interviewet
Uddannelsesforskning kan gøre skolen bedre Forskning i, hvad der virker i undervisningen, kan styrke lærernes anseelse og selvværd, mener professor Jens Rasmussen. Af John Villy Olsen • Foto: Bo Tornvig
Så snart vi har fået os bænket, smider jeg hovedspørgsmålet tværs over bordet: Er der i dag to skolesyn, som konkurrerer om magten i Danmark? »Rolig nu«, svarer professoren. »Lad os skille det ad og kikke nærmere på det. Stille og roligt. To typer af modsætninger er i spil«. Dannelse kontra kompetence. Det er den ene. Det er en modstilling, som var moderne for omkring tyve år siden. Den poppede op igen under debatten om læreruddannelsen for nylig. Men det er en kikset debat, mener Jens Rasmussen, der er professor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet. »Det er en falsk modstilling, for skolen skal selvfølgelig udstyre eleverne med både almen dannelse og demokratisk sindelag og faglig viden og kompetence. Det er ikke et modsætningsforhold«, uddyber han.
Pædagogisk tænkning versus forskning »Og så er der den anden konflikt. Den står mellem pædagogisk tænkning og uddannelsesforskning«, fortsætter Jens Rasmussen. Den har faghistorisk karakter: Pædagogikken var således først i mange år styret af filosofiske overvejelser, så tog psykologien teten i løbet af 1900-tallet, og gennem de sidste 20 år har den empiriske, didaktiske uddannelsesforskning vundet indflydelse. »Den empiriske forskning på uddannelsesområdet spiller en stadig større rolle, det kan 44 /
enhver se nu. Man er i stigende grad optaget af, hvad vi gennem empiriske undersøgelser kan påvise faktisk virker i undervisningen«, siger han. Der er tale om et faghistorisk indflydelsestab, som mange almenpædagoger har svært ved at sluge, mener Jens Rasmussen. Det er derfor, de indimellem farer i flint, som det for eksempel skete i den offentlige debat om en ny læreruddannelse, da faget KLM (kristendom, livsoplysning, medborgerskab) på et tidspunkt stod til at blive nedlagt for i stedet at blive inkluderet i de andre fag. »Jeg mener, at det er positivt og rigtig godt for skolen og uddannelsessektoren, at man i højere grad lægger empirisk forskning til grund for de beslutninger, man træffer i skolen«, siger Jens Rasmussen. »Jeg ved godt, at der er nogen, som synes, at forskningen tager dømmekraften fra lærerne. Men jeg har den modsatte opfattelse. Jeg mener, at den styrker lærernes dømmekraft. Lærerne skal nemlig ikke bare gøre, hvad forskningen siger, for forskningen siger som regel noget generelt og sjældent noget om de specielle omstændigheder. Derfor skal lærerne bruge deres egen dømmekraft til at vurdere, hvordan de kan bruge den generelle viden i deres egen konkrete kontekst med de elever, de aktuelt har«, tilføjer han og fortsætter: »Det sker! Ork, masser af lærere tænker i de baner ude i skolerne. Også ude på sko-
lerne er der en bevægelse den vej. Heldigvis. Det bidrager til at løfte lærernes anseelse, at de, når de udtaler sig, faktisk udtaler sig på et solidt grundlag«.
Læreren som ekspert i undervisning Jens Rasmussen, der har en fortid som folkeskolelærer og næstformand for en lærerkreds, bliver ivrig: »Hvis lærerne som eksperter i formidling og undervisning faktisk kan omsætte og praktisere det, som forskningen peger på virker, så adskiller de sig netop fra folk med andre uddannelser – det er dét, lærerne kan, og som ingen andre kan. Dét er deres særkende, og det styrker deres anseelse og deres selvrespekt«. Beviset er de lande og regioner, der er gået evidensvejen, påpeger Jens Rasmussen. Finland, Singapore, Ontario. »Lærerne dér lægger i høj grad forskningsresultater til grund for deres undervisning, og de er velansete og lider bestemt ikke af manglende selvtillid«.
Stop kritik af evidens Kritikken af den evidensbaserede undervisning er alene af den grund irriterende, mener Jens Rasmussen. Men den rammer også ved siden af målet, for det er jo ikke meningen, at læreren skal lave kogebogsundervisning. Og kritikken af kompetencebegrebet rammer helt uden for skiven, tilføjer han.
folkeskolen / 19 / 2012
136678 pxx-xx_FS1912_skolesyn.indd 44
22/10/12 09.53
