D E B AT
Vi har ladet inklusionen fejle Regeringens inklusionseftersyn indeholder konkrete udfordringer og anbefalinger. Men lærerne kan ikke skabe forandringerne alene – det kræver også ændringer fra ministerium, byråd, forvaltning og ledelse.
KRONIK AF LARS SVENSON, SKOLECHEF I AABENRAA KOMMUNE OG MEDLEM AF EKSPERTGRUPPEN BAG REGERINGENS INKLUSIONSEFTERSYN
Inklusionen har slået fejl? Nej, vi har ladet inklusionen fejle ved at fokusere på de 96 procent. Det er blevet fortællingen om børn anbragt i pressede læringsmiljøer baseret på økonomisk tænkning. Inklusionen er blevet indført sammen med besparelser, ændrede arbejdstidsregler, skolereform og en generel følelse af resurseknaphed i den danske folkeskole. Inklusion er blevet et geografisk mål og ikke et kvalitetsmål. Regeringens inklusionseftersyn er gennemført, og rapporten er på trapperne. Den vil selvfølgelig indeholde massevis af data og undersøgelser, der endnu en gang vil fastslå, at inklusion, når det lykkes, er til gavn for alle
børn. Som noget nyt vil den også italesætte en række udfordringer og konkrete anbefalinger i forhold til disse udfordringer. Når anbefalinger bliver konkrete og praksisnære, kan de komme til at fremstå som selvfølgeligheder – men formålet er også at løfte »laveste fællesnævner«, ikke revolutionere de steder, hvor tingene allerede fungerer. Med praksisnære anbefalinger er der en risiko for, at det kommer til at fremstå, som om det alene er folkeskolens lærere og pædagoger, der skal skabe forandringen. Men forandringen kan kun ske, hvis hele styringskæden hænger sammen – fra ministeriet, byråd, forvaltning, ledelse og ud til medarbejderen.
Rapporten indeholder anbefalinger til alle niveauer – og det forpligter på alle områderne. For medarbejderen – men også for byråd, forvaltning og skolens ledelse!
Således at vi kan få fokus på, at inklusion ikke handler om 96 procent – det handler om 100 procent – alle børn skal være i faglig progression og trivsel.
Alle resurser følger med i Aabenraa Det er altid forbundet med risiko at stikke hovedet frem og turde sige, at noget lykkes. Det er dobbelt farligt, når emnet hedder inklusion, hvor det, at man måske lykkes, langtfra betyder, at man ikke stadig begår fejl, og at der ikke stadigvæk er børn i vanskeligheder. I Aabenraa Kommune er vi lykkedes med inklusion – på rigtig mange områder. Vi er ikke i land endnu. Mange medarbejdere oplever stadig, at de står alene med store udfordringer i læringsmiljøet, de oplever, at hjælpen er svær at få øje på. Det skal vi gøre bedre. Vi skal have mere tydelige praksisorienterede strategier på skole- og forvaltningsniveau – noget, jeg i forhold til mit ansvarsom-
KRONIKKEN
Fagbladet Folkeskolen bringer normalt en kronik i hvert nummer. Som hovedregel er kronikken skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik til bladet, vil vi bede dig sende en helt kort synopsis på cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk
22 /
FOLKESKOLEN / 09 / 2016
147417 p22-23_FS0916_ Kronik.indd 22
09/05/16 15.27
