Jeg kan mærke i min mave, mit hoved, mine spændinger og min vejrtrækning, at det går for stærkt, uden at resultatet bliver helt godt. Dårlig samvittighed tynger hverdagen. Min lunte er kortere over for elever og egen familie, og jeg har ofte grædt, når jeg er kommet hjem fra arbejde. lærer i undersøgelsen
værksmøder. Klasser kan ikke puttes i kasser, det er jo mennesker, der er tale om. Og hvor hører et hjemmebesøg til, når en pige går ned med angst? Der er ingen kasse til sådan en opgave. Det er absurd«. Hun oplever, at alles arbejde er under pres. »Lærere har høje forventninger til sig selv, men nu skal vi lære at yde bare sådan, at eleverne får gode resultater i de nationale test – og så ikke mere«. »Jeg kan stadig godt lide at være lærer, jeg nyder samværet med børnene, men der er godt nok mange kompromiser i hverdagen. De, der beslutter, kender slet ikke livet på gulvet. Ledelsen er presset, og jeg tror ikke, at vi har set toppen af arbejdspresset endnu. Vi er magtesløse, og desværre er det børnene, der bliver taberne«. abr@dlf.org, hl@dlf.org
Socialrådgiver:
Man spiller hasard med folkeskolen »Det er i virkeligheden utroligt. Der er tale om en kæmpe forandringsproces i folkeskolen, og her ses det meget tydeligt, at lærerne ikke har været inddraget i processen. Det undrer mig, at man tør spille hasard med folkeskolen, og for den enkelte lærer er jeg stærkt bekymret for, hvornår de får arbejdsglæden tilbage og får rum til at genoprette et ordentligt arbejdsmiljø«. Birthe Hansen, socialrådgiver i Danmarks Lærerforening, har læst de 305 kommentarer, som lærere har skrevet i den nye undersøgelse om reform og arbejdstidslov under de spørgsmål, der handler om arbejdsmiljø. »Jeg er forarget og bekymret – og jeg ser udbrændthedssignaler i flere af kommentarerne. Lærerne skal rumme og håndtere forandringerne som følge af reform, arbejdstidsændringer, inklusion, sammenlægning af skoler
og forflyttelser. Hvordan kan man forestille sig, at det ikke vil påvirke trivslen og slutproduktet negativt«, spørger hun. Og med slutproduktet mener hun undervisningen. Der sker et kæmpe resursetab i folkeskolen, og det på trods af at lærerne yder en stor indsats, siger Birthe Hansen. Når tilliden til den øverste ledelse daler, så daler arbejdsglæden, og når der ikke er tid til at udføre det arbejde, der skal udføres, så falder kvaliteten i arbejdet. Og når så folkeskolereformen ovenikøbet er underfinansieret, så vil det uomgængeligt ende med at skade undervisningen, forklarer hun. »Fra forskningen ved vi, at når den sociale kapital falder på en arbejdsplads, så falder kvaliteten«.
Birthe Hansen fortæller, at sagsbehandlerne i DLF’s rådgivning for psykiske arbejdsmiljøproblemer hyppigt hører, at selv erfarne lærere er nået til det punkt, hvor de bruger færdige materialer, som de ikke selv er fagligt tilfredse med. Og de har nu gjort det så længe, at de ikke længere er tilfredse med indsatsen af deres arbejde. »De fortæller også, at de kan se elever, der har brug for en særlig indsats, men hvor de er nødt til at prioritere, fordi de ikke længere har kræfter til at yde indsatsen over for alle de elever, der har behov. Og her skal man huske, at hele kernen i lærerjobbet netop er at løfte eleverne og gøre dem til velfungerende borgere. Det er dét, der er hjerteblodet for lærerne«. hl@dlf.org, abr@dlf.org
folkeskolen / 11 / 2015 /
144572 p06-19_FS1115_1 år med reformen.indd 11
11
01/06/15 16.41
