D E B AT
KRONIKKEN
Fagbladet Folkeskolen bringer normalt en kronik i hvert nummer. Som hovedregel er kronikken skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik til bladet, vil vi bede dig sende en helt kort synopsis på cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@dlf.org
Skolen kan ikke løse inklusionsopgaven alene Det er ofte indforstået i debatten om inklusion, at skolen skal løse opgaven alene. Men hvis skolen skal lykkes med reel inklusion af alle elever, så kræver det, at eksterne parter også løser deres opgaver. Det sætter »Inklusionshåndbogen« fokus på.
KRONIK BJARNE NIELSEN, LÆRER, PSYKOLOG OG FORMAND FOR PÆDAGOGISKE PSYKOLOGERS FORENING
Nogle taler om inklusion ud fra målsætningen om, at kommunerne i gennemsnit skal sikre, at 96 procent af eleverne undervises i den almene klasse. Det indsnævrer inklusionens målgruppe til et mindre antal elever. Men det må være mest rigtigt at tale om inklusion ud fra de alment anerkendte kriterier for inklusion, hvor det ikke er tilstrækkeligt, at eleverne er fysisk til stede i almenklassen. De skal også have et optimalt fagligt og personligt udbytte af undervisningen, og de skal trives og føle sig som en del af fællesskabet – og at de selv bidrager aktivt hertil. Derved bliver inklusionsmålgruppen meget større. Den omfatter blandt andre elever med læseproblemer, elever med diagnoser og elever, hvor skolen forventes at blive bedre til at nedbryde den negative sociale arv. Inklusionens målgruppe kommer således til at udgøre 15-20 procent af eleverne. Før 2012 blev disse elever hjulpet gennem specialundervisningssystemet, men nu skal de fleste hjælpes gennem almenundervisningen. 34 /
Inklusionsmålgruppen sætter dagsordenen Reel inklusion af så stor en elevgruppe kan kun ske gennem udvikling af almenundervisningen. Inklusionsmålgruppen stiller blandt andet krav om trygge, strukturerede og overskuelige rammer med stærk lærerstyring. Der skal være et overskueligt antal lærer- og kammeratrelationer, og unødige skift skal undgås. Den enkelte klasse skal udgøre den trygge base for disse elevers undervisning. 80 procent af eleverne i skolen kan sagtens klare mere løse og skiftende strukturer i undervisningen, men forskning viser, at de mere resursestærke elever også profiterer af en struktureret og lærerstyret undervisning med høje faglige forventninger til alle elever.
Det er nødvendigt, at der er viden og accept af, at arbejdet for ægte inklusion indebærer, at de 15-20 procent af eleverne nødvendigvis må sætte dagsordenen for, hvorledes undervisningen i folkeskolen skal indrettes.
Såfremt der ikke tages de nødvendige hensyn til behovene for den brede inklusionsmålgruppe, er skolen selv med til at forstærke eksisterende problemer og vanskeliggøre inklusionsarbejdet – og øget segregation vil blive resultatet. Den såkaldte fleksible skole
med vægt på stærke sociale kompetencer hos eleverne er gift for inklusionsarbejdet. Samtidig må skoleledelsen sikre optimal udnyttelse af de eksisterende støtteresurser, der ofte i for ringe grad gøres nyttige for de svage elever, for eksempel uhensigtsmæssig udnyttelse af tolærerresurser og manglende indarbejdelse af erhvervede kompetencer ved efteruddannelse.
Inklusionens mange nødvendige aktører Som beskrevet i »Inklusionshåndbogen« må skolen til enhver tid arbejde så professionelt som muligt med udvikling af almenundervisningen og øget inklusion. Men hvis skolen skal lykkes med reel inklusion af alle elever, så kræver det, at eksterne parter også løser deres opgaver. Det omfatter blandt andet: • Styrk småbørnsområdet: Der må arbejdes mere intensivt på at udvikle udviklingsmiljøerne for småbørn, så det sikres, at børn møder op i skolen med de bedste forudsætninger for at få et optimalt udbytte af undervisningen. • Femårig læreruddannelse er nødvendig: Læreruddannelsen har brug for tid til at sikre større sammenhæng mellem teori og praksis som for eksempel i Finland. Lærerfagets prestige vil øges betragteligt til gavn for ikke mindst de svage elever.
FOLKESKOLEN / 07 / 2016
147415 p34-35_FS0716_Kronik.indd 34
11/04/16 13.15