Folkeskolen nr. 07, 2016

Page 21

Marianne Overgaard Lassen bruger Meebook som refleksionsværktøj, der kan synliggøre, hvad den enkelte elev skal lære – det gælder både elever og lærere.

Vi bliver skarpere i vores undervisning

TEMA: LÆRINGSP

L AT F O R M E

Kombinationen af læringsmål og læringsplatformen Meebook gør os mere professionelle, siger to lærere fra Skovvangskolen i Favrskov Kommune. A F J O H N V I L LY O L S E N • F O T O : S I M O N J E P P E S E N

I

næsten to år har Katrine Klixbüll og Marianne Overgaard Lassen arbejdet med læringsplatformen Meebook, og deres konklusion er klar: Den gør dem til skarpere lærere. »Meebook hjælper os med at kvalificere vores pædagogiske praksis«, siger de samstemmende. Mere præcist: Dét, at de skal skrive læringsmål ind i Meebook, gør deres undervisning skarpere. »Det, vi skal som lærere, er, at vi skal skabe forudsætninger for, at eleverne kan lære. De kan kun selv lære; vi kan ikke lære for dem«, fastslår Katrine Klixbüll, der bruger Meebook i alle sine fag - dansk, historie, samfundsfag og kristendom i overbygningen. »Og her bliver jeg hjulpet af de synlige læringsmål og af Meebook, hvor jeg samarbejder med eleverne om de opstillede lærings-

mål. Det samarbejde kræver, at jeg er tydelig omkring, hvad vi er i gang med at lære«, tilføjer hun. Ét problem ser de dog: Læringsmål og Meebook kan trække deres undervisning for meget i en fagfaglig retning, hvis de ikke husker også at sætte læringsmål for elevernes sociale og personlige kompetencer. »Mange lærere stejler over, at eleverne bliver et objekt – at vi har nogle Fælles Mål, og dem putter vi så ukritisk ned i Meebook, og så hælder vi dem ned i eleverne som en tankpasser, altså bruger en pædagogik – tankpasserpædagogikken – som vi egentlig er gået væk fra«, siger Marianne Lassen, der arbejder med Meebook i sine dansk- og matematikklasser på mellemtrinnet. »Men Katrine og jeg – og andre – siger: Det er læreren, der bliver skarpere af læringsmål. Og vi kan så bruge det her redskab, Meebook,

til at hjælpe eleverne med at have fokus på deres egen læring«, tilføjer hun. For Marianne Lassen er Fælles Mål og læringsplatforme lige ud ad landevejen. Hun har aldrig kendt andet. Hun blev færdig med sin læreruddannelse for et par år siden og begyndte som lærer på Skovvangskolen i 2014, da skolen indførte Meebook. »Det, Meebook kan, ligger fint i forlængelse af det, vi lærte på læreruddannelsen – at opstille læringsmål og evaluere«, siger Marianne Lassen, hvis bachelorprojekt, »Itdidaktisk design i litteraturundervisningen«, i øvrigt blev nomineret til at få en pris af Lærerprofession.dk.

Meebook i matematik i 6.a Tidligere på dagen er Folkeskolen med inde i Marianne Lassens matematiktime med 6.a. Marianne Lassen introducerer et nyt forløb FOLKESKOLEN / 07 / 2016 /

147415 p06-25_FS0716_Tema_Læringsplatforme.indd 19

19

11/04/16 15.39


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.