2 minute read

3 VIGTIGE

For nylig kunne læreren “Sara” fejre en kedelig årsdag. Efter påske sidste år blev hun nemlig BORTVIST fra sit job på en skole i en lille dansk by, fordi hun havde givet en elev et dask i baghovedet. Elevens forældre mente, at der var tale om vold, læreren selv genkender slet ikke udlægningen. Efter en tjenstlig samtale på under en time blev “Sara” alligevel bortvist, og hun arbejder i dag ikke længere som skolelærer.

At lærere bliver bortvist på et spinkelt grundlag, når forældre kommer med beskyldninger på Aula, er et fænomen, som fastholdelsesteamet i Danmarks

Lærerforening er stødt på flere gange de senere år. Derfor har Danmarks Lærerforening foreslået, at en konfliktudredende

MÆGLINGSSAMTALE bør være en fast anbefaling i kommunernes vejledninger til skolelederne om håndtering af beskyldningssager. Forslaget er blevet modtaget godt af Skolelederforeningen samt af Skole og Forældre og af Danske Skoleelever, men i KL har det fået en kølig modtagelse. I en mail til Folkeskolen skriver KL-direktør Kristian Heunicke, at han er enig i, at mere lokal dialog er vejen frem, men ikke på baggrund af “nationale, detaljerede retningslinjer”.

Også blandt eleverne har digital kommunikation en kedelig tendens til at puste liv i konflikter. Det konkluderer Det Kriminalpræventive Råd i en ny rapport, der stiller skarpt på DIGITALE KRÆNKELSER i folkeskolen. Her fortæller 72 procent af landets grundskoler, at de har haft sager med digital mobning blandt eleverne inden for det seneste år. 36 procent har i samme periode haft sager med ulovlig billeddeling.

Skoler har generelt svært ved at håndtere problemerne, konkluderer rapporten, men flere skoler oplever en forbedring, efter at de har indført regler for brugen af mobiltelefoner i skoletiden

Mest læste:

Da Sara kom tilbage efter påske, blev hun bortvist: Jeg vidste ikke engang, der var blevet en sag

Mest debatterede:

Kronik: Anders Bondo Chris- tensen: Ti år efter lærerlockouten – vi skal lære af fortiden

Flere børn og unge udredes for ADHD

På et år er antallet af børn og unge, som udredes for ADHD, steget med 17 procent, viser nye tal fra ADHD Databasen. ADHD-foreningens formand, Manu Sareen, kalder det et tegn på, at systemet er blevet bedre til at opdage ADHD, og et udtryk for, at flere børn får hjælp.

Psykiatere mangler tid til behandling

Professor og overlæge Niels Bilenberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense er mindre positiv, for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kan ikke følge med. "Vi har udredt, udredt og udredt for i det mindste at give børnene en diagnose, men vi har ikke tid nok til behandling”, siger han.

Som ny lærer manglede Christina Rinaldo viden om, hvordan man støtter elever, der oplever vold i hjemmet. Siden har hun en håndfuld gange stødt på elever, der er blevet slået eller på andre måder har oplevet vold i hjemmet.

Godt hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet i år. Lærere er blandt de voksne, der er tættest på børnene uden for hjemmet, og derfor har organisationen Lev Uden Vold udgivet en håndbog, der skal hjælpe fagpersoner med at opdage og håndtere situationer med børn, der oplever vold.

”I dag føler jeg, at jeg ved, hvad der skal gøres, når sådan en situation opstår. Også selv om situationerne aldrig er de samme. Der er altid nye tegn på vold og nye måder, det kan løses på”, siger Christina Rinaldo.

This article is from: