Folkeskolen nr. 15, 2021

Page 38

Censorernes bedømmelser ved folkeskolens skriftlige afgangsprøver i dansk er ikke pålidelige nok. Ph.d.-afhandling viser, at samme opgave kan blive bedømt vidt forskelligt. Forslag om bedre vejledning af censorer, bedømmelse af flere elevtekster eller flere censorer på opgaven er i spil til nye vurderingskriterier og prøvevejledning.

ORD Lykke Østergaard Møller FOTO Lars Just

ALT FOR USIKKER EKSAMENSBEDØMMELSE Overraskelsen i ansigterne er ikke til at tage fejl af, da de seks beskikkede censorer bliver præsenteret for de bedømmelser, de hver især har givet af syv forskellige elevtekster fra folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling i dansk. Flere af bedømmelserne befinder sig helt forskellige steder på karakterskalaen. Én elevtekst er af en censor vurderet til 12, hvor en anden har givet den karakteren 4. Ja, og så er der den fagligt svage elevs tekst, der af to af de beskikkede censorer er blevet vurderet til at være ikkebestået – altså 00. Dumpet. Andre censorer har givet eleven 02, og en enkelt har vurderet elevens tekst til et 4-tal. Tallene siger det sort på hvidt – nogle af elevteksterne har de bedømt for forskelligt.

38

Den nye indsigt skaber dyb forundring og tydelig frustration, og censorerne er skiftevis tavse og kommer med selvransagende ytringer som: “Jeg troede, jeg var så omhyggelig og præcis …” og “Er vi mon uddannet godt nok?” ALLE ELEVER SKAL VÆRE STILLET LIGE

Scenen ovenfor udspillede sig under udarbejdelsen af lektor Solveig Troelsens ph.d.-afhandling “Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'dansk, skriftlig fremstilling'”, som blev udgivet i november 2020. Situationen, der illustrerer censorers meget forskellige vurderinger, stemmer overens med

resultatet af rapporten “Rapport fra Følgegruppen for én bedømmer ved folkeskolens prøver” fra marts 2018. Rapporten, som blev bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, skulle følge og undersøge en ny bedømmerordning, der blev indført i 2016 af daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet). Fra 1. januar 2016 gik afgangselevernes skriftlige eksamener fra at blive bedømt af en statsligt beskikket censor og elevens egen faglærer til kun at blive bedømt af én statsligt beskikket censor. Altså fra to til én bedømmer. Rapporten fra 2018 viser, at bedømmerpålideligheden i skriftlig fremstilling i dansk er nede på 0,4. Dette betyder, at der kun er 40 procents chance for, at to censorer, der vurderer den samme elevtekst, vil vurdere den til


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.