LÆ RERKOMMIS S IO NEN
ANBEFALINGER:
ALLE LÆRERE SKAL HAVE RETSKRAV PÅ EN »RIMELIG« FORBEREDELSESTID T E K S T: K A R E N R AV N O G M A R I A B E C H E R T R I E R FOTO: THOMAS ARNBO
Lærerkommissionen foreslår en central arbejdstidsaftale som supplement til de lokale. Uden timetal, men med et krav om rimelige opgavemængder, og et rejsehold, der kan tilkaldes, hvis læreren oplever at blive tildelt en urimelig opgaveoversigt.
D
er står ingen timetal for hverken undervisningstid eller forberedelsestid i de anbefalinger til retninger for en ny arbejdstidsaftale, som Lærerkommissionen netop har fremlagt. Kommissionen lægger op til, at lærerarbejdstiden også i fremtiden først og fremmest skal forhandles lokalt. Til gengæld foreslår kommissionen en central aftale med hovedregler for, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges. Aftalen skal blandt andet rumme en pligt til, at alle kommuner og kredse »undersøger muligheden« for at indgå en lokalaftale eller forny den eksisterende. Den centrale aftale skal også rumme et krav for den enkelte lærer om en »rimelig« opgavefordeling og et »rimeligt« forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse. Hvis en lærer får en opgaveoversigt i hånden, som han eller hun oplever som urimelig, og man har forsøgt sig med en lokal dialog, så skal der være et opgaveoversigtsrejsehold, man kan tilkalde.
Stærkere beskyttelse af lærerne Kommissionen, som blandt andet tæller næstformand i Arbejdsretten, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, skriver i rapporten, at en sådan »rimelighedsregel« »utvivlsomt« vil 16 /
FOLKESKOLEN / 22 / 2019
give lærerne en stærkere juridisk beskyttelse af den fælles og individuelle forberedelsestid, end de har i dag. Det vil have karakter af en såkaldt retlig standard med tilstrækkelig fasthed til, at man vil kunne gå videre i det fagretlige system, hvis en eller flere lærere oplever ikke at have et rimeligt forhold mellem sine undervisningsopgaver og tiden til at forberede dem. »I den praktiske hverdag vil reglen dog forhåbentlig have sin største virkning ved at ’tvinge’ skolelederne til at tænke grundigt over, om deres begrundelser for prioriteringer og opgavetildelinger nu også er holdbare og til at forstå«, fremhæver kommissionen i sin rapport. De lærere, kommissionen har mødt på sine besøg rundtom i Danmark, har givet udtryk for, at de ville føle sig bedre sikret, hvis der var timetal på de enkelte opgaver – både i forhold til at overbevise sig selv om, at de har brugt tid nok på en given opgave, og som redskab til at sige fra over for ekstra opgaver. Men her har kommissionen lyttet til skoleledernes modargument om, at de har brug for at kunne skrue op og ned for opgaver, hvis forholdene ændrer sig. »Mange skoleledere giver desuden udtryk for, at tid på de enkelte opgaver vil flytte dialogens fokus fra indholdet og kvaliteten af det arbejde, læreren skal levere, til en
