NY HED ER F R A NEttEt
Minister skal forklare fordelene ved frit skolevalg
2020-plan:
Regeringen vil have mere undervisning ud af lærerne Bondo: Statsministeren må forklare sig. Med en økonomisk 2020-plan vil regeringen sikre unge mere og bedre uddannelse. Regeringen vil blandt andet sætte fokus på regler, der »hindrer en fleksibel anvendelse og tilrettelæggelse af arbejdstiden, for eksempel uhensigtsmæssige arbejdstidsregler«. Regeringen fremlagde i sidste uge sin 2020-plan, »Danmark i arbejde«, hvor den fortæller, hvordan den ved hjælp af en række reformer vil skabe råderum til massive investeringer i uddannelse. Regeringen hæfter sig blandt andet ved, at anvendelsen af lærernes arbejdstid i dag er reguleret i centrale overenskomster, lokale arbejdstidsaftaler og lovgivning. »På folkeskoleområdet, gymnasieområdet og en lang række øvrige skoleområder begrænser arbejdstidsaftalerne muligheden for at prioritere nye læringsformer og -aktiviteter til gavn for eleverne«, hedder det i redegørelsen.
Brev fra Bondo »Det er højst besynderligt, at en regering formulerer sig om læreres arbejdstidsaftale uden først at have drøftet den med os. Regeringen har ikke inviteret mig til møde om aftalen én eneste gang, så hvorfor den informerer om aftalen i sin 2020-plan, som den gør, kan jeg kun gisne om«, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF. 12 /
Han har sendt et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvori han beder hende forklare, hvorfor regeringen vil blande sig i lærernes arbejdstidsaftale. Regeringen fortæller også, at den vil fremlægge et udspil til en reform af folkeskolen, der skal »indfri målet om en fagligt stærk folkeskole, der giver lige muligheder for alle«. Regeringen har afsat en reserve på 1,1 milliard kroner fra 2012 til 2015 til udspillet, der blandt andet skal have fokus på, at alle elever opnår et fagligt niveau i dansk og matematik, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden skal der fortsat være fokus på udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen, øget resultatfokus frem for detailstyring, lærernes kompetencer, og altså at lærerne bruger mere af deres tid sammen med børnene. »Det er fuldstændig den samme måde, som den borgerlige regering tilførte penge på. Folkeskolen har ikke 1,1 milliard kroner mere om fire år. De første 150 millioner kroner er gamle penge, som skulle gå til et læseløft, men vi har endnu ikke set pengene. Siden 2009 har kommunerne sparet 2,5 milliarder kroner på folkeskolen, og vi kan ikke være sikre på, at de ikke sparer endnu mere til næste år«, siger Anders Bondo.
Frit skolevalg har ført til skolemæssigt faldende præstationer, konkluderede en rapport fra den svenske myndighed Skolverket for et par år siden. Og senest har den økonomiske samarbejdsorganisation OECD advaret mod konsekvenserne af at give forældre frie muligheder for at vælge skole. Alligevel har skoleforligskredsen efter den seneste evaluering af det udvidede frie skolevalg besluttet at gøre ordningen permanent. Det får nu Enhedslistens Lars Dohn til at spørge, hvad det er for forskningsmæssige resultater, der har fået forligskredsen til at træffe den beslutning. Christine Antorinis lovforslag om frit skolevalg blev førstebehandlet 19. april.
Lærernes løn udhules Overenskomsterne har siden 1993 sikret, at lærernes løn steg mere end priserne i supermarkedet. Men det slutter nu. Et magert overenskomstresultat kombineret med større prisstigninger end ventet betyder, at lærerne har færre penge at købe for. »Lige nu har vi en prisudvikling, der overstiger lønudviklingen, så det ser ud til, at vi får et reallønsfald i denne periode«, konstaterer formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. Han opgiver dog ikke at kæmpe for lærernes realløn ved de kommende overenskomstforhandlinger. »Jeg tror, det vil være vanskeligt overhovedet at sikre reallønnen, men det er det, vi vil gå efter«.
freelance@dlf.org
folkeskolen / 10 / 2012
136669 p12-13_FS1012_Netnyheder.indd 12
10/05/12 16.37
