old kritik school / new school LAVTLØNNET: Mange embeder var yderst dårligt lønnet, og en del lærere havde desuden bijob som for eksempel forsikringsagenter, håndværkere eller hjemmeproduktion.
{Old}
Lærerkår
Af post.doc Anne Katrine Gjerløff, projekt »Dansk Skolehistorie«, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
22 /
en af Danmarks lærerforenings grundlæggere C.A. Thyregod (18221898) talte ved nogle af foreningens første møder om, at lærerstandens anseelse og lønniveau sammen måtte løftes. Han kritiserede samtidig lærerne for i stolthed at skjule deres dårlige kår, således at befolkningen ikke vidste, hvor slemt det egentlig stod til. lærerne havde således en uheldig tendens til »at kaste et skjul over fattigdommen og vende den mindst luvslidte side udad«.
naturligvis måtte man ikke snakke med sine kammerater, når der blev undervist i halvtredsernes skole. Det var også strengt forbudt at sende en seddel til en af de andre i klassen. Hvis det gik rigtig galt, kunne læreren finde på at læse op, hvad der stod på sedlen, og så blev man uvægerligt til grin. Det var også forbudt at spise slik i timerne, medmindre der var en, der havde fødselsdag. så kunne man allernådigst få lov at sende en pose bolsjer rundt til kammeraterne – og naturligvis læreren. Det allerværste var, hvis nogen formastede sig til at tygge tyggegummi. Det blev betragtet som en regulær krænkelse af undervisningen, og den skyldige måtte luske op og spytte tyggegummiet ud i papirkurven. flovt!
(New) Samtale
Foto: Klaus Holsting
Da Danmarks lærerforening blev grundlagt i 1875, ønskede man at gøre op med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Det var især i landsbyskolerne, det var galt fat. Mange skoler på landet var enelærerskoler, hvor læreren underviste alle skolens op til 80 børn, der var delt i to klasser og gik i skole hver anden dag. lærerens bolig lå ofte i skolebygningens ene ende og havde normalt et jordstykke med i købet. Jordens formodede udbytte indgik i lønnen, som også langt op mod 1900 omfattede de naturalier og gaver, som læreren fik fra lokalbefolkningen. læOld SchOOl/new SchOOl rerens forpligtelser var – ud over Vi graver i historiske gemmer undervisningen – også kirkesang og sætter kuriositeterne ved gudstjeneste og andre kiri perspektiv med nutiden. kelige handlinger, klokkeringning, rengøring af skolen og kirken og vask af alterdug med videre. Ved siden heraf skulle han også passe sin jord. Mange embeder var yderst dårligt lønnet, og en del lærere havde desuden bijob som for eksempel forsikringsagenter, håndværkere eller hjemmeproduktion. Hvis børnetallet i sognet steg, skulle der ansættes endnu en lærer – en såkaldt andenlærer. Hans løn blev ofte finansieret ved, at førstelærerens løn blev »beklippet«, som det hed. lønnen blev ikke fastsat efter arbejdsbyrde, men efter stillingskategori og formodet forsørgerbehov. Mange andenlærerstillinger blev derfor opslået og aflønnet som »ugift lærerembede«. Det betød: med lille bolig og en løn, der ikke kunne forsørge en familie. Ønskede en ung lærer at gifte sig, måtte han indlede jagten på et enelærerembede. lærerinder fik en endnu lavere løn og forventedes at forholde sig ugifte. I Dlf’s tidligste år udgav foreningen en række undersøgelser af lærernes lønnings- og boligvilkår. Her fandt man skræmmeeksempler på lærere med kone og adskillige ukonfirmerede børn, der måtte tage til takke med små loftsværelser uden opvarmning og en løn på få hundrede kroner om året. Det værste var dog ifølge Dlf ikke den ringe løn, men at lærerens dårlige vilkår umuliggjorde hans rolle som forbillede for børn og lokalbefolkning. Hvis læreren skulle kunne nyde respekt og dermed udføre sin gerning, krævede det en løn og en samfundsposition, hvor han kunne ranke ryggen og hævde sin autoritet. som en lærer Rasmussen udtrykte det ved et nationalt skolemøde i 1907, måtte lærerne: »kræve af folket, at det giver sine børns opdragere en sådan stilling i samfundet, at de kan gøre deres vigtige gerning uden at synke sammen under næringssorgernes knugende tryk«.
Vær stille!
I 2012 indkaldte Danmarks lærerforening til en ekstraordinær kongres for medlemmerne som reaktion på debatten om lærernes arbejdstid og kompetencer. Her udtalte formanden Anders Bondo Christensen til medlemmerne, at »I er hverken forkælede eller klynkere. kl burde stå i forreste række og takke jer for den indsats, I leverer hver dag i folkeskolen«. Gennem 150 år er lærernes arbejdsbyrde, ansvar og status i samfundet således et gennemgående element i debatten om folkeskolen.
De fleste lærere ser vist gennem fingre med det, hvis en elev i timen hvisker noget til sin sidemand, men egentlige samtaler styres almindeligvis af lærere, som leder og fordeler ordet. Dette med diskret at spise lidt slik accepteres også, men tyggegummi kan vel stadig provokere en og anden. sedler er afløst af digitale kommunikationsformer, sms’er, facebook-meddelelser og så videre. Brugen af digitale midler er både en berigelse af og en udfordring for undervisningen. læreren har fået en alvorlig konkurrent i sin kamp om elevernes opmærksomhed. Hvad der er på skærmene og i de håndholdte apparater hos 25 elever, lader sig ikke kontrollere fra katederet, og det har næppe altid relevans for undervisningen. et samarbejde med eleverne om god digital adfærd må været et must! Professor Higgins
folkeskolen / 08 / 2012
136667 p22-23_FS0812_Oldschool.indd 22
16/04/12 16.53
