SKOLELEDER
»JEG VIL HAVE NYSGERRIGE, MOTIVEREDE UNGE MENNESKER« Et par uger efter at en benzinflaske blev kastet mod en elev, søgte Kristian Toft stillingen som skoleleder på Mølleskolen i Ry. Han fik jobbet og er gået i gang med at realisere sin vision om det gode børneliv.
TEKST
MARIA BECHER TRIER
FOTO
SIMON JEPPESEN
Børn skal bevare nysgerrigheden og motivationen gennem hele skolelivet. Det er skoleleder Kristian Tofts pejlemærke. I juni i år satte han sig for første gang i den lilla skrivebordsstol på Mølleskolen i Ry. Byen, som pludselig i februar i år trak fede overskrifter, da en teenager blev angrebet med brændende benzin foran hallerne i Ry. En dreng kastede benzinen, men tre andre var med. Alle var elever på Mølleskolen i Ry. Alt det vidste Kristian Toft godt, da han 1. marts få uger efter episoden uden for hallen sendte ansøgningen til Mølleskolen. »Primært kendte jeg Mølleskolen udefra. En god skole med et resursestærkt elevgrundlag. Med en sekssporet skole åbner der sig nye muligheder. Man kan lave forskellige retninger, som man ikke kan på en lille skole. Den episode har hverken gjort fra eller til i forhold til at sende den ansøgning«, siger Kristian Toft. Og lad os tage den med det samme, for selv om det ikke gjorde en forskel for Kristian Toft, så har episoden haft betydning for skolen – og har det stadig. 20 /
Manden bag klaveret er Kristian Toft, ny skoleleder på Mølleskolen i Ry. Han vil have det kreative og innovative mere på banen i skolen og går selv forrest under skolens morgensang.
»Min holdning er, at det kunne være sket alle steder. Det skete uden for skolen og uden for skoletid. Men det betyder ikke, at vi ikke tager det alvorligt«, siger han og fortæller, at skolen har fået mere fokus på de tiltag med SSP (skole, socialforvaltning, politi) og LP-
FOLKESKOLEN / 15 / 2017
149528 p20-21_FS1517_skoleleder.indd 20
11/09/17 13.06