Forsker: Lærere bliver i jobbet for eleverne

Lærermangel er et globalt problem, men vi ved ikke ret meget om, hvorfor de lærere, som bliver i jobbet, gør det, fortæller lektor på DPU Helle Plauborg. Alt tyder dog på, at elevrelationer og troen på, at man gør en forskel, spiller en afgørende rolle.

Forsker Helle Plauborg begynder at remse op, da hun får spørgsmålet om, hvad der får lærere til at arbejde i skolen hele deres karriere:

Lærere bliver i jobbet, fordi de ser et formål med at undervise, og fordi de har positive relationer til elever, kollegaer, elevers forældre og til deres ledelse. De brænder for at undervise, og de er engagerede i deres fag. Det spiller også ind, at de oplever en støttende skolekultur, og at de er glade for deres skema og arbejdstider. Og så fordi de ikke rigtig ser andre muligheder end at blive i faget.

“Den sidste grund er jo ikke så positiv, men den fylder altså også”, siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet Helle Plauborg, som netop har gennemgået den internationale forskning i, hvad der får erfarne lærere til at blive i jobbet.

“Forskningen kigger mest på, hvorfor lærere forlader professionen, og på hvordan man kan hjælpe nyuddannede i gang i jobbet. Jeg er optaget af lærere, som har været i professionen i et stykke tid – fem år eller mere”, siger hun.

Det er en gruppe lærere, som praktisk talt ikke tildeles forskningsmæssig opmærksomhed. Helle Plauborgs forskerteam har foretaget en grundig søgning efter studier om emnet og kun fundet ti på verdensplan. De fleste af studierne er amerikanske, to er engelske, og så er der en

Ord

Stine Grynberg

Illustration

Huayi Jiang sammenligning mellem Jamaica, Tyrkiet og Polen. Så forskningen er fra lande, hvor skolesystemet og lærernes arbejdsforhold er meget forskellige fra forholdene i Danmark, understreger hun.

Karriereveje Inden For L Rerprofessionen

Om erfarne danske lærere ligner deres udenlandske kollegaer, når det kommer til arbejdsglæde, vides ikke. Men de studier, Helle Plauborg har fundet, viser blandt andet, at mange lærere peger på, at det at have ansvarsområder ud over undervisningen opleves som en stor motivationsfaktor, fortæller hun.

“Der har vi en unik mulighed i Danmark, fordi vi har lidt flere karriereveje inden for professionen, for eksempel i form af vejlederfunktioner, end det gør sig gældende i mange andre lande”.

Flere af de internationale undersøgelser viser desuden, at muligheden for at gøre en samfundsmæssig forskel gennem det at undervise er vigtig for erfarne lærere.

“En stor engelsk undersøgelse med over 300 lærere fra 100 skoler peger på, at størstedelen af lærere med mere end tre års erfaring har bevaret troen på, at de gør en positiv forskel, og det er blandt andet det, der driver dem”, fortæller Helle Plauborg og understreger, at muligheden for at dyrke interessen for et eller flere bestemte fag også er en vigtig faktor, især for de lærere, der har været i faget en årrække.

Eleverne Er Det Allervigtigste

Samarbejdet med eleverne udgør i flere af undersøgelserne den primære glæde ved jobbet, viser studierne.

“Det er elevernes faglige fremskridt og den positive relation, som skaber arbejdsglæde og motivation for lærerne, især de erfarne af dem. I det hele taget er eleverne en ret central målestok for lærerne for, om de føler, at de lykkes i jobbet. Hvis de ikke oplever at lykkes i forholdet til eleverne, er det ofte grunden til, at de forlader faget”, siger Helle Plauborg.

Docent på Københavns Professionshøjskole

Pia Rose Böwadt er enig. Hun er en af forskerne bag undersøgelserne “Når verdens bedste job bliver for hårdt” og “Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?” fra henholdsvis 2019 og 2016.

“Når lærerne igen og igen oplever, at de ikke har tid til at kere sig om eleverne, bliver alle andre opgaver næsten per definition til noget, der forstyrrer. Når man ikke har tid til så central en opgave, ligger det ligefor at opleve moralsk stress. Lærerne kommer til at stå i en splittelse mellem egentlig at ville være i folkeskolen, fordi det er den, de tror på og vil støtte, og at tage sig selv i at begynde at kigge mod friskoler i håb om at kunne få bedre arbejdsvilkår der”, siger Pia Rose Böwadt.

Skal de erfarne lærere bevare arbejdsglæden i folkeskolen, har de også brug for en støttende skolekultur og anerkendelse fra ledelse og kollegaer, fortæller Helle Plauborg.

“De unge lærere lægger vægt på, at ledelsen ser dem og bakker dem op, men jo mere erfarne lærerne bliver, jo mere lægger de vægt på skolekulturen i sin helhed. Ikke mindst stærke faglige fællesskaber og at have støtte fra en anden voksen i klasserummet. Begge dele styrker fastholdelsen”.

“Der er også mange, som peger på støtte fra skolens ledelse som afgørende for, at de har lyst til at blive. Især støtte i forhold til børn, hvis adfærd opleves som en udfordring, ser ud til at have stor betydning. Så har selv de erfarne lærere brug for påskønnelse af succeser”.

Mindst lige så vigtig er en udstrakt grad af autonomi. Erfarne lærere kan og vil selv.

“Lærerne vil gerne opleve, at de har indflydelse på det, der foregår i klassen, så de kan være med til at sætte en dagsorden, og de vil have indflydelse på, hvilke værdier og normer de agerer efter”, fortæller Helle Plauborg.

Politisk Indblanding Frustrerer Erfarne L Rere

Selv om de studier, Helle Plauborg har undersøgt, stammer fra lande, som er ret forskellige fra Danmark, mener hun, at der er elementer, som er relevante i en dansk skolekontekst.

“I et stort engelsk studie fra 2009 kan vi for eksempel se, at de erfarne lærere ofte var særdeles frustrerede over effekterne af uddannel- sespolitikker og bureaukrati. Lærerne fastholdt et højt niveau af engagement, men studiet antyder, at de erfarne lærere har brug for støtte til den del af jobbet, som hænger sammen med udefrakommende forandringer”, fortæller hun og drager en parallel til Danmark:

“Vi har set, at de erfarne lærere har forladt faget i kølvandet på folkeskolereformen i 2014. Det indikerer for mig, at vi har et lignende problem herhjemme”.

Helle Plauborg har også et bud på, hvorfor det hænger sådan sammen: sga@folkeskolen.dk

“De erfarne lærere kan se faget over tid. De kan se, hvordan arbejdsopgaverne og forståelsen af faget i samfundet udvikler sig, og det tror jeg ikke, at man skal undervurdere betydningen af. Vi skal passe på med, at vi ikke ødelægger mere med politiske ideer, som implementeres for hurtigt uden tilstrækkelig indsigt og respektfuld dialog med dem, der skal realisere ideerne”.

Pia Rose Böwadt er enig i, at folkeskolereformen har haft afgørende betydning for de mere erfarne læreres lyst til at arbejde i folkeskolen.

“Allerede før lockout og reform var der en fortælling blandt lærerne om, at de var under urimeligt pres udefra og oppefra. Det er nok blevet forstærket af skolereformen, og der er kommet nogle eksistentielle overvejelser med, når lærerne taler om deres oplevelse. Det kom helt ind at røre ved kernen af både lærerfagligheden og nogle menneskelige og etiske værdier”.