Folkeskolen nr. 19, 2012

Page 22

tematiseret

it gør elever selvhjulpne og producerende it giver flere indfaldsvinkler til et stof og gør det lettere for eleverne at producere til gavn for både de svage og de stærke elever, mener professor.

Hvis man som Gummi-Tarzan har svært ved bare at holde styr på bogstaverne, kan det være umuligt også at have overskud til at få ordene til at blive til billeder i hovedet. Så kan det være en fordel at få billederne leveret eller endda gjort levende på en video. Med it’ens indtog i skolen er den proces nu lettere end nogensinde, og det er ifølge Birgitte Holm Sørensen, professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, det essentielle ved at bruge it i undervisningen. »Det helt centrale er multimodaliteten, altså at kunne kombinere tekst, billede, lyd, video og animation. Det giver forskellige læringsstile, der tilgodeser forskellige typer af

elever. Tidligere var det meget svært at kombinere udtryksformerne«, siger hun. »Man skal huske på, at it ikke kan noget ’i sig selv’. Det hele handler om, hvordan man designer undervisningen med it, så man får bedre læringsresultater. Det er det, der er omdrejningspunktet«. Samtidig kan det løfte læringen, at eleverne med it får lettere ved at udnytte den tilegnede viden til at producere noget i undervisningen, siger Birgitte Holm Sørensen. »De bedste eksempler, jeg har fra min forskning, hvor it virkelig har givet et løft i undervisningen, er faktisk, når eleverne bruger ikkedidaktiserede læringsresurser som freeware og

open source-programmer til selv at producere. For eksempel når eleverne laver opgaver til hinanden, der kombinerer tekst, lyd, billeder, video og animationer. Der sker virkelig noget i de produktive læringsforløb. Vi skal selvfølgelig forske meget mere i det, men de foreløbige resultater er meget opmuntrende«.

Faglige udfordringer og fordele Ifølge professoren er det uundgåeligt, at didaktikken påvirkes af de digitale læremidlers indtog i undervisningen, men det er vigtigt at holde sig for øje, at udfordringer såvel som fordele er divergerende i de forskellige fag.

Piger fra 6.c optager en film om fødekæden i et vandhul på en smartphone. Foto: Hung Tien Vu

20 /

folkeskolen / 19 / 2012

136678 p16-35_FS1912_tematiseret.indd 20

22/10/12 16.03


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.