D E B AT
Læring er en kollektiv proces – Børn risikerer at blive ensomme og skrøbelige, fordi moderne læringsformer opløser fællesskabet ved at tage udgangspunkt i elevernes individuelle mål. Folkeskolen bør sadle om og sætte kollektivet i fokus, råder sociolog med lærerbaggrund. KRONIK AF MALENE ENSIG BRODERSEN LÆRER OG CAND.PÆD.SOC.
Nyhederne synes fulde af historier, som viser bekymrende symptomer hos landets unge, ligesom Center for Selvmordsforskning og Sundhedsstyrelsen fortæller om børn, der er stressede, angste og skoletrætte. Historierne beretter dernæst ofte om, hvordan børn og unge rejser sig, lærer at se deres udfordringer i øjnene og kæmper sig over på den anden side, hvor succesen venter. Moderne mindsetundervisning og coach ingprægede forløb skal give barnet mod på at komme videre. Her bliver processen ofte anskueliggjort med et billede, som kaldes Pit. Det er en stregtegning af en tændstik mand, der står på kanten af en dyb kløft. På den anden side er målet, hvor den samme tændstikmand står med hænderne løftet triumferende over hovedet. Pointen er, at for at nå til sejren skal man først ned på bun den, hvor man møder frustration og angst. Figuren repræsenterer en udbredt op fattelse af børn: Vi kan støtte op om deres læring, men det vil altid være en individuel proces, som i sidste ende fører til barnets egen succes – eller fiasko. Paradokset ved denne opfattelse af børns måde at lære på er, at deres mistrivsel, som kan skyldes over dreven individualisering, bekæmpes med mere af samme skuffe.
Barndommen er ikke primært en individuel rejse. Det at komme videre i skolen såvel som i andre sociale kontekster er en kollektiv proces, hvor barnet oplever, at det bliver en del af noget, der er større end det selv. 30 /
Den endeløse jagt Den franske sociolog Émile Durkheim (1858-1917) regnes for en af sociologiens be tydningsfulde stamfædre. I hans perspektiv drejer det moderne samfund sig for den enkelte om at ekspandere, konsumere og efterstræbe mere. Han viste med sin forsk ning, hvordan den udprægede individuali sering og konstante jagt på nye mål resulte rede i følelser af håbløshed, ensomhed og selvmordsdrift hos en stigende del af befolkningen. Med en fællesbetegnelse kaldte han de negative psykiske lidelser, der fulgte den nye verden, for anomi. Durkheims teori kan bruges til at få en bedre forståelse af de unges psykiske skrøbelighed. I skolen tilskyndes eleverne til at lære mere og hurtigere. Dels med test og stramme læringsplaner, dels med en tilgang, hvor Pit-figuren fungerer som et populært læringsredskab. Barnet skal – med forståelsen af læringsprocessen som en kløft, der skal overvindes – bearbejde sin personlighed og optimere sin egen læring. Det elevcentrerede fokus skyldes en økonomisk tankegang, der er trængt ind i opdragelsens og dannelsens kerne. Når diskursen om individuelle mål anvendes i skolen, opfordres børnene til at udvikle et særligt mindset for at blive i stand til at lære mere effektivt. Derved klarer de sig bedre i nationale og internationale test. Formålet er at bevise, at klassen, skolen – og i sidste ende landet – kan gøre sig godt på ranglisterne. Men hvis skolerne i stigende grad ar bejder ud fra en læringsforståelse, der har rod i global konkurrence, og som kan reduceres til den enkeltes jagt på person lig tilfredsstillelse, vil undervisningen ikke kunne gøre eleverne modstandsdygtige over for den latente risiko for anomi.
FOLKESKOLEN / 15 / 2017
149528 p30-31_FS1517_Kronik.indd 30
11/09/17 16.03
