Skeptisk over for målstyring Lærer Mathilde Junski bruger læringsplatformen Meebook mindst muligt. Hun synes, programmet virker ufærdigt, og samtidig er hun skeptisk over for den didaktik, som en integreret brug af læringsportalen forudsætter.
TEMA: LÆRINGSP
L AT F O R M E
AF ESBEN CHRISTENSEN • FOTO: SIMON JEPPESEN
E
gentlig har de rullet pakken ud på Skovvangskolen i Favrskov Kommune: De har købt adgang til læringsplatformen Meebook. Men Mathilde Junski, der er lærer i udskolingen, oplever ikke Meebook som et værktøj, der forbedrer hendes undervisning. Derfor bruger hun i stedet Google Drev – hun bruger det til informations- og materialeplatform samt til kommunikation, fælles noter og afleveringer. Der er tre primære grunde til, at hun har valg ikke at satse på Meebook. For det første irriterer det hende, at systemet er blevet dikteret fra oven. Hun har tidligere været på diplomuddannelse i mediedidaktik og har udviklet sin undervisning i en retning, der passer bedre til Googles forskellige platforme. For det andet er systemet ufærdigt. Der er masser af små ting, som er upraktiske og usmidige. Og de ting, der på sigt skal gøre, at Meebook giver mening, er endnu ikke færdige og brugbare. Den tredje anke er mere fundamental: Mathilde Junski vurderer, at læringsplatformen forudsætter, at man gør sin didaktik målstyret. Læringsplatformene skal rulles ud over hele landet som et resultat af økonomiaftalen fra 2014, som blev indgået af den daværende regering og KL. I aftaleteksten er det eksplicit skrevet ind, at systemet
16 /
skal »understøtte den målstyrede læring«. Og den forandring af didaktikken er hun kritisk over for: »Meebook lægger meget op til læringsmålstyret undervisning: Man skal lave forløb og sætte mål op for hvert forløb, og så kan eleven gå ind at evaluere sig selv«, siger Mathilde Junski. Hun oplever, at lærere er forskellige, og forskellige værktøjer bruges af forskellige lærertyper. »Det passer jo fint for rigtig mange lærere, men det er ærgerligt, hvis vi alle sammen skal puttes ind i den kasse«, siger Mathilde Junski. Hun bruger i øvrigt mål i undervisningen, men uden at undervisningen bliver målstyret.
Gud er død! Da Folkeskolen var på besøg på Skovvangskolen, overværede vi en dansktime, hvor det moderne gennembrud var på programmet. Her blev en af eleverne opbragt: Nietzsches markante læresætning: »Gud er død« tændte en gnist. Det kan man da ikke bare sige! Hvad mente han? Mathilde Junski var med på den, og selvom det ikke var planen, kom en grundigere gennemgang af Nietzsche på programmet til senere i forløbet. »Jeg er nok for spontan og kan lide at tage det i den retning, som eleverne påvirker det i: Okay, de blev grebet af Nietzsche,
så laver jeg et undersite om ham«, siger Mathilde Junski. For hende handler det om, hvad meningen med undervisningen er. »Hvis man har for meget fokus på de mål, som læreren har brugt lang tid på at opstille – og derfor vil have opfyldt – så risikerer man at blive blind over for, at der sker noget genialt i periferien af det, man havde planlagt. Jeg synes tit, at eleverne kommer med indspark, der gør, at vi kommer til at gå nogle mere interessante omveje«, siger Mathilde Junski.
En udfordring med ejeskab Et af goderne ved indførelsen af læringsplatforme er, at det skulle blive lettere at dele forløb. Men det er lettere sagt end gjort. »Man kan jo ikke bare gå ind og tage andres forløb. Jeg kender jo ikke de tanker, der ligger bag. Samtidig sætter lærere jo tingene sammen til præcis de elever, de skal undervise«, siger Mathilde Junski og peger på, at det netop er intentionen, at det skal tilpasses den enkelte elev. »Der er jo et krav om, at det skal tilpasses den enkelte elev. Og hvis man bare overtager færdige forløb, hvor er så differentieringen?« spørger Mathilde Junski, der altid har ladet sig inspirere af kolleger.
Forbedringer på vej Til næste skoleår er der lagt op til, at Mee-
FOLKESKOLEN / 07 / 2016
147415 p06-25_FS0716_Tema_Læringsplatforme.indd 16
11/04/16 15.39
