D E B AT
Lærerjobbet er komplekst – så pas på mekaniske mål og moduler Forud for årets uddannelsesdebat i Nørre Nissum spørger direktøren og forskningschefen for landets største professionshøjskole, om kompetencemålstyring og modulisering har givet læreruddannelsen et for snævert fokus på arbejdsmarkedsrettede kompetencer. KRONIK AF ERIK HYGUM, DIREKTØR, PH.D. VIA UNIVERSITY COLLEGE
ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, FORSKNINGSCHEF, PH.D. VIA UNIVERSITY COLLEGE, PÆDAGOGIK & SAMFUND
Den 8.-9. september løber årets uddannelsesdebat af stablen i Nørre Nissum. Her mødes politikere, forskere, studerende, undervisere og borgere med interesse for at debattere kvalitet i alt fra dagtilbud og skoler til lærer- og pædagoguddannelsen. Et af de spørgsmål, som vil blive drøftet i Nørre Nissum, er, om kvalitet i for eksempel læreruddannelsen er ensbetydende med at uddanne studerende i snævre arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Eller om kvalitet kan have et bredere fokus. Her følger vores indledende synspunkter på den debat.
Kompetencemål som styringsredskab I de seneste år har mange europæiske lande – herunder Danmark – gennemgået et paradigmeskifte i styringen af uddannelser. Fra fokus på uddannelsernes fag og indhold er fokus flyttet til elevers og studerendes læringsudbytte. Kompetencemål er blevet et styringsredskab, som ideelt set retter sig mod, hvad børn, unge og voksne skal kunne bedrive 34 /
efter endt uddannelse – på arbejdsmarkedet og i livet i almindelighed. Kompetencemål ledsages ofte af en modulisering, hvor afgrænsede moduler indeholder hver deres mål. Ud over en øget styring af uddannelsers indhold skal moduliseringen fremme internationale uddannelsesstandarder og de studerendes mobilitet. Den opbygning har nogle potentialer, men rejser samtidig en række problemstillinger for professionsuddannelserne og de professioner, der uddannes til. Udgangspunktet er, hvad man skal kunne som eksempelvis lærer eller pædagog i dag. Det er indlysende og lyder besnærende. Men så simpelt er det ikke. Moduliseringen som organiseringsprincip har nemlig svært ved at favne læreruddannelsens samlede formål.
1 til 1-forhold Bag det stærke fokus på kompetencer og læringsmål ligger opfattelsen af, at der kan sættes lighedstegn mellem, hvad der sker i klasserummet på læreruddannelsen, og hvad der sker i et klasserum i folkeskolen. I debatten om den nye læreruddannelse fra 2013 blev det for eksempel fra politisk hold understreget, at der skal være et 1 til 1-forhold mellem læreruddannelse og folkeskole. Mod den ambition kan der rejses (mindst) to indvendinger: én ud fra et samfundsperspektiv, én ud fra et pædagogisk perspektiv. Læreruddannelsen skal selvfølgelig afspejle virkeligheden i folkeskolen, men dan-
FOLKESKOLEN / 14 / 2017
149527 p34-35_FS1417_Kronik.indd 34
28/08/17 10.19
