USKOLET VED MORTEN RIEMANN
FOR KORTE NYHEDER
Børn bekymrede over fars og mors stigende antal timer foran ForældreIntra Danske forældre bruger et stigende antal timer foran skærmen. Det er især sociale medier som ForældreIntra, der er den store tidsrøver, og det bekymrer landets børn og unge. En familievejleder opfordrer børnene til at holde øje med forældrenes tid foran skærmen og giver følgende råd: 1. Følg med, og vær kritisk: Kig dine forældre over skulderen, når de er på ForældreIntra. Sørg for, at de ikke bliver udsat for påvirkninger, der ikke passer til deres alder.
2. Planlæg skærmtiden: Læg en ugeplan sammen med dine forældre, så de på forhånd ved, hvad de må se. Brug eventuelt et æggeur. 3. Læg en fælles linje: Tag emnet op med andre børn og unge. Forældre snakker sammen og sammenligner, og de bør have de samme vilkår, ellers bliver det sværere at holde fast i tidsbegrænsningen. 4. Erstat skærmtiden med socialt samvær: Sørg for, at både du og mennesker i forældrenes omgangskreds laver ting sammen med dem. På den måde opnår de den sociale dannelse, der er nødvendig for at blive et helt menneske. Familievejlederen anerkender dog, at det kan være en effektiv måde at få lidt fred og ro på i en hektisk hverdag at lade forældrene sidde lidt for sig selv med iPad’en, mens man får ordnet sine ting.
ik af nationale Lærernes krbiteh ed test også usiækkfterethmed statistisk
Lærerne giver i en ny undersøgelse de nationale test en hård medfart. Samtidig er det tydeligt, at de ikke er blevet tilstrækkeligt klædt på til at fortolke testenes resultater og tage højde for den statistiske usikkerhed. Men nu viser det sig, at lærernes kritik af de nationale test selv er behæftet med usikkerhed. »Faktisk ved vi kun noget om den mest kritiske og den mindst kritiske tiendedel«, forklarer en forsker. »En lærer, der mener, at testene for eksempel er ’seriøst tidsspilde’, kan i virkeligheden sagtens være mere kritisk end en lærer, der kalder testene en ’fucking skandale’. Den store midtergruppe, der om de nationale test har brugt betegnelser som ’nederen’, ’irri’ eller ’jeg bliver sgu så træt’, kan vi på grund af den statistiske usikkerhed faktisk ikke sige så meget om.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.
SÅ KAN DE LÆRER DET / 111 Tegning: Craig Stephens
50 /
FOLKESKOLEN / 17 / 2016
147425 p50-52_FS1716_Uskolet.indd 50
03/10/16 16.24