og udvikling til 12,5 millioner kroner.
Ny undersøgelse: Høje forventninger skal gennemsyre hele skolen Det er ikke nok, at man stiller høje krav til de dygtige elever. Hvis en skolekultur med høje forventninger skal være en succes, kræver det, at krav og forventninger er høje i alle interaktioner mellem ledere, ansatte og elever. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. »Det handler om, at skolelederen siger det højt: Her har vi høje forventninger til alle. Og så skal ledelse og lærere drøfte, hvad det betyder – blandt andet ’hvad kan påvirke vores forventninger til hinanden og eleverne i det daglige?’«, fortæller områdechef Katja Munch Thorsen.
folkeskolen / 0 7 / 2 0 1 3
139303 p24-25_FS0713_Folkeskolen.dk.indd 24
08/04/13 15.09
