Denne artikel er kun et uddrag - hent hele artiklen som pdf: à folkeskolen.dk
lærer til lærer
folkeskolen og Dk4 har besøgt eggeslevmagle skole. se udsendelsen på folkeskolen.dk
Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Ved at blive enige om begreber og definitioner har lærerne på Eggeslevmagle Skole skabt en vigtig forudsætning for den kollegiale samtale.
TEkST
Lia SandFeLd TOVHOLDEr På EggESLEVMagLE SkOLES rESurSEcEnTEr
I dag er arbejdet med læsning ikke kun en sag for dansklæreren, og på Eggeslevmagle Skole er det et fokuspunkt, at alle tager del i læseundervisningen. Målsætningen er, at eleverne allerede i løbet af 0. og 1. klasse tilegner sig hurtige og sikre afkodningsfærdigheder. Det er vigtigt, at vi som lærere har et fælles sprog til at diskutere, hvad vi gør, hvordan vi gør det, hvad der sker, og hvordan vi sammen kan tackle læseudfordringerne. Disse udfordringer arbejder vi til daglig med på Eggeslevmagle Skole. Jeg er læsevejleder på skolen, hvor jeg dækker hele skoleforløbet. De seneste to skoleår har børnehaveklasseledere, lærere og ledelse haft fokus på at skabe en fælles referenceramme for, hvordan vi udvikler elevernes læseforståelse og læseglæde i alle fag og gennem hele skoleforløbet. Som læsevejleder skal jeg koordinere indsatsen og sørge for, at vi holder kursen mod de mål, vi har sat os, og jeg skal holde mig ajour med den nyeste faglige viden på området. Vores teoretiske udgangspunkt for arbejdet med læseforståelse i fagene har vi primært fundet hos den norske læseforsker Ivar Bråten, som han beskriver det i »Læseforståelse – Læsning i videnssamfundet – teori og praksis«. Vi har sat fokus på elevernes anvendelse af strategier for opnåelse af læseforståelse, som er én af flere delkomponenter til at blive en god læser.
Fire strategier for læseforståelse
så vi er enige om, hvad vi taler om, og hvem der gør hvad, hvordan, hvorfor og hvornår – ude i klasserne.
Læsning skal ledes I folkeskoleloven står der, at det er skolelederen, der har ansvaret for undervisningens kvalitet. Det gælder selvfølgelig også for læsning. Og forskningen viser, at udviklingsarbejder kun lykkes, når skolens ledelse bakker aktivt op – ja, sætter sig i spidsen for sagen. Ledelsen skal På eggeslevmagle-skole.dk kan du finde flere have tillid til, at læsevejlederen har den viden oplysninger om vores måde at arbejde med læsog ekspertise, det kræver at iværksætte indning på. satsen. I fagfordelingen skal ledelsen afsætte timer nok til, at læsevejlederen har en fornuftig tidsramme at udføre arbejdet inden for, så Læsning – en ret med mange kokke lærerne for alvor kan gennemføre ændringer Men der er lang vej fra teori til praksis. Der er af deres læseundervisning, som gør eleverne langt fra intention og beslutning til en vedvarentil mere kompetente læsere i alle fagene. Min de, konkret, fælles praksis. Hvis det eneste, jeg vejlederakkord svarer i indeværende skoleår til som læsevejleder gør, er at dele en folder ud til en halvtidsstilling, og den tid er prioriteret, fordi kollegerne og så ellers blot sidder og venter på, skolen virkelig tager indsatsområdet alvorligt. at de kommer og bestiller vejledning, virker det Skolens ledelse skal endvidere løbende lige så effektivt, som en sodavandsis virker støtte læsevejlederens arbejde ved kølende i helvede. at vise alle interessenter, at læseEt gammelt ord siger, at »for undervisningen har høj prioritet mange kokke fordærver maden«. på skolen. Det kan der også være noget om, Under Lærer til lærer på Sådan oplever jeg heldigvis når det gælder læseundervisfolkeskolen.dk kan du fortælle min hverdag på Eggeslevmagle ning. Hvis vi ikke arbejder samom gode undervisningsforløb og dele viden, råd og Skole, og i tv-udsendelsen »Læmen, og hvis alle tror, at det er billeder. semagasinet« kan man høre skode andre, der har ansvaret. Som lens leder, John Larsen, give udtryk vejleder må jeg derfor gøre mig for det samme: Det er en altafgørende klart, hvem læseinteressenterne er, og forudsætning for, at en skole kan få suchvordan jeg kan arbejde sammen med dem ces på et indsatsområde, at ledelsen støtter alle – gennem hele skoleforløbet. Det handler indsatsen. om at få de mange kokke til at arbejde sammen, Ivar Bråtens fire strategiformer: ➊ Hukommelsesstrategi ➋ Organiseringsstrategi ➌ Elaboreringsstrategi ➍ Overvågningsstrategi
folkeskolen / 10 / 2012 /
136669 p40-41_FS1012_lærer_til_lærer.indd 41
41
10/05/12 15.22
