Folkeskolen nr. 08, 2016

Page 44

LÆRINGSPLATFORME

Digital vismand:

Husk brugerne i udvikling af

læringsportalerne

Når det offentlige gennemfører store it-satsninger som brugerportalsinitiativet med læringsplatforme, bør processen være fleksibel, åben for eksperimenter og fokuseret på brugerinddragelse, mener professor. KL fremhæver, at brugerne har været inddraget undervejs. A F A N D R E AS B R Ø N S R I I S E • I L LU ST R AT I O N : P E R N I L L E M Ü H L BAC H

E

ksperimenter, fleksibilitet og brugerinddragelse er kodeordene, hvis man vil undgå, at skattefinansierede it-satsninger i fremtiden rammer avisoverskrifterne af alle de forkerte årsager, mener professor i informatik og datalogi ved Roskilde Universitet Jan Pries-Heje, der er medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskabers (ATV) digitale vismandsråd. Folkeskolen har interviewet ham om brugerportalsinitiativet, hvor læringsplatformene er et af elementerne. De digitale vismænd har kigget på en række it-projekter i det offentlige og fundet frem til nogle retningslinjer for, hvad man skal tage højde for, før de store projekter kan blive en succes. »Brugerportalsinitiativet er et eksempel på et stort projekt med erklærede fordele for store grupper – lærere, forældre og elever. Den slags projekter får ofte en aura af herlighed omkring sig, der kan få beslutningstagere til at opgive deres sunde dømmekraft og i stedet gå i selvsving om alt det gode, som det nye system giver«, siger han.

Den altafgørende brugerinddragelse KL har på baggrund af blandt andet workshops med deltagelse af lærere og pædagoger udarbejdet en kravsspecifikation, som kommunerne kan læne sig op ad, når de vælger læringsplatform. Den lå klar den 8. januar i år. Alligevel mener Jan Pries-Heje, at brugerinddragelsen lader meget tilbage at ønske. »Man overlader det meget til leverandørerne af LMS at vurdere behovet hos brugerne, 42 /

Den slags projekter får ofte en aura af herlighed omkring sig, der kan få beslutningstagere til at opgive deres sunde dømmekraft og i stedet gå i selvsving om alt det gode, som det nye system giver. Jan Pries-Heje Akademiet for de Tekniske Videnskabers digitale vismandsråd

og selv om KL gør sit bedste for at inddrage brugerne i formuleringen af en kravsspecifikation, så bliver det nemt distanceret fra den virkelige brugssituation for den enkelte lærer på den enkelte skole i den enkelte kommune. Desuden er der en tendens til, at man fryser kravene i en specifikation, så de ikke følger med tiden, men i stedet bliver en dokumentation af, hvad der var behov for engang i fortiden«, siger han. Men så er det vel op til den enkelte kommune at inddrage brugerne i udvælgelsesprocessen? Behovene er vel heller ikke de samme fra kommune til kommune? »Med tanke på størrelsen på vores offentlige sektor burde man i meget højere grad anlægge et programtænkningsperspektiv – altså tænke på tværs af stat, regioner og kommuner. Kommunerne forstår ofte ikke, at det er dem, der skal stå for brugerinddragelsen. De penge, det koster, skal tages fra plejehjem, skoler eller anden borgernær velfærd. De små kommuner mener ofte, at det må være statens eller de store kommuners opgave at stå for behovskortlægningen. Og så pludselig er den der ikke«, siger Jan Pries-Heje. Programchef i KL Kit Roesen peger på, at en central del af kravsspecifikationen til LMS bygger på omkring 100 userstories fra både læ-

FOLKESKOLEN / 08 / 2016

147416 p38-43_FS0816_Fri_leg4_laeringsplatforme.indd 42

25/04/16 16.13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.