debatteret
Hvad er et godt bachelorprojekt? I det gode projekt analyserer den lærerstuderende undervisningen og skolehverdagens udfordringer ud fra flere perspektiver. I det småkedelige bachelorprojekt stables teorireferencer som Duplo-klodser, som der så ikke leges meget med i empiri- og praksisafsnittene. Kronik Susanne Eskildsen studieleder på Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Lillebælt
»Autonomy comes from skills. Skills does not come from autonomy«. Ben Levin, pædagogikprofessor, Ontario, Canada Bachelorprojekter fra læreruddannelsen kan være spændende som en god krimi – og lige så interessante som et fragtbrev! I 2012 har vi haft fornøjelsen af at vurdere næsten 70 professionsbachelorprojekter, som sammen med de studerendes eksamenspræstationer blev vurderet til karakteren 10 eller 12. Det er altså nogle af de bedste projekter, vi har studeret. Og som alle andre kan se på Lærerprofession.dk Vi har læst spændende og engagerede projekter. Besvarelser med gode ideer og skarpe analyser. Vi har oplevet nerve og originalitet. Men vi har også set opgaver, som krævede en ekstra kop kaffe for at glide ned. Fordi man kunne komme i tvivl om, hvor forankret besvarelsen var i det, at den studerende om kort tid skal ud at arbejde som lærer. Bachelorprojektet og den tilhørende mundtlige eksamen er en del af den afsluttende lærereksamen, så projektet er så at sige den studerendes svendestykke. Efter at have fordybet sig i en selvvalgt lærerfaglig udfordring skal han vise, at han kan forstå, 34 /
Hanna Mølgaard chefkonsulent ved Professionshøjskolen Via
formidle og forholde sig kritisk-konstruktivt til en problemstilling. Og overbevise sig selv og andre om, at han gennem uddannelsen er blevet klædt professionelt på til at gå ud at begynde på den spændende og svære proces, det er at blive en dygtig lærer.
Den studerendes undren Efter læsning af de mange opgaver har vi opstillet syv punkter, som vi mener er centrale for et godt professionsbachelorprojekt: • I ndholdet tager afsæt i den studerendes undren, nysgerrighed og lyst til at udvikle egen og andres praksis. • P rojektet har fokus på et konkret område i skolen, som ønskes analyseret og udviklet. • P roblemformuleringen er præcis og lægger ikke op til at finde én sandhed, men skal derimod give afsæt til at kunne undersøge forskelle, forandringer, dilemmaer og handlemuligheder. • D er er en klar og konsistent disponering af, hvad og hvordan der bliver analyseret. • D en teori, der anvendes, diskuteres; den bruges til at kvalificere projektets empiriske undersøgelser, og der henvises til international forskning, som diskuteres i forhold til praksis. • S proget er korrekt og sprudlende, og der er en fremdrift i formidlingen, som giver lyst
Thorkild Thejsen projektleder for Lærerprofession.dk
til at læse videre – gerne med korte opsamlinger undervejs, som skaber overblik og sammenhæng. • Konklusioner og fremadrettede anbefalinger og perspektiveringer kan bidrage til at udvikle lærernes undervisning og elevernes læring i skolen. Med grundlæggende akademi ske arbejdsmetoder skal den studerende, som der står i bestemmelserne, kunne »anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identi-
folkeskolen / 07 / 2013
139303 p34-35_FS0713_Kronik.indd 34
08/04/13 10.44
